Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 712 af 10046
Afsender Dato Modtager
Friederike Brun [+]

Afsendersted

Rom

Tidligst 10.2.1809 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen er her sat til tidligst Georg Zoëgas dødsdag den 10.2. 1809, men selve teksten er først trykt 1833 i forbindelse med bogens udgivelse, jf. Brun, op.cit.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
 

Friederike Brun besøger Georg Zoëga på hans dødsleje. Omtale af en portrættegning af Zoëga, som Thorvaldsen skulle have lavet.


Römische Leben
von
Friedrike Brun,
geborene Münter.

–––––––––

Erster Theil

–––––––––

[…]

Als ich im Februar 1809, an sein Krankenlager tretend, ihn eben erblaßt, aber noch nicht erkaltet fand, war die Seele, als Siegerin die bei seinem Leben immer kummerdurchfurchte Stirn glättend, eingegangen ins ewige Morgenroth. Keine Kummerspur war mehr sichtbar; heiter und eben wie die nach vorübergegangenen Winterstürmen wieder beruhigte Meeresflut glänzte diese hohe gedankenvolle Stirn, wie wir sie nie im Leben erblickten. Solch ein Vollender ist der Tod.

Thorwaldsen, von dieser wunderbaren Wandlung ergriffen wie ich, zeichnete den Todten. Es ward ein schönes edles Profil, und um den Mund spielte die sanfte Ironie, mit welcher der Unsterbliche, obwol noch in den engen Schranken desselben befangen, schon oft das Leben belächelte.

 
[…]

Generel kommentar

Dette er et uddrag af den trykte tekst i Friederike Brun, op.cit.
 

Situationen omkring Zoëga’s død og Thorvaldsens tegning er også beskrevet i Thiele I, p. 120, som forklarer, at Thorvaldsen vågede ved Zoëga’s dødsleje til det sidste. Efter at Zoëga havde udåndet, skulle Thorvaldsen have lavet en portrættegning af det ”forklarede Ansigt” i profil. Skal vi fortsat tro Thiele, har kobberstikkeren Anton Krüger (1795-1857) siden brugt præcis denne tegning som forlæg til et stik, M223, som er trykt i Welcker’s værk om Zoëga, op. cit.

Thorvaldsen udførte flere tegninger, skitser m.m. af Zoëga, og sammenligner man museets nuværende udvalg, er det mest sandsynligt, at det er C761r, som har været forlæg for Krüger, og altså muligvis også den tegning, som Thorvaldsen påbegyndte umiddelbart efter Zoëgas død. Det er dog bemærkelsesværdigt, hvor “færdig” C761r virker som tegning, og det kunne måske betyde, at der findes et forstudie, en reel skitse, som vi endnu ikke kender til, men som Thorvaldsen lavede in situ.


Bertel Thorvaldsen: Georg Zoega, 1809, C761r:
Georg Zoëga
Anton Krüger’s stik i Welcker, op. cit.: Anton Krüger: Zoega (efter Thorvaldsen) Bertel Thorvaldsen: Georg Zoega, 1811-1813, C762 Georg Zoëga


Tilbage står så at undersøge, hvordan C762 passer ind i historien, og om dateringen af samme muligvis skal ændres. Hvis 1812-1813 dateringen stemmer, skulle Thorvaldsen have portrætteret Zoëga flere år efter hans død, hvilket selvfølgelig er en mulighed. C762 virker som en skitseret levendegørelse af Zoëga, hvorimod C761r kunne være en idealiseret version af samme.

Under alle omstændigheder giver de to tegninger et interessant indblik i Thorvaldsens praksis som portrættør, især aspekter omkring tegningens betydning som værktøj og de fysiske dødsmaskers anvendelse. Zoëgas dødmaske er også bevaret på Thorvaldsens Museum, jf. L653.

Thiele
Omtalt hos Thiele I, p. 120.
Andre referencer

  • F.G. Welcker: Zoega’s Leben, Tübingen, 1819
  • Friederike Brun: Römisches Leben, Vol. 1, Leipzig 1833, p. 186-187.

Emneord
Portrættegninger, samtidige personer
Personer
Bertel Thorvaldsen · Georg Zoëga
Værker
Sidst opdateret 17.10.2017 Print