Arkivet, Thorvaldsens Museum

Bestillingen til Kunstakademiet

Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, skitsebog, 1825, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS1974-23
Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, 1825, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS1974-23. Dødens genius, jf. A614,3 benyttes i undervisningen.


“en Copie i Gips – af alle Deres Arbeider”

I 1818 modtog Bertel Thorvaldsen en bestilling på en komplet samling af gipsafstøbninger efter alle hans kunstværker “store som smaae” til Det Kongelige Kunstakademi i København. Akademiet var i færd med at forøge sin studiesamling med eksempler på klassiske kunstværker fra antikken og renæssancen, og Thorvaldsens samtidige, klassicistiske skulpturer, relieffer og buster ville føje sig smukt til dette kunsthistoriske udviklingsforløb, der skulle fungere som en rettesnor for de studerende. Samtidig besad det officielle Danmark endnu kun arbejder af den internationalt berømmede Thorvaldsen, og denne mangel blev nu forsøgt udbedret, dels med bestillingen af Alexanderfrisen til Christiansborg Slot, dels ved hjælp af Kunstakademiets bestilling, der ville skabe en fuldstændig repræsentation af billedhuggerens oeuvre i Danmark.

Glemt men genopdaget

Kunstakademiets bestilling på “en Copie i Gips” af alle Thorvaldsens værker blev effektueret over en årrække, fra 1818 til 1833, og formålet med denne artikel er at redegøre for sagsforløbet samt at publicere et accessionskatalog over den store Thorvaldsen-samling, som akademiet skabte. Samlingen blev opløst i anden halvdel af 1800-tallet og er siden gået i glemmebogen, og når det er lykkedes at rekonstruere den, så skyldes det, at digitaliseringen af Arkivet, Thorvaldsens Museum har gjort det muligt at opdage og foretage systematiske undersøgelser af ukendt stof. Således har en anden undersøgelse, nemlig kortlægningen af hjemsendelserne af Thorvaldsens kunst med kongens flåde i foreløbig 1825, 1828 og 1833 ført til at forstå Kunstakademiets bestilling, netop fordi diverse transportlister viser, at afstøbningerne blev fragtet til Danmark med disse hjemsendelser. Desuden viser Kunstakademiets udstillingskataloger, at afstøbningerne straks efter de respektive hjemsendelser blev fremvist for publikum. Man kan altså sammenholde transportlister og udstillingskataloger og på den måde få en præcis viden om tilvæksten af Thorvaldsens kunstværker på Kunstakademiet i København.

Idéens ophavsmand

Det er værd at opholde sig lidt ved bestillingens ophavsmand og spørgsmålet om, hvem der egentlig fik idéen til at skabe en komplet afstøbningssamling af Thorvaldsens kunst i København. Kunstakademiets bestilling blev afgivet af akademiets præses, prins Christian Frederik, dels i et brev 4. april 1818 fra forfatteren Lauritz Kruse til Thorvaldsen og dels i et brev af 7. april 1818 fra prinsen selv. Nogenlunde samtidigt, den 23. april 1818, sendte forfatteren Peder Hjort et brev fra Rom, hvori han argumenterede for, at man skulle erhverve en komplet afstøbningssamling af Thorvaldsens kunst til København. Altså samme idé sendt til Rom henholdsvis København af forskellige personer på næsten samme tidspunkt.

Med en postekspeditionstid på to-tre uger kunne bestillingsbrevene fra København godt være landet i Thorvaldsens “indbakke” i Rom, forud for det brev Hjort sendte. Og Hjort synes da også at svare afvisende (på Thorvaldsens vegne) på en anden (kritisk) sag i disse breve, der handlede om, at Christian Frederik ønskede at annullere købet af Alexanderfrisen (som Kruse i øvrigt samlede penge ind til på opfordring fra Thorvaldsen), fordi en “privat Mand i Italien” var kommet dem i forkøbet; Thorvaldsen skulle i stedet udfærdige en helt ny frise til kongen af Danmark, så denne ikke blev kompromitteret ved at få en “kopi”. Men hvis brevet fra Hjort udtrykker Thorvaldsens tanker, og Thorvaldsen allerede sad med bestillingen på en komplet afstøbningssamling af sine værker i hænderne, hvorfor så lade Hjort genfremføre denne idé?

Spørgsmålet lader sig ikke uden videre besvare, men noget tyder på, at idéen om gipssamlingen i København og de praktiske forhold omkring dens realisering også er blevet udvekslet ad andre, endnu ukendte kanaler, tidligere end de tre ovennævnte breve. Man får en fornemmelse af, at Thorvaldsen står bag det hele og trækker i trådene på strategisk vis og med forskellige personer som velvillige talerør. Thorvaldsen har ønsket, at hjemlandet blev bekendt med hans arbejde i en omfangsrig, “museumsagtig” præsentation, og her har han fået hjælp fra blandt andre Kruse, Hjort og diplomaten Herman Schubart til at formulere og lobbye for idéen om en Thorvaldsen-gipssamling i København.

Omfang og betingelser

I de to breve fra henholdsvis Kruse og Christian Frederik får man et godt indtryk af bestillingens omfang og dens betingelser:

  • Man bestiller “en Copie i Gips – af alle [Thorvaldsens] Arbeider, saavel store som smaae”.
  • Valget af kunstværker overlades til Thorvaldsen, dog bestilles “Udtrykkelig [...] Jason, Mars, Adonis og Hebe; udtrykkeligen undtages de Basreliefs, som i Marmor kommer til Danmark, ligesom og Døbestenen, samt Frisen til Palaiet Quirinal”.
  • Man vil købe for 600-800 romerske scudi, men Thorvaldsen behøver “ei at indskrænke sig til denne Sum”.
  • Afstøbningerne skal hjemsendes med fregatten Nymphen, der anløber Livorno i juli 1818.
  • Thorvaldsen skal sørge for fremstillingen, indpakningen og transporten Rom-Livorno. I Livorno vil J.C. Ulrich sørge for den videre befordring.
  • Thorvaldsen skal forinden beregne transportudgifterne Rom-Livorno.
  • Schubart er orienteret og skal være behjælpelig.

Thorvaldsens takkede ja til bestillingen den 9. maj 1818 i et brev, der blev formuleret af Herman Schubart. Bortset fra, at han ikke kunne nå at have tingene klar til hjemsendelse i 1818, og at det var svært for ham på forhånd at afgøre prisen, så påtog Thorvaldsen sig gladeligt opgaven, og han forsikrede Christian Frederik om, at han ville gøre alt for at optimere processen og minimere udgifterne. Efter den tilbagemelding blev P.O. Brøndsted bedt om, at føre “Tilsyn med og paaskynde og forsende Afstøbningerne”, ligesom Christian Frederik også selv påtog sig denne opgave, da han senerehen kom til Rom. Dette tyder på, at bestillingen var højt prioriteret, og at man ikke ville vente for længe på den.

Gipseren Antonio Ceci

De allerførste skulpturer, som Thorvaldsen lod afforme til akademiet var: Merkur som Argusdræber, Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, Gratierne og Amor, Ganymedes med Jupiters ørn og Amor og Psyche, og disse blev udført af den italienske gipser Antonio Ceci. Ceci har sandsynligvis haft ansvaret for hele eller størstedelen af Kunstakademiets bestilling, eftersom det er registreret, at han havde over tredive forme til Thorvaldsens værker i sin besiddelse i 1844.

Samlingens placering

Hjort foreslog, at man fx lejede “Den lange Sal” i Thotts Palæ på Kongens Nytorv til gipsafstøbningerne efter Thorvaldsens værker; Slotsbygningskommission ønskede at opstille dem på Christiansborg Slot; mens Schubart, J.L. Lund og andre danskere i Rom syntes, at man skulle annektere et helt rum på Kunstakademiet kun til Thorvaldsen. Sidstnævnte idé var da også den, Thorvaldsen selv foreslog Frederik 6., da han var i Danmark i 1819-1820. Her argumenterede Thorvaldsen for, at man flyttede Botanisk Haves læsesal fra akademiet og i stedet indrettede lokalet til “Kunstgalleri”, til et ”Museum” for hans kunstværker. Denne idé blev realiseret, men dog først i 1833, hvor flere af Thorvaldsens marmorværker kom til København. I stedet foretog man i 1828-1829 en ombygning og udvidelse af akademiets såkaldte Antiksal, der blev indrettet med afstøbninger efter antikkens, renæssancens og Thorvaldsens kunst. Thorvaldsen fik sit eget rum i det nordre hjørnekabinet, der var forbundet til Antiksalen via en mellemgang (se rekonstruktionen nedenfor). Således kunne man bevæge sig op gennem kunsthistorien fra antikken til Thorvaldsen, der som seneste skud på klassicismens stamme skulle fungere som forbillede og lærebog for de studerende.

Den videre skæbne

Kunstakademiets samling af gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker eksisterer ikke i dag. Samlingen bestod af minimum 63 numre, jf. accessionskataloget. 4 relieffer sidder fortsat indmuret på Kunstakademiets vægge, mens 3 originalmodeller befinder sig på Thorvaldsens Museum sammen med 7 gipsafstøbninger af i alt tolv figurer til frontonen Johannes Døberens prædiken – 11 værker er altså med sikkerhed lokaliseret. Man kunne forestille sig, at andre gipsafstøbninger blev flyttet til Thorvaldsens Museum i 1846-1848 i forbindelse med indretningen af museet. Således findes der 13 gipsafstøbninger på Thorvaldsens Museum som kunne stamme fra Kunstakademiets samling. Det giver en rest på 39 værker, der led en ukendt skæbne. Man skal forestille sig et Kunstakademi, der bugnede af Thorvaldsen. Det må have været en lettelse for alle, da Thorvaldsens Museum var en realitet, og man kunne rydde lidt ud i lokalerne. Antiksalen blev tømt for gipsafstøbninger og omdannet til festsal i 1880-1883, hvor Charlottenborg udstillingsbygning blev opført. Det sætter et terminus ante quem for nedlæggelsen af Thorvaldsens nordre kabinet og mellemgang. Thorvaldsens “museum” i den tidligere Botanisk Haves læsesal lukkede for publikum i 1846, hvorefter stedet fungerede som værksted for de billedhuggere, der foretog posthume marmorhugninger af Thorvaldsens værker til museet. Der har sikkert været en pæn portion gipsafstøbninger tilbage i de forskellige undervisningslokaler – måske disse med tiden er blevet pakket væk, glemt, destrueret eller slet og ret “tyvelsket” af undervisere og studerende, der har taget dem med sig hjem.


# Nordre hjørnekabinet og mellemgang anno 1829

Thorvaldsens “museum” i akademiets nordre hjørnekabinet og mellemgang anno 1829 kan rekonstrueres nogenlunde, når man sammenholder de hjemsendte værker med omtaler i breve samt maleriet Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, hvor man netop ser fra mellemgangen og ind i hjørnekabinettet. Opstillingen er sandsynligvis blevet forandret i takt med, at flere Thorvaldsen-værker kom til København i 1833, 1835 og så fremdeles. Fx blev nogle af Thorvaldsens egne gipsskulpturer fra hjemsendelsen 1835 opstillet i Antiksalen, jf. Julius Exner nedenfor.

Ukendt kunstner, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1829, privateje
Ukendt kunstner, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker,
efter 1829, privateje.

I nordre hjørnekabinet (18) I nordre mellemgang
Marmor Marmor
Bertel Thorvaldsen, jf. A223, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, inv.nr. KS 445 Cicero, A761
Gipsafstøbning Gipsafstøbning
Venus med æblet, gipsafstøbning, jf. A12
Den triumferende Amor, jf. A22
Gratierne og Amor, jf. A911
Merkur som Argusdræber, jf. A5
Hebe, jf. A39
Danserinde, jf. A178 eller jf. A179
Hyrdedreng, jf. A177
Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, jf. A167
J.C. Dahl, jf. A229
Kristus i Emmaus, jf. A562
Svævende engle, jf. A555,3
Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni, jf. A619
Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, udsnit, jf. A624
...
samt sandsynligvis flere af de relieffer, der blev sendt hjem i 1825 og 1828
Originalmodel Originalmodel
Peter og Johannes helbreder en halt, A830

Christian Hornbech, Grundplan over Charlottenborgs hovedetage, udsnit, Danmarks Kunstbibliotek, København
Christian Hornbech, Grundplan over Charlottenborgs hovedetage, udsnit med nordre hjørnekabinet og mellemgang, Danmarks Kunstbibliotek, København.


# Accessionskatalog

1792

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Heliodor uddrives af templet Heliodor uddrives af templet, originalmodel A829
-


1793

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Peter og Johannes helbreder en halt Peter og Johannes helbreder en halt, originalmodel A830 Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
-


1799

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Bacchus og Ariadne Bacchus og Ariadne, originalmodel A1 Interiør fra Kunstakademiet i København med værker af Thorvaldsen
-


1815

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Døbefont, Kristi dåb Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Kristi dåb på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke Ukendt skæbne, jf. A555,1
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 63-65
Døbefont, Maria med Jesus og Johannes Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Maria med Jesus og Johannes på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke Ukendt skæbne, jf. A555,2
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 68
Døbefont, Tre svævende engle Gipsafstøbning af relieffet Svævende engle på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke Ukendt skæbne, jf. A555,3
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 69
Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
Døbefont, Kristus velsigner børnene Sandsynligvis gipsafstøbning af relieffet Kristus velsigner børnene på døbefonten til Brahetrolleborg Kirke Ukendt skæbne, jf. A555,4
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 66-67


1825

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Hebe Hebe, gipsafstøbning Kan være identisk med A39
Eller auktion 1849-1, kat.nr. 32
Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Den triumferende Amor Den triumferende Amor, gipsafstøbning Kan være identisk med A22 Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
Amor og Psyche Amor og Psyche, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A28
Venus med æblet Venus med æblet, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A12 Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
Merkur som Argusdræber Merkur som Argusdræber, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A5
Eller auktion 1849-1, kat.nr. 29
Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Georgiana Elizabeth Russell Georgiana Elizabeth Russell, gipsafstøbning Kan være identisk med A173 Elever ved det Kongelige danske Kunstakademi tegner efter Thorvaldsens statue af Georgiana Elizabeth Russel
Ganymedes med Jupiters ørn Ganymedes med Jupiters ørn, gipsafstøbning Kan være identisk med A45
Ganymedes skænker i skålen Ganymedes skænker i skålen, gipsafstøbning Kan være identisk med A43 Modeltegning efter Thorvaldsen, J.L. Lund, Danmarks Kunstbibliotek, inv.nr. 439c
Hyrdedreng Hyrdedreng, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A177 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Gratierne lytter til Amors sang Gratierne lytter til Amors sang, gipsafstøbning Kan være identisk med A602
Musernes dans på Helikon Musernes dans på Helikon, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A341
Minerva, dyden og lasten Minerva, sandheden og løgnen, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A600
Gravmæle over Auguste Böhmer Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A614,1
Gravmæle over Auguste Böhmer Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A614,2 Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, 1826
Gravmæle over Auguste Böhmer Gravmæle over Auguste Böhmer, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A614,3 Martinus Rørbye: Interiør fra Kunstakademiet, 1825
Nessus og Deianira Nessus og Deianira, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A481
Amor hos Anakreon. Vinteren Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning Kan være identisk med A415
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 22-25
Merkur bringer Bacchus til Ino Merkur bringer Bacchus til Ino, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A347
Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni Gravmæle over Anna Maria Porro Serbelloni, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A619 Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru Del af Gravmæle over Stanislaus Chaudoirs hustru, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A624 Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
-


1828

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Gratierne og Amor Gratierne og Amor, gipsafstøbning Kan være identisk med A911 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A167 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Danserinde Danserinde, gipsafstøbning Kan være identisk med A179 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Natten Natten, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A369
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 3
Dagen Dagen, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A370
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 1-2
Amor med en svane og drenge, der plukker frugt. Sommeren Amor med en svane og drenge, der plukker frugt, Sommeren, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A411
Amor og Bacchus, Høsten Amor og Bacchus, Høsten, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A413
Amor vækker Psyche Amor vækker Psyche, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A431
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 27
Amor og Bacchus Amor og Bacchus, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A408
A genio lumen (Kunsten og lysets genius) A genio lumen (Kunsten og lysets genius), gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A518
Kristus i Emmaus Kristus i Emmaus, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A562 Ubekendt, Ung mand tegner blandt Thorvaldsens kunstværker, efter 1828, privateje
Alexander den Store på triumfvognen Alexander den Store på triumfvognen, brændtler, halv størrelse Ukendt skæbne, jf. A504
Herkules og Hebe Herkules og Hebe, gipsafstøbning Kunstakademiet, Festsalen, jf. A317 Peter Herman Rasmussen, Antiksalen på Charlottenborg, 1837, privateje
Hygieia og Æskulap Hygieia og Æskulap, gipsafstøbning Kunstakademiet, Festsalen, jf. A318 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Minerva og Prometheus Minerva og Prometheus, gipsafstøbning Kunstakademiet, Festsalen, jf. A319 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
Nemesis og Jupiter Nemesis og Jupiter, gipsafstøbning Kunstakademiet, Festsalen, jf. A320 Brev af 12.4.1829 fra N.C.L. Abrahams til Thorvaldsen
-


1833

Foto Kunstværk Nuværende ejer Se også
Gravmæle over Vaccà Berlinghieri Gravmæle over Vaccà Berlinghieri, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A613
Hyrdinde med en amorinrede Hyrdinde med en amorin-rede, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A425
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 17
Amor hos Anakreon, Vinteren Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A416
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 22-25
Amor på løvens ryg Amor på løvens ryg, gipsafstøbning Kan være identisk med A390
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 32
Amor og Jupiter Amor og Jupiter, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A392
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 13
Amor og en hund Amor og en hund, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A398
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 30-31
Amor og en sommerfugl Amor og en sommerfugl, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A399
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 28-29
Pan og en satyr Pan og en satyr, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A353
Eller auktion 1849-1, kat.nr. 64-65
Amor og gratierne Amor og gratierne, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A376
Eller auktion 1849-1, kat.nr. 61
Amor, Jupiter og Juno Amor, Jupiter og Juno, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A394
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 10-12
Amor og Ganymedes Amor og Ganymedes, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A395
Amor og Hymen Amor og Hymen, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A455
George Gordon Byron George Gordon Byron, gipsafstøbning Kan være identisk med A132
Horace Vernet Horace Vernet, gipsafstøbning Kan være identisk med A884
Napoleon Bonaparte Napoleon Bonaparte, gipsafstøbning Kan være identisk med A252
Eller auktion 1849-2, kat.nr. 85
Thorvaldsen, Sommariva og en græsk kriger Thorvaldsen, Sommariva og en græsk kriger, gipsafstøbning Ukendt skæbne, jf. A738
Eller auktion 1849-1, kat.nr. 56
Johannes Døberens prædiken:
En mor med sin søn En mor med sin søn, gipsafstøbning A62
En søn med sin fader En søn med sin far, gipsafstøbning A61
En ung mand En ung mand, gipsafstøbning A60
Johannes Døberen Johannes Døberen, gipsafstøbning A59
En dreng En dreng, gipsafstøbning A65
En jæger En jæger, gipsafstøbning A67
En mor med sit barn En mor med sit barn, gipsafstøbning A69
 


Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843, Statens Museum for Kunst
Julius Exner, Fra Kunstakademiets figursal, 1843,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS3110.

Referencer

  • [Auktion 1849-1] Fortegnelse over endeel af Thorvaldsens Værker i Marmor og Gips, Marmor-Fodstykker og -Blokke, Malerier, Kobberstik, Bøger, Medailler, Kostbarheder m. m. af Thorvaldsens Efterladenskaber, hvilke Thorvaldsens Museums Bestyrelse lader bortsælge ved offentlig Auction i Museets Forhalle d. 1ste Oktober 1849 og fölgende dage, København 1849.
  • [Auktion 1849-2] Fortegnelse over endeel af Thorvaldsens Værker i Gips, Antiquiteter, Malerier, Tegninger, Kobberstik, Bøger, Manuskripter m. m. af Thorvaldsens Efterladenskaber, hvilke Thorvaldsens Museums Bestyrelse lader Bortsælge i Museets Forhalle ved en offentlig Auction d. 5te Oktober d.Aar som Fortsættelse af d. 1ste Oktober og fölgende dage stedfindende Auction, København 1849.
  • Fortegnelse over de ved det Kongelige Academie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1826, kat.nr. 144-183.
  • Tillæg til Fortegnelsen over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster i Aaret 1828 offentligen udstillede Kunstværker, København 1828, kat.nr. 203-214.
  • Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1829, kat.nr. 190-191.
  • Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1834, kat.nr. 205-242.
  • Fortegnelse over de ved det Kongelige Akademie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1836, kat.nr. 209-215.
  • Ejner Johansson: ‘At tegne gips efter Thorvaldsen’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 2001, p. 139-153.
  • Stig Miss: ‘Thorvaldsens Museum – Fra Rom til København’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1998, p. 16-24.
  • Claus M. Smidt: ‘Et blad af Charlottenborgs bygningshistorie’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.
  • Frederik Weilbach: ‘C.F. Hansens Christiansborg, af Slotsbygningskommissionens Papirer’, Fra Arkiv og Museum, serie 2, bind 2, hefte 2-3, København 1935, p. 134.
  • Jan Zahle: ‘Antiksalen, Figursalen, Museet’, in: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgaard, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips, København 2004.

Sidst opdateret 31.07.2017