Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til S

C.F.F. Stanley

Udkast til et mausoleum eller gravkapel i antik stil, opstalt af facade
C.F.F. Stanley: Udkast til et mausoleum, 1805, D855

Stanley var Thorvaldsens meget gode ven, som han kendte fra sin ungdomstid i København, sandsynligvis både fra Kunstakademiet og fra deres fælles medlemsskab af Borups Selskab. De 27 bevarede breve fra Stanley til Thorvaldsen vidner om et nært og meget ligefremt forhold de to kunstnere imellem; de var fx dus, hvilket relativt sjældent forekom i Thorvaldsens forhold til sin omgangskreds.

Stanley, der var søn af billedhugger og professor ved Kunstakademiet C.F. Stanley, indledte sin korte karriere som stadsbygmester i Oslo 1797-1800. Han havde allerede 1795 vundet Akademiets store guldmedalje, men fik først efter en ny konkurrence i 1800 det store rejsestipendium med ikrafttræden fra 1802.
Han sejlede fra København til Palermo på Sicilien i august 1802, ankom til Napoli i slutningen af november 1802 (jf. 15.3.1803) og opholdt sig i Italien til sin dødsdag.

Stanleys sygdom

Stanley blev på sin sørejse til Italien alvorligt ramt af en gigtsygdom, der bragte ham på dødens rand ved ankomsten til Palermo. Han blev dog midlertidigt bedre og kunne fortsætte rejsen til Napoli, hvor sygdommen igen blussede op og tvang ham til blive i Syditalien, jf. indstilling af 7.6.1803. Sygdommen truede med at forkrøble hans hænder og fødder og lammede ham i perioder. Han beskrev den bl.a. i sin indberetning af 27.3.1804 til Kunstakademiet fra Napoli.
Regninger til apotekere og læger gav ham ydermere alvorlige økonomiske vanskeligheder, men han modtog hjælp især fra den danske konsul i Napoli, Christian Heigelin, jf. 23.5.1806, og den danske gesandt smst., Herman Schubart, der ansøgte Fonden ad usus publicos om støtte til den nødstedte stipendiat, se Fondens indstilling af 7.6.1804 til Frederik (6.). Stanley skulle have modtaget 100 rigsdaler, jf. Rigsarkivet, op. cit.
Han blev behandlet for sygdommen først i Napoli og i juli-september 1804 ved de berømte kurbade i Casamicciola Terme på øen Ischia ud for Napoli. Hans tilstand blev herefter mærkbart bedre, og i de første dage af 1805, sandsynligvis 9.1. kom han omsider til Rom, jf. Stanleys rejsepas blandt hans papirer i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.
Han flyttede sandsynligvis med det samme ind i Casa Buti, og boede der helt sikkert, da han døde af et pludseligt udbrud af sin sygdom.

Stanleys død

I november 1805 fik Stanley et nyt udbrud af sygdommen. I et brev af 15.-16.11.1805 til Herman Schubart beskrev Georg Zoëga Stanleys tilstand nøje som et vidnesbyrd om, hvor stort et indtryk hans død gjorde på hans venner, jf. Andreasen & Ascani, op. cit.:

“…ce matin allant chez Mr. Stanley pour lui remettre Votre lettre [i.e. 11.11.1805], je l’ai trouvé dans des circonstances si critiques que je differerai l’envoi de celle-ci jusqu’à demain pour Vous dire s’il a survecu la nuit et si le médecin a quelque esperance de le sauver…
P. S. le16 de soir. Le pauvre Stanley vit encore, mais dans un état qui fait tout craindre. Il y avoit quelques semaines que de nouveau il souffroit des attaques de la goute, mais comme cela étoit en lui un mal habituel on n’en fesoit pas grand cas, d’autant plus que les accès etoient moins fiers qu’autrefois, ce qu’on attribuoit à une recette que le Doct. Kohlrausch lui avoit prescrite [muligvis denne recept]. Ce ne fut qu’avant hier au soir que la goute lui passa à la poitrine et pendant la nuit le fit tomber dans le delire. On appella Kohlrausch qui lui ordonna des vesicatoires et des sinapismes, qui le firent revenir à lui. Je n’en savois rien, jugez de ma consternation lorsqu’hier matin allant chez lui avec Votre lettre, Thorvaldsen me fit recit disant que le médecin avoit déclaré son état très dangereux. Il connoissoit ses amis, mais ses discours étoient mal connexes. Je lui dis que j’avois de bonnes nouvelles de Vous, à quoi il témoigna du plaisir, mais la lettre je la consignai à Thorvaldsen pour la lui donner quand il jugeroit à propos. Je fus de nouveau le soir l’après diner, et on me dit que Kohlrausch ayant y conduit le médecin du Prince de Saxe Gotha ils avoient concerté un traitement dont on se promettoit beaucoup, et que la nuit decideroit de son sort. Ce matin je l’ai trouvé dans un état qui me paroissoit l’agonie, mais après diner les medecins ont conçue quelque lueur d’esperance. C’est Mr. Lundbye qui est venu m’en donner part, et qui me prie de Vous faire ses très respectueux complimens. Aussitôt qu’il y aura quelque bonne nouvelle je Vous la communiquerai.” (Rigsarkivet, Schubartske papirer, pk. 17, III).

Stanleys dødsdag har tidligere fejlagtigt har været opgivet til den 8.11.1805, jf. Richter, op. cit. Men som både Zoëgas brev og et brev af 16.11.1805 fra C.F. Høyer beviser, døde han først efter den 16.11.1805, sandsynligvis den 18. november.
Han blev begravet 20.11.1805 på den protestantiske kirkegård i Rom, hvor Henrik Vilhelm Lundbye, hans ven tilbage fra deres fælles tid i Borups Selskab, holdt en tale ved graven, hvis præcise placering på kirkegården ikke kendes i dag.
Thorvaldsen tog sig hans død meget nær, jf. Lundbyes brev af sandsynligvis 22.11.1805 og Schubarts brev af 23.5.1806.

Stanleys værker

Udkast til et mausoleum eller gravkapel i antik stil, opstalt af facade
C.F.F. Stanley: Udkast til et mausoleum, 1805, D857

Stanley har ikke efterladt sig mange opførte værker, men viser i sine projekter, at han var yderst velorienteret om de nyeste nyklassicistiske strømninger i tiden. Man nærede store forhåbninger til ham og Zoëga udtalte: “Il est ne pour l’architecture, que Thorvaldsen pour la Sculpture, et si en lui poursuit des occasions pour faire éclater son talent, il faire egalement honeur à sa patrie” (citeret i brev af 30.9.1805 fra Herman Schubart til C.F.F. Stanley).
Thorvaldsen arvede en del af hans arkitekturudkast, som i dag findes på Thorvaldsens Museum. Af disse og ud fra Stanleys breve til Thorvaldsen kan følgende af hans arkitekturprojekter nævnes:

Se også linket til Samlingerne nedenfor for et samlet overblik over Stanleys efterladte værker på Thorvaldsens Museum.

Stanleys navn

Stanley underskrev sig C.F. Stanley både i sine breve og på sine arkitektoniske projekter, og i brev af 14.11.1803 til Thorvaldsen skrev han sit navn fuldt ud: Carl Ferdinand Stanley. Når navneformen C.F.F. Stanley alligevel er valgt her, følges Weilbachs kunstnerleksikon, der skelner mellem far og søn med det ekstra F til junior.

Der kendes ingen portrætter af Stanley.


Værker på Thorvaldsens Museum

Se Stanley repræsenteret i Samlingerne.

Referencer

  • Øjvind Andreasen: ‘Breve til Baron Herman Schubart’, in: Personalhistorisk Tidsskrift 11. Række, IV (1943).
  • Øjvind Andreasen & Karen Ascani (eds.): Georg Zoëga. Briefe und Dokumente, Gesellschaft für dänische Sprache und Litteratur 2013, vol. V, Nr. 1158
  • V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905 (1976), p. 1045.
  • Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens Virksomhed, bind 2, København 1902, p. 433-434.
  • Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 7-48.

Sidst opdateret 23.03.2015

Teater, grundplan #

C.F.F. Stanley

Carl (Charles/Carlo) Frederik Ferdinand Stanley 1769-1805 Dansk Arkitekt
Fra Thorvaldsen2 dok.
Til Thorvaldsen28 dok.
I alt30 dok.

Til og fra andre16 dok.
Omtalt i24 dok.