Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til H

Mathias Henrichsen

Thorvaldsens ungdomsven. Henrichsen kendes bedst som miniature- og portrætmaler; i 1806 blev han tegne- og skrivelærer ved Castbergs Døvstummeinstitut i København. Han boede i 1790’erne i gaden Åbenrå i København, ligesom Thorvaldsen.

Henrichsen var døv og næppe døvstum, som Weilbachs Kunstnerleksikon hævder, idet han syntes at have ført samtaler med sin ven portrætmaleren Hans Hansen (jf. op. cit.), og kaldte sig selv “døv” i brev af 1.5.1797 til Thorvaldsen.

Kort før Thorvaldsens afrejse til Italien skrev Henrichsen 4.7.1796 en hilsen i Thorvaldsens stambog, N213.

Der findes stavevarianter af Henrichsens navn, men han underskriver sig selv på ovennævnte vis i stambogen og i brev af 1.5.1797.



Referencer

  • Hans Hansen: Portrætmalerens Dagbog 1793…1797, København 1907, p. 94, 110 & 112.
  • Peter Niemelä (ed.): Døve kunstnere i Danmark gennem 400 år, Købehavn 2014, p. 50-53.
  • Weilbachs Kunstnerleksikon.

Sidst opdateret 15.05.2014

Mathias Henrichsen

Mathias Møller Henrichsen 1768-1807 Dansk Maler
Til Thorvaldsen2 dok.

Omtalt i4 dok.