17.12.1810

Afsender

Hans West

Afsendersted

Paris

Afsenderinfo

Rødt laksegl med delvis aftryk, antagelig af antik gemme. Motivet er en stående mandsfigur vis-a-vis en statue.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: S.T.I / Hr Professor Albert Thorwaldsen / Ridder af Dannebrog / Rome / Med Hr Hofjunker / von SchmidtenII

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

West beretter om politiske og økonomiske forhold i Danmark og resten af Europa. Han beskriver forskellige slag og forklarer, hvordan Frankrig udvider sin indflydelse helt op til Danmarks grænser. West skriver også om kunst og selskabslivet i Paris.

Dokument

Paris 17 Decbr1810

Gode Ven!

Tre BreveIII maa De have faaet fra mig, siden De og den gode HøierIV gav mig det sidste HaandtrykV, før Solen kunde see os, men endnu har jeg ikke seet eet fra Dem, skiønt vel fra Erkebispen af TarantoVI, der er saa meget længere borte, og fra Hr ChiaveriVII ; men De holder ikke af at skrive, det veed jeg, og naar De faaer arbeidet, saa maa De svandseVIII lidt. Imidlertid længes jeg efter at høre fra Dem og Hr Høier og især, at De ere begge ved Helbred. Mit slæber af; med alle mine gamle Skrøbeligheder maa dog mit Skrog lade sig trække om efter mit HumeurIX, snart at giøre CourX snart til et godt Maaltid og snart til et smukt Skuespil; men det forstaaer sig, at Humeuret ogsaa ofte adlyder Skroget, der holder meget af sin Aftenroe. – Men som jeg nu boer ved Kilden af Nyheder fra FædrenelandetXI og i Egnen af alle politiske Begivenheder, saa bliver Tiden ikke lettelig lang helst, da jeg har et godt varmt HummerXII, hvor Husets Folk dreie ind, naar de komme hiem, som til en Club; og naar vi saaledes alle fire ere samlede, saa holder jeg undertiden saa alvorlig Tale til Dem, som naar jeg pleiede at gaae op af mange Trapper. Om Danmark vil De vide noget, og hvad skal jeg sige Dem? at Coursen er 525; den var nys 510, og har været 580XIII ; Østerrigs derimod er 1000. Den hele Historie i de franske Aviser om den forskrækkelige Storm i ØstersøenXIV, der kostede saa mange Millioner paa Stranden i Danmark, var – Løgn – men det er vist at vore Krydsere toge omtrent 30 Skibe af en Convoi paa 600, og det er vist at af en sildigereXV paa 80 have de taget 4, samt at den dristige Lieut SønderupXVI, som reddede sig og giorde en riig PriseXVII ved at seile lige ind i den engelske Flaade for at undgaae Skud, har atter taget et andet – Om Danmark kan jeg dernæst sige, at uagtet KeiserenXVIII har tilskaaret det franske Riges Kant saaledes at han har udskaaret alt fra HollandXIX tvert over til LybeckXX, Fyrstendømmene ArensbergXXI, Salms SalmsXXII og 1/3 af WestphalenXXIII samt LauenburgXXIV ind i sin DragtXXV, saa har han dog hidtil ladet os ubeskaaret, saavelsom Oldenborg og MeklenborgXXVI, men han tør derfor nok have os i venlig Erindring ved næste Tilskiærelses Forretning, naar Dynastiet ret skal paaklædes, – Det maa ellers smage hans Hr BroderXXVII ilde, at han tager ham 1/3 væk af hans Stater, dog, han bør trøste sig, naar han seer, at den afsatte LouisXXVIII faar 2 Millioner i Pension, i det ringeste i AviserneXXIX. Nu maae ret de Hamburger Borgmesterfruer blive vrede, at de blive kun simpelt Madame og skal giøre Præfectens Kone CourXXX – Dette nær Nabolag med os, siden der nu er kun 2 Fods Grændse mellem Danmark og Frankrig, har givet den parisiske Vittighed Anledning til en CalembourXXXI i at sige at Hambourg var bleven Altona, thi dette Ords Betydning er det Plattydske al to nahe. Alting viger for Magten uden i Spanien, der er Krigen nu snarere defensive end offensiv. Foruden de 5000, som de Engelske nys giorde til Fange ved CoimbraXXXII, hedder det, at MassenaXXXIII har trukket sig tilbage med et Tab af 17000, og desuagtet tør dog snart aabne sig et andet Krigs Theater mod Norden. Gud veed, hvor Grændserne staae for alt dette Onde. Et andet Onde trykke alle Stater, almindelige Bankerotter her og allevegne, de største Huse ryste; en naturlig Følge af al Handels Undertrykkelse og Forb[xxx]delse af alle engelske Vare. Al offentlig Tillid og Credit er derfor forsvunden, og dette maa have en sørgelig Indflydelse paa Staternes Pengevæsen, saa at man kan vente sig Courser langt værre. –
Det lader til, at den nye Kronprinds af SverrigXXXIV vil med Bestemthed sit Lands Vel. Han skal i Henseende til Krigs Declarationen mod EngelandXXXV og de MesurerXXXVI, der have været tagne med engelske Vare, havt alvorlige Stridigheder med den franske Gesandt i Stokholm paa Grund af hans Paastand, saa at denne har klaget til sit Hof, og hiin allerede være anseet med mindre gunstige Øine. –
Fra det Øieblik vor Konge saae sig nødt til at tilbagekalde sin DisgraceXXXVII idet han behøvede WXXXVIII til sin Repræsentant ved det franske Hof, opklaredes ogsaa Horizonten for de 2 andreXXXIX SignatairerXL af Capitulationen, den hæderlige Adm: Otto LütkenXLI og Gen: Adj: KerchoffXLII ; den første blev ansat som Chef over Marinen i Norge, da Com: FischerXLIII formedelst Svaghed har forlangt sin Afsked og vender hiem med en Formue af 400,000 DrXLIV. Den sidste er eller vil blive ansat, og blev strax tilsagt til Kongens Taffel.
Vor Gen: Consul ClassenXLV, der nys kom tilbage fra Kbhvn, siger mig, at ClemensXLVI havde beklaget, at LundsXLVII Arbeider ikke havde vundet Bifald, at Clemens havde seet sig nød til at nægte ham at fremstille hans MalerieXLVIII for Academiet, kort: at han var misfornøiet dermed. – Det maa nedtrykke stakkels Lund. – En vakker ung Mand HallanderXLIX, Søn af StathauptmandenL i Khv Elsker af Kunsterne, siger mig, at Hr Høiers HeroLI har vundet meget Bifald, og at han selv har seet den flere Gange med Fornøielse. – Udstillingen af de nye Kunstarbeider paa LouvreLII er ligesaa talrig, som den er meget besøgt. Hvilken Rigdom af Genie, af Bevægelser, af Farver. Meer end 1200 No fremviser Malerkunsten, og meer end 200 Gange sees Keiseren forestillet i Batailler og under slig ædel Daad; til Hest, til Fods, i Galop, i Trav, staaende med een Fod i Stigbøilen, den anden Støvle trukket af for at undersøge, hvad Streifkuglen havde virket; snart sovende for en Ild ved en BivaqveLIII ; snart modtagende sin Keiserinde, snart legende med sine Sødskendebørn, nu i Pels, nu i Kappe: kort, det er ret skiønt at see den Mangfoldighed af Inspiration, som hans berømmelige Liv meddeler Kunsten, og man maa virkelig falde i Forundring over den Fuldkommenhed hvortil de franske Kunstnere have bragt det i at forestille blanke Støvler, Sporer, Broderier, Ordener, Felttegn, Patrontasker med Ørnene paa, ja hele Skildvagter selv, som blive ved at præsentere Gevær – men Davids store ArbeideLIV falder reent igiennem. I Landskabet og den nederlandske Stiil ere der adskillige meget gode Arbeider, saa og i Portraitet. Den tamme LøveLV og den BlyehestLVI, som vi saae paa Trinita de’ MontiLVII viser sig og der, men bemærkes ikke i den store Mængde af store Arbeider – Tænk Dem, hvor uheldig jeg var. Blot for at flytte fra Bains de Tivoli til Rue Napoleon No 11, hvor jeg nu boer hos min gode WLVIII, fik jeg min AlbaniLIX ødelagt. ChristianLX, der er saa selvklog opruller den bagvendt, saa at Farverne afskælle i lange Straaler tvert over hele Maleriet. I denne bedrøvelige Tilstand, der næsten bragte W og mig til Taarer, hænger det nu her, uden at jeg kan bestemme mig til hvem jeg skal betroe Restaurationen, og i hvor dan det end bliver, vil det immer forraade Smørerens Pensel og have tabt sin Renhed. – Overbringeren af dette er Hofjunker van SchmidtenLXI, et beskedent og sindigt ungt Menneske, der efter at have fuldendt sine Studeringer, reiser for at danne sig, være De og Hr. HøierLXII hans Ungdoms Fører til nogen Kundskab om det Gamle, som han saa høit ærer. – Fra Khr SchubartLXIII har jeg, saavelsom GeneralenLXIV Breve; der forraade lidt Jalousie, skiønt fiint bedækket. Men TaillerandLXV sagde forud. Vil Danmark sit Vel, saa kan D.LXVI ikke remplaceresLXVII uden ved WLXVIII ; og vi see Frugterne, thi han har allerede faaet nogle Skibe og Matroser fri, som vare anholdte i Havnene. Jeg seer daglig, hvor meget han er agtet. Prindsesse PaulineLXIX tog meget hiertelig imod mig. KeisermoderenLXX holdt mig næsten en Time, og udspurgte mig Alt om Rom, hvis Forfald hun meget beklager. I Dag skal jeg spise hos ErkekantslerenLXXI, saa at jeg maa have Haarpung i NakkenLXXII. Lev nu vel. Alle hilses

fra Deres hengivne
West

Arkivplacering

m2 1810, nr. 47

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.

  2. Dvs. hof- og kammerjunker Gottfried Schmidten.

  3. Et brev fra den 26.10.1810 findes i Arkivet. De andre to breve er p.t. uidentificeret, dog er det muligt at anbefalingen af Poninski, dateret 26.10.1810, tæller som et af dem.

  4. Dvs. den danske maler C.F. Høyer. Det første brev, fra 26.10.1810, er stilet til både Thorvaldsen og Høyer.

  5. West forlod Rom den 20.10.1810. Datoen fremgår af et brev I et brev til den danske overkrigskommissær Henrich Kilde (xxxx-18xx), dateret 9.12.1810, jf. Niels Breitenstein: Hans West, København 1955, p. 238. Brevet findes i brevbasen over Håndskriftsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.

  6. Dvs. ærkebiskop Giuseppe Capecelatro. Taranto ligger helt nede i Italiens “hæl”, ikke langt fra byen Brindisi i Apulien.

  7. Antagelig den italienske sekretær og senere danske konsul Luigi Chiaveri.

  8. Dvs. bevæge noget frem og tilbage. I denne sammenhæng betyder det at Thorvaldsen må lægge nogle opgaver til side. Se betydning 1.2 af svanse i Ordbog over det Danske Sprog.

  9. Dvs. efter en fremherskende eller skiftende sindstilstand. I den ældre lægekunst var der en fremherskende tro på “sindets afhængighed af legemets væsker”, se betydning af humør i Ordbog over det danske Sprog.

  10. Dvs. deltage ved et hof. Se betydning af kur i Ordbog over det danske Sprog.

  11. Dvs. West var i forbindelse med flere danske diplomater i Paris, bl.a. Ernst Frederik v. Walterstorff, hos hvem han boede i 1810 da han skrev dette brev. Franske aviser skrev også jævnligt om forholdene i Danmark. Der er tegn på at West læste Journal de L’Empire, også kendt som Journal des Débats. Det ved vi blandt andet fra et avisudklip, som han sendte Thorvaldsen den 5.3.1811.

  12. Dvs. et lille værelse, se betydning 3 af Hummer i Ordbog over det danske Sprog.

  13. Siden 1807 havde Englænderkrigens stigende militærudgifter, og svigtende toldindtægter, ført til massiv inflation. Forholdende kulminerede med statsbankerotten i 1813.

  14. Der er antageligt tale om den storm i Østersøen, der ifølge franske aviser, skulle være begyndt den 26.11.1810 og medførte store tab, af bl.a. svenske og engelske skibe. Se artiklen i Journal de L’Empire, 1.1.1811

  15. Dvs. en senere konvoj. Se betydning 1.2 af sildig i Ordbog over det Danske Sprog

  16. Antagelig den danske Kaptajnløjtnant Claus Lexau Sønderup (1779-1818).

  17. Dvs. skibe eller varer beslaglagt under en søkrig. Se betydning 2 af prise i Ordbog over det danske Sprog.

  18. Dvs. Napoléon 1.

  19. Napoléon erklærede officielt Holland forenet med Frankrig den 13.12.1810, og udnævnte Charles Francois Lebrun (1739-1824) til general-guvernør i stedet for den afsatte konge, Louis Bonaparte (1778–1846).

  20. Dvs. Lübeck, Tyskland.

  21. Dvs. Arnsberg, i dag en del af Nordrhein-Westfalen, Tyskland.

  22. Dvs. det forhenværende tyske fyrstedømme, Salm-Salm, området er i dag en del af det nordøstlige Frankrig.

  23. Dvs. Westfalen, i dag en del af Nordrhein-Westfalen, Tyskland.

  24. Dvs. Lauenburg an der Elbe, i dag en del af Slesvig-Holsten, Tyskland.

  25. Dvs. dragt i overført betydning. Se betydning 3.4 af dragt i Ordbog over det danske Sprog.

  26. Dvs. fyrstedømmet Mecklenburg, i dag en del af Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland.

  27. Dvs. Napoléons bror, Jérôme Bonaparte (1784-1860), som var konge af Westfalen fra 1807-1815.

  28. Dvs. Napoléons bror, Louis Bonaparte (1778–1846), som var konge af Holland fra 1806-1810.

  29. Pensionen, samt detaljer vedrørende annekteringen af Holland, er beskrevet i Journal de L’empire, 16.12.1810.

  30. Dvs. at optræde på en indsmigrende måde. Se betydning af kurtisere i Ordbog over det danske Sprog

  31. Dvs. et ordspil, se betydning af calembourg i Ordbog over det danske Sprog.

  32. En by i Portugal ca. 200 km nord for Lissabon.

  33. Dvs. den fransk-italienske marskal André Masséna (1758-1817). Masséna invaderede Portugal i 1810, men blev slået tilbage af de engelske styrker. Dette nederlag førte til, at han mistede sin kommando i 1811.

  34. Dvs. Karl (14.) Johan Bernadotte (1763-1844), som blev udnævnt til kronprins af Sverige den 21.8.1810.

  35. Sverige sluttede fred med Frankrig den 6.1.1810. Aftalen betød, at Sverige tilsluttede sig Napoléons kontinentale system, dvs. en boykot af varer fra Storbritannien. Sverige var meget afhængig af engelske varer og havde derfor svært ved at overholde embargoen; det førte til at Napoléon tvang svenskerne til at erklære krig mod Storbritannien den 17.11.1810.

  36. Dvs. forholdsregler eller overvejelser.

  37. Dvs. unåde. Se betydning af disgrace i Ordbog over det danske Sprog

  38. Dvs. Ernst Frederik v. Walterstorff, gesandt ved det franske hof i Paris.

  39. Der var tre mand med til at forhandle og underskrive kapitulationen til englænderne efter Københavns bombardement, den 7.9.1807. Heraf var den ene Ernst Frederik v. Walterstorff, sammen med admiral Otto Lütken og generaladjudant Johan Heironymus Kirchhoff.

  40. Dvs. underskrivere.

  41. Otto Lütken (1749-1835) var en af de tre personer, der forhandlede og underskrev Københavns kapitulation til englænderne den 7.9.1807. Han var højstkommanderende for den norske flåde 1810-1814.

  42. Dvs. den danske søofficer Johan Heironymus Kirchhoff (1763-1858), som var en af de tre personer, der forhandlede og underskrev Københavns kapitulation til englænderne den 7.9.1807.

  43. Den danske søofficer Johan Olfert Fischer (1747-1828) deltog i Slaget på Reden, 2.4.1801, samt i den efterfølgende krig med englænderne. I årene mellem 1807-1813 lykkedes det ham at erhverve et beløb på over 40000 rigsdaler i prisepenge. Dvs. værdien af de skibe og varer som blev beslaglagt af Fischers besætninger. Se betydningen af prise-penge i Ordbog over det danske Sprog

  44. Dvs. danske rigsdaler. Se referenceartikel om møntenheder.

  45. Dvs. D. Claussen.

  46. Antagelig den dansk-polske kobberstikker J. F. Clemens

  47. Dvs. den danske maler J. L. Lund.

  48. Sandsynligvis J.L. Lunds andet historiemaleri Pyrrhus og Andromache ved Hektors grav, 1807-10. Læs mere om dette i Lunds biografi.

  49. De sparsomme oplysninger tillader p.t. ikke en sikker identifikation af personen.

  50. Dvs. den øverstbefalende over byens borgervæbning. Se betydning af stads-hauptmand i Ordbog over det danske Sprog.

  51. Dvs. den danske maler C.F. Høyers maleri Hero ventende sin elsker Leander, 1808, som i dag findes på Statens Museum for Kunst, jf. inv. nr. KMS71.

  52. Dvs. en udstilling på Louvre, omdøbt Musée Napoléon, som fremviste nye kunstværker. Se en anmeldelse fra åbningen, dateret 15.11.1810, i Journal des arts, des sciences et de la littérature. Anmelderen forholder sig, i modsætning til West, kritisk til den persondyrkelse og lave standard, som præger udstillingen.

  53. Et af malerierne på udstillingen, som havde dette motiv var den franske maler Adolphe Roehns (1780-1867), Bivouac de Napoléon sur le champ de bataille de Wagram, 1810. Maleriet er bevaret på Musée National du Château de Versailles.

  54. Antagelig den franske maler Jaques-Louis David (1748-1825). Det omtalte værk er p.t. ikke identificeret, der er muligvis tale om Davids Sacre de l’empereur Napoléon Ier et couronnement del’impératrice Joséphine, 1806-1807, som i dag findes på Musée du Louvre.

  55. De sparsomme oplysninger tillader p.t. ikke en sikker identifikation af værket.

  56. De sparsomme oplysninger tillader p.t. ikke en sikker identifikation af værket.

  57. Formentlig hentydes til det franske akademi i Rom, hvor værkerne kan være blevet udstillet.

  58. Dvs. den danske diplomat Ernst Frederik v. Walterstorff, gesandt ved det franske hof i Paris. I et brev til den danske overkrigskommissær Henrich Kilde (xxxx-18xx), dateret 9.12.1810, skriver West, at han holder “Vinterqvarteer hos min gode Ven W.” jf. Niels Breitenstein: Hans West, København 1955, p. 238. Brevet findes i brevbasen over Håndskriftsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.

  59. Dvs. Hvilen på flugten til Egypten af den italienske maler Francesco Albani (1578-1660). Værket findes i dag på Statens Museum for Kunst, Inv. Nr. KMSsp103. Kunsthistorikeren Karl Madsen (1855-1938) noterede i Spenglers Katalog over det Kongelige Billedgalleri på Christiansborg, at værket var en kopi. Denne klassificering skyldes sandsynligvis, som forudset af West, en dårlig eller ufuldkommen restaurering.

  60. Christian var Wests tjener, hans fulde navn er p.t. ukendt. Han omtales i et brev til A. H. Guillaumo (xxxx-18xx) den 9/6/1811. Brevet er bevaret i Guillaumos privatarkiv i Rigsarkivets Håndskriftafdeling, jf. Niels Breitenstein: Hans West, København 1955, p. 272.

  61. Dvs. hof- og kammerjunker Gottfried Schmidten.

  62. Dvs. den danske maler C.F. Høyer.

  63. Dvs. kammerherre Herman Schubart.

  64. De sparsomme oplysninger tillader p.t. ikke en sikker identifikation af personen.

  65. Antagelig den franske diplomat Charles Maurice de Talleyrand-Périgord (1754-1838).

  66. Dvs. den danske diplomat Christopher Vilhelm Dreyer (1737-1810), som var gesandt ved det franske hof i Paris indtil sin død. Han blev efterfulgt af Ernst Frederik v. Walterstorff.

  67. Dvs. erstatte, se betydning af remplacere i Ordbog over det danske Sprog.

  68. Dvs. Ernst Frederik v. Walterstorff, gesandt ved det franske hof i Paris.

  69. Dvs. Napoléons søster, prinsesse Pauline Borghese

  70. Dvs. Letizia Ramolino (1750-1836), moder til Napoleon. Hun blev kendt ved titlen ”Madame Mère de l’Empereur”.

  71. De sparsomme oplysninger tillader p.t. ikke en sikker identifikation af personen.

  72. Dvs. fint påklædt. Etiketten fordrede, at herrer skulle bære et net omkring baghåret for at undgår tilsmudsning af tøjet. Se betydning 2 af hårpung i Ordbog over det Danske Sprog.

Sidst opdateret 11.05.2021