Vennen min! | Napel den 1 Novemb 1803! |
Immer Brev, og immer fra Napel, og aldrig Pertsonen selv, vil du sige naar du atter seer disse Linier fra mig, men hvad skal man sige min inderlig Gode Thorvaldsen, eens fuldkommene Sundhed er en vist over alle ting kiær, hiin forbandede Docter som skulde have Coreert mig, haver snareere ved hans forbandede Sulte Kuur tvungen mig til at blive hær gandske mod min Vilje over et Aar, hvilket jeg nu først erfarer efter at have talt med en meget erfaren Tysk Docter Meier, min Sygdom var ej andet en een forsvæggelse efter en Langvarig Søe Reise forbunden med slet Føde og uden Morttiom, og det Italjeenske Asen, svegger mig ennu meere hved at lade mig Purgeere og Klistere samdt Svede i 12 Dage uden at maatte nyde andet en Vand, derpaa atter anden Meditsin og intet andet en[d] Vand hvorigiennem man havde jaget en Høne, dette atter 14 Dage a 3 Uger, satte mig i den forfatning, at jeg hværken kunde røre arme eller Been, oven Benævnte Tysske Dogter haver Deklareert at havde jeg ej haft en Stærkere Natur, da havde jeg maattet vandre Heden, af denne Lamhed i Læmmerne er jeg da for saahvidt igien helbredet. men dog er der ennu en rest tilbages i miine Hender og Fingere hvilket den Tysske Docter ingen Thvil haver om at Corere mig forre naar vi blodt maatte faa Godt Klart veier en 14ten Dages tid. han haver brungen en Maskine med sig, som man kalder Galvatiserings Maskine det er en art af Electrisering, denne haver jeg brugt en 5 6 gange og Sporet den beste Wirgning deraf, hvilket ikke lidet haver glædet din Ven, som Svævede i stedse Frygt for immer at blive Lam, altsaa min Gode Thorvaldsen kommer jeg ennu til at blive her ennu en tid dog haaber jeg vist ej Længere en[d] denne Maanedt. det første jeg altsaa haver at bede min snille Ven om er ej som jeg til foren haver bedet dig om for Gud skyl ej at lade mit Logie gaa bord, du er nog saa god at betale det for mig til jeg kommer jeg skal redelig tilbage betale dig det Udlagte, og giør dig det imidlertid saa nyttig som du kan eller vil, da jeg ikke kunde tængkke mig nogen Størrere Sorg en om dette Logie skulde gaa fra mig, – Dernest giør mig den Tieneste at forrespørge om der paa Post Huusset eller hos Zoega skulde være noget Brev til mig og send mig det da strax. – Du skrev mig intet forrige gang, hvordanne det er med din Hildsen, jeg vil altsaa haabe Den er God – , Jeg hved du er min sande Wen! altsaa ogsaa vist tage deel i hvad der angaaer midt Ve og Vel, jeg hvil alsaa sige dig at foruden de 100 Rid – Aarlig tillæg som Kongen giver mig haver en Kammerherre Peer Anker i Christiania i Norge oversendt mig en Wexel paa 100 Rdr imod at forfærdige ham Nogle Ideer til et Muuenomendt for hans afdøde Kone, disse haver han aldt Bekomet – og en Kiøbmand Collett fra samme Sted en ditto Wexel paa 50 Rdl imod at sende ham en Idee til et Erkiendligheeds Tempel, dette sidste afgaaer om nogle faa dage med en hær værende Dansk Skipper, det er hvel ingen store Capitaler men kommer dog din fattige Ven heelt vel tilpads og haver hiulpen mig ud af mangen en forlægenhed, om jeg mindes Rigtig saa haver jeg tilforen skreven dig at jeg haver seendt et Arbeide til Academiet, som haver vunden megen Bifaldt hær ligeledes ovenandførte, af Murnomentterne til Kammerherren forlangte Cunsolen en Copie, den han ogsaa haver bekommet, Disuden haver jeg Componeert adskillige andre ting, hvoriblandt et Teater som jeg haver udførd temelig stord, og som jeg troer ej giør saa sledt en Efegt, – endnu haver jeg ej bekommedt tilladelse at Copiere i Pompeia, men seedt haver jeg disse Gamle Ruiner, som og det eeneste hvad der er af Herkulanum nemlig et meget godt Conserværdt Amfiteater, Museummet maatte jeg ej faa at see da hans Stormægtige Majestet Kongen af Napel var derude jeg kunde maaske have kundet kommet til at rende hans Majestet lige i Næsen, og det havde i Sandhed ingen Spas vaaren –
Harlequin siger i Holbergs Ulysses von Itaka, dær hvor han er Ambasadør i Troja, at alle Ambasadører ogsaa haver hemmelige Instrucer saa ogsaa han, han vil altsaa underhaanden høre om den Skiønne Hælene med hvem han Taler ennu haver sin Jomfrudom, – det gaaer mig ogsaa saaledes jeg haver ogsaa noget at bede dig om som jeg vil bede dig maa[t]te blive imellem os, hvorom jeg ikke thviler sig mig nemlig engang hvordanne er Malling og Hornbæg bleven optagne i Rom, og hvordanne haver det sig med deres Chinie, dæn første skal være temmelig God, jeg haver ikke seedt meere en et Stykke af ham, men dette var ej noget Overordenlig, den sidste er jeg aldeeles ikke bange forre, thi ham kiender jeg, disuden ved jeg af hvor Felles Ven Friis at hær er ej noget at Befrygte, se til min Gode Bertel, om du kan erfare hvorledes de Agter et studere, jeg hved de er begge instruerte af Abilgaard, og det er mig i mange henseender af væsenlig Nytte at hvide hvordanne han vil have de skal andvænde deres tid, jeg skal naaer vi sees forklare dig mine Grunde hvorforre jeg Øndsker at erfare dette[.] jeg er visse paa du let vil kunde Udspionere dette af dem for din Ven. det er ej for det jeg agter at Copiere deres eller Abilgaards Metode, Untagen for saa hvidt den kunde stemme overeens med min egen lagte Plan, du giør mig ogsaa en Tieneste om du som i saa mange Aaer hvist haver haft Omgang, saavel med Tyske Engelske Franske, som ogsaa med andre Nationers Archetecter, hvorlunde de Beste af disse haver dreven deres Studium, du giør mig maaskee størrere Tieneste hermed en du tænker. og det er jeg overbevist om vil fornøje dig ––
Ingen Brev haver jeg haft fra mine Forældre paa 3 Maaneder jeg kan altsaa ikke melde dig noget Nydt fra Fædrelandet – du maa altsaa have Taalmodighed, lad mig nu see at jeg om muligt paa Søndag faaer nogle Ord fra dig og lidt om ovenbenævnte Ting saa fremt muligt, hilds alle Venner og Bekientere fra mig og som sagt jeg haaber til Gud at omfavne alle dere i Rom sidst i denne Maaned. saa Fremdt vor Herre kun vil give en Smule Godt Weierligt dog Længes jeg efter ingen meere en efter min Thorvaldsen, kan du læse dette Sammensurium da glæder det mig da de er skreven i en græsselig hast, da jeg ej erindrede at det i dag var Post Dag, Lev vel beste Ven Naturens Hærre tager dig i sin Varetægt det Øndsker din Oprigtige og Uforanderlige Ven ––
C F Stanley