Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til K

Kunstakademiet, København

Kort fortalt

Bertel Thorvaldsen var elev på Kunstakademiet i København fra 1881 til 1893, hvor han vandt Den Store Guldmedalje. I 1795 søgte og fik han akademiets rejsestipendium, hvilket bragte ham til Rom. I 1805 blev han optaget som medlem af akademiet og kort tid efter udnævnt til professor i billedhuggerkunst. I 1818 bestilte akademiet en komplet samling af gipsafstøbninger efter hans kunstværker, og i 1828-1829 udvidedes og nyindrettedes akademiets såkaldte Antiksal med disse afstøbninger. I 1833, samme år som hans professorbolig på akademiet blev udvidet og omdannet til et “atelier-museum”, blev Thorvaldsen valgt til direktør. Han besad posten til sin død i 1844, men bestred den reelt kun i sine sidste år. Thorvaldsen var livet igennem det naturlige midtpunkt for de kunstnere, der udgik fra akademiet, og som siden rejste til Rom for at studere og arbejde.

Adresse

Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København, matrikel nr. 271.

Kongens Nytorv med Charlottenborg, Gjethuset og Det Kongelige Teater, 1880, Københavns Museum, ID 5003

Grundlagt

Grundlagt på Frederik 5.s 31-års fødselsdag den 31. marts 1754.

Det akademiske år

1. april – 31. marts

Navnehistorik

  • Det Kongelige Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academi (1754-1771)
  • Maler- Billedhugger- og Bygnings-Academiet (1771-1814)
  • Det Kongelige Academie for de skjönne Kunster (1814 til 1968)
  • Det Kongelige Danske Kunstakademi (1968-nu)

Fundats

  • 1754. Fundation for Det Kongelig Danske Skildre-, Bildhugger- og Bygnings-Academie i Kiöbenhavn, København 1754. Se digital version her.
  • 1758. Forbedring og Tillæg udi den, for det Kongelige Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academie udi Kiöbenhavn, allernaadigst udgivne Fundation af 31. Martii 1754, København 1758. Se digital version her.
  • 1771. Reglement for Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academiet paa Charlottenborg Slot i Kiøbenhavn, Hirschholms Slot den 21 de Junii 1771, København 1771.

Ved denne fundats skete en gennemgribende revision, som Johan Friedrich Struensee tog initiativ til, af fundatsen fra 1754/1758.

  • 1814. Fornyet Fundats for Det Kgl. Academie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, Frederiksberg Slot, den 28de Juli 1814, København 1814. Se digital version her.

Som tidligere fundats med tilføjelse om at optagelse i Akademiet gav adgang til at indtræde i laug uden borgerbrev; guldmedalje betragtedes som mesterstykke og sølvmedalje som svendestykke. Akademiet godkendte svende- og mesterstykker i håndværksfag.

Fundation for Det Kongelig Danske Skildre-, Bildhugger- og Bygnings-Academie i Kiöbenhavn, 1754

Formål

§2 At “danne Kunstnere i tegning, Malerie, Billedhuggerie, Architectur, Kobberstikning, Medailleur-Kunsten og andre”

§3 At “vaage over den gode Smag i forbemeldte Kunster, at den, rodfæstet ved Academiet kan derfra videre udbrede sig”

§4 “Academiet [er] at ansee, deels som Kunstskole til at danne Kunstnere, deels som Kunstselskab til at udbrede Kunstsmag”.

Typer af kunstnere

  • Historiemalere
  • Billedhuggere
  • Arkitekter
  • Kobberstikkere
  • Medaljører
  • Teatermalere
  • Portrætmalere
  • Miniaturemalere
  • Landskabsmalere
  • Dyremalere
  • Blomstermalere

Adolf Senff, En antik terracotta-vase med blomster, 1828, Thorvaldsens Museum, B 161

Medlemmer

§5 “Academiet, som Kunstselskab, har tvende Classer af Medlemmer: ordentlige og overordentlige.”

§6 De ordentlige medlemmer var kunstnere eller videnskabsmænd, der arbejdede med kunstens discipliner.

§7 De overordentlige medlemmer, også kaldet Æresmedlemmer, var “Elskere og Kjendere [som bidrog] til Kunstens Fremme.”

§8-9 Ordentlige og overordentlige medlemmer kunne være af både indenlandsk og udenlandsk herkomst.

Se fuldstændig liste over medlemmer i Fuchs og Salling, op. cit., III, p. 39-51.

Bestyrelse, embedsmænd og betjente

§23 Direktøren, professorerne, sekretæren, kasseren og bibliotekaren var ikke kun akademiets medlemmer, men også dets “Embedsmænd”.

§24 Informatorer, Akademiforvaltere og andre var akademiets “Betjente”.

Protektor

Den siddende monark var Kunstakademiets protektor eller øverste myndighed.

Kopi efter C.W. Eckersberg, Portræt af Frederik 6., 1839, Thorvaldsens Museum, B 216

Præses

§13-15 Præses var direktørens bindeled til protektor og skulle “vaage over, at [akademiet] haandhæves i dets Rettigheder, samt at det efterkommer dets Forpligtelser”.

J.F. Clemens, Prins Christian (8.) Frederik, 1811, Thorvaldsens Museum E 452

Direktør

§16-19 Direktøren blev valgt for tre år ad gangen blandt de syv professorer i “Kunstnerne”. Direktørskiftet fandt sted 31.3. Direktører kunne genvælges. Direktøren vikarierede i præses fravær. Den professor som havde “Maaned i Modelskolen” vikarierede i direktørens fravær.

Friedrich Carl Gröger, C.F. Hansen, 1820, Christiansborg Slotskirke

Professorer

§10-12 Akademiets professorer skulle vælges blandt de ordentlige medlemmer og skulle tælle syv i “Kunstnerne”: 5 historiemalere (H) eller billedhuggere (B), 2 arkitekter (A), og tre i “Videnskaberne”: 1 matematikprofessor (M), 1 anatomiprofessor (An), 1 historie- og mytologiprofessor (H-M).

Professorer, da Thorvaldsen var elev 1781-1793:

Jens Juel, Nicolai Abildgaard, 1772, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Sekretær

§20 Sekretæren kunne være kunstner, men skulle i det mindste være “Kjender og Elsker af Kunsterne”. Han valgtes blandt akademiets medlemmer eller kom udefra.

J.L. Lund, Just Mathias Thiele, 1832, Bakkehusmuseet

Kasserer

§21 Kasseren valgtes for tre år ad gangen blandt medlemmerne, han kunne genvælges og førte akademiets regnskab.

H.A.G. Schiøtt, J.L. Lund, 1854, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster

Bibliotekar

§22 Bibliotekaren valgtes for tre år ad gangen blandt medlemmerne og førte tilsyn med bog- og kunstsamlingen.

Informatorer

§40 Informatorerne underviste i de lavere skoler under professorernes opsyn.

  • 1813 Mørk / Mørck

Akademiforvalter

  • 1831-1844 H.P. Freunchen
  • 1804-1831 H. Ringsted
  • 1793-1795 Hans Christian Holst
  • 1781-1793 Joseph Brenner

Bertel Thorvaldsen, Hans Christopher Sonnin, 1795, tegning, privateje

Slotsforvalter

Akademiforsamlingen

§25-36 Den såkaldte Akademiforsamling eller Forsamling eksisterede fra 1754-1857. Her havde alle medlemmer af Kunstakademiet sæde under ledelse af direktør eller præses. Sager blev fremlagt og afgjort ved flertalsbeslutning. De ordentlige møder eller forsamlinger blev afholdt hveranden uge. De overordentlige kun når sagerne fordrede det.

Offentlig forsamling 31.3.

§28 En gang om året, den 31.3., afholdt akademiet en offentlig forsamling, hvor præses uddelte medaljer til vinderne af de årlige konkurrencer, og hvor man fortalte om det vigtigste, der var sket i det forbigangne år, herunder aflagde akademiets regnskab.

Skoler

§38-39 Akademiets skoler var delt i “de lavere Skoler” og “de höjere Skoler”.

De lavere skoler bestod af:

  • Første, Anden og Tredje “Frihaandstegningsskole”
  • Første og Anden “Ornamentskole”
  • Første “Architecturskole”

De højere skoler bestod af:

  • “Modelskolen”
  • Anden “Architecturskole”

§40 Professorerne underviste i de højere skoler og i Tredje Frihåndstegningsskole.

§41 De fem professorer, der ikke var arkitekter, underviste i Modelskolen for en måned af gangen. De skulle indfinde sig daglig, “stille Modellen eengang om Ugen, og tegne eller modellere eet Stykke om Maaneden” og desuden føre tilsyn med Frihåndstegningsskolerne og Første Ornamentskole.

§42 Arkitekturprofessorerne underviste i Første og Anden Arkitekurskole og i Anden Ornamentskole samt “Grundsætningerne i Perspectiven”.

§43 De elever, der gik fra de lavere til de højere skoler skulle modtage undervisning i “Perspectiv, Geometrie, Mecanik, Anatomie, Historie, Mythologie og deslige”.

Thorvaldsens skoleforløb:

Wilhelm Bendz, Modelskolen på Kunstakademiet, 1826, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS54

Præmier og konkurrencer

§48-49 For at opmuntre til “Flid og Kappelyst” udstedte akademiet konkurrencer, hvor man kunne vinde medaljer og hæder, men også penge.

§50 Medaljerne var “mindre eller större Sölvmedailler, og mindre eller större Guldmedailler”. Pengepræmierne var ligeledes større eller mindre.

§53 Eleverne kunne konkurrere om sølvmedaljerne to gange om året og guldmedaljerne en gang hvert andet år.

§54 Antallet af af uddelte medaljer afhang af, hvor mange kunstværker, der fortjente det. Antallet af pengepræmierne kunne ikke overskrides.

§56 Pengepræmierne blev uddelt straks efter, at de var tildelte, hvorimod medaljerne kun blev uddelt en gang om året. De konkurrerende kunstneres arbejder skulle være fuldførte senest den 30.3., således at de kunne udstilles i Antiksalen på studieårets sidste dag den 31.3. Her blev et bredt publikum inviteret til at mønstre kunstværkerne inden den endelige dom over deres værd blev fældet af Akademiforsamlingen. Medaljerne blev herefter uddelt.

Thorvaldsen vandt alle typer af medaljer:

Den Store Guldmedalje forside: Kong Frederik 5. Medaljens bagside: Retfærdigheden vises af Minerva hen til tre genier

Rejsestipendier

§57 Vinderne af Den Store Guldmedalje var berettiget til at ansøge om et tre-årigt rejsestipendium til videre uddannelse i udlandet.

§59 Da det kun var historiemalere, billedhuggere, arkitekter, kobberstikkere og medaljører, der kunne konkurrere om Den store Guldmedalje, var det, som udgangspunkt, kun dem, der kunne opnå rejsestipendiet.

§72 Det tre-årige rejsestipendium kunne forlænges et eller to år, hvis “den Reisendes Flid, Fremgang og övrige Forhold” fortjente det.

Thorvaldsens rejsestipendium
Thorvaldsen søgte og fik akademiets rejsestipendium den 2.11.1795.

Constantin Hansen: Et selskab af danske kunstnere i Rom, 1837, Statens Museum for Kunst, KMS3236

Optagelse i akademiet

§78-81 De kunstnere, der havde vundet Den store Guldmedalje og som havde fuldendt rejser, havde fortrinsret til at blive medlem af akademiet. Man blev optaget som medlem, når et flertal i Akademiforsamlingen havde vurderet og godkendt et af ansøgerens kunstværker. Alternativt kunne et kunstværk give adgang til, at man måtte udarbejde et såkaldt “Receptionsstykke” eller medlemsstykke, som så kunne fremlægges for Akademiforsamlingen. Her skulle 2/3 stemmer afgøre om ansøgeren kunne “agreeres”, dvs. optages som medlem.

§86 Alle receptionsstykker forblev akademiets ejendom.

Thorvaldsen som medlem
Thorvaldsen blev optaget som medlem af akademiet den 6.5.1805.

J.L. Lunds receptionsstykke, Habors tilbagekomst fra slaget, 1813, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster

Udstillinger

§94-95 Ifølge fundatsen skulle akademiet afholde en offentlig salon af fire ugers varighed hver fjerde år. I praksis var der ofte længere imellem salonerne.

§97 I de tre år imellem salonen skulle akademiet afholde en offentlig udstilling i de nærmeste 8 dage efter den 31.3. af de kunstværker, der havde opnået medaljer.

Thorvaldsen på udstillingerne
Få et overblik over, hvilke kunstværker Thorvaldsen fremviste i artiklen Kunstakademiets udstillinger.

Boliger

§107-109 De professorer, der havde atelier, og hvis nærværelse ved akademiet mest behøvedes, havde fortrinsret til akademiets boliger. Betjente kunne også tildeles værelser.

§110 Præses fordelte professorboliger og værelser efter anbefalinger fra Akademiforsamlingen.

Få et overblik over, hvem der boede hvor i artiklen Kunstakademiets boliger.

Thorvaldsens professorbolig
Thorvaldsens professorbolig lå i stueetagen af Charlottenborg ud mod daværende Botanisk Have. Her boede han, da han var på besøg i Danmark 3.10.1819 – 11.8.1820 og igen periodevis efter sin hjemkomst fra Rom og til sin død, 17.9.1838 – 24.3.1844.

Martinus Rørbye: C.A. Lorentzen i sit atelier, før 1828, Nivaagaards Malerisamling

Kunst- og studiesamlinger

Kunstakademiet ejede en stor samling af gipsafstøbninger efter antikkens og renæssancens kunst. Disse var til studiebrug og stod opstillet i den såkaldte Antiksal eller Figursal (i dag Festsalen).

Thorvaldsen var gennem årene behjælpelig med at fremskaffe gipsafstøbninger efter antikke genstande til Antiksalen.

Gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunst
I 1818 bestilte Kunstakademiet en komplet samling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker til opstilling i Antiksalen og i tilstødende lokaler.

Læs mere i artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

Se også dokumenter vedrørende emnet Kunstakademiet, Antiksalen.

Knud Baade, Fra Kunstakademiet i København, 1827-1828, Natjonalmuseet, Oslo, inv.nr. NG.M.01589

Referencer

  • Anneli Fuchs og Emma Salling (red.): Kunstakademiet, 1754-2004, Bind I-III, 2004.
  • Fornyet Fundats for Det Kgl. Academie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, Frederiksberg Slot, den 28de Juli 1814, København 1814. Se digital version her.
  • Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.
  • F. Meldahl: Kunstudstillingerne ved Det Kongelige Akademie for de Skjønne Kunster, København 1906.
  • Frederik Thaarup: Kjøbenhavn og Omegn. Beskreven, især med Hensyn paa Reisende, af Frederik Thaarup. Etatsraad, København 1826.

Sidst opdateret 21.04.2017

En malerstue på Charlottenborg #

Kunstakademiet, København

Det Kongelige Danske Kunstakademi Grundlagt 1754 Dansk
Fra Thorvaldsen25 dok.
Til Thorvaldsen19 dok.
I alt44 dok.

Til og fra andre32 dok.
Omtalt i116 dok.