C.F. Høyer
Rom
Rester af laksegl.
Poststempel: ROMA
Nicolai Abildgaard
København
Udskrift: A Monsieur / Monsr N: Abildgaard / Directeur de l’Acad: Royale / des beaux Arts / Coppenhagen / franco TrentoI
Dateringen fremgår af brevet.
Høyer suggests that commissions for Christiansborg Palace should soon be given to Thorvaldsen before he is too busy to accept them. He tells Abildgaard about the Danes who have arrived in Rome and about the difficulties of travelling to Naples due to war. He has visited Antonio Canova’s studio and praises his sculptures but criticizes his reliefs.
Rom d 18e Juni 1806.
Høystærede kiære Hr. Justisraad! Jeg har med megen Fornoyelse modtaget Deres venskabelige Skrivelse af 11e Aprl:
[…]
Dersom man i Kiøbenhavn tier forlænge inden man forlanger noget af Thordvaldsen, tænkker ieg at han er saa beskæftiget at han vanskelig kan paatage sig noget for SlottetII – efter som han skriver selvIII – tilmælder han formodentlig det om sig som kan interessere.
Det vilde have været mig inderlig kiært om kiære Hr Justisraaden ogsaa kuns havde Aarsag til at fornøye sig over sendte BlomsterfrøeIV men ieg frygter; at det er gaaet Justisraaden som Thordvlsn: og mig, vi saaede af samme Sorter i vores lille Have, af hvilket næsten intet er kommen op – Jeg vil forsøge til Efteraaret at sænde noget Slig som kunde være Tak værd –
Hertil Rom kommer ideligen danske i en Tiid af 3 Uger have her opholdet sig BielkeV – TotVI – RabenVII, kunsul MeldahlVIII og WulffenIX, hvilke ere bortreiste saa nær som Raben der agter at forblive her i Sommer. Nylig er hertil kommen en ung Kiøbmand fra FlensburgX – Disse Herrer have alle havt i Sinde at reise til Neabel men tøer ikke saa som Veien der til er ikke sikker, man siger, at DessertørerXI pløndre de Reisende. De franske har endnu ikke kundet tage GaetaXII – det koster Dem mange Folk – AnconaXIII CivitavechiaXIV har maatte modtage fransk Garnison, og man troer at Rom saae vil have samme Skiæbne – Det værste her at alting bliver her [sic] saa kostbar, det er efter mine Tanker her lige saa dyrt som i Kiøbenhavn; Efter Thorvaldsens Sigende koster nu 3 PaulXV det som han ved sin Ankomst her til kunde kiøbe for 1 Paul. –
Jeg er Justisraaden meget forbunden for Deres venskabelige Erindring; om hvad man i Særdeleshed maae iagttage ved at bedømme Konstsager at man skal søge Fuldkommenhederne og ikke Feilene, og at finde det Første er meget vanskeligere end det sidsteXVI; Jeg lægger meget mærkke til denne Anmærkning; Men beder jeg at Justisraaden ikke troer at ieg er tilboylig til at laste fordi at ieg til Dem har at give Underretning om Konstens Tilstand og[saa] undertiiden laster. Jeg er forsikkret om at i Fald Ju[stiis]raaden kom i den store Canovas VærkstædXVII lige so[m ieg vil]de være tilboylig til at sige at hans Amor og ScuXVIII[xxxx] at være guddommelig[.] De vilde sige at hans Basre[lieffer] at være under Critik; Denne strænge Anmærkning sig[er] ieg langt fra ikke, for at vilde sige noget til misere til[?] for denne store Mand; Men fordi det har fraperet mig som en ubegribelig Ting: at den som kan giøre en saa fortreffelig rund-Figur ikke kan giøre et taalelig BasreliefXIX.
[…]
Jeg beder mange Gange hilset Deres værdige kiære FamilieXX Anbefalende mig stedse med dyb Ærbødighed høystærede kiære Hr Justisraadens taknemmeligste og lydigste Elev
CF Høyer
I den sidste del af brevet mangler papiret pga. lakseglets bortfjernelse. De manglende ordstykker er markeret med gråt.
Last updated 19.01.2015
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Dvs. Christiansborgs slot. Bestillingen fra Danmark på værker af Thorvaldsen til slottets udsmykning havde ladet vente længe på sig. Allerede fra 1804 havde en bestilling været på tale. Men først i brev af 31.12.1806 afgav slottets arkitekt C.F. Hansen en egentlig bestilling. Se mere om bestillingen i referenceartiklen om Thorvaldsens arbejder til Christiansborg.
Se Thorvaldsens brev af 18.6.1806 til Abildgaard.
Om Høyers bemærkning om efterspørgslen på Thorvaldsens arbejder og Slotsbygningskommissionen tøven mht. bestillinger, se også Thorvaldsens tilsvarende bemærkning i hans brev af samme dato. De to kunstnere boede sammen i Rom og har øjensynligt talt sammen om dette og forsøgte vel at lægge pres på Abildgaard i deres breve, som de i dette tilfælde kan have sendt sammen.
På brevet har en anden hånd, sandsynligvis Abildgaards, tilføjet en liste over plantefrø, velsagtens de frø, som Høyer må have medsendt i kuverten eller over de sorter, som Abildgaard endnu ønskede. Listen lyder:
Semi di Carciofoli [artiskok]
Semi di garofoli [nelliker] fra forskiellige Steder, for at være nogenlunde vis paa at få mere end een Sort.
Sema di finocchio [fennikel].
Sema di Ranunzoli [ranunkel] di varie colori
Radiche di Ranuncoli, om nogen reiser lige Hiem
Semi di Pom[Pomodori? dvs. tomater]Semi di violi [violer]
Abildgaard takkede for frøene i sit brev af 14.8.1806 til Thorvaldsen og fortalte, at syv af de otte sorter frø havde spiret og blomstret.
Abildgaard plantede de sydlandske frø i haven ved sin nyopførte landvilla Spurveskjul, der ligger i den københavnske forstad Virum.
Den danske adelsmand Johan Christian August Bielke.
Den danske adelsmand Otto Reedtz-Thott.
Denne Raben er p.t. uidentificeret. Der kunne være tale om den danske adelsmand Frederik Christian Raben (1769-1838), der var lensgreve på Aalholm slot på Lolland.
Henrik Vilhelm Lundbye omtaler også den ukendte Raben i brev af 8.5.1806 som en af de danske, der fra Livorno var på vej til Rom: “…von Raben, som du formodentlig kjender, da han før har været i Rom…”
Johan Christian Meldal var i 1805 blevet udnævnt til dansk konsul i Tripoli og var på vej dertil på brevskrivningstidspunktet.
Wulffen er enten far eller søn, der begge hed Johann Heinrich Wulffen, og begge var handelsmænd i Livorno.
Sandsynligvis den danske købmand N.I. Stuhr, som tidligere i 1806 havde besøgt Thorvaldsen i Rom, se hans brev af 6.3.1806.
Der hentydes sandsynligvis til den uro, der opstod i kongeriget Neapel efter, at de spanske bourboner var blevet fordrevet og Napoleons bror, Josef Bonaparte i marts 1806 var blevet konge i Napoli.
De røveriske desertører på vejene til Napoli må have været en følge af krigshandlingerne.
Kystbyen Gaeta ligger mellem Napoli og Rom, ca. 150 km syd for Rom. Gaeta var grænseby mellem Kirkestaten og kongeriget Neapel.
Belejringen af Gaeta under den franske general André Massena (1758-1817) varede fra februar 1806 til byen endelig overgav sig 18.7.1806, altså en måned efter dette brevs dato.
Ancona var en vigtig havneby ved Adriaterhavskysten og var dengang en del af Kirkestaten.
Civitavecchia var en vigtig havneby i Kirkestaten ved det tyrrhenske hav, ca. 60 km nord for Rom.
Dvs. møntenheden paul eller paolo, som var lig med 1/10 af en scudo, se evt. referenceartiklen om møntenheder.
Der havde dog allerede i år 1800 været en kraftigere dyrtid i Rom. Thorvaldsen skrev dengang til Abildgaard: “…alting hvad Levnetsmidler angaar er fire gange saa Dyrt som de nogen Tiid har været”, se brev af 4.4.1800.
Abildgaard må tydeligvis have sendt sin elev et par faderlige råd. Sammenlignet med Abildgaards breve til Thorvaldsen, er det interessant at bemærke, at denne slags råd om kunstneriske emner fuldstændig glimrer ved deres fravær. Kunne det være et tegn på, at Abildgaard har haft mere tillid til Thorvaldsens dømmekraft og kunstneriske selvstændighed?
Den italienske billedhugger Antonio Canova. Hans værksted lå siden 1784 i daværende Via San Giacomo, nu Via Antonio Canova, en gade mellem Corsoen og Via di Ripetta i hjertet af Rom.
Høyer har antagelig villet skrive Amor og Psyche, dvs. et af Canovas hovedværker. Det er ikke klart, om Høyer så en marmor- eller gipsversion af skulpturgruppen. Marmorversionen, der i dag ses på Louvre i Paris (1787-93) blev sendt til Frankrig 1801. En anden marmorversion af gruppen ses i dag på Eremitagen i Skt. Petersborg (1794-96), og det kunne muligvis være den, Høyer hentyder til. Ellers kan han have set en originalgips eller en afstøbning af værket.
Det er ikke utænkeligt, at Thorvaldsen har delt dette synspunkt, og at han måske endda ledsagede Høyer på besøget i Canovas værksted. Høyers dom er i øvrigt indirekte et forvarsel om den ros, som Thorvaldsens relieffer blev alment tilkendt senest efter Alexanderfrisens færdiggørelse i 1812. Han var allerede dengang kendt som “den Patriarchen des Basreliefs”, se Carl Gotthard Grass: ‘Korrespondenz-Nachrichten’ af 22.10.1812.
Abildgaard var blevet gift med Juliane Marie i 1803, og på brevskrivningstidpunktet havde de fået to børn.