Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til K

Kunstakademiet, København


Teksten til denne biografi er under udarbejdelse.

Thorvaldsen var elev på Kunstakademiet i København i perioden 1881-1893. Han blev medlem i 1805 og udnævnt til professor i billedhuggerkunst kort tid efter. I 1818 bestilte Kunstakademiet en komplet samling af gipsafstøbninger efter hans kunstværker, og i 1828 udvidedes og nyindrettedes akademiets såkaldte Antiksal med disse afstøbninger. I 1833 blev Thorvaldsen valgt til direktør. Han besad posten til sin død i 1844, men bestred den reelt kun i sine sidste år. Thorvaldsen var det naturlige midtpunkt for de kunstnere, der udgik fra Kunstakademiet, og som siden rejste til Rom for at studere og arbejde.

Adresse

Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København, matrikel nr. 271.

Grundlagt

Grundlagt på Frederik 5.s 31-års fødselsdag den 31. marts 1754.

Det akademiske år

1. april – 31. marts

Navnehistorik

  • Det Kongelige Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academi (1754-1771)
  • Maler- Billedhugger- og Bygnings-Academiet (1771-1814)
  • Det Kongelige Academie for de skjönne Kunster (1814 til 1968)
  • Det Kongelige Danske Kunstakademi (1968-nu)

Fundats

  • Fornyet Fundats for Det Kgl. Academie for de skiønne Kunster i Kiøbenhavn, Frederiksberg Slot, den 28de Juli 1814, København 1814. Se digital version her.


Administration (på Thorvaldsens tid)

Protektorer

Den siddende monark var Kunstakademiets protektor eller øverste myndighed.

Præsesser

Præses var direktørens bindeled til protektor.

Direktører

Direktører blev valgt blandt professorerne. Direktørskiftet fandt sted 31.3. Direktører kunne genvælges. Vicedirektøren vikarierede i direktørens fravær.

Sekretærer

Sekretæren kan være en kunstner, men skal under alle omstændigheder være kender og elsker af kunsterne. Han vælges blandt akademiets medlemmer eller kan komme udefra.

Kasserere

Akademiforvaltere

  • 1831-1844 H.P. Freunchen
  • 1804-1831 H. Ringsted
  • 1795-1804 Hans Christopher Sonnin
  • 1793-1795 Hans Christian Holst
  • 1781-1793 Joseph Brenner

Slotsforvaltere


Professorer, docenter og medlemmer (på Thorvaldsens tid)

Professorer, Billedkunstskolerne

Professorer, Arkitektskolen

Medlemmer

 
Medlemmer af akademiet dækker over flere forskellige kategorier, som samtidig også overlapper hinanden indbyrdes og på forskellige tidspunkter i historien. Hvad der overordnet kan siges er, at der fandtes Indenlandske og Udenlandske medlemmer. Dertil skelnede man i én periode mellem akademiske medlemmer og æresmedlemmer, og fra 1814-1857 hed de samme kategorier ordentlige og overordnede medlemmer.

Medlemmerne havde plads i Akademiforsamlingen og havde mere eller mindre at sige i sager, som blev diskuteret her. Se mere nedenfor.
Billedhuggeren Adelgunde Vogt blev i 1843 optaget som overordentligt medlem eller æresmedlem, til trods for at hun var kvinde.

Se fuldstændig liste over medlemmer m.m. i Fuchs og Salling III, p. 39-51.


Akademiforsamlingen

Den såkaldte Akademiforsamling eksisterede fra 1754-1857. Her havde alle indenlandske medlemmer af Kunstakademiet sæde under ledelse af direktør eller præses. Sager blev fremlagt og afgjort.

Skoler

På Thorvaldsens tid var akademiets skoler delt i De lavere Skoler og De höjere Skoler.

De lavere Skoler bestod af:

  • 3 Frihaandstegningsskoler,
  • 2 Ornamentskoler,
  • 1 Architecturskole (også kaldet Første Architecturskole)

Og De höjere Skoler bestod af:

  • Modelskolen og
  • Anden Architecturskole.

Nedenfor ses vigtige tidspunkter i Thorvaldsens uddannelse på akademiet:

Præmier og konkurrencer

For at opmuntre til flid og kappelyst var det almindeligt at akademiet udstedte konkurrencer, som både kunne afkaste hæder og penge. Akademiforsamlingen udskrev en fast opgave/motiv for hhv. malere, billedhuggere og arkitekter, og i hver kategori var det muligt at vinde følgende medaljer:

Den Store Guldmedalje forside: Kong Frederik 5. Medaljens bagside: Retfærdigheden vises af Minerva hen til tre genier Den Store Guldmedalje, F35, jf. 14.8.1793 og A830.
Medalje forside: Frederik 5. Medalje bagside: En genius rækker en krans hen over kunstarterne Den Lille Guldmedalje, F34, jf. 15.8.1791 og A829.
Medalje forside: Frederik 5. Medalje bagside: Vægtskål og kunstarternes attributer Den Store Sølvmedalje, F33, jf. 30.5.1789 og A756.
Medalje forside: Frederik 5. Medalje bagside: Palmetræ Den Lille Sølvmedalje, F32, jf. 2.1.1787.

Oprindelig hørte uddelingen af sølvmedaljerne til i De lavere Skoler, mens man i De höjere Skoler kunne konkurrere om Guldmedaljerne. Ingen forkundskaber var på Thorvaldsens tid krævet af eleven, men i 1814 blev der indstiftet nye regler, som betød at eleven nu skulle have en stor sølvmedalje, inden vedkommende kunne deltage i konkurrencen om guldmedaljerne. Thorvaldsen vandt i sin tid medaljer indenfor alle kategorier.

De konkurrerende kunstneres arbejder skulle være fuldførte senest den 30.3., således at de kunne udstilles i Antiksalen på studieårets sidste dag den 31.3. Her blev et bredt publikum inviteret til at mønstre kunstværkerne inden den endelige dom over deres værd blev fældet af Akademiforsamlingen. Den Store Guldmedalje og de øvrige præmie-medaljer blev herefter uddelt.

Se i øvrigt Fuchs og Salling III, p. 62-74.

Stipendier

Den Store Guldmedalje var den største pris, man kunne opnå under uddannelsen på Kunstakademiet. Men foruden hæderen gav denne medalje også berettigelse til at ansøge om et tre-årigt stipendium til videre uddannelse i udlandet.

Det betød dels, at det som udgangspunkt kun var muligt for historiemalere, billedhuggere, arkitekter, kob­berstikkere og medaljører at få det store rejsestipendium, da disse var de eneste som kunne deltage i konkurrencen om den Store Guldmedalje.

Og dertil var det en betingelse, at kun to kunstnere kunne være på rejse samtidigt i udlandet. Så selvom Thorvaldsen vandt den Store Guldmedalje i 1793, kom han af denne grund først af sted på sin store udenlandsrejse i efteråret 1796.

Kunst- og studiesamlinger

Kunstakademiet ejede en stor samling af gipsafstøbninger efter antikkens og renæssancens kunst. Disse var til studiebrug og stod opstillet i den såkaldte Antiksal eller Figursal (i dag Festsalen).

Thorvaldsen var gennem årene behjælpelig med at fremskaffe gipsafstøbninger efter antikke genstande til Antiksalen.

I 1818 bestilte Kunstakademiet en komplet samling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsens egne kunstværker til opstilling i Antiksalen og i tilstødende lokaler.

Læs mere i artiklen Bestillingen til Kunstakademiet.

Se også dokumenter vedrørende emnet Kunstakademiet, Antiksalen.

Boliger

Kunstakademiet rummede en række boliger til de ansatte professorer og embedsmænd.

Thorvaldsens professorbolig lå i stueetagen af Charlottenborg ud mod daværende Botanisk Have. Her boede han, da han var på besøg i Danmark 3.10.1819 – 11.8.1820 og igen periodevis efter sin hjemkomst fra Rom og til sin død, 17.9.1838 – 24.3.1844.

Se en oversigt over hvem, der boede hvor i artiklen Kunstakademiets boliger. I artiklen gengives også en række malerier og tegninger fra Kunstakademiet.

Udstillinger

Hvert år med start den 31.3. og ind i april afholdt Kunstakademiet en offentlig tilgængelig udstilling af akademi-kunstnernes seneste arbejder.

Se hvilke kunstværker, som Thorvaldsen fremviste i artiklen Kunstakademiets udstillinger.

Referencer

  • Anneli Fuchs og Emma Salling (red.): Kunstakademiet, 1754-2004, Bind I-III, 2004.
  • Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.
  • F. Meldahl: Kunstudstillingerne ved Det Kongelige Akademie for de Skjønne Kunster, København 1906.
  • Frederik Thaarup: Kjøbenhavn og Omegn. Beskreven, især med Hensyn paa Reisende, af Frederik Thaarup. Etatsraad, København 1826.

Sidst opdateret 10.03.2017

En malerstue på Charlottenborg #

Kunstakademiet, København

Det Kongelige Danske Kunstakademi Grundlagt 1754 Dansk
Fra Thorvaldsen25 dok.
Til Thorvaldsen19 dok.
I alt44 dok.

Til og fra andre32 dok.
Omtalt i116 dok.