Casamicciola paa Øen Ischia d 2 Sept
1804.
Gode Snille Ven!
Du faar kun nogle Ord fra mig denne gang, og hvorfor det? tillad mig ogsaa en liden smule Stolthed eller egenkjærlighed, du lader mig aldrig vide noget om Dig, som om det aldeeles ikke glædede mig at vide Du levede vel og fornøget. Jeg vil ikke gjengjælde Dig med samme Mynt. Du maa altsaa vide min Gode Ven! jeg er kommet til mange legemlige Kræfter, give Gud jeg maatte kunde sige det samme om Aandens dog tror jeg at den Smule Gejst jeg haver haft ogsaa begynder at vende tilbage. Jeg kan Componere, og Tegne noget igjen med mere Lethed, en jeg haver kundet i de 2 sidste Aar, jeg kan gaa som en Hest, spise med Apetit, fordøjer Skarmant, kort jeg er en compabel Personagje i alle saadanne sager, saa jeg haaber med Herrens Bistand (: det klinger en smule Gejstlig men lad det gaa :) med Herrens Bistand altsaa, at alle ting endnu kan jevne sig – Resultatet af alt dette Vaas Bliver dette jeg med Lengsel venter at høre, Du ogsaa haver brungen dine bagvente Tarme igjen paa deres rette Plads, og dette Ønsker jeg af Hiertens Grond. Det var dog ogsaa besønderlig om Vi alle skulde være halve Krøblinge Den enes Tarme duer inte, den anden kan ikke ski– – den 3die sk–d immer vek, den 4de Jo er kroget paa Arme Hænder og Been – Nej! Basta det er for meget, den ting hville vi forandre i hvilken Ende vi ogsaa skal begynde. Du vil min Gode Thorvaldsen nu letteligen see af foregaaende, saa saare smugt tilsammen satte Brev hvad jeg egenlig vil have dig sagt, nemlig dette, da du er i Genua, eller Livorno, vor jeg ej er som Du formodenlig ved? saa kunde Du, om Du skulde have, eller kunde faae en Plads til samme, kiøbe en Provition paa et par Aar af alle haande Tegne-Papirer, saaledes som Du ved at Vi Architecter bruge Dem, da de paa ovenanførte Stæder baade skal være bedre, og bedre Kiøb, en[d] paa Øen Iscia, eller i Rom, dermed skette mig en stor Tieneste, det udlagte skal du faa saa snart jeg haver omfavnet dig i Rom. Til slut er jeg min Herres underdanigste Knegt til al gientiæneste – Lad mig dog imidlertid vide naaer du mener at kunde være i Rom, da jeg ej gjerne vil komme der forinden du er der, eller om Du vil have den Godhed at treffe saadant Antstald at jeg kan komme paa de mig tiltænkte Værelser, saa snardt jeg Arriverer. Lev vel, Ynd og Erindre iblandt din Ven
| Ene Danske paa Øen – | C F Stanley |
[I brevets margin:] Ogsaa den Gode Rothe som haver Logert med mig nogle Dage haver forladt mig – Vesuvius holder et Helvedes Qualm, jeg kan sette paa midt Værelse og see hans forretagender