Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til L

J.L. Lund

Ven og kollega

Lund var en del af det dansk-tyske kunstnermiljø i Rom i perioden 1802-10 og igen 1816-1819. I sidstnævnte periode orienterede han sig mod den tyske kunstnergruppe Nazarenerne.

Lund var en loyal og god ven af Thorvaldsen igennem det meste af sit liv, og korrespondancen viser, at Lund hjalp sin kollega i forskellige sammenhænge blandt andet med: Tilsyn af Thorvaldsens værksted i Rom, diverse praktiske forhold og som rejseledsager. Senere var Lund med til at udnævne Thorvaldsen til direktør for Kunstakademiet i København.

Lunds arbejder vandt ikke stort bifald i Danmark, men som person var han vellidt, og blandt andre Christian (8.) Frederik sørgede for, at han fik bestillingsopgaver. “Stille og inderlig” (jf. Brun, op. cit., p. 301), “elskværdig og beskeden” (jf. 26.2.1817) var nogle af de egenskaber, der blev knyttet til Lunds person.

Lund i København, Dresden, Paris 1799-1802

Lund uddannede sig til historiemaler først på Kunstakademiet i København 1796-1799 som elev af Nicolai Abildgaard, dernæst på Kunstakademie Dresden 1799-1800, og følgende i Paris hos Jacques-Louis David 1800-1802. Fra Paris drog Lund til Rom.

Lund og Thorvaldsen kan have mødt hinanden kort i København inden Thorvaldsens afrejse 29.8.1796, men der er ingen dokumentation herfor.

I København blev Lund gode venner med den tyske maler Casper David Friedrich, der uddannede sig på Kunstakademiet i perioden 1794-1798. Det var på Friedrichs opfordring, at Lund fortsatte studierne i Dresden (jf. Weilbachs Kunstnerleksikon), hvor han 1800 også malede vennens portræt.

Lund i Rom 1802-1810

Lund ankom antagelig foråret 1802 til Rom. Han bosatte sig i Palazzo Galloppi Volpi, Via del Quirinale 21, tæt på Via Sistina (nuværende Via delle Quattro Fontane), dvs. i Thorvaldsens umiddelbare nærområde.

Lunds ophold blev finansieret af Fonden ad usus publicos 1804 (400 rigsdaler årligt i to år, jf. J.F. Clemens, 19.5.1804 og J.L. Lund, 13.7.1804), 1805 (200 rigsdaler, jf. J.L. Lund, 31.8.1805) og af Herman Schubart 1807-1810 (jf. kapitlet Lunds andet historiemaleri 1807-1810).

Lund blev hurtigt en del af Thorvaldsens kreds; de fejrede fx juleaften sammen 24.12.1802.

Lund rejste 12.8.1810 fra Rom i selskab med Friederike og Ida Brun. Den 28.7.1810 blev der holdt en afskedsfest for Lund.

Tilsyn med Thorvaldsens værksted 1804

Lund førte tilsyn med Thorvaldsens værksted, mens Thorvaldsen selv var på en længere rejse rundt i Italien i perioden antagelig senest 10.4.1804 til primo oktober 1804.

Lund tilså, at arbejdet skred planmæssigt fremad ved Thorvaldsens assistenter, han ordnede økonomiske mellemværender og modtog kommissioner på nye arbejder (jf. Kronologien antagelig senest 10.4.1804.

Lunds første historiemaleri 1803-1807

Lund udførte sit første, store historiemaleri i Rom i perioden 1803 til foråret 1807:

J.L. Lund, Andromache i afmagt
Andromache i afmagt ved synet af Hektors lig
Statens Museum for Kunst

Lund afsendte maleriet med skib fra Livorno til København 1807, men uheldigvis blev skibet beslaglagt af englænderne, og maleriet siden solgt i Plymouth (jf. Brun, op. cit., p. 305). Det blev først returneret til Danmark efter Lunds død og er siden erhvervet af Statens Museum for Kunst.

Maleriet er omtalt i breve af:
  • J.L. Lund, 11.8.1804 (“Jeg arbeider med Magt paa mit Malerie, og haaber at see det anlagt, til Ende af den næste Maaned”).
  • Herman Schubart, 28.12.1804 (“man taler meget Godt om hans Historiske Billede”).
  • J.L. Lund, 31.8.1805 (Herman Schubart har “forlangt at vide, hvorledes det gaaer med mit Malerie; om De [Thorvaldsen] vilde være so good, at sige ham hvad De troer om [d]et, og at jeg ikke so langt er avancert som jeg ønskede, fordi jeg har giort saa mange Forandringer”).
  • Hans West, 8.5.1810 (“Han har havt det Uheld, at et andet stort Arbeide er blevet opbragt til Engeland”).
  • J.F. Clemens, 17.7.1810 (jf. Swane, op. cit.) (“Lange und vergeblich hatte ich mich nach Ihr grosses Gemählde gesehnt bis endlich die Nachtricht hier kam dass es die Engeländer weggekapert hatten, dieses that mir unendlich Leid, denn ich hatte vielen, so gerne wünschten was von Ihre Arbeit zu sehen, von Jahr zu Jahr darauf vertröstet, welsches Sie aber, wie Sie sagen durch ein zweites Gemählde ersetzen werden”).

Lunds andet historiemaleri 1807-1810

Efter tabet af Lunds første historiemaleri, trådte Herman Schubart hjælpende til. Som ven og mæcen betalte Schubart for, at Lund kunne forblive i Rom og skabe et andet maleri (jf. Ragn Jensen, op. cit., p. 312 og C.F. Høyer, 4.12.1808). Dette andet maleri, der viser en senere sekvens i historien om Pyrrhus og Andromache, blev til i perioden 1807-1810:

J.L. Lund, Pyrrhus og Andromache ved Hectors grav, 1807-11, Statens Museum for Kunst
Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav
Statens Museum for Kunst

I brev af 8.5.1810 fra Hans West til Christian (8.) Frederik, fik maleriet en hård kritik for både dets komposition, perspektiv og farveholdning:

“Lund arbeider allerede i 2 Aar paa et stort Maleri for Schubart, der er alle Kunstneres Understøtter og Ven – det vil i 2 Maaneder endnu neppe blive færdigt. Han har havt det Uheld, at et andet stort Arbeide er blevet opbragt til Engeland, men om jeg ikke feile meget, saa vil dette store Arbeide ikke udholde nogen stræng Kunstdom – Det forstaaer sig, at det er uendelig flittigt udarbei[det] Biting og endog Figurer paa anden og tredje Plan – det forstaaer sig, at man seer, han har studeret Raphael men meest i den høie Baggrund og steile Linear-Perspectiv, som just er de Gamles Feil, men Planen i det Hele er uheldig; Hovedfiguren Pyrrhus paa Forgrunden er collisalsk, i det ringeste synes den at være det i Sammenligning med de mange Mennesker, der komme vrimlende ned fra det brændende Troya og uden nogen mellemlagte Bierge eller store anlagte Partier synes at staae tæt paa de store Hovedfigurer; thi jeg troer det ei muligt, at han ved nogle blotte Tinter kan bortfierne disse mange smaa Figurer, der i sig selv heller ikke har synderlig Forbindelse med Hovedhandlingen; den ubehagelige blaa Tone i Coloriten vil han maaskee forandre. Jeg har yttret disse mine Tanker til Thorwaldsen, og han er enig med mig. – Men disse mine Tanker bør ikke komme ham til Skade, da jeg ei er Kunstner, Arbeidet ikke færdigt, og han kan i Anlægget være heldigere en anden Gang.”

Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav var udstillet på Kunstakademiets årlige udstilling i 1812 med titlen: Grækernes bortgang fra Troja (jf. Fortegnelse…, kat.nr. 9).

Montenero sommeren 1808

Lund opholdt sig i Herman Schubarts sommerbolig i Montenero sommeren 1808 med blandt andre Johan Georg Wahl, Johan Christian Eberlein og Friedrich Matthäi (jf. Herman Schubart, 12.8.1808 og Thorvaldsen, 20.8.1808).

Mødet med Nazarenerne 1810

I de sidste måneder af Lunds ophold i Rom, havde Friederike Brun 20.6.1810 til august 1810 de fra Wien nyankomne “Lukasbrødre”, de senere Nazarenere, Johann Friedrich Overbeck, Franz Pforr (1788-1812), Ludwig Vogel (1788-1879) og Johann Konrad Hottinger (1788-1828), boende hos sig i Villa Malta (jf. Bobé, op. cit., 1910, p. 212 og Noack, op. cit., p. 278, 436, 448, 617). Her har Lund mødt dem, før han 12.8.1810 begav sig hjemover sammen med Brun.

Lund i København 1810-1815

Lund vendte tilbage til Danmark antagelig oktober 1810. Nu fulgte tilsyneladende ”fem møisomme […] Aar” (jf. Brun, op. cit., p. 316), hvor Lund kæmpede for at opnå medlemskab af Kunstakademiet såvel som et professorat sammesteds.

Lund boede 1810 til antagelig 1815 i Friederike Bruns hjem på Sophienholm: “Jeg lever bestandig i Bruns Huus, hvor jeg er optaget med sand Venskab og Godhed, hvilket bidrager meget, at giøre mig min Ophold her meer behagelig, end den ellers vilde have været” (jf. J.L. Lund, 19.1.1812).

Sophienholm
J.L. Lund: Sophienholm, u.å., B412.

Hielmstiernes portræt 1812

Lund hjalp 1812 Thorvaldsen med research til portrætbusten af Henrik Hielmstierne, A210 idet han udførte en tegnet kopi, D1581, af Jens Juels portræt Geheimeråd Henrik Hielmstierne, 1780, som Thorvaldsen efterfølgende fik sendt til Rom.
Læs mere om sagen i Henrik Hielmstiernes biografi.

Medlem af Kunstakademiet 1814

Wests hårde kritik af Lunds andet historiemaleri (jf. ovenfor), var muligvis en medvirkende årsag til, at Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav ikke blev fundet egnet til at indstille Lund til antagelse ved Kunstakademiet. West skrev i hvert fald 17.12.1810 til Thorvaldsen:

“Vor Gen: Consul Classen, der nys kom tilbage fra Kbhvn, siger mig, at Clemens havde beklaget, at Lunds Arbeider ikke havde vundet Bifald, at Clemens havde seet sig nød til at nægte ham at fremstille hans Malerie for Academiet, kort: at han var misfornøiet dermed. – Det maa nedtrykke stakkels Lund.”

Først i 1812 blev Lund agreeret af Kunstakademiet. Han fik til opgave at udføre et maleri med motiv fra den nordiske sagnhistorie (jf. J.L. Lund, 19.1.1812, C.G. Kratzenstein Stub, 23.1.1812), og i 1814 blev han således, langt om længe, optaget i Akademiforsamlingen med receptionsstykket:

Habors tilbagekomst fra slaget, 1813

Dette arbejde fik et bedre skudsmål, selvom Lund til stadighed blev kritiseret for sin farveholdning:

“Lunds Receptionsstykke ved Academiet: Signe og Habor efter en af Suhms Fortællinger, var al Ære værd, Grupering og Tegning meget smuk men Coloriten for mat og ubestemt som sædvanligt i denne Kunstners Arbejder” (jf. P.O. Brøndsted, 2.12.1815).

Friederike Brun skrev 1815 et forsvarsskrift for Lund, hvori hun beskrev og hyldede fem af hans vigtigste arbejder. Hun vægtede figurernes følelsesmæssige udtryksfuldhed og Lunds evne til at skabe et “Sprog af en symbolisk Natur [der] taler [...] til hiertet” (jf. Brun, op. cit., p. 316).

Lund i Rom 1816-1819

Lund flyttede, som Thorvaldsen “spaaede” (jf. C.F. Høyer, 24.1.1816) igen til Rom. Han rejste fra København 1815 (jf. Peder Malling, 20.11.1815 og P.O. Brøndsted, 2.12.1815), og ankom til Rom 30.1.1816. Her boede han frem til 14.7.1819, hvor han rejste med Thorvaldsen hjem til Danmark.

Altertavlen til Øster Hæsinge Kirke 1816

Lund tog kritikken af de matte farver til sig. Han skulle selv have nævnt altertavlen Kristus i Emmaus til Øster Hæsinge kirke, Arreskov, Fyn, som “det første Vidnesbyrd om”, at han bestræbte sig på “at antage en ny og mere levende Colorit”. Lunds udvikling som maler blev diskuteret af hans omgangskreds, der mente, at Lund ville “stige betydeligen i Fuldkommenhed som Kunstner, thi egentligen var det kun bedre og mere levende Tinter der manglede Lund” (jf. Christian (8.) Frederik, 9.3.1817).

Kristus i Emmaus, 1816

Undervejs på rejsen til Danmark, juli-oktober 1819, rejste Thorvaldsen og Lund 27.9.-28.9.1819 omkring Øster Hæsinge Kirke for at se altertavlen.

Ophold i Firenze 1818

Lund boede i Firenze i ca. tre måneder fra antagelig juni til september 1818 (jf. Jørgen Koch, 13.9.1818).

Den hellige Anna lærer Jomfru Maria at læse 1818

Nazarenerne havde i de år, der var gået, siden Lund første gang mødte dem i 1810, fået etableret sig. Deres kunst havde fundet sit karakteristiske udtryk, og Lund var åben for de nye tendenser. Kristus i Emmaus var den første i en lang række af altertavler, som Lund malede “i Giottos Maneer” (jf. B.S. Ingemann, 3.7.1821).

Et andet, tidligt maleri, der kendetegnes ved dets inderlighed og ungrenæssancestil, er Den hellige Anna lærer Jomfru Maria at læse, B251. Det menes at være malet ud fra en skitse af Friederike Brun og dennes plejedatter Mimma Zoëga, og er foræret eller solgt til Thorvaldsen, muligvis efter 28.11.1822.

Sankt Anna lærer Jomfru Maria at læse
J.L. Lund: Den hellige Anna lærer Jomfru Maria at læse, 1818, B251.

Altertavlen til Sankt Petri Kirke 1819

I altertavlen til Sankt Petri Kirke i København, fremstillet i Rom 1815-1819 (jf. P.O. Brøndsted, 2.12.1815), arbejdede Lund med kontrastfarver og lyse valører. Englenes vinger er flot regnbuefarvede, og Kristus står lysende frem på en mørk baggrund:

J.L. Lund, Opstandelsen, 1819, Sankt Petri Kirke, København
J.L. Lund, Opstandelsen, 1819, Sankt Petri Kirke, København

Altertavlen blev antagelig skænket Sankt Petri Kirke af Friederike Brun, hvis far, Balthasar Münther (1735-93), havde været præst ved kirken. Lund blev i øvrigt gift her juleaften 1820 med Augusta Lorentz (1797-1871) (jf. Bobé, op. cit., 1910, p. 294).

Lunds professorat 1818

Lund håbede i mange år at opnå det professorat ved Kunstakademiet, der var blevet ledigt ved maleren Nicolai Abildgaards død 1809. Stillingen forblev længe ubesat. Grunden hertil var antagelig, at “Kunstelskerne [var] deelt imellem Lund og Eckersberg.” Lund, mente nogle, havde problemer med koloritten, Eckersberg var ifølge andre “ikke synderlig Historiemaler” (jf. Lauritz Kruse, 1.1.1818).

Hans West gav ellers følgende forsvar for Lund som professor i brev af 7.7.1810 til Christian (8.) Frederik:

“Han [Lund] vil blive en god Lærer ved Academiet, da han har den Gave at kunne communicere; han har desuden en god Deel Tegninger efter de gamle Mestere, som vil blive ham meget nyttige som Lærer” (jf. Breitenstein, op. cit., p. 225).

Forsvaret var formentlig en reaktion på Christian (8.) Frederik betroelse 7.6.1810 til West:

“Lund synes imellem os sagt ikke at være skabt til Professor ved Academiet og Abildgaards Eftermand, som Schubart anbefalede ham til” (jf. Breitenstein, op. cit., p. 223).

Christian (8.) Frederik ændrede dog syn på Lund. Da Lund og Eckersberg begge blev udnævnt til professorer ved Kunstakademiet i 1818 (jf. Anneli Fuchs og Emma Salling, op. cit.), var det ved Christian (8.) Frederiks mellemkomst (jf. Weilbachs Kunstnerleksikon).

Lund var professor frem til 1861. I perioderne 1821-1832 og 1854-1866 fungerede han desuden som Kunstakademiets kasserer.

Rejsen til Danmark 1819

Thorvaldsen og Lund påbegyndte 14.7.1819 deres hjemrejse til Danmark sammen med den danske greve Conrad Rantzau, jf. referenceartiklen Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819.

Rantzau gik med til Firenze, mens Lund og Thorvaldsen fortsatte til København. Rejsens mange stop kendes fra et udførligt regnskab, som Lund havde ansvaret for (jf. J.L. Lund, juli-oktober 1819).

På rejsens første stop 27.4.1819 i La Storta, lidt nord for Rom, fandt en festlig sammenkomst sted. Ved den lejlighed skrev Lund en kort hilsen i Thorvaldsens stambog, N213.

Thorvaldsen og Lund ankom til København 3.10.1819.

Lund i København 1819-1867

Forkastet altertavle til Vor Frue Kirke 1815-1820

I perioden 1815-1820 var det på tale, at Lund “maaskee” skulle udarbejde en altertavle til Vor Frue Kirke i København: “Lund skal udarbejde Altertavlen til Petri Kirke maaskee og den til Frue Kirke i Rom. Udkastene til disse Arbejder love noget godt” (jf. P.O. Brøndsted, 2.12.1815).

I Rom arbejdede Lund videre på “mange studier” (jf. Christian (8.) Frederik, 15.9.1820) og en færdig skitse til altertavlen og sendte denne hjem til Kirkebygningskommissionen antagelig før 1819 (jf. 20.5.1820). Lund blev dog længe holdt i uvished om bestillingen, hvilket tilsyneladende havde at gøre med, at Kirkebygningskommissionen var splittet imellem ham og C.W. Eckersberg.

Christian (8.) Frederik havde følgende løsning på problemet i brev af 8.11.1819 til Vor Frue Kirkes arkitekt C.F. Hansen:

“Angaaende Altertavlen til Frue Kirke lod jeg i Brevet til Kongen indflyde Hvad bemeldte Altartavle angaaer, som paa en Maade er bestilt for Lund, da kunde jeg foreslaae, hvis man hellere vil have den malet af Eckersberg, at lade dem begge male hver sin og at vælge den bedste til Frue Kirke den anden til en anden Kirke. Da have de begge Fortieneste og ald Klage over Forurettelse falder bort. Jeg haaber at De bifalder og understøtter dette Forslag.”

Det endte med, at ingen af de to malere fik opgaven. Den 24.11.1819 foreslog Thorvaldsen Slotsbygningskommissionen en Kristus-statue, A82, til Christiansborg Slotskirke. Dette forslag blev vel modtaget, men statuen valgte man i stedet at placere i Vor Frue Kirke, hvor det i forvejen var ønsket, at Thorvaldsen skulle udføre de tolv apostle til kirkeskibets nicher (jf. fx P.O. Brøndsted, 2.12.1815, Peder Malling, 20.11.1815 og Lauritz Kruse, 1.1.1818).

Den 20.5.1820 modtog Thorvaldsen den endelige bestilling fra Kirkebygningskommissionen med ordene:

“Vi ville allernaadigst at en Christus-Figur af Etatsraad Thorvaldsen, paa den allerunderdanigst foreslaaede Maade, skal anbringes i Frue Kirkes Alter”, og dermed måtte Lund og Eckersberg se sig slået af Thorvaldsen.

Christian (8.) Frederik forsøgte samvittighedsfuldt at sørge for, at Lund blev kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste ved til stadighed at opfordre C.F. Hansen til at hyre ham til udsmykningsopgaver (jf. 2.3.1820, 15.9.1820, 23.12.1820).

Lund i Thorvaldsens professorbolig 1820-1838 og 1846-1854

Lund boede i Thorvaldsens professorbolig på Charlottenborg i perioden efter Thorvaldsens afrejse fra København 11.8.1820, (jf. Christian (8.) Frederik, 8.11.1819) og frem til senest 1838, hvor Thorvaldsen igen kom til Danmark.

Lund blev i den mellemliggende periode 1838-efter 1845 sikret en anden, gratis bolig i Bredgade 174a (jf. 9.6.1833, 12.1.1833, 15.6.1833, samt KV-1830 (Kongens Nytorv), KV-1835 (Kongens Nytorv), KV-1840 (Bredgade 174a) og KV-1845 (Bredgade 174a)), delvist foranlediget af Thorvaldsen, der ikke ønskede, at hans tilstedeværelse i København skulle skabe boligproblemer for Lund og andre kunstnerkollegaer:

“Desto nødigere vilde jeg, at mit Ophold der skulde medføre nogensomhelst Uleilighed, og da jeg indseer det Ubehagelige for Hr: Professor Lund i at indrømme mig det af ham beboede Locale paa Charlottenborg, beder jeg Dem min ærede Ven at være overbeviist om, at et Soveværelse og et Attelier er Alt hvad jeg i saa Henseende udbeder mig” (jf. 16.5.1833).

Og:

“Med megen Taknemmelighed seer jeg Akademiets Omhu for mig i Henseende til Boelig og Attelier, og jeg bemærker kun at jeg nødig ved min Nærværelse hjemme vilde give Anledning til Boeligs-Uleilighed for Nogen af mine andre Konstbrødre” (jf. 14.6.1833).

Christian (8.) Frederik bemærkede til C.F. Hansen, at Thorvaldsen var “alt for beskeden i sin Fordring om Vaaning”, og at man ej burde “afholde [sig] fra at indrette alt saa passende og bequemt for ham som muligt (jf. 9.6.1833). Dette får man indtryk af, at de gjorde.

Efter Thorvaldsens død 24.3.1844 flyttede Lund fra Bredgade og tilbage i professorboligen, i perioden efter 1845 til antagelig 1854, jf. referenceartiklen Kunstakademiets boliger.

Ny, nordisk motivkreds

Der var forskellige tiltag i Danmark for at fremme motiver med nordisk mytologi og Lund så heri en mulighed for nye bestillingsopgaver.

I 1820 blev der udskrevet en konkurrence blandt Kunstakademiets kunstnere, der kunne vinde pengepræmier for “de beste Tegninger over Æmner fra den nordiske Mythologie” (jf. Finnur Magnússon, op. cit.).

Lund vandt konkurrencen i 1822 sammen med maleren Andreas Ludvig Koop og billedhuggeren Hermann Ernst Freund.

Lunds udlæg for Thorvaldsen 1822-1824

Under sit ophold i København 1819-1820 var Thorvaldsen kommet til at love pensionist og enke Øllegaard Lundegaard økonomisk støtte. Tilbage i Rom glemte Thorvaldsen tilsyneladende sit forsæt, men Lund valgte venligt at lægge ud af egne midler til støtte for den trængende dame.
Læs mere om sagen i Øllegaard Lundegaards biografi.

Bestillingen til Christiansborg Slot 1827-43

I 1827 fik Lund en stor bestillingsopgave af Slotsbygningskommissionen med billedserien over Danmarks religionshistorie til Riddersalen på Christiansborg Slot, nu i Statsrådsalen:

J.L. Lund, Christendommens indførelse i Danmark, 1827

J.L. Lund, Nordisk offerscene fra den Odinske periode, 1831, Christiansborg Slot
J.L. Lund, Nordisk offerscene fra den Odinske periode, 1831

J.L. Lund, Solens tilbedelse, 1834

J.L. Lund, Procession ved Kristi Legemsfest fra den katolske tid i Danmark, 1834

J.L. Lund, Luthersk gudstjeneste, 1843

Den sidste hilsen

Lund besøgte 26.3.1844 Thorvaldsens dødsleje “for at see endnu engang Thorvaldsens ansigt”.

Thorvaldsens sidste hilsen til sin gamle ven var en malerkasse, som, ifølge opgørelsen over hans bo i Rom, marts 1845, var adresseret til Lund.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Lund repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Louis Bobé: Frederikke Brun og hendes kreds hjemme og ude København 1910, p. 212.
  • Louis Bobé: Thorvaldsen i Kærlighedens Aldre, København 1938, p. 87.
  • Niels Breitenstein: ‘Hans West’, særtryk af Kulturminder 1955, p. 225 og p. 223.
  • Friederike Brun: ‘Om Historiemaleren Ludvig Lund’, in: Athene, et Maanedsskrift, Fierde Bind, Januar-Junius 1815, p. 305.
  • Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1812, kat.nr. 9.
  • Anneli Fuchs og Emma Salling (red.): Kunstakademiet, 1754-2004, bind III, 2004, p. 24.
  • Hannemarie Ragn Jensen: ‘Herman Schubart og J.L. Lund’, in: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, p. 312.
  • Finnur Magnússon [Finn Magnusen]: Den Ældre Edda: En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange, Bind 3, p. VII.
  • Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, Berlin & Leipzig, 1927, bd. 2, p. 372.
  • Leo Swane: J.F. Clemens. Biografi samt fortegnelse over hans kobberstik, København 1929, p. 313-16 (gengiver brev af 17.7.1810 i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NBD).

Sidst opdateret 07.10.2015

Schiott, J.L. Lund, detalje

J.L. Lund

Johan(n) Ludwig (Ludewig) Gebhard Lund 1777-1867 Dansk Maler
Fra Thorvaldsen4 dok.
Til Thorvaldsen13 dok.
I alt17 dok.

Til og fra andre6 dok.
Omtalt i142 dok.