C.F.F. Stanley
Napoli
Rester af rødt laksegl med slyngmonogram CFS.
Utydeligt rødt poststempel, sandsynligvis NAPOLI.
Bertel Thorvaldsen
Rom
A: Monsieur! / Monsieur B: Thorvaldsen / Artiste pensionaire de S: M: Danoise / a / Roma / chez Monsieor Fransco RosslerI / Lukandiere Tedesko, nella / Strada Condotti a Roma / a / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley thanks Thorvaldsen for his letter. He very much wants to be in Rome, especially before the arrival of his Danish fellow architects. He is trying to obtain permission to copy antiquities from Pompeji and Portici. He asks Thorvaldsen to keep the room he has rented for him in Rome. Stanley is to be treated with an electrostatic generator for his illness.
Napel d: 18 Octobre 1803 –
Du snilleII Gode Ven!
Hvor inderlig meget det Glædede mig at modtage din SkrivelseIII i SøndagsIV kan du forrestille dig, da den kom mig gandske uventendes, gierne havde jeg Øndskedt at kunde have vaaren i Rom forinden De Herer HornbecV og Malling, skal det vel være, du haver Skreven WallingVI, men min SkiæbneVII hvilde det nu disværre ej saaledes, inderlig gierne vilde jeg Copiere en og anden ting af Pompeia, og det Pregtige Museum i PortischVIII, du haver redt at CunsulenIX hvel kunde forskaffe mig denne tilladelseX, jeg haver Tegnedt ham og hans FetterXI hvert et lidet StykkeXII som begge ej haver lygtes mig ilde, herpaa tilbød han sig selv at forskaffe mig denne Tilladelse, men til Dato er samme ennu ej kommedt, jeg skal nu Dygtig overhenge ham da jeg selv inderlig længes efter at slutte dig i mine Arme, og paa den maade nødig hvil blive hær til Baron SchubartXIII kommer, men Ven hvorom alle Ting er saa maa du ikke lade mit VærelseXIV gaa bordt, du er nog saagod at betale det for mig, til jeg kommer da du rigtig skal faa det Udlagte igen, kan du saa snardt faa lidt at hvide hvordanne ovenbenævnte Herrer ære saa giøer du mig en sand Tieneste, FriisXV haver skreven mig jeg skulde ingen FrytXVI have, dog skal MallingXVII ej være saa skedtXVIII, HornbegXIX er fordærvet, – Jeg haaber disse Linier hvil treffe dig ved fuldkommen HildsenXX, din Ven er det ej ennu, det er dog at sige kun mine Hender er ennu en Smule krummeXXI og haver ej de fornødne Krefter, men her er Kommedt en meget habil Doctor fra WinXXII som haver brunget en Elligtreseer MaschineXXIII med sig eller Rettere Galvaseer Maschine, han forsikker de skal blive Gode i en kort Tid, hils nu alle Bekiente, men hvær du især hildset af din Længselsfulde Ven som omfavner dig af Hiertet –
C F Stanley
[tilføjet i margen:] Lad mig see et par Ord fra dig Paa SøndagXXIV, da Glædes mig meere en jeg formaaer at sige
Naples, October 18th 1803 –
You kind and clever good friend!
How sincerely it pleased me to receive your letter last Sunday you can imagine as it came completely unexpected. I would have wished to be able to be in Rome before Messrs Hornbec and Malling I suppose it is, you have written Walling, but unfortunately, fate did not want it so. I would really like to copy one thing and another from Pompeji and the excellent museum in Portisch. You are right, I suppose the consul could get me the permission. I have made a drawing to him and his cousin each, a small piece, which both were rather good. At this he himself offered to get me this permission, but to this very day it has not come, I shall now pester him, as I myself sincerely long to clasp you in my arms, and so should not like to stay here until Baron Schubart arrives. But dear friend however that may be, you must not let go of my room. Will you be so kind as to pay it for me until I arrive, then I shall repay you your expenses. Can you soon get to know a little about what the abovementioned gentlemen are like, then you will do me a true favour. Friis has written to me that I should have no fear, but Malling is not supposed to be bad, Hornbeg is depraved – I hope these lines may find you in good health. Your friend is not so yet, but this is to say that only my hands are still somewhat curved and do not have the necessary strength. But a very skilled doctor has come here from Vienna, who has brought an electrical machine or rather a galvanize machine, he assures me they will be sound in a short time. Give my regards to all acquaintances, but especially to you from your longing friend who embraces you from his heart –
C F Stanley
[added in the margin:] Let me see a couple of words from you on Sunday, then I shall be more pleased than I can say
[Translated by Karen Husum]
Brevet er hovedsagelig skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Last updated 28.02.2018
Den tyskejede kro, Locanda Rössler/Tedesca i Via Condotti, der blev drevet af Franz Rösslers (ca. 1700-65) søn, Vincenz Rössler. Thorvaldsen benyttede ofte stedet som poste restante-adresse i sine tidlige Rom-år.
Adjektivet snild har mange positive betydninger, som Stanley trækker på her som fx dygtig, kløgtig, opvakt, elskværdig, rar, sød, venlig o.a., se Ordbog over det danske Sprog.
Dette brev kendes ikke. Se evt. listen over forsvundne breve.
Den foregående søndag var 16.10.1803.
Den danske arkitekt Christian Hornbech. Dette brevsted dokumenterer, at Hornbech ankom til Rom i løbet af oktober 1803, antagelig i selskab med nedennævnte Arnold Wallick.
Stanley korrigerer Thorvaldsen for at have skrevet Walling, men det må være Stanley, der tager fejl. Han tænker nemlig på arkitekten Peder Malling, der ikke rejste til Italien i 1803, men først 1810-15.
Med Walling hentyder Thorvaldsen sandsynligvis med sin sædvanlige originale stavemåde til den danske teatermaler Arnold Wallick, der rejste fra Danmark 1803 og blev i Rom til 1806.
I Stanleys brev af 14.11.1803 er misforståelsen blevet opklaret, her anvender Stanley Thorvaldsens Walling.
Brevstedet dokumenterer i øvrigt Wallicks ankomst til Rom.
Stanley hentyder til sin gigtsygdom, som truede med at forkrøble hans hænder og fødder og gjorde ham i perioder uarbejdsdygtig. Sygdommen, som han blev behandlet for i Napoli, forhindrede hans afrejse til Rom.
Se hans biografi for mere om hans sygdom.
Kongen af Neapels samling af genstande fundet Herculaneum og Pompeji, opbevaret i museet i byen Portici lige uden for Napoli ved foden af Vesuv. Samlingen blev indrettet i en fløj af det nybyggede kongelige lystslot, Reggia di Portici i 1750.
Museet var et klassisk stoppested for rejsende på Grand Tour. Thorvaldsen besøgte fx stedet under sit ophold i Napoli 5.2.1797.
Stanley nævner i brev af 1.11.1803, at han ikke kunne se museet, fordi kongen af Neapel for tiden benyttede slottet.
Højst sandsynlig den danske konsul i Napoli Christian Heigelin.
Tilladelsen til at kopiere eller aftegne genstande og bygninger i Pompeji og Portici skulle øjensynlig skaffes fra det neapolitanske hof, se brevene af 27.9.1803 og 1.11.1803, hvor Stanley også omtaler problemet.
Heigelins fætter er endnu ikke identificeret.
Det vides ikke, hvilken slags arbejder, Stanley her hentyder til, men der er formodentlig tale om tegninger af arkitektoniske projekter af den art, som Stanley arbejdede med i sine sidste leveår, se evt. hans biografi for yderligere oplysninger.
Den danske diplomat Herman Schubart, som først ankom til Napoli i begyndelsen af november 1803, se brev af 12.11.1803 fra Schubart til Thorvaldsen.
Thorvaldsen havde skaffet Stanley et værelse i Rom. Ud fra brev af 27.9.1803 fra Stanley til Thorvaldsen må det antages, at dette værelse lå i Via Felice (senere Via Sistina) hos Thorvaldsens værtinde Orsola Polverini Narlinghi.
Stanley nåede dog aldrig at bo på det omtalte værelse, da han først nåede frem til Rom antagelig 9.1.1805, hvor han antagelig flyttede ind i et værelse i Casa Buti, hvor Thorvaldsen da residerede.
Den danske arkitekt Peder Friis, der også var en af Thorvaldsens københavnske venner, og som Stanley nævner igen i samme forbindelse i sit brev af 1.11.1803.
Dvs. frygt. Stanleys bekymring skyldtes velsagtens, at han pga. sin sygdom var strandet i Napoli, og ikke hurtigt kunne komme til Rom, der var målet for arkitekters dannelsesrejse, og derfor ikke kunne komme i gang med at erhverve de kundskaber, som en ung, stræbsom arkitekt måtte have. Stanley synes simpelthen at have været ængstelig for at komme bagud med sin karriere i forhold til sine umiddelbare danske kolleger/konkurrenter. Se også breve af 27.9.1803 og 1.11.1803, hvor Stanley udtrykker samme uro.
Anne Lise Thygesen skriver herom i: ‘En akademistipendiat i Italien, arkitekten C.F.F. Stanley’, in: Architectura 2, København 1980, p. 20: “Han er øjensynlig bange for, at de skal faa mere ud af Italiensopholdet end han selv…”
I modsætning til ovenfor refererer Stanley her til Friis’ omtale af den danske arkitekt Peder Malling.
Dvs. skidt. Erstatningen af i med e synes at kunne afspejle en københavnsk udtale af ordet skidt.
Den danske arkitekt Christian Hornbech. Stanley havde ikke det bedste indtryk af Hornbech, som det fremgår her og af hans brev af 24.5.1803 til Thorvaldsen.
Dvs. helsen. Thorvaldsen led af hæmorider, se evt. referenceartiklen Thorvaldsens sygdom 1803-04. Han havde beskrevet sin sygdom for Stanley i et tidligere, nu forsvundet brev.
Stanleys alvorlige gigtsygdom havde især angrebet hans hænder og fødder. Se fx hans beskrivelse af sin sygdom i indberetning af 27.3.1804 til Kunstakademiet, i Håndskriftafdelingen på Det Kongelige Bibliotek, fotokopi i Thorvaldsens Museums arkiv.
Denne læge må være den “Docter Meier”, som Stanley senere omtaler bl.a. i sit næste brev af 1.11.1803.
Dvs. en elektrisermaskine. Det var før i tiden en almindelig gigtbehandlingsform at lede strøm gennem fx gigtplagede fingre for at sparke liv i dem. I sit næste brev af 1.11.1803 fortæller Stanley om behandlingens gode virkninger.
I sit tegnede projekt til en bade- og kuranstalt, januar-februar 1805, på Thorvaldsens Museum, D876-D878 har Stanley inkorporeret en “Elektriser Sahl” på en af tegningerne (D877).
Den kommende søndag var 23.10.1803. Når Stanley opfordrer Thorvaldsen til at skrive, hentyder han til et tidligere fremført forslag om, at de skulle korrespondere med hinanden én gang om ugen, se brev af 29.3.1803. Om det rent faktisk også blev effektueret fra Thorvaldsens side, kan man tvivle på – hvis man tager hans få antal bevarede brevudkast til Stanley og hans uvilje mod brevskrivning i det hele taget i betragtning, se Thorvaldsens ringe skrivelyst.
I det følgende brev af 1.11.1803 beder Stanley igen Thorvaldsen om et brev på søndag, så han havde øjensynlig ikke held med opfordringen her.