H.C. Andersen, Ludvig Bødtcher, De danske Romere, Henrik Hertz, F.C. Hillerup, Christian Winther
København
De danske Romere
Dette sanghæfte blev trykt i anledning af De danske Romeres fest for Thorvaldsen 2.10.1838, jf. Barfod, op. cit., p. 207.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Sange
for
de danske Romere.
(Manuskript for Venner.)
Kjøbenhavn
Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.
––––––––––––––––––––––––––––––––––
Romas Priis.I
1830.
Thorvaldsens Skaal.II
1830.
Dolce ricordo.
1833
––––––––
Aria: Im Wald und auf der Haide.
Del Tevere le onde,
le sempre verdi sponde
Vogliamo noi cantar. :,:
Bellissimo paese!
II povero Danese
Non lascia di t’amar. :,:
Coro
:,: Olà, oè, oè, olà!
Oè Italia! :,:
Fornita di argento,
Talvolta di talento,
La gente se ne va. :,:
Io vo’ veder il mondo
Si grande, bello, tondo —
Europa, Asia. :,:
Cor.
:,: Olà, oè, oè, olà!
Europa, Asia! :,:
Germania! sei bella;
Sei — Francia — una stella.
Italia! — sei più! :,:
Terrestre paradiso
Col sempiterno riso
Sei fiore di virtù! :,:
Coro.
:,: Olà, oè, oè, olà!
Oè Italia! :,:
Lasciam’ i tuoi quadri,
Gesuiti ed i ladri;
Non ne vogliamo piü. :,:
Il vino, che scintilla
E nel bicchiere brilla,
— Che fiore di virtu!
Coro.
Si cacci, cacci, cacci giù!
Sù — bevi tu e tu! :,:
Il fiasco di Genzano
E l’uva di Albano
Pur sospirar ei fà. :,:
Dolcissimo ristoro!
Ci desti quel tesoro
O, tu Italia! :,:
Coro,
:,: Si cacci, cacci, cacci giù!
Sù — bevi tu e tu! :,:
Asciutto, Tonerello!
Niente di più bello
Del vostro gran calor. :,:
II vostro bel sapore
E’l Dio dell’ amore
Vivifican il cor. :,:
Coro.
:,: O Bacco, Bacco, caccia giù!
Cupido, ama tu! :,:
Essendo noi lontani
Dal cielo de’ Romani,
pensiamoci un po’. :,:
II Tonerello manca —
Beviamo sulla panca
II vino di Bordò! :,:
Coro.
:,: Bevete ah! Bevete o!
II vino di Bordò! :,:
Bellisimo paese!
Il povero Danese
Non lascia di t’amar. :,:
Con calda fantasia
La nostra compagnia
Sa bene viaggiar.
Coro.
:,: Olà, oè oè olà!
Qui ê l’Italia!! :,:
Felice Purelli.
En Sviptuur til Rom.III
Danmarks Søn.IV
1834.
En lille Flugt til Rom.V
1835.
Rom og de Fremmede.
1835.
Et romantisk Læredigt til fire Melodier.
–––––––
Roma.
Mel. Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden
Jeg er en Stad, berømt i Nord og Syden,
Og tusind Tunger synge høit min Priis.
Enhver, som agter Storhed, Æren, Dyden,
Mig roser, dadler, elsker paa sin Viis.
De Fleste mindes længst forsvundne Dage,
Og sige: “Roma! Hævnens Tid er der.”
De mene, jeg er gaaet slemt tilbage,
Og alle blive de dog gierne her.
Un homme du Juillet.
Air. Dis-moi, Soldat, dis-moi, t en souviens-tu ?
Vraiment, ils sont passés ces jours de fête!
Reine du monde, ou est ton grand eclat?
Ce sont tes filles qui font des conquêtes,
Aux etrangers se livrent sans combat.
Où sont les jours brillants de ta gloire,
Où sont les temps de Gracchus, Cicéron?
La France te bannit de l’histoire;
Jules César ne vaut Napoléon.
Qu’il est affreux, ce simple bavardage
De tes enfants cisns leur sommeil de mort!
Mais un Français deteste l’esclavage,
La vue triste d’un peuple qui dort.
Rome, tu as perdu ton auréole,
On rit du pape et de sa sainteté.
Ce qui te manque au pied du Capitole,
C‘est la Gloire, c’est la liberté.
–––––––––––
Eine deutsche Dichterin.
Was gleicht wohl auf Erden dem Jäger vergnügen ?
Was gleicht wohl auf Erden dem Dichtervergnügen,
Am Ufer der Tiber im ewigen Rom,
Im Schatten der Pinien gemüthlich zu liegen.
Und singen mit Wehmuth den päpstlichen Dom?
Wie herrlich des Abends die Kneipe besuchen,
Bewundern den römischen, stattlichen Mann!
Dann schmecken die Eier, Oliven und Kuchen;
Zu Hause bei uns fängt man so was nicht an.
Und weil hier nun Alles die Künste kann üben.
Ergreif’ ich bisweilen im Scherz die Pallett’.
Wenn eine Verzeichnung mein Herz mag betrüben,
Dann lacht das Modell — ach wie steht es so nett
In Deutschland da würd’ ich den Ruf wohl verlieren
Die Leute sind streng, ohn’ Gefühl für die Kunst.
Doch, hier in der Stille man kann coquettiren.
Der Schönheit sich widmen mit glühender Brunst.
–––––––––––––
En dannet Laplænder.
Efter samme Melodie.
Til Skibs blev jeg sendt fra de nordiske Klipper,
Jeg taler fortræffelig svensk, norsk og dansk;
Men dog jeg nu seer, at min Lærdom mig glipper —
Her tales kun Pemaal og Ammestufransk.
Hvor Romerne gloe, naar jeg sidder og spiller
Saa nydeligt Domino i en Caffé!
Om Morg’nen jeg hører Angelicas Triller,
Naar pænt jeg ved Vinduet drikker min Thee.
De Svenske mig sige, jeg er altfor gnaven,
De Danske og Norske kun over mig lee;
Men vidste man blot hvad jeg lider i Maven,
Saa vilde man sig nok lidt anderled’s tee.
Imorgen forlader jeg Tiberens Vande,
Og reiser tilbage til Umeaas Kyst.
En Digter mig følger til Fædrenestrande;
Han mig skal besynge — det bliver en Lyst.
––––––––––––
Un Trasteverino
Aria. Signora, mia moglier.
Signori cari stranier!
Volete voi tacere
Subitamente.
Cosa volete più?
Il papa sta lassù,
Tutto egli sente.
Ah voi potete magnar
Del magro e del Grasso
Nell’ osteria.
Siete pagani, si;
Se non state bene qui,
Andate via!
Felice Purelli.
–––––––––––
Canzonetta Anacreontica.
1835.
––––––––––––
Aria. Her under Himmelsens blaa Tabernakkel.
Provo nell’ alma un dolce contento,
Già la presenza di Bacco i’ sento;
Caro quel fiasco che rider mi fà!
O, la corona mi cinge la fronte —
Vieni, m’ispira tu Anacreonte!
Ecco il Fauno che vino mi dà!
Ah, che la testa un poco mi gira;
Suona, Apollo, con fuoco la lira!
Meglio si gode il dolce liquor.
Mentre cantando il vino beviamo
Tutti i numi lodare deviamo,
Che si fan bene al povero cor.
Si, che il canto e’l vino mi piace,
Ma se la madre d‘Amore si tace,
Vale la vita un fico al più.
Lesto venite con turgidi petti
Donne leggiadre come Zefiretti!
Un paradiso ci ride quaggiù.
Canta, Apollo! Mi Bacco dà vino,
Mentrech’ a Venere io minchino;
Dio divengo a forza d’amar.
Baci, bicchieri, bacchantici carmi
Per l’avvenire saranmi le armi,
Finche mi tocca al cielo d’andar.
Felice Purelli.
–––––––––––
Sang ved Romergildet.VI
1836.
Sang
den 8de Marts.VII
Den 8de Marts.
1837.
–––––––––––
Mel. Tage Verden. som den er.
Vexlende med Sang og Viin,
Atter gamle Rom vi gjæste:
Phantasus vor Vetturin
Os drog med de fyrige Heste!
Guden blandt os dvæler huld,
Rækker venlig fra sin Throne
Hver en Krands af Laurens Krone,
Viin fra Monte-est-fiascone!
Solen skinner varm og fuld
Fra Orangens Duft og Guld!
Snart til Hjelp han Bacchus ta’er,
Dobbelt er hans Kraft formeret:
Vi Sanct Peter blive vaer
Og Kuplen er illumineret: —
Har vort Duske end ei Ro,
Endnu mere kan vi have:
Bacchus lærer os at lave
Biskop, Cardinal, ja Pave, —
Han gjør salig, han gjør fro;
Bacchus har den rette Tro!
Med en Gud ved hver en Haand
Til Ruinerne vi troede,
Kjende med bevæget Aand
Ak, den af vor hensvundne Glæde!
Atter her sit Guddomskrav
Bacchus viser høit med Ære: —
Byder os at drikke mere,
See, da vil han restaurere, —
Mane med sin Thyrsusstav
Glædens Skygge fra sin Grav!
I en blaa og sydlig Glands
See vi Bjergene sig høine,
Og den muntre Folkedands
Og de brune ildfulde Øine!
Solens sidste Aftenblus
Paa den fjerne Villa brænder,—
Bacchus hver en Ynde kjender,
Han har boet her længe, Venner!
Ak der staaer hans gamle Huus
Rundt og lystigt som et Kruus!
Med Begeistring følge vi
Phantasus og Fader Liber
Til et venligt Osteri
Ved den gule strømmende Tiber: —
Finde efter Kunstnerstik
I sin Kreds den gamle Kjære!
Som en Sol i Kunstens Sphære,
Barnlig dog i al sin Ære!
Phidias! din Aand han fik,
Og Anakreon, dit Blik!
Glade talte vi hans Ord:
Smerten, som hans Længsel vakte,
Naar hans Tanke tidt mod Nord
Fløi over det gamle Soracte: —
For vort Haab gaae Skaalen om!
Ordne ville vi hans Sæde:
Snart blandt os han er tilstæde.
Blander Jubel i vor Glæde;
Bytter Pantheon og Rom
Med vort Hjertes Helligdom.
Ludvig Bødtcher.
–––––––––––––––
Hilsen til Thorvaldsen.VIII
1838.
–––––––––––––––
Mel. Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden.
Der er en Stad, som hvert et Bryst opluer,
Saasnart man nævner kun dens store Navn.
Mod den hver Vandrer ømt med Længsel skuer;
Den tusind Kneiper gjemmer i sin Favn.
Fra Ponte Molle fjernt til Lateranet
Beruses man af evig Poesie;
Fra Porta Pia ud til Vaticanet
Gjenlyder Folkelivets Melodie.
Ved simple Bord med Druer og Oliver
Sig fryde skjønne Qvinder, stærke Mænd.
Der Øiet aabnes ‒ Herlige Motiver
For Pensel, Meisel og for Skjaldens Pen!
Heel mangen fornem Daare Næsen rynker;
Han Folket seer, og det begriber ei,
Men Digtersjelen kun den Stakkel ynker,
Som blind forlader Sandheds gyldne Vei.
I hine Haller, hvor de lave Buer
Saa sælsomt tale til hver Kunstners Sands,
Der har Du næret tidt Din Ungdoms Luer,
Og samlet Blade til Din Laurbærkrands.
Din Aand, opfyldt af Hellas’ Pragt og Ynde,
I Stort og Smaat blev sand og genial;
Hvad Under, Dine Værker høit forkynde,
At Du Natur forbandt med Ideal!
Nu er Du fjern fra Tib’rens gule Vande,
Fra Romas Himmel og fra Sydens Lyst.
Her seer Du ingen Oldtidsminder stande,
Hvis Høihed Gienklang finder i Dit Bryst.
Vi veed det vel ‒ hvad her vi venligt byde,
Kun svagt er vore fulde Hjerters Tolk.
Læs i vort Blik! Det maa vor Tak Dig yde
For hvad Du var os hist blandt Sydens Folk.
Heel mangen Aften fandt os troe tilsammen ‒
Dit ædle Billed smiled’ til os ned.
Fra Muren saae det paa vor Fryd, vor Gammen,
Og vi tiljubled’ det i Kjærlighed.
Men ingen Længsel mørkner nu vor Glæde,
Og dette Sted os bli’r en Helligdom,
Thi Du, vor Landsmand, er jo selv tilstæde,
Vort bedste Minde fra det gamle Rom!
Felice Purelli.
Velkomst til Thorvaldsen.IX
1838.
–––––––––––––––
Mel. Vil Du være stærk og fri.
Hil Dig og velkommen vær,
Laurbærkronte Mester!
Alle som vi sidde her
Var vi Dine Gjæster;
Nu Du sidder ved vort Bord,
Her Dig glade favne
Dine Venner; med de Ord
Veed Du vore Navne.
Alle droge vi didhen
Hvor Du længe vandred’;
Alle fandt i Dig en Ven,
Dansk og uforandret.
Ja, hver Dansk, som til Dig kom,
Aldrig kan forglemme,
At hos Dig i fjerne Rom
Følte han sig hjemme.
Husker Du hvormangen Gang,
Hist i Kneipesalen
Du med os ved lystig Sang
Tømte fro Pocalen?
Husker Du hvortidt vi drog
Hjem ved Fakkelglandsen?
Og Du selv Guitarren slog
Glad til Ungdomsdandsen?
Tidt vi her ved dette Bord
Mindedes de Dage;
Kaldte til vort kolde Nord
Romas Aand tilbage.
Dog Eet stedse savned’ vi,
Længslen blev ei stillet,
Og kun Penslens Trylleri
Skjenkte os Dit Billed.
Men nu er Du blandt os her,
Vi Dig tæt omklynge;
”Thorvaldsen! velkommen vær!”
Jublende vi synge.
Ja hver Ung, hver Veteran
Tak til Himlen sender;
Thi fra Jason til Vulcan
Skuer her Du Venner.
–––––––––––––––
Indhold.
| Romas Priis 1830 (Purelli) Thorvaldsens Skaal 1830 Dolce Ricordo 1833 (Purelli) En Sviptur til Rom 1834 (Chr. Winther) Danmarks Søn 1834 (Purelli) En lille Flugt til Rom 1835 (Andersen) Rom og de fremmede 1835 (Purelli) Canzonetta Anacreontica 1835 (Purelli) Sang ved Romergildet 1836 (Andersen) Den ottende Marts 1836 (Hertz) Den ottende Marts 1837 (Bødtcher) Hilsen til Thorvaldsen 1838 (Purelli) Velkomst til Thorvaldsen 1838 |
Side. 3 6 8 12 16 19 22 26 28 31 33 36 38 |
Dette sanghæfte blev udgivet af De danske Romere i anledningen af den fest, selskabet afholdt for Thorvaldsen 2.10.1838. Sanghæftet var ikke i handlen, men blev kun uddelt til selskabets medlemmer. Barfod, op. cit., p. 207, skriver:
...Ogsaa vare alle i Anledning af Romergilderne digtede Sange, tretten i Tallet, blevne samlede i en lille Bog under Tittel af Sange for de danske Romere, der naturligvis ikke kom i Boghandelen, men, trykt som Manuskript for Venner, omdeltes blandt de Tilstedeværende…
Hæftet indeholder digte og sange på dansk, fransk, italiensk og tysk, både tilegnet Thorvaldsen og danskere generelt i Rom. Teksterne er de lejlighedssange og -digte, der var blevet fremstillet til selskabets fester siden 1830.
Flere af sangene er publiceret selvstændigt i Arkivet, se links i teksten.
Sidst opdateret 14.08.2018
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 8.3.1830]
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 8.3.1830]
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 8.3.1834]
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 1834]
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 8.3.1835]
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 8.3.1836]
[Denne tekst er publiceret separat i Arkivet, se 8.3.1836]
Denne sang er skrevet af F.C. Hillerup, aka Felice Purelli. og blev sunget ved festen 2.10.1838.
Sangen blev i 1840 genoptrykt i tidsskriftet Portefeuillen.
Denne sang er forfattet af N.C.L. Abrahams og blev sunget ved festen 2.10.1838.
Sangen blev også gengivet i reportagen af 4.10.1838.