Søeholt d. 25 Martz 21. –
De paastod ædle Thorwaldsen at De ingen Navne Organ havde[,] hvor vigtig da for mig at bringe mig i Deres Erindring, thi reent at glemmes af Dem vilde være mig en veemodig Tanke. Jeg dvæler ofte med Behag ved Mindet om de Dage De tilbragte hos os, og jeg vil ikke beskrive Dem vores Uroe de stormende Dage da De truedes ved Rødsandsfarer[.] De skulde først ret kiendt vores Venskab naar De havde see vores Smerte naar Budet kom tilbage med de Dem sendte Forfriskninger med de meest foruroligende Efterretninger og at ingen Lods kunde komme ud til Dem; men, naar er man i Livet ret roelig for sine Venner? Jeg er det end ikke i dette nu for Dem, det Politiske Udseende fornyer Ønsket hos mig at De kunde løsrive Dem og vende tilbage til vores roelige Dana, ere vi Børn i Kundsten saa ere vi Mennesker i sand Hengivenhed og ingen Dansk vil høre denne Muelighed uden Glæde; det herlige Kort ved Deres Dagbog som De berigede mig med bereiser jeg med mine Omgivende hver Postdag dog, tabede jeg i denne Tiid noget mine lykkelige Forestillinger om det skiønne Land De beboer; Vi har tiid nok til Tænken, da vi leve særdeles eensomt og jeg har slet ikke været fornuftig langtmindre Spartansk ved mine Drenges Savn; Jeg skulde ikke nævne Dem dette naar det ikke var for at takke Dem for Deres Blidhed mod dem.
De har omgaaedes saa mange Kejsere og Fyrster siden De forlod os at et Huuslig Malerie ved sit Afstikkende kan vinde i interesse for Dem og tillige for at give Dem et Vink om mit hastige Kiendskab til Deres Tankemaade at De havde meget Sands for blide Glæder. Min Mand har glemt at sige Dem at Hans Majestæt Kongen blev meget oplivet da min Mand nedlaae Deres Tak for Ham han gientog fleere Gange “Han er en herlig Mand”. –
Den Vished hvormed De sagde i Afskeed=Stunde i N: at Breve fra Fædrelandet vilde være Dem en Nydelse gav mig Mod til at biedrage hertil – og hvis jeg har forfeilet mit Maal saa skiend paa min Mand som har tilskyndet mig til at tilvende mig nogle af Deres Øyeblikke. – Min Cattinka er stemt for Dem som Hendes Forældre og anbefaler sig. Farvel! ædle Thorwaldsen o! hvor meget hellere sagde jeg ikke Velkommen, dog jeg vil ikke forkaste Haabet om venneForening og for Dem som det blev givet at frembringe saa mangt et fortryllende Billede skulde det ikke staae i Deres Magt at fremkalde en Stilling som svarede til mit Ønske at see Dem igien; i dette Mellemrum minde De mig som
Deres Veninde
Louise von Bertouch.