Tilbage til D

De danske Romere

Da danske Romeres selskab blev stiftet i 1830 i København for de danskere, som tidligere havde været i Rom. Selskabets formål var både at fejre Thorvaldsen og hans såkaldte romerske fødselsdag 8.3. – også selvom billedhuggeren ikke var til stede – og at genoplive Rom i erindringen.
Initiativet til foreningen udgik fra Johan Christian Fick, Hermann Ernst Freund, G.F. Hetsch, F.C. Hillerup og Just Mathias Thiele, jf. Barfod, op. cit.

Fester

Der kendes følgende fester:

  • 8.3.1830 i Bødkerkroen på Christianshavn
  • 8.3.1831 i Bødkerkroen på Christianshavn
  • 8.3.1832 på Borgerdydsskolen på Christianshavn
  • 8.3.1833 på Borgerdydsskolen på Christianshavn
  • 8.3.1834 på Borgerdydsskolen på Christianshavn
  • 8.3.1835 på Borgerdydsskolen på Christianshavn
  • 8.3.1836 på Borgerdydsskolen på Christianshavn
  • 8.3.1837, ikke afholdt
  • 8.3.1838, ikke afholdt
  • 2.10.1838 i Vildmanden, dvs. i Borups Selskabs teaterlokale i København
  • 19.11.1838 i Vildmanden, dvs. i Borups Selskabs teaterlokale i København
  • 8.3.1839 i Adresseavisens lokaler i København
  • 8.3.1840, muligvis blev en fest arrangeret af De danske Romere afholdt denne dag (sagen er p.t. uafklaret).

Thorvaldsen deltog kun i de fire sidstnævnte begivenheder.

Romersk sceneri

Festlokalet blev udsmykket som en romersk osteri, “hvor de fremmede Konstnere og Rejsende efter fuldendt Dagværk under muntre Samtaler [kunne] indtage et simpelt Aftensmaaltid, og hverken generes af Etikette eller Toilette”, som det lyder i beskrivelsen af foreningens virke.

“Væggene i den kristianshavnske Knejpe bleve da fra øverst til nederst beklædte med [...] romerske Messinglamper, Prospekter, Landkaart, Grundtegninger osv.” I den “ene Ende [var] Thorvaldsens laurbærkrandste Portræt… anbragt”.

Ved festerne blev der spillet musik og sunget sange, ofte skrevet af medlemmerne selv. Ved festen 2.10.1838 var et sanghæfte blevet trykt med alle sangene, der var blevet forfattet siden 1830.

Hvem var de danske romere?

Ved den første fest i 1830 deltog 21 af Thorvaldsens venner og støtter i København:

Senere kom flere andre til som fx:

Referencer

  • NN: [De danske Romere], in: Frederik Barfod (ed.): Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 101-103.

Sidst opdateret 14.08.2018

De danske Romere

De danske Romeres Selskab 1830-39 Dansk Festforening
Til og fra andre6 dok.
Omtalt i7 dok.