C.F.F. Stanley
Napoli
Rødt laksegl med slyngmonogram: CFS.
Bertel Thorvaldsen
Rom
A Monsieur –– / Monsieur B. Thorvaldsen / Artiste pensionaire de S:[a] M[ajesté] Danoise / a / Roma / Chez Monsieur Fraco RoslerI Lucandiere Tedessko / nella Strada Condotti
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley has received incorrect treatment by his Italian doctor, but his new German doctor is better. He asks Thorvaldsen to see to it that his room in Rome is not let to others and inquires whether any letters have arrived for him. Stanley has got some much-needed money for architectural drawings for two of his Norwegian connections. He has sent one of his projects – probably drawings for a courthouse – to the Royal Danish Academy of Fine Arts and plans to send drawings for a theatre as well. He has visited Pompeji and Herculaneum, but the museum in Portici was not open. He asks Thorvaldsen’s impression of two Danish fellow architects, who have just arrived in Rome, and wants him to find out whether they have been given special instructions for their studies by Nicolai Abildgaard. He hopes to hear from Thorvaldsen soon.
| Vennen min! | Napel den 1 Novemb 1803! |
Immer Brev, og immer fra Napel, og aldrig Pertsonen selv, vil du sige naar du atter seer disse Linier fra mig, men hvad skal man sige min inderlig Gode Thorvaldsen, eens fuldkommene Sundhed er en vist over alle ting kiær, hiin forbandede DocterII som skulde have Coreert mig, haver snareere ved hans forbandede Sulte Kuur tvungen mig til at blive hær gandske mod min Vilje over et Aar, hvilket jeg nu først erfarer efter at have talt med en meget erfaren Tysk Docter MeierIII, min Sygdom var ej andet en een forsvæggelse efter en Langvarig Søe ReiseIV forbunden med slet Føde og uden MorttiomV, og det Italjeenske Asen, svegger mig ennu meere hved at lade mig PurgeereVI og KlistereVII samdt Svede i 12 Dage uden at maatte nyde andet en Vand, derpaa atter anden Meditsin og intet andet en[d] Vand hvorigiennem man havde jaget en HøneVIII, dette atter 14 Dage a 3 Uger, satte mig i den forfatning, at jeg hværken kunde røre arme eller Been, oven Benævnte Tysske Dogter haver Deklareert at havde jeg ej haft en Stærkere Natur, da havde jeg maattet vandre Heden, af denne Lamhed i Læmmerne er jeg da for saahvidt igien helbredet. men dog er der ennu en rest tilbages i miine Hender og Fingere hvilket den Tysske Docter ingen Thvil haver om at Corere mig forre naar vi blodt maatte faa Godt Klart veier en 14ten Dages tid. han haver brungen en Maskine med sig, som man kalder Galvatiserings MaskineIX det er en art af Electrisering, denne haver jeg brugt en 5 6 gange og Sporet den beste Wirgning deraf, hvilket ikke lidet haver glædet din Ven, som Svævede i stedse Frygt for immer at blive Lam, altsaa min Gode Thorvaldsen kommer jeg ennu til at blive her ennu en tid dog haaber jeg vist ej Længere en[d] denne Maanedt. det første jeg altsaa haver at bede min snilleX Ven om er ej som jeg til foren haver bedet dig om for Gud skyl ej at lade mit LogieXI gaa bord, du er nog saa god at betale det for mig til jeg kommer jeg skal redelig tilbage betale dig det Udlagte, og giør dig det imidlertid saa nyttig som du kan eller vil, da jeg ikke kunde tængkke mig nogen Størrere Sorg en om dette Logie skulde gaa fra mig, – Dernest giør mig den Tieneste at forrespørge om der paa Post Huusset eller hos ZoegaXII skulde være noget Brev til mig og send mig det da strax. – Du skrev mig intet forrige gang, hvordanne det er med din HildsenXIII, jeg vil altsaa haabe Den er God – , Jeg hved du er min sande Wen! altsaa ogsaa vist tage deel i hvad der angaaer midt Ve og Vel, jeg hvil alsaa sige dig at foruden de 100 RidXIV – Aarlig tillæg som Kongen giver mig haver en Kammerherre Peer AnkerXV i Christiania i Norge oversendt mig en Wexel paa 100 RdrXVI imod at forfærdige ham Nogle Ideer til et Muuenomendt for hans afdøde KoneXVII, disse haver han aldt Bekomet – og en Kiøbmand CollettXVIII fra samme Sted en ditto Wexel paa 50 RdlXIX imod at sende ham en Idee til et Erkiendligheeds TempelXX, dette sidste afgaaer om nogle faa dage med en hær værende Dansk Skipper, det er hvel ingen store Capitaler men kommer dog din fattige Ven heelt vel tilpads og haver hiulpen mig ud af mangen en forlægenhed, om jeg mindes Rigtig saa haver jeg tilforen skreven dig at jeg haver seendt et ArbeideXXI til Academiet, som haver vunden megen Bifaldt hær ligeledes ovenandførte, af Murnomentterne til KammerherrenXXII forlangte CunsolenXXIII en Copie, den han ogsaa haver bekommet, Disuden haver jeg Componeert adskillige andre ting, hvoriblandt et TeaterXXIV som jeg haver udførd temelig stord, og som jeg troer ej giør saa sledt en EfegtXXV, – endnu haver jeg ej bekommedt tilladelse at CopiereXXVI i Pompeia, men seedt haver jeg disse Gamle Ruiner, som og det eeneste hvad der er af Herkulanum nemlig et meget godt Conserværdt AmfiteaterXXVII, MuseummetXXVIII maatte jeg ej faa at see da hans Stormægtige Majestet Kongen af NapelXXIX var derude jeg kunde maaske have kundet kommet til at rende hans Majestet lige i Næsen, og det havde i Sandhed ingen Spas vaaren –
Harlequin siger i Holbergs Ulysses von ItakaXXX, dær hvor han er Ambasadør i Troja, at alle Ambasadører ogsaa haver hemmelige Instrucer saa ogsaa han, han vil altsaa underhaanden høre om den Skiønne Hælene med hvem han Taler ennu haver sin Jomfrudom, – det gaaer mig ogsaa saaledes jeg haver ogsaa noget at bede dig om som jeg vil bede dig maa[t]te blive imellem os, hvorom jeg ikke thviler sig mig nemlig engang hvordanne er MallingXXXI og HornbægXXXII bleven optagne i Rom, og hvordanne haver det sig med deres ChinieXXXIII, dæn første skal være temmelig God, jeg haver ikke seedt meere en et Stykke af ham, men dette var ej noget Overordenlig, den sidste er jeg aldeeles ikke bange forre, thi ham kiender jeg, disuden ved jeg af hvor Felles Ven FriisXXXIV at hær er ej noget at Befrygte, se til min Gode Bertel, om du kan erfare hvorledes de Agter et studere, jeg hved de er begge instruerte af AbilgaardXXXV, og det er mig i mange henseender af væsenlig Nytte at hvide hvordanne han vil have de skal andvænde deres tid, jeg skal naaer vi sees forklare dig mine Grunde hvorforre jeg Øndsker at erfare dette[.] jeg er visse paa du let vil kunde Udspionere dette af dem for din Ven. det er ej for det jeg agter at Copiere deres eller Abilgaards MetodeXXXVI, Untagen for saa hvidt den kunde stemme overeens med min egen lagte Plan, du giør mig ogsaa en Tieneste om du som i saa mange Aaer hvist haver haft Omgang, saavel med Tyske Engelske Franske, som ogsaa med andre Nationers Archetecter, hvorlunde de Beste af disse haver dreven deres Studium, du giør mig maaskee størrere Tieneste hermed en du tænker. og det er jeg overbevist om vil fornøje dig ––
Ingen Brev haver jeg haft fra mine ForældreXXXVII paa 3 Maaneder jeg kan altsaa ikke melde dig noget Nydt fra Fædrelandet – du maa altsaa have Taalmodighed, lad mig nu see at jeg om muligt paa SøndagXXXVIII faaer nogle Ord fra dig og lidt om ovenbenævnte Ting saa fremt muligt, hilds alle Venner og Bekientere fra mig og som sagt jeg haaber til Gud at omfavne alle dere i Rom sidst i denne Maaned. saa Fremdt vor Herre kun vil give en Smule Godt Weierligt dog Længes jeg efter ingen meere en efter min Thorvaldsen, kan du læse dette Sammensurium da glæder det mig da de er skreven i en græsselig hast, da jeg ej erindrede at det i dag var Post Dag, Lev vel beste Ven Naturens Hærre tager dig i sin Varetægt det Øndsker din Oprigtige og Uforanderlige Ven ––
C F Stanley
| My Friend! | Naples, November the 1st 1803! |
Always a letter, and always from Naples, and never the person himself, you will say when you again see these lines from me, but what to say, my dear, good Thorvaldsen, one’s good health I suppose is above all dear to one. The cursed doctor, who should have cured me, has with his damned starvation diet rather forced me to stay here quite against my wish for more than a year, which I only learn now after I have talked to a very competent German Doctor Meier. My illness was merely enfeeblement after a long voyage combined with bad food and without exercise, and the Italian ass enfeebles me still more by purging me and giving me an enema together with sweating for 12 days without being allowed to have anything but water. Then again some other medicine and nothing but water through which a hen had been chased. This again for a fortnight to 3 weeks put me in a condition so that I could move neither arms nor legs. The abovementioned German doctor has declared that if I had not had this strong constitution I should have departed this life. This lameness in my limbs has been cured again, but a little is left in my hands and fingers of which the German doctor has no doubt he will cure me if we may only have good, clear weather for about a fortnight. He has brought a machine, which is called a galvanizing machine, it is a kind of electrical machine, this I have used 5 to 6 times and noticed the best effect, which has pleased your friend not a little, who has been in constant fear of becoming ever lame. So my good Thorvaldsen I shall stay here for still some time, but I hope no longer than this month. So the first thing I have to ask my kind and clever friend is as I have earlier asked you not to let my lodgings go. I expect you will be so kind as to pay for it for me until I arrive. I shall honestly pay you what you have laid out. And in the meantime, make it as useful to you as you can or wish, as I could not imagine a greater pain than if I miss these lodgings – Further, please do me the favour to enquire whether at the post office or at Zoega there should be any letter for me and then send it to me immediately. – You wrote nothing to me last time about your health so I hope it is good – I know you are my true friend! and also take an interest in my welfare, so I will tell you that besides the 100 rix-dollars annual addition, which the King gives me, a chamberlain Peer Anker in Christiania in Norway has sent me a bill of 100 rix-dollars for elaborating to him some ideas for a monument over his deceased wife, these he has already received – and a merchant Collett from the same place a ditto bill of 50 rix-dollars to send him an idea for a temple of gratitude, this latter will depart in a few days with a present Danish skipper. They are not large capitals but come to your poor friend at the right moment and have helped me in many financial difficulties. If I remember right I have earlier written to you that I have sent a work to the Academy which has been given much praise here as well as the abovementioned. The consul demanded a copy of the monuments for the chamberlain, which he has received. Besides I have composed several other things, among others a theatre which I have executed rather large and which I think does not make a bad effect – I have still not received permission to copy in Pompeji, but I have seen these old ruins as well as the only thing left of Herkulanum namely a very well preserved amphitheatre. I was not allowed to see the museum as the mighty majesty the King of Naples was out there and perhaps I might have met his majesty face to face, and that would surely not have been a joke –
In Holberg’s Ulysses von Itaka, where he is an ambassador in Troy Harlequin says that all ambassadors also have secret instructions, he also, so he wants to hear confidentially whether beautiful Helen whom he is talking to is still a virgin, – it is the same with me I also want to ask you something which I ask you to let go no further, which I feel sure you will not, please tell me how Malling and Hornbæg have been accepted in Rome and how it is with their genius the first mentioned is supposed to be rather good, I have seen no more than one piece by him, but this was not extraordinary, the latter I am not at all afraid of, for I know him, besides I know from our mutual friend Friis that I have nothing to fear here, please see, my good Bertel whether you can learn how they intend to study, I know they have both been instructed by Abildgaard, and in many respects it will be very useful to me to know how he wants them to spend their time, when we meet I shall explain my reasons to you why I want to learn this[.] I feel certain that you will easily spy on this for your friend. It is not because I intend to copy their or Abildgaard’s method, except as far as it could agree with my own conceived plan. You will also do me a favour if you who for so many years have had intercourse with German, English, French as well as with other nations’ architects will tell me how the best of these have carried out their studies. You may do me a greater favour with this than you think and I am convinced this will please you ––
For 3 months I have had no letters from my parents so I can not give you any news from our native country – you must be patient. Let me see that I if possible will have some words from you on Sunday and a little about the abovementioned matters if it is possible. Give my regards to all friends and acquaintances and as said I hope to God to embrace you all in Rome late this month. If only God will grant us some good weather, but I long for my Thorvaldsen most of all. Can you read this jumble I shall be pleased as it has been written in great haste as I did not remember that it was post day today. Take care of yourself, best friend, may you be in the hands of the master of nature. So wishes your true and sincere friend ––
C F Stanley
[Translated by Karen Husum]
Brevet er hovedsagelig skrevet med latinske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Last updated 28.02.2018
Den tyskejede kro, Locanda Rössler/Tedesca i Via Condotti, der blev drevet af Franz Rösslers (ca. 1700-65) søn, Vincenz Rössler. Thorvaldsen benyttede ofte stedet som poste restante-adresse i sine tidlige Rom-år.
Der må være tale om den italienske læge, som Stanley tidligere i sit brev af 15.3.1803 omtalte som “min Habiile Docter”.
Doktor Meier er ikke nærmere identificeret. Der må være tale om den læge, som Stanley omtaler som nyankommen fra Wien til Napoli i brev af 18.10.1803.
Stanley hentyder til sin rejse fra København. Han fik skibslejlighed til Messina i august 1802, se rejsekvittering af 3.8.1802 fra Hinrich Thomsen til Stanley. Han valgte søvejen til Italien, antagelig fordi den blev anset for sikrere i det krigshærgede Europa, ligesom Thorvaldsen også gjorde det i 1796-97.
Dvs. motion.
Dvs. rense, få afføring, se Ordbog over det danske Sprog. Stanley nævner igen den afføringskur, han tydeligvis har været på i brev af 2.9.1804.
Stanley må her mene, at han er blevet behandlet med klystre, dvs. lavementer.
Klister er en gammel staveform for klyster, jf. Ordbog over det danske Sprog.
Der er næppe tvivl om, at dette udtryk afspejler Stanleys galgenhumoristiske forhold til den kvaksalver-agtige fejlbehandling, han var blevet udsat for. Men om han også mener, at man rent faktisk jagede en høne gennem noget vand, eller om udtrykket gengiver et ordsprog, vides ikke. Ordbog over det danske Sprog giver ikke oplysningerne herom hverken under opslaget høne eller jage. Endelig kan der være tale om, at Stanley selv har opfundet et morsomt udtryk for en tynd/vandig hønsebouillon.
Dvs. en elektrisermaskine. Det var før i tiden en almindelig gigtbehandlingsform at lede strøm gennem fx gigtplagede fingre for at sparke liv i dem. Stanley nævner også maskinen i sit forrige brev af 18.10.1803.
I sit tegnede projekt til en bade- og kuranstalt på Thorvaldsens Museum, D876-D878 har Stanley inkorporeret “Elektriser Sahl” på en af tegningerne (D877).
Adjektivet snild har mange positive betydninger, som Stanley trækker på her som fx dygtig, kløgtig, opvakt, elskværdig, rar, sød, venlig o.a., se Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen havde skaffet Stanley et værelse i Rom, dér hvor han selv boede, se brev af 27.9.1803. Det må antages, at Thorvaldsen på dette tidspunkt logerede i Via Sistina (daværende Via Felice) 141 hos værtinden Orsola Polverini Narlinghi.
Som det fremgår af det følgende, var Stanley ganske bekymret for, om han havde noget sted at bo i Rom. Han bad også Thorvaldsen i sine to tidligere breve af 27.9.1803 og 18.10.1803, at holde værelset til han ankom til Rom.
Stanley nåede dog aldrig at bo på det omtalte værelse, da han først nåede frem til Rom antagelig 9.1.1805, hvor han antagelig flyttede ind i et værelse i Casa Buti, hvor Thorvaldsen da residerede.
Den danske arkæolog Georg Zoëga, som ofte fungerede som poste restante-adresse for mange danske Rom-farere.
Dvs. din helse. Thorvaldsen led af hæmorider i en lang periode omkring 1803-04, se referenceartiklen herom.
Dvs. rigsdaler. Som det fremgår af det følgende, udgjorde disse 100 rigsdaler et årligt “Tillæg”, som Stanley fik af kongen/den danske stat. Dette må forstås sådan, at tillægget fik han oven i sit stipendium fra Kunstakademiet, som normalt var på 400 rigsdaler årligt.
Den norske statsminister Peder Anker. Hans nedennævnte kone hed Anna Elisabeth Cold (1749-1803).
Om Peder Anker, se Dansk biografisk Leksikon og flere steder på internettet.
Familien Anker er afbildet på Jens Juels maleri fra 1792 på deres gård Bogstad udenfor Oslo, skitse hertil på Statens Museum for Kunst, KMS3080.
Stanley havde norske forbindelser, fordi han i årene 1797-1800 var stadsbygmester i Oslo.
Dvs. rigsdaler.
Stanleys udkast til et gravmæle for Peder Ankers kone kendes ikke, heller ikke om et gravmæle blev opført, se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 16.
Sandsynligvis den norske rigmand og grosserer John Collett (1758-1810), der ejede gården Ullevål ved Oslo.
Dvs. rigsdaler.
Denne bygning synes at være blevet opført i parken til Ullevål gård ved Oslo for John Collet, da en havepavillion med indskriften Erkiendtlighed er gengivet på et maleri, se Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 16. Bygningen og parken er i dag nedlagt.
Stanley stod yderligere i korrespondance med Collett om bygningstegninger, for der findes et brev af 28.3.1805 fra denne til Stanley i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, hvori Collett takker for tegningerne i Stanleys brev af 25.11.1804 fra “Napoles”. Collett valgte “Tegningen No 2” og håber den vil blive “taaleligt udført”. Det vides ikke, om disse nye tegninger vedrørte samme bygning i revideret udgave eller måske endog et nyt projekt.
Det fremgår af Colletts brev, at Stanley har spurgt om et lån, hvilket dog blev afslået.
Der er sandsynligvis tale om Stanleys tegnede udkast til et domhus, dateret juli 1803. Omtalt og gengivet i Anne Lise Thygesen: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 20-21 og fig. 9-11. Dette arbejde blev hjemsendt i september 1803. Domhustegningerne findes i to eksemplarer, ét i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek, København – der er det eksemplar, Stanley sendte hjem til Kunstakademiet – og ét på Thorvaldsens Museum D852 og D853, som Stanley beholdt hos sig i Italien, og som tilfaldt Thorvaldsen efter Stanleys død.
Tegningerne vandt tilsyneladende ikke så stort bifald i København, som de iflg. Stanley gjorde i Napoli: I brev af 30.6.1804 fra Stanleys far på det københavnske Akademi lyder det nemlig: “Dine Stykker sent fra Neapolis til Academiet har jeg seet, ved Academiet gjorde de ikke videre Virkning, end at Academiet kunde see, Du dog arbiedede enskiønt syg; og vidste de alle meget vel at du i Neapolis ikke kunde profittere noget i den gode Smag.” (Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, fotokopi i arkivet på Thorvaldsens Museum).
Ovennævnte Peder Anker.
Den danske konsul i Napoli Christian Heigelin.
Stanley fremstillede i alt tre teaterprojekter, der alle findes på Thorvaldsens Museum. To af projekter er i romersk stil og hinanden meget lig, D867-D869 og D870-D871. To af tegningerne til disse projekter er betegnet: “C.F. Stanley. Comp: og tegnet Napel 1803 / i Septemb: – ” (D867) og: “Componert og Tegned af C.F. Stanley i Napel 1803 Octob:” (D868). Det må altså være disse to projekter, som Stanley her omtaler.
Det tredje teater er i græsk stil og dateret Ischia 1804, D872-D875.
Dvs. effekt.
Stanley håbede, at enten Herman Schubart eller konsul Heigelin kunne hjælpe ham til at opnå tilladelse ved det neapolitanske hof til at kopiere bygninger i Pompeji. Sagen omtales allerede i breve af 27.9.1803 og 18.10.1803 til Thorvaldsen.
Dvs. et konserveret/bevaret amfiteater, som var kendt som et af de mest intakte antikke bygningsværker og en af Herculaneums attraktioner især for arkitekturinteresserede.
Højst sandsynlig museet i Portici, som Stanley nævner i breve af 27.9.1803 og 18.10.1803, hvor han også udtrykker sit ønske om at kunne komme til at kopiere genstande dér.
Museet var kongen af Napolis samling af genstande fundet i Herculaneum og Pompeji, i byen Portici lige uden for Napoli ved foden af Vesuv. Museet blev indrettet i en fløj af det nybyggede kongelige lystslot, Reggia di Portici i 1750.
Museet var et klassisk stoppested for rejsende på Grand Tour, Thorvaldsen besøgte stedet under sit ophold i Napoli 1797, se Thorvaldsens dagbog 1797.
Kong Ferdinand 4., fra 1816 konge af begge Sicilier som Ferdinand 1.
Stanley refererer til Ludvig Holbergs Ulysses von Ithacia, en Tydsk Comoedie, 1725. I stykket kaldes Harlekin-figuren for Chilian, og det optrin, Stanley her hentyder til med den skønne Helene og hendes jomfudom optræder i 2. akts 5. scene. Replikkerne lyder:
Chilian:
Jomfrue! nu har jeg forrettet, hvad mig offentlig er betroed, men som alle Ambassadeurs gierne har hemmelige Instruxer, saa har jeg Ordre at fornemme under Haanden, om Jomfruen har sin Møedom endnu.
Helene:
Jeg svær dig til, Chilian ––
Chilian:
Ey hvad Chilian! jeg heeder hans Excellentz.
Helene:
Jeg svær hans Excellentz til, at aldrig nogen Mands-Person har giort mig nogen Skade ved sin mindste Finger, siden jeg blev bortført.
Chilian:
Ey Jomfrue! det er ikke med Fingeren man giør saadan slags Skade. Jeg har kiendt en Mand, som begge Armene er afskudt paa, og dog har været stevnet over sex gange for Tamper-Retten. Men jeg maa gaae.
Den lidt lumre henvisning til Holbergs komedie var næppe spildt på Thorvaldsen. De havde begge dyrket deres teaterinteresse via deres fælles medlemsskab af teaterforeningen Borups Selskab i København.
Stanley troede fejlagtigt, at den danske arkitekt Peder Malling var ankommet til Rom. Der var i stedet tale om den danske teatermaler Arnold Wallick, der ankom til kunstens hovedstad i oktober 1803, se brev af 18.10.1803 fra Stanley til Thorvaldsen.
Den danske arkitekt Christian Hornbech, der var ankommet til Rom sammen med førnævnte Arnold Wallick i oktober 1803.
Dvs. geni. Stanley er øjensynligt bekymret for mulig konkurrence fra sine kolleger/rivaler, og spørger derfor om Thorvaldsens indtryk af deres evner. Han beder desuden sin ven forhøre sig om, hvordan deres beskytter Nicolai Abildgaard havde instrueret dem i at studere i Rom, se det følgende.
Den danske arkitekt Peder Friis, som både Stanley og Thorvaldsen kendte fra Kunstakademiet og Borups Selskab.
Thorvaldsen ven og mentor Nicolai Abildgaard.
Egentlige studieplaner udformet af Abildgaard til udvalgte blandt Kunstakademiets udlandsrejsende elever har ikke kunnet opspores. De findes ikke i fx Thorvaldsens tilfælde. Men der er antagelig ikke tvivl om, at professoren vejledte stipendiaterne mht. hvilke kunst- og bygningsværker, der skulle studeres i Rom.
Den dansk-engelske billedhugger og professor ved Kunstakademiet C.F. Stanley og Marie Adrienne, f. Courtonne (ca. 1736-1825).
Den kommende søndag var 6.11.1803. Når Stanley opfordrer Thorvaldsen til at skrive, hentyder han til et tidligere fremført forslag om, at de skulle korrespondere med hinanden én gang om ugen, se brev af 29.3.1803. Stanley bad Thorvaldsen om det samme i sit foregående brev af 18.10.1803 – formodentlig forgæves. Thorvaldsen blev aldrig den store brevskriver.