Napel d: 18 Octobre 1803 –
Du snille Gode Ven!
Hvor inderlig meget det Glædede mig at modtage din Skrivelse i Søndags kan du forrestille dig, da den kom mig gandske uventendes, gierne havde jeg Øndskedt at kunde have vaaren i Rom forinden De Herer Hornbec og Malling, skal det vel være, du haver Skreven Walling, men min Skiæbne hvilde det nu disværre ej saaledes, inderlig gierne vilde jeg Copiere en og anden ting af Pompeia, og det Pregtige Museum i Portisch, du haver redt at Cunsulen hvel kunde forskaffe mig denne tilladelse, jeg haver Tegnedt ham og hans Fetter hvert et lidet Stykke som begge ej haver lygtes mig ilde, herpaa tilbød han sig selv at forskaffe mig denne Tilladelse, men til Dato er samme ennu ej kommedt, jeg skal nu Dygtig overhenge ham da jeg selv inderlig længes efter at slutte dig i mine Arme, og paa den maade nødig hvil blive hær til Baron Schubart kommer, men Ven hvorom alle Ting er saa maa du ikke lade mit Værelse gaa bordt, du er nog saagod at betale det for mig, til jeg kommer da du rigtig skal faa det Udlagte igen, kan du saa snardt faa lidt at hvide hvordanne ovenbenævnte Herrer ære saa giøer du mig en sand Tieneste, Friis haver skreven mig jeg skulde ingen Fryt have, dog skal Malling ej være saa skedt, Hornbeg er fordærvet, – Jeg haaber disse Linier hvil treffe dig ved fuldkommen Hildsen, din Ven er det ej ennu, det er dog at sige kun mine Hender er ennu en Smule krumme og haver ej de fornødne Krefter, men her er Kommedt en meget habil Doctor fra Win som haver brunget en Elligtreseer Maschine med sig eller Rettere Galvaseer Maschine, han forsikker de skal blive Gode i en kort Tid, hils nu alle Bekiente, men hvær du især hildset af din Længselsfulde Ven som omfavner dig af Hiertet –
C F Stanley
[tilføjet i margen:] Lad mig see et par Ord fra dig Paa Søndag, da Glædes mig meere en jeg formaaer at sige