Jørgensen opholdt sig i Rom i nogle måneder omkring årsskiftet 1824-25. Han ankom til byen i december 1824 sammen med sin gode ven, Ludvig Bødtcher. Jørgensen lærte da Thorvaldsen at kende.

Thiele, op. cit., beskriver ham levende:

Jørgen Jørgensen var en i Studenterlivet næsten udtjent Veteran, af en Celebritet, der stillede ham imellem hin Tids vittigste Hoveder, og da han tillige var et af de godmodigste Væsener, man kunde møde paa sin Vei, var han almindelig afholdt. Han havde tilbragt en Deel af sit udhalende Ungdomsliv i Selskab med Varianter af sig selv. Men var der maaske gaaet Endeel tabt for ham i Forholdet til det Normale, saa havde han dog reddet det Bedste og trøstede sig iøvrigt ved sine melancholske Vittigheder, der vare mere ægte og gediegne, end man var vant til. Da han var en god Ven af Bødtcher, og da denne havde Raad til, ikke at gjøre Reisen til Rom alene, var “Jørgen”, som vi kaldte ham, fulgt med, for i et Par Maaneder at se lidt af Italien.

Jørgensen var 8.3.1830 et af de første medlemmer af festforeningen De danske Romere i København.

Portrættet til højre blev fremstillet af Ernst Meyer 1825. Det er et udsnit af en radering, der gengiver 12 danskere, der opholdt sig i Rom ved juletid 1824. Raderingen findes bl.a. i Den kongelige Kobberstiksamling.

Referencer

• J.M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, København 1917, bd. I, p. 204.
• Sys Hartmann: I Sydens Land. Ludvig Bødtcher i Rom, København 1993, p. 26.

Sidst opdateret 21.12.2023