Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til D

Nicolai Dajon

Dajon blev uddannet ved Kunstakademiet i København som elev af billedhuggeren J.-F.-J. Saly (1717-1776) og Johannes Wiedewelt.
Opholdt sig i Rom 1775-1781. Udnævnt til professor ved Kunstakademiet 1803 efter Wiedewelt.

Hans vigtigste værker er to af de allegoriske figurer til Frihedsstøtten i København, ellers udførte han hovedsagelig en række gravmæler.

Sass, op. cit., vol. 1, p. 22-23, omtaler en portrætbuste af Dajon, der forestiller A.P. Bernstorff i en marmorversion på Frederiksborg-museet. Sass hævder, at Dajons buste er kopieret efter Thorvaldsens portrætbuste af A.P. Bernstorff fra 1795, A856, bl.a. med henvisning til Abildgaards brev af 21.7.1800 til Thorvaldsen, hvor Dajons buste omtales. Dajons portræt er ganske vist ikke dateret, men Sass antager, at busten er fremstillet efter Bernstorffs død i 1797. Så iflg. Sass var det den meget ældre billedhugger Dajon, der kopierede sin yngre kollega Thorvaldsen og ikke omvendt, selvom denne sidste mulighed dog ikke synes at kunne udelukkes fuldstændig.
De to buster ligner hinanden meget, men er ikke identiske. Her sammenlignes Thorvaldsens Bernstorff-buste med Dajons i en bronzeudgave:

A.P. Bernstorff
Thorvaldsen: A.P. Bernstorff, 1795
A856
Nicolai Dajon: A.P. Bernstorff, antagelig ca. 1797, bronze, 71 cm, Peter Brandt-Jensen Antikviteter. Foto lauritz.com
Dajon: A.P. Bernstorff, antagelig ca. 1797
Bronze, 71 cm, Peter Brandt-Jensen Antikviteter

Referencer

Sidst opdateret 12.02.2020

Nicolai Dajon

1748-1823 Dansk Billedhugger
Til og fra andre1 dok.
Omtalt i12 dok.