Breslau d. 6 Julii 1816.
Kiære Thorvaldsen! erindrer De Dem et ungt Menneske, en Student, som, nu omtrent for 24 Aar siden, i Kiøbenhavn var saa lykkelig at nyde Deres Omgang ? Det var i Borups Selskab, hvor vi noglegange spillede sammen. – Steffens heder jeg – skulde De gandske have glemt dette Navn ? Jeg tør være stolt af, at jeg dengang alt ahnede det Overordentlige, som vi torde vente af Dem. – Skulde ikke enkelte Tydske, ogsaa mine egne Landsmænd, fornemmelig mine dyrebare Venner, den altfor tidlig døde Bartholin, og Oehlenschlæger undertiden have fornyet Erindringen om mig ? I denne Forudsætning vover jeg at anbefale Dem to tydske Lærde, begge berømte i deres Fag, Regieringsraaden og Prof. v. Raumer og Prof. v.d. Hagen. De ønsker at giøre en Kunstners Bekiendtskab, som ikke blot er en Ære for sit Fødeland, men ogsaa en Ziir for sin heele Tidsalder. Efterverdnen vilde maaskee tvivle paa, at vor Tid var i Stand til at naae Kunstens høyeste Sands, dersom ikke den Mand, som vi ere stolte af, at kalde vor Landsmand, ved udødelige Værker havde beviist det.
Deres
Steffens.