Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til H

Christian Georg Hansen

Hansen var skibslæge ombord på fregatten Thetis, som fragtede Thorvaldsen fra København til Malta undervejs på hans rejse til Rom i 1796-97.

Under Thetis’ ophold på Malta tegnede Thorvaldsen motivet Kentauren Chiron lærer Achilles lægekunsten, C499, i Hansen stambog. Tegningen blev foræret til Thorvaldsens Museum af Hansens bror i 1846, jf. THM jour.nr., op. cit.
Hansen kvitterede med at skrive en hilsen 3.11.1796 i Thorvaldsens stambog, N213.

Hansen fulgtes med Thorvaldsen, H.A. Schmidt, G. Rørbye og Peder Pavels på en udflugt 26.12.1796 fra Valletta til Mdina på Malta.

Hansens data er ikke helt sikkert fastslåede, men han var antagelig identisk med “Bataillionskirurg i Norge” Chr. Georg Hansen, der døde marts 1809, se Richter, op. cit.




Værker på Thorvaldsens Museum

Se Hansen repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 (1976), p. 434.
  • THM jour.nr. 6a-295/1846 (vedr. erhvervelsen af C499 fra Hansens bror).

Sidst opdateret 11.04.2013

Christian Georg Hansen

? - 1809? Dansk Læge
Til Thorvaldsen1 dok.

Omtalt i1 dok.