Zoëga var Thorvaldsens mentor og gode ven i de tidlige Rom-år. Thorvaldsen mødte ham umiddelbart efter sin ankomst til Rom 8.3.1797, idet han præsenterede sig selv med anbefaling fra Zoëgas ven, den danske biskop og kirkehistoriker Friedrich Münter (jf. Thiele 1831, p. 40). Med sin enorme viden om antikkens kunst spillede Zoëga en afgørende rolle for Thorvaldsens forståelse af denne. Han virkede endda temmelig direkte som vejleder i billedhuggerens kunstneriske arbejde i de første år efter ankomsten til Rom. Den danske forfatter Friederike Brun fortæller om Zoëga som kunstnerens strenge kritiker: “‘Dette havde de Gamle ikke giort saaledes!’ – lød ofte hans [Zoëgas] Dom, eller: ‘Saaledes gik ingen ærbar Qvinde klædt i Oldtiden, langt mindre en Gudinde!’ da engang en Pallas af Thorvaldsen havde faaet et Foldekast i Klædningen lidt mindre sømmeligt.” (Brun, op. cit., p. 12). Thorvaldsen betvivlede imidlertid senere, at Zoëga nogen sinde skulle have udtalt en sådan dom over hans nu forsvundnePallas-figur, se punkt 15 i brev af 8.1.1829 fra Frederik Ferdinand Friis til Thiele.
Karriere og arbejder
Zoëga blev i 1785 ansat som tolk ved den pavelige institution, Collegio di Propaganda Fide, hvis leder kardinal Stefano Borgia blev Zoëgas protektor. 1799-1802 var han dansk agent/konsul ved pavehoffet. I 1802 blev han udnævnt til professor i arkæologi og overbibliotekar ved universitetet i Kiel, men uvilje mod at forlade Rom fik ham i 1804 til at bede sig fritaget for embedet, bl.a. assisteret af Herman Schubart, der i brev af 26.3.1804 forsøgte at overbevise kronprins Frederik (6.) om det fornuftige i at lade Zoëga forblive i Rom. Zoëgas bøn blev opfyldt, idet han dog opretholdt professorgagen som løn for sit videnskabelige arbejde og mod, at han hjalp danske videnskabsmænd og kunstnere i Rom. Han korresponderede gennem årene regelmæssigt med vennen, den danske teolog Friedrich Münter, og hjemsendte fra 1790 rapporter til Kunstakademiet om kunstens tilstand i Rom. Zoëga begyndte som møntforsker, og hans første større videnskabelige arbejde i Rom blev kataloget over kardinal Borgias samling af romerske kejsermønter fra Egypten, Numi Aegyptii imperatorii, Rom 1787, eksemplar på Thorvaldsens Museum, M197. Hans væsentligste publikationer herefter omfatter værket om obelisker i Rom, De origine et usu obeliscorum, Rom 1797 ifølge titelbladet, men udkom først 1800; kataloget over antikke relieffer i Palazzo og Villa Albani, Li bassirilievi antichi di Roma, vol. I-III, Rom 1808, eksemplar på Thorvaldsens Museum, M155; og kataloget over ovennævnte kardinal Borgias koptiske manuskripter, Catalogus codicum Copticorummanu scriptorum, qui in Museo Borgiano Velitris adservantur, Rom 1810.
Familie
Han opholdt sig fra 1784 fast i Rom og boede i Via Gregoriana 44 fra 1785 til sin død. Han konverterede til katolicismen juli 1783 og blev gift 7.8.1783 med Maria Zoëga. Ægteparret fik i alt 11 børn, hvoraf kun tre overlevede forældrene, døtrene Laura og Mimma, jf. Jørgensen op. cit., p. 95 og Drachmann, op. cit., samt sønnen Federico, jf. Jørgensen op. cit., p. 95. Ved Zoëgas død 10.2.1809 udnævnte Herman Schubart i kraft af sin egenskab som dansk gesandt i Italien Thorvaldsen og baron Brown til “Commissairer” i dødsboet, jf. brev af 17.2.1809 fra Schubart til Thorvaldsen. Navnet Zoëga blev skrevet med ë, for at oe ikke skulle forveksles med det tyske ö, Zoëga brugte dog begge stavemåder, jf. Jørgensen, op. cit., p. 212.
Portrætter
På Thorvaldsens Museum findes fire portrættegninger af Zoëga fra Thorvaldsens hånd, endvidere tog billedhuggeren Zoëgas dødsmaske, L653. Disse værker opbevares på Thorvaldsens Museum, se linket til Samlingerne nedenfor.
Maleren og vennen Carlo Labruzzis portræt af Georg Zoëga findes i Palazzo Braschi, Rom: Ritratto di Georg Zoega, 1795-1805, inv. MR 45669.
Louis Bobé: ‘St. Knuds Kapellet og danske og norske Konvertiter i Rom i det 17. og 18. Aarhundrede’, in: Historisk Tidsskrift 8. Række, 1907-08, p. 291.
Frederike Brun, født Münter: ‘Noget om den danske Billedhugger i Rom: Albert Thorvaldsen’, in: Athene, Januar 1815.
A.B. Drachmann: ‘Georg Zoëga’ [tale ved Universitetets Mindefest d. 20. Febr. 1909 [100-året for Zoëgas død]], in: Udvalgte Afhandlinger, 1911, p. 229.
K. Friis Johansen: ‘Georg Zoega og Rom’, in: Rom og Danmark, I, København 1935, p. 223-267.
A.D. Jørgensen: Georg Zoega. Et mindeskrift, København 1881.
