No. 994 af 10318
Afsender Dato Modtager
Hans West [+]

Afsendersted

Paris

Afsenderinfo

Rødt laksegl med delvis aftryk, antagelig af antik gemme. Motivet er en stående mandsfigur vis-a-vis en statue.

17.12.1810 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: S.T. / Hr Professor Albert Thorwaldsen / Ridder af Dannebrog / Rome / Med Hr Hofjunker / von Schmidten

Resumé

West beretter om politiske og økonomiske forhold i Danmark og resten af Europa. Han beskriver forskellige slag og forklarer, hvordan Frankrig udvider sin indflydelse helt op til Danmarks grænser. West skriver også om kunst og selskabslivet i Paris.

Se original

Paris 17 Decbr1810

Gode Ven!

Tre Breve maa De have faaet fra mig, siden De og den gode Høier gav mig det sidste Haandtryk, før Solen kunde see os, men endnu har jeg ikke seet eet fra Dem, skiønt vel fra Erkebispen af Taranto, der er saa meget længere borte, og fra Hr Chiaveri ; men De holder ikke af at skrive, det veed jeg, og naar De faaer arbeidet, saa maa De svandse lidt. Imidlertid længes jeg efter at høre fra Dem og Hr Høier og især, at De ere begge ved Helbred. Mit slæber af; med alle mine gamle Skrøbeligheder maa dog mit Skrog lade sig trække om efter mit Humeur, snart at giøre Cour snart til et godt Maaltid og snart til et smukt Skuespil; men det forstaaer sig, at Humeuret ogsaa ofte adlyder Skroget, der holder meget af sin Aftenroe. – Men som jeg nu boer ved Kilden af Nyheder fra Fædrenelandet og i Egnen af alle politiske Begivenheder, saa bliver Tiden ikke lettelig lang helst, da jeg har et godt varmt Hummer, hvor Husets Folk dreie ind, naar de komme hiem, som til en Club; og naar vi saaledes alle fire ere samlede, saa holder jeg undertiden saa alvorlig Tale til Dem, som naar jeg pleiede at gaae op af mange Trapper. Om Danmark vil De vide noget, og hvad skal jeg sige Dem? at Coursen er 525; den var nys 510, og har været 580 ; Østerrigs derimod er 1000. Den hele Historie i de franske Aviser om den forskrækkelige Storm i Østersøen, der kostede saa mange Millioner paa Stranden i Danmark, var – Løgn – men det er vist at vore Krydsere toge omtrent 30 Skibe af en Convoi paa 600, og det er vist at af en sildigere paa 80 have de taget 4, samt at den dristige Lieut Sønderup, som reddede sig og giorde en riig Prise ved at seile lige ind i den engelske Flaade for at undgaae Skud, har atter taget et andet – Om Danmark kan jeg dernæst sige, at uagtet Keiseren har tilskaaret det franske Riges Kant saaledes at han har udskaaret alt fra Holland tvert over til Lybeck, Fyrstendømmene Arensberg, Salms Salms og 1/3 af Westphalen samt Lauenburg ind i sin Dragt, saa har han dog hidtil ladet os ubeskaaret, saavelsom Oldenborg og Meklenborg, men han tør derfor nok have os i venlig Erindring ved næste Tilskiærelses Forretning, naar Dynastiet ret skal paaklædes, – Det maa ellers smage hans Hr Broder ilde, at han tager ham 1/3 væk af hans Stater, dog, han bør trøste sig, naar han seer, at den afsatte Louis faar 2 Millioner i Pension, i det ringeste i Aviserne. Nu maae ret de Hamburger Borgmesterfruer blive vrede, at de blive kun simpelt Madame og skal giøre Præfectens Kone Cour – Dette nær Nabolag med os, siden der nu er kun 2 Fods Grændse mellem Danmark og Frankrig, har givet den parisiske Vittighed Anledning til en Calembour i at sige at Hambourg var bleven Altona, thi dette Ords Betydning er det Plattydske al to nahe. Alting viger for Magten uden i Spanien, der er Krigen nu snarere defensive end offensiv. Foruden de 5000, som de Engelske nys giorde til Fange ved Coimbra, hedder det, at Massena har trukket sig tilbage med et Tab af 17000, og desuagtet tør dog snart aabne sig et andet Krigs Theater mod Norden. Gud veed, hvor Grændserne staae for alt dette Onde. Et andet Onde trykke alle Stater, almindelige Bankerotter her og allevegne, de største Huse ryste; en naturlig Følge af al Handels Undertrykkelse og Forb[xxx]delse af alle engelske Vare. Al offentlig Tillid og Credit er derfor forsvunden, og dette maa have en sørgelig Indflydelse paa Staternes Pengevæsen, saa at man kan vente sig Courser langt værre. –
Det lader til, at den nye Kronprinds af Sverrig vil med Bestemthed sit Lands Vel. Han skal i Henseende til Krigs Declarationen mod Engeland og de Mesurer, der have været tagne med engelske Vare, havt alvorlige Stridigheder med den franske Gesandt i Stokholm paa Grund af hans Paastand, saa at denne har klaget til sit Hof, og hiin allerede være anseet med mindre gunstige Øine. –
Fra det Øieblik vor Konge saae sig nødt til at tilbagekalde sin Disgrace idet han behøvede W til sin Repræsentant ved det franske Hof, opklaredes ogsaa Horizonten for de 2 andre Signatairer af Capitulationen, den hæderlige Adm: Otto Lütken og Gen: Adj: Kerchoff ; den første blev ansat som Chef over Marinen i Norge, da Com: Fischer formedelst Svaghed har forlangt sin Afsked og vender hiem med en Formue af 400,000 Dr. Den sidste er eller vil blive ansat, og blev strax tilsagt til Kongens Taffel.
Vor Gen: Consul Classen, der nys kom tilbage fra Kbhvn, siger mig, at Clemens havde beklaget, at Lunds Arbeider ikke havde vundet Bifald, at Clemens havde seet sig nød til at nægte ham at fremstille hans Malerie for Academiet, kort: at han var misfornøiet dermed. – Det maa nedtrykke stakkels Lund. – En vakker ung Mand Hallander, Søn af Stathauptmanden i Khv Elsker af Kunsterne, siger mig, at Hr Høiers Hero har vundet meget Bifald, og at han selv har seet den flere Gange med Fornøielse. – Udstillingen af de nye Kunstarbeider paa Louvre er ligesaa talrig, som den er meget besøgt. Hvilken Rigdom af Genie, af Bevægelser, af Farver. Meer end 1200 No fremviser Malerkunsten, og meer end 200 Gange sees Keiseren forestillet i Batailler og under slig ædel Daad; til Hest, til Fods, i Galop, i Trav, staaende med een Fod i Stigbøilen, den anden Støvle trukket af for at undersøge, hvad Streifkuglen havde virket; snart sovende for en Ild ved en Bivaqve ; snart modtagende sin Keiserinde, snart legende med sine Sødskendebørn, nu i Pels, nu i Kappe: kort, det er ret skiønt at see den Mangfoldighed af Inspiration, som hans berømmelige Liv meddeler Kunsten, og man maa virkelig falde i Forundring over den Fuldkommenhed hvortil de franske Kunstnere have bragt det i at forestille blanke Støvler, Sporer, Broderier, Ordener, Felttegn, Patrontasker med Ørnene paa, ja hele Skildvagter selv, som blive ved at præsentere Gevær – men Davids store Arbeide falder reent igiennem. I Landskabet og den nederlandske Stiil ere der adskillige meget gode Arbeider, saa og i Portraitet. Den tamme Løve og den Blyehest, som vi saae paa Trinita de’ Monti viser sig og der, men bemærkes ikke i den store Mængde af store Arbeider – Tænk Dem, hvor uheldig jeg var. Blot for at flytte fra Bains de Tivoli til Rue Napoleon No 11, hvor jeg nu boer hos min gode W, fik jeg min Albani ødelagt. Christian, der er saa selvklog opruller den bagvendt, saa at Farverne afskælle i lange Straaler tvert over hele Maleriet. I denne bedrøvelige Tilstand, der næsten bragte W og mig til Taarer, hænger det nu her, uden at jeg kan bestemme mig til hvem jeg skal betroe Restaurationen, og i hvor dan det end bliver, vil det immer forraade Smørerens Pensel og have tabt sin Renhed. – Overbringeren af dette er Hofjunker van Schmidten, et beskedent og sindigt ungt Menneske, der efter at have fuldendt sine Studeringer, reiser for at danne sig, være De og Hr. Høier hans Ungdoms Fører til nogen Kundskab om det Gamle, som han saa høit ærer. – Fra Khr Schubart har jeg, saavelsom Generalen Breve; der forraade lidt Jalousie, skiønt fiint bedækket. Men Taillerand sagde forud. Vil Danmark sit Vel, saa kan D. ikke remplaceres uden ved W ; og vi see Frugterne, thi han har allerede faaet nogle Skibe og Matroser fri, som vare anholdte i Havnene. Jeg seer daglig, hvor meget han er agtet. Prindsesse Pauline tog meget hiertelig imod mig. Keisermoderen holdt mig næsten en Time, og udspurgte mig Alt om Rom, hvis Forfald hun meget beklager. I Dag skal jeg spise hos Erkekantsleren, saa at jeg maa have Haarpung i Nakken. Lev nu vel. Alle hilses

fra Deres hengivne
West

Arkivplacering
m2 1810, nr. 47
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Niels Breitenstein: ‘Hans West’, in: Kulturminder 1955, p. 241 (dele af brevet er gengivet).
Emneord
Anbefaling eller introduktionsskrivelse, øvrige · Brevkultur · Kunstnermiljøet i København · Selskabsliv, andre steder · Svarbrev fra Thorvaldsen udbedes · Thorvaldsens ringe skrivelyst
Personer
Pauline Borghese · Giuseppe Capecelatro · Luigi Chiaveri · D. Claussen · J.F. Clemens · C.F. Høyer · Kunstakademiet, København · J.L. Lund · Napoleon 1. · Gottfried Schmidten · Herman Schubart · Ernst Frederik Walterstorff
Sidst opdateret 11.05.2021 Print