Dus med Thorvaldsen



I første halvdel af 1800-tallet var det ikke almindeligt for bekendte at være dus med hinanden – og endnu sjældnere at være på fornavn. Når man tiltalte hinanden med du, stod man på særlig venskabelig fod. Når det er væsentligt at fremhæve denne personkreds i Thorvaldsens sammenhæng, skyldes det ønsket om at dokumentere, hvilke mennesker der kendte billedhuggeren så godt, at de var dus – i al fald på skrift.

De fleste af Thorvaldsens dus-venner findes blandt hans bekendte i København fra tiden før han drog til Italien i 1796. Efter sin ankomst til Rom blev han kun meget sjældent dus med nye bekendtskaber; Adam Oehlenschläger, C.G. Kratzenstein Stub og P.O. Brøndsted udgør fx undtagelser. At være Des var det almindelige for Thorvaldsens omgang med kolleger og bekendte i Rom.

Nære venner kunne sagtens være Des i datiden, sådan som det var tilfældet mellem Thorvaldsen og fx Nicolai Abildgaard, Georg Zoëga og Herman Schubart, der jo ellers alle stod billedhuggeren meget nær. Her har aldersforskellen og antagelig også den rolle som Thorvaldsen-protektorer, de tre nævnte spillede, været afgørende for De-formen. At man naturligt tiltalte ældre personer med De, vidner også Thorvaldsens brevudkast af 22.4.1802 til sin far, Gotskalk Thorvaldsen, om. Selvom faderen selvfølgeligt tiltalte sin søn med du, synes datidens autoritetsforhold mellem fader og søn at have forhindret, at det omvendte var tilfældet.

Thorvaldsen og hans romerske elskerinde, Anna Maria Uhden tiltalte hinanden med De – i al fald i brevene. For her må man tro, at forskellen mellem tale- og skriftsprog har nødvendiggjort De i brevformen, mens samtaletonen de to imellem sandsynligvis har været friere, se fx “dialogen” mellem dem fra antagelig april 1802.

Spørgsmålet er da, hvilken betydning vi kan tillægge tiltaleformen du, når vi forsøger at forstå forholdet mellem Thorvaldsen og en bestemt person. Da du-formen trods alt forekommer relativt sjældent i de skriftlige kilder efter Thorvaldsens ankomst til Rom, virker det rimeligt at hævde, at når en person blev dus med Thorvaldsen, afspejlede det vedkommendes særlige fortrolighedsstatus. De vidnesbyrd om billedhuggeren, som vedkommende har efterladt, skal altså vurderes i lyset af den tættere venskabsforbindelse, som du-formen vidner om.

Thorvaldsen har været vant til, at nye bekendtskaber titulerede ham med De, mens han overfor sine venner og ungdomsvenner foretrak det mere uformelle du. Det vidner følgende beretning fra 1820, jf. Soldin, op. cit. og Nyeste Skilderie, 15.11.1823, hvor Thorvaldsen møder en ungdomsven, om:

“Blandt de mange, der besøgte [Thorvaldsen], var ogsaa een af hans Ungdomsvenner, en brav Professionist. Denne traadte ind i hans Konstværksted [på Charlottenborg], hvor ikke faa endog Mænd af første Rang havde indfundet sig, for at beundre de Arbeider, han var sysselsat med. Efterat alle de Store var gaaede, nærmede den gamle borgerlige Ungdomsven sig med kjendelig Forlegenhed. “Hr. Etatsraaden vil undskylde”, begyndte han. Med inderlig Bevægelse og blid Fortrolighed omfavnede Thorwaldsen den gamle Ungdomsven. “Hvortil disse Complimenter, gode * * *?” sagde han. “Tael til mig som Du pleier, og kald mig, som før, Du!”

Personer, der var dus med Thorvaldsen

NB. Listen opdateres løbende. Se også dokumenter vedrørende emnet Dus med Thorvaldsen.

Person Kilde Kommentar
Margrethe Ackermann 8.5.1797 Hun fik en lille besked indlagt i det nævnte brev fra Gotskalk Thorvaldsen
Carlo Francesco Bassi 27.1.1798 I brev af 26.3.1798 er Bassi dog Des, skønt tonen er meget hjertelig.
Louise Juliane von Bertouch 20.8.1820 Bertouch tiltalte kun Thorvaldsen med Du i digtform. I brev af 25.3.1821 anvender hun Des.
P.O. Brøndsted 6.7.1813
Antagelig 1823
 
Rasmus Emil Bruun 1819-20  
Friederike Brun 6.12.1833  
Marie Doré 18.2.1834  
Johan Michael Fischer 2.5.1796  
Peder Friis 18.4.1818  
C.D. Fritzsch 24.8.1796
1.5.1797
 
Frederike Dorothea Hammer 14.3.1796 I 1796 var Hammer og Thorvaldsen dus, men mange år senere henvendte hun sig til ham i Des-form, se brev af 1.3.1835
Peter Hanning Hammer 14.3.1796
5.5.1796
 
Christian Georg Hansen 3.11.1796  
Peder Horrebow Haste 24.6.1796
8.6.1830
 
Mathias Henrichsen 4.7.1796
1.5.1797
 
C.G. Kratzenstein Stub 10.7.1811
23.1.1812
 
Frederik Arentz Krog 4.6.1796  
Niels Schønberg Kurtzhals 26.11.1824  
Sophie Amalie Kurtzhals 5.6.1796
2.[??].1794
Kurtzhals og Thorvaldsen var Des i de nævnte kilder, bortset fra to enkeltstående undtagelser.
Georg Laub 20.8.1796  
Hieronÿmus Laub 20.8.1796  
M.F. Liebenberg 15.8.1796  
Ludwig 1. 1828  
Henrik Vilhelm Lundbye 19.4.1806
8.5.1806
19.7.1820
 
Adam Gottlob Detlef Moltke 23.5.1804 I stambogsindførslen benytter Moltke du, men i brev af 8.6.1807 er de Des. Måske har digtformen i stambogen muliggjort det intimere du.
Hans Munk 29.7.1796  
J.P. Mynster 14.7.1796  
Nicolai Veisling Mørch Før 30.8.1796  
Adam Oehlenschläger 29.8.1809  
Peder Pavels 17.5.1796
21.5.1797
 
G.F. Rørbye 30.12.1796  
Gottfried Schmidten 7.9.1811
24.1.1812
 
Christine Stampe 14.6.1842 I de ganske få bevarede breve mellem Stampe og Thorvaldsen er de Des, men i brevet af 14.6.1842 veksler baronessen mellem Du og De, hvad der røber, at de var dus – i det mindste når de talte sammen. Dette bekræftes af originalmanuskriptet til Stampes erindringer. I den trykte udgave af erindringerne fra 1912 er dus-formen imidlertid ændret til Des. Dette skyldes redaktøren, Rigmor Stampes ønske om at lægge røgslør over baronessens og billedhuggerens tætte forhold, se mere herom i Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Jeanina Stampe Korrespondance 1843 Ti-årige Jeanina er dus med “Søde Thorvalsen”
C.F.F. Stanley 15.3.1803
7.9.1805
Stanley kendte Thorvaldsen før hans afrejse fra København i 1796, og de må allerede dengang have været dus og på fortrolig fod, hvilket det først kendte brev mellem de to fra 15.3.1803 vidner om.
Paul Steenstrup 6.7.1796  
Heinrich Steffens 18.9.1840 Steffens var ungdomsven med Thorvaldsen og har dengang formentlig været dus med ham. I sit brev 6.7.1816 henvender han sig dog med ‘De’, hvorefter han igen skifter til dus efter at have mødt Thorvaldsen i København i 1840.
Niels Christian Bang Steffens 29.7.1796  
Elias Johannes Svane von Støcken Sandsynligvis august 1796  
Gotskalk Thorvaldsen 8.5.1797
4.4.1800
Gotskalk Thorvaldsen var dus med sin søn, men sønnen tiltalte faderen med De i brevudkastene af 22.4.1802 og ultimo februar 1804, der er de eneste bevarede fra søn til far.
Karen Thorvaldsen 9.12.1797 Moderen “dussede” sin søn, men det er uvist, om sønnen tiltalte sin mor med De, som han gjorde over for faderen, eller om forholdet mellem søn og mor kunne tillade et du.
Søren Tybring 24.5.1796  
Jens Ulstrup 7.6.1796  
Severine Elisabet Arnette Wadskiær 14.6.1796  
C. West 2.5.1796  
Jørgen West 29.4.1796
14.8.[1797]
 

Referencer

  • S. Soldin (red.), Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 15. november, København 1820, p. 1449.

Sidst opdateret 05.03.2021