Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 10 af 9859
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

København

1.1.1794 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af tegningen.

Sophie Amalie Kurtzhals [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Da der er tale om en tegning, som formentlig er blevet personligt overleveret, er der ingen udskrift. Tilskriften lyder, jf. det også i brevteksten gengivne: Til Jomfrue / Sophie Amalia / Kurtzhals.

Resumé

Thorvaldsen sender et uddrag fra et digt af Baggesen til Sophie Amalie Kurtzhals.

Se original [Translation]

Til Jomfrue
Sophie Amalia
Kurtzhals

Svage Skiald om Farver ikke Leder
Til en Engel Her at Male Dig
Som Trods Støvets Ufuldkommenheder
Her Veninde Var Umalelig
Tænk dig Hende Her, og Tænk den Samme
Klædt i Salighedens Lyse Flamme

  d 1 Januarii 1794   B. Thorvaldsen  
Generel kommentar

Om forholdet mellem Thorvaldsen og hans ungdomskæreste Sophie Amalie Kurtzhals, se hendes biografi. Der kendes endnu et brev udvekslet mellem de to 2.[??].1794. Desuden kendes to breve fra hendes familie. Det ene er et hjerteligt brev af 26.11.1824 fra Kurtzhals’ bror, Niels Schønberg Kurtzhals, der bl.a hilser fra “min Svoger og Søster”, antagelig Sophie Amalie og hendes mand. Et andet brev af 8.5.1841 er skrevet af broderens enke, Cathrine Elisabeth Kurtzhals. Af disse breve forstår man, at Thorvaldsen havde bevaret en venskabelig forbindelse med familien.


Hilsenens tekst er fjerde strofe fra digtet Aabenbarelsen af Jens Baggesen (se kommentaren til “Svage Skiald” for hele digtets ordlyd). Teksten er skrevet som en indskrift på akvarellen, Dep.19.

Teksten indgår som en del af akvarellens motiv. Akvarellen viser en bevinget kvindefigur, sikkert en illustration af digtets “Engel”, der står foran en piedestal, og det er på denne piedestal, at selve strofen fra Baggesen-digtet er skrevet. Englen gør med pegende gester opmærksom på teksten, men peger også op mod himlen, mens hun selv bly vender hovedet væk fra piedestalen. Tilskriften Til Jomfrue Sophie Amalia Kurtzhals er indskrevet i en krans af roser, der er placeret på piedestalen. Det beskrevne hovedmotiv er placeret i en landskabsidyl.

Den valgte digtstrofe synes at understrege Thorvaldsens nære forhold til Kurtzhals. Digtet, der beskriver digterens møde med en afdød veninde, beskriver, hvordan veninden i engleform opfordrer til, at man glemmer sin sorg og ikke hende, og til denne sorgslukning beskrives elskov som det rette middel. Thorvaldsen har valgt netop den strofe, hvor digteren forvandler sig til åndelig maler, men samtidig også den, som henviser til salighedens flamme. Den salighed, som digtet senere angiver, kan opnås ved elskovs ild: For at trøste Kummer, lindre Jammer / Sendtes Elskovs Ild fra Himlen ned; / Og dens reene, stærke, lige, Flammer / Luttre Sielene til Salighed. / Alle Salige med Vellyst skue / To henrykte Dødeliges Lue.

Arkivplacering
Dep.19 (Deponeret på Thorvaldsens Museum af Københavns Museum)
Dokumentstatus
Færdigt egenhændigt dokument
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Stig Miss: ‘Thorvaldsen privat’, in: Stig Miss et al. (ed.): 1796. København som Kulturby, Thorvaldsens Museum 1996, p. 92-93 (med farvegengivelse).
  • Hans Wilh. Riber (ed.): Samling af Poesier, København 1788, hvori digtet, som Thorvaldsen citerer, blev trykt første gang.

Emneord
Tegninger, allegorier · Tegninger, malerisk gennemførte · Thorvaldsen og forfattere · Thorvaldsens kvinder · Thorvaldsens tale- og skriftsprog · Ungdomsvenner
Værker
Sidst opdateret 09.02.2015 Print