Sophie Amalie Kurtzhals var sandsynligvis Thorvaldsens kæreste, som han forlod, da han tog afsted til Rom i 1796. Han lærte hende muligvis at kende gennem hendes bror arkitekten Niels Schønberg Kurtzhals, som Thorvaldsen må have mødt på Kunstakademiet.
Hun var datter af murermester Asman/Asmond Kurtzhals (død før 1801) og Erika Elisa Schønberg, der boede i Skidenstræde (nuv. Krystalgade) i København.

Thorvaldsen og Kurtzhals kendte hinanden i al fald før 1794, da billedhuggeren 1.1.1794 udførte et stambogsblad til hende med en vinget genius og et hyldestvers, CX11 [Dep.19]. Han gav hende endvidere – antagelig før sin afrejse fra København i august 1796 – en allegorisk tegning, Tiden belønner dyd, C886. Tegningen refererer formodentlig til, at de havde drøftet et evt. giftermål, når Thorvaldsen vendte tilbage fra Rom.
Men tiden, der skulle belønne dyden, blev forståeligt nok for lang for hende, og i brev af 11.3.1803 skrev Thorvaldsens ven Jørgen West til ham i Rom: “…til efterskrift kan jeg mælde dig at din gamle Kiæreste er bleven kiæd af at ventte længere og har derfor ladet sig Mad:[amme] af en Murer Mester som hedder Slage”. Ægtemandens navn var Johann Joachim Schlage, og han boede i 1801 som logerende hos Familien Kurtzhals. Ægteparret Schlage flyttede siden i eget hus i Studiestræde 93, nuværende nr. 14, hvor Kurtzhals døde i 1850.

Hun skrev 5.6.1796 en afskedsbemærkning i Thorvaldsens stambog, N213.

Det er antagelig Kurtzhals (se dog nedenfor), der af H.C. Andersen, op. cit., beskrives som den ungdomskæreste, Thorvaldsen tog afsked med i 1796. Iflg. Andersen sagde Thorvaldsen til hende ved sin afrejse: “Du skal ikke, nu jeg reiser bort, være bunden til mig! holder Du fast ved mig og jeg ved Dig til vi om flere Aar mødes, saa er den Ting afgjort!”.
Andersen nævner dog ikke kæresten ved navn. Og Kurtzhals synes ikke at have været Thorvaldsens eneste kvindelige bekendtskab i København. I brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen til Thorvaldsen citeres et lille brev fra en Margrete, som er blevet identificeret som Margrethe Ackermann. Desuden synes han også at have haft et nært forhold til Sophie Probsthayn.

Kurtzhals har muligvis været brugt som model for novellen: ‘Thorvaldsens første Kjærlighed’, in: Cimbria, Et Ugeblad for underholdende Læsning, 20. August 1854, Nr. 34, hvori en kæreste, Amalia, som gammel kone, dør på Thorvaldsens grav.

Thorvaldsen udførte i 1795 en portrættegning af Sophie Amalie Kurtzhals, C748. Han har også portrætteret hendes mor, Erika Kurtzhals, C749, og muligvis også hendes bror Niels Schønberg Kurtzhals, C915.

Værker på Thorvaldsens Museum

Se Kurtzhals repræsenteret i Kataloget.

Referencer

• H.C. Andersen: ‘Bertel Thorvaldsen. En biografisk Skizze’, in: Berlingske Tidende 30.12.1844-3.1.1845; (genoptryk på dansk udgivet af Cai M. Woel, København 1944, om “Kjæresten” se p. 7-8 og note 11, p. 39).
• H.C. Andersen: Bertel Thorwaldsen Eine biographische Skizze, Berlin 1845 (tysk oversættelse af ovennævnte danske biografi; om kæresten p. 20-21).
• Dansk demografisk database, folketællingen over København 1801, 1840.
• V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 (1976), p. 968.
• Dyveke Helsted: ‘Fra Thorvaldsens ungdomstid’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1970, p. 17-28.

Sidst opdateret 15.04.2022