Rom d 18e Juni 1806.
Høystærede kiære Hr. Justisraad! Jeg har med megen Fornoyelse modtaget Deres venskabelige Skrivelse af 11e Aprl:
[…]
Dersom man i Kiøbenhavn tier forlænge inden man forlanger noget af Thordvaldsen, tænkker ieg at han er saa beskæftiget at han vanskelig kan paatage sig noget for Slottet – efter som han skriver selv – tilmælder han formodentlig det om sig som kan interessere.
Det vilde have været mig inderlig kiært om kiære Hr Justisraaden ogsaa kuns havde Aarsag til at fornøye sig over sendte Blomsterfrøe men ieg frygter; at det er gaaet Justisraaden som Thordvlsn: og mig, vi saaede af samme Sorter i vores lille Have, af hvilket næsten intet er kommen op – Jeg vil forsøge til Efteraaret at sænde noget Slig som kunde være Tak værd –
Hertil Rom kommer ideligen danske i en Tiid af 3 Uger have her opholdet sig Bielke – Tot – Raben, kunsul Meldahl og Wulffen, hvilke ere bortreiste saa nær som Raben der agter at forblive her i Sommer. Nylig er hertil kommen en ung Kiøbmand fra Flensburg – Disse Herrer have alle havt i Sinde at reise til Neabel men tøer ikke saa som Veien der til er ikke sikker, man siger, at Dessertører pløndre de Reisende. De franske har endnu ikke kundet tage Gaeta – det koster Dem mange Folk – Ancona Civitavechia har maatte modtage fransk Garnison, og man troer at Rom saae vil have samme Skiæbne – Det værste her at alting bliver her [sic] saa kostbar, det er efter mine Tanker her lige saa dyrt som i Kiøbenhavn; Efter Thorvaldsens Sigende koster nu 3 Paul det som han ved sin Ankomst her til kunde kiøbe for 1 Paul. –
Jeg er Justisraaden meget forbunden for Deres venskabelige Erindring; om hvad man i Særdeleshed maae iagttage ved at bedømme Konstsager at man skal søge Fuldkommenhederne og ikke Feilene, og at finde det Første er meget vanskeligere end det sidste; Jeg lægger meget mærkke til denne Anmærkning; Men beder jeg at Justisraaden ikke troer at ieg er tilboylig til at laste fordi at ieg til Dem har at give Underretning om Konstens Tilstand og[saa] undertiiden laster. Jeg er forsikkret om at i Fald Ju[stiis]raaden kom i den store Canovas Værkstæd lige so[m ieg vil]de være tilboylig til at sige at hans Amor og Scu[xxxx] at være guddommelig[.] De vilde sige at hans Basre[lieffer] at være under Critik; Denne strænge Anmærkning sig[er] ieg langt fra ikke, for at vilde sige noget til misere til[?] for denne store Mand; Men fordi det har fraperet mig som en ubegribelig Ting: at den som kan giøre en saa fortreffelig rund-Figur ikke kan giøre et taalelig Basrelief.
[…]
Jeg beder mange Gange hilset Deres værdige kiære Familie Anbefalende mig stedse med dyb Ærbødighed høystærede kiære Hr Justisraadens taknemmeligste og lydigste Elev
CF Høyer