Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til B

Friederike Brun

Denne biografi er under udarbejdelse.

Brun var i Rom fra 6.11.1802 til 10.6.1803 under tilblivelsen af Jason med det gyldne skind, A52, og finansierede støbningen af figuren i gips efter lermodellens færdiggørelse januar 1803. Hun afholdt en fest 19.3.1803 til ære for Thorvaldsens succes med Jason med det gyldne skind, A52, hvor han blev laurbærkronet.
Hun publicerede også hyldestdigtet Thorwaldsons Jason i november 1803 i det toneangivende tyske tidsskrift Der neue Teutsche Merkur, op. cit.

Brun forlod Rom 10.6.1803, og måneden før, den 13.5.1803, blev der afholdt en afskedsfest for hende med deltagelse af de vigtigste medlemmer af kredsen omkring Thorvaldsen i hans tidlige Rom-år, foruden Thorvaldsen selv bl.a. Heinrich Keller, Carl Ludwig Fernow, Joh. Christian Reinhart, Wilhelm Friedrich Gmelin, J.L. Lund, Georg Zoëga, Antonio Canova, Wilhelm von Humboldt, Giovanni Torlonia, Angelika Kauffmann og Friedrich Rehberg, hos hvem festen foregik, se Brun, op. cit. 1833, vol. II, p. 173.

Hun omgikkes også Thorvaldsen i Rom 1807-1810. Brun skrev en af de første større artikler om billedhuggeren, trykt på både tysk og dansk, se Brun (1812), op. cit.

Hun førte et rigt rejse- og selskabsliv og kendte mange europæiske kulturberømtheder, hun udgav dagbøger, rejseskildringer, digte. Hun havde et tæt, men vistnok platonisk forhold til den schweiziske forfatter Karl Viktor von Bonstetten.

Hun var gift med storkøbmanden Constantin Brun, der 1790-1836 ejede Sophienholm ved Bagsværd sø. Hun var mor til Ida og Carl Brun, og hendes bror var den danske biskop Friedrich Münter.

Römische Leben

Her følger en oversigt over de steder, hvor Thorvaldsen er nævnt i Brun’ s værk Römisches Leben, Leipzig 1833, vol. I-II.:

Bind I, p. 186-187 :
Bind I, p. 303-304 :
 
Bind II, p. 35-36 :
Bind II, p. 100-102 :
Bind II, p. 123-124 :
Bind II, p. 228-229:
Bind II, p. 324 :
Bind II, p. 327-328 + 330 :
Bind II, p. 332-333 :
 
Bind II, p. 336 :
 
Zoëga’s dødsleje og Thorvaldsens tegning
Juleaften hos familien Humboldt, 1802
 
Ida og Friederike Brun’s position i kunstnernes omgangskreds
Fejring af Hope’s bestilling, kroning af Thorvaldsen
Friederike og Ida Brun møder Thorvaldsen i Borghese-parken
Besøg hos Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha m.m.
Beskrivelse af Hyrdedrengen, A117
Sommariva’s bestilling m.m.
Om Merkur, A5, Håbets gudinde, A47 og en prøve på en frise til Ludwig 1.
Ros til Thorvaldsen og Ludwig 1.’s bestilling til Wagner
 

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Brun repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Fr. Brun, geb. Münter: ‘Thorwaldsons Jason.’, in: Der neue Teutsche Merkur november 1803, p. 485-486.
  • Frederike Brun, født Münter: ‘Noget om den danske Billedhugger i Rom: Albert Thorvaldsen’, in: Athene, Januar 1815, p. 1-32; de første 22 sider blev oprindelig trykt på tysk i Morgenblatt für gebildete Stände, nos. 191-193 og 197-198, august 1812.
  • Friederike Brun geborene Münter: Römisches Leben, Leipzig 1833, vol. I-II.
  • Hartmann, Jørgen B.: ‘Omkring Canova og Thorvaldsen. Optegnelser og breve hidrørende fra samtidens kulturpersonligheder’, in: Kulturminder 1957, p. 27.

Sidst opdateret 02.05.2017

Friederike Brun #

Friederike Brun

Friederike Sophie Christiane Brun, f. Münter 1765-1835 Dansk Forfatter
Til Thorvaldsen11 dok.

Til og fra andre27 dok.
Omtalt i51 dok.