The Thorvaldsens Museum Archives

Comment on 18.6.1806

Høyer har antagelig villet skrive Amor og Psyche, dvs. et af Canovas hovedværker. Det er ikke klart, om Høyer så en marmor- eller gipsversion af skulpturgruppen. Marmorversionen, der i dag ses på Louvre i Paris (1787-93) blev sendt til Frankrig 1801. En anden marmorversion af gruppen ses i dag på Eremitagen i Skt. Petersborg (1794-96), og det kunne muligvis være den, Høyer hentyder til. Ellers kan han have set en originalgips eller en afstøbning af værket.

Last updated 30.12.2008