Konkrete eksempler på Thorvaldsens brevskrivningsproces, og hvor mange faser den gennemløb.
Det er kendt, at Thorvaldsen ikke brød sig om at skrive breve. En af hans gode venner, Herman Schubart skrev fx om ham: “…jeg veed at han hellere modelerer to Grupper end skriver et Brev” (se 30.9.1805). Hans ulyst til at formulere sig skriftligt bliver udførligt behandlet i referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog, se mere dér.
Nærværende artikel er en slags bilag til den overordnede artikel. Her vil læseren finde eksempler på hvor mange korrekturfaser, skriveprocessen gennemløb fra første udkast til færdigt brev. Formålet er at give et konkret indblik i, hvor meget og hvor lidt af brevskrivningen Thorvaldsen selv stod for; hvor meget han faktisk kunne skrive; og hvor meget hans såkaldte koncipister, dvs. en slags sekretærer, hjalp ham. I sine tidligste år i Italien klarede han sig antagelig i højere grad selv, når han skulle skrive. Thorvaldsen sagde eksempelvis i Estrups biografi om sin halvårlige indberetning til Kunstakademiet 1797-1804, at “den lød altid fordelagtig; han skrev den selv”. Men allerede tidligt fik han hjælp til skriveprocessen, som det fremgår af de to eksempler, der gengives her. Senere i sit liv lod Thorvaldsen i højere grad koncipister skrive brevene helt og holdent.
Det skal bemærkes, at vi i dag naturligvis kun kender de skriftlige led i brevskrivningsprocessen. Det er uvist i hvor høj grad, Thorvaldsen dikterede sine breve til koncipister, eller aftalte indholdet med dem, og i hvor høj grad, koncipisterne selv formulerede ordlyden.
Artiklen kan blive udvidet med flere eksempler.
Brevet af 23.9.1806 fra Thorvaldsen til Abildgaard kendes i tre udgaver: To udkast og det afsendte brev. Det ene udkast er skrevet af Thorvaldsen selv, det andet af hans ven og bofælle C.F. Høyer, som i årene 1806-11 ofte hjalp Thorvaldsen med brevskrivningen. Ordlyden i Thorvaldsens udkast ligger fjernere fra det afsendte brev end Høyers udkast, hvor ordlyden stort set er identisk med det færdige resultat. Thorvaldsens udkast må altså være tidligere end Høyers.
Vi kan endda pga. dateringsforholdene for det færdige brev sandsynliggøre, at alle tre udgaver af brevet må være skrevet netop den 23.9.1806, se mere herom i den generelle kommentar til det afsendte brev. De tre udgaver af brevet giver os altså et eksemplarisk indblik i, hvordan et af Thorvaldsens breve blev skrevet. Man kan forestille sig, at skriveprocessen er foregået på følgende måde: Thorvaldsen modtog et brev fra Abildgaard af 14.8.1806 – sandsynligvis medio september 1806, jf. referenceartiklen om postekspeditionstider. Brevet krævede et hurtigt svar, fordi det rummede en misforståelse ang. et økonomisk mellemværende, som Thorvaldsen gerne ville have ud af verden (se brevet for mere om den sag). Han skrev da et førsteudkast til sit svar på bagsiden af et andet brev, han lige havde modtaget; bad dernæst Høyer om at redigere udkastet; og skrev så selv Høyers redigerede version af, idet han dog foretog visse justeringer af Høyers tekst.
Her følger ordlyden af de tre udgaver. Det gråmarkerede kom ikke med i det afsendte brev.
Thorvaldsens egenhændige brevudkast, skrevet med blyant.
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Gode Hr Justisraad!
Med stor Glæde har ieg modtaget Deres Brev af 14 august, og hermed takker Dem for de 80 Scudi for Museo Pio Clementino som jeg Rigtig har bekommet.Min meening hvar ikke at giøre fodring paa andet en som de 3 Quatale af mit Reyse Stipendiumangaaende misforstaaelsen i mit siste Brev hvar min meening ikke at giøre fodring af Accademiet paa andet en som de 3 quatale af mit Reyse Stipendium som jeg ennu ikke har hævet, enskiond jeg ofte har været i forlegenhed for penge, da jegnok vil haveneppe kan vente at Høste saa meget af mine fortejnester at jeg kunde Reyse hjem for, og derfor bede den gode Her Justis Ra[ad] at thale med Frølic[h] og Compe at de giver mig en anvisning her paa det der er tilaavers af mit Reyse Stipendium. Professor Badens Byste er færdig og skal skikke det første tiligemed Saxtorff Byste til Her dr Schel som jeg imellem os sagt ikke selv har giord, og er mig betaldt,
Iovrig anbefaler jeg mig i Justiceraadens Bevaagenhed og beder ikke at glæmme det i mit forrig Brev angaaen pengeda jeg ofte er i forlat skikke mig saa snart som mulig Hvad De kan, dajegman setter mig ofte i Forlegenhed di jeg arbejder for ikke at skikke penge til rette Tiid, [og] jeg kan ikke være en Dag uden for at bestridemineudgifterne i mit Versted.Hr HøyerHer medfølger et Brev fra Hr. Høyer, de[t] er en fort[r]effelig Menske jeg har den Lykke at vi boer sammen og det lidet jeg kan giøre for ham skeer med st[ørste for]nøelse, naar De seer min Gamle Fader hils ha[m at] jeg har bed Baron Schubart at skrive hans Søst[er Grevinde Sc]himmelmann at giøre noget for ham, som jeg igen vilde godtgøre med de arbejder som jeg har for Dem, men store folk glemme let hvad de lover
Som det ses, blev kun ganske lidt af ordlyden i dette udkast genbrugt i det afsendte brev (det gråmarkerede røg ud, det sorte overlevede). Brevudkastets indhold er dog helt bevaret i det afsendte brev, bortset fra et par vigtige detaljer. Det fremgår dog også, at myten om Thorvaldsens manglende evner til at skrive er stærkt overdrevne. Han formulerer sig udmærket, selvom både hans staveproblemer og manglende evne til at binde alle sætninger helt sammen også fremgår klart, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Første side af Høyers redigerede udgave af Thorvaldsens udkast.
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Med megen Fornøyelse har ieg modtaget Deres Brev af 14d Aug: og erkiænder ieg stedse Deres Omhygelighed for mig – De 80 Scudi for Museum Pio Clementino har ieg rigtig bekommet. – Angaaende Misforstaaelsen med min Fordring paa Akademiet – Da var det min Mening At kiære Hr Justisraaden vilde have Omsorg for: at de 3 siste Qvartaliter af mit Stipendium som ieg endnu haver tilgode, maatte blive mig udbetalte; og at De til den Ende vilde forlange af Frölich & Comp. at meddeele mig her en Anviisning Paa det af mit Reise Stipendium som ieg ennu haver tilgode
Proffor Badens Byste er færdig og skal efter Forlangende blive afsendt tillige med Saxorfs Byste til Doctor Schel som ieg i mellem os sagt ikke har giort –Jeg anbefaler mig stedse Hr Justisraadens Bevaagenhed. MenUagtet ieg er forvisset om at De efter Løfte haver mig i Erindring tager jeg dog mig den Frihed: igien at bede Dem: at have Omsorg for: at mig bliver sendt Penge saasnar som muligt – Thi det hænder sig ofte at de Penge ieg skulde oppebære ikke blive mig betalte til rette Tiid, og ieg behøver Pen[g]e hver Dag for at bestride Udgivterne i mit Værksted
Naar De seer min gamle Fader er De saa god at hilse ham: at ieg har forlangt af Baron Schubart at skrive til hans Syster Grevinde Schimmelmann at viise Omhygelighed for ham Og at ieg med Taknemlighed derfore vilde ved mit Arbeide viise min Erkiændlighed,
At De kiære Hr Justisraad haver Omsorg for min gamle Fader veed ieg; Men hvad de Store giøer for ham; som ere altiid saa rede til love, ved ieg ikke. Jeg ønsker stedse at Høystærede Hr Justisraaden med kiære Familie lever vel
Og anbefalende mig med dyb Ærbødighed er ieg stedse med Al Høyagtelse Deres taknemligste og ganske hengivne
Sidste side af Høyers redigerede udgave af Thorvaldsens udkast.
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Bare det visuelle indtryk af skriftbilledet i hhv. Thorvaldsens og Høyers udkast afslører, at sidstnævnte var en meget mere øvet brevskriver: Hos Høyer danner tekstblokken en klarere firkant, linjerne står mere regelmæssigt, skriften er mindre og mere flydende. Høyers sproglige redaktion af brevet peger også på hans større skriveerfaring. Brevstilen er blevet mere korrekt, men indholdet er dog bevaret. Thorvaldsens sætning:
…Iovrig anbefaler jeg mig i Justiceraadens Bevaagenhed og beder ikke at glæmme det i mit forrig Brev angaaen penge at skikke mig saa snart som mulig Hvad De kan…
bliver i Høyers polerede og mere formfuldendte udgave til:
…Uagtet ieg er forvisset om at De efter Løfte haver mig i Erindring tager jeg dog mig den Frihed: igien at bede Dem: at have Omsorg for: at mig bliver sendt Penge saasnar som muligt…
For et nutidssynspunkt virker Thorvaldsens sprog dog mere direkte og mindre sirligt. Det bedste eksempel her er billedhuggerens: “…store folk glemme let hvad de lover…”, der i Høyers udgave bliver til: “…hvad de Store giøer…; som ere altiid saa rede til love, ved ieg ikke…” Her er Thorvaldsens evne til at formulere småsentenser i epigramagtig stil forduftet i Høyers mere udglattende og kancelliagtige formulering. Thorvaldsens uskolede, mere direkte approach har muligvis kunne opfattes som stødende mod datidens høflighedsnormer og brevskrivningskutyme, se evt. referenceartiklen om Brevkultur.
Første side af det afsendte brev (Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek).
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Gode Hr Justisraad!
Med megen Fornøyelse har jeg modtaget Deres Brev af 14de August og erkjender jeg stedse Deres Omhygellighed for mig. – De 80 Scudi for Museo Pio Clementino har jeg rigtig bekommet. – Angaaende Misforstaaelsen med min Fordring paa Academiet – Da var det min Mening at Kjere Hr Justisraaden vilde have Omsorg for: at de 3 siste Qvartaler af mit Rejse Stipendium som jeg endnu haver tilgode, maatte blive mig udbetalte; og at De til den Ende vilde forlange af Frølich e Comp. at meddele mig her en anvisning paa det af mit Rejse Stipendium som jeg ennu haver tilgode. – Professor Badens Byste er færdig og skal efter Forlangende blive afsendt tillige med et andet Byste til Doctor Schel.
Uagtet jeg er forvisset om at De efter Løfte haver mig i Erindring tager jeg mig den Frihed: igjen at bede Dem: at have Omsorg for: at mig bliver sendt Penge saa snar som muligt. Thi det hænder sig ofte at de Penge jeg skulde oppebære ikke bliver mig betalte til rette Tiid, og jeg behøver Penge hver Dag for at bestride Udgivterne i mit Værsted.
Naar De seer min gamle Fader er De saa god at hilse ham: at jeg har forlangt at [i.e. af] Baron Schubart at skrive til hans Syster Grevinde Schimmelmann at vise Omhygelighed for ham. Og at jeg med Taknemlighed derfor vilde ved mit Arbejde vise min Erkjenlihed.
At De Kjere Hr Justisraad haver Omsorg for min gamle Fader veed jeg; men hvad de Store giøre for ham, som var altiid saa rede til at love, ved jeg ikke. Jeg anbefaler mig til Justisraadens vedblivende Godhed for mig og med Høyagtelse og Taknemmelighed forbliver jeg Deres
ærbødigste Tiener
B. Thorvaldsen
P.S. Hermed følger et Brev fra Hr Høyer: det er et fortreflig Menneske jeg er saa glad at boe med ham, og det lidet jeg kan giøre for ham giør jeg med Fornøyelse
Sidste side af det afsendte brev (Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek).
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Som det fremgår, fulgte Thorvaldsen næsten slavisk Høyers redigerede udgave af brevet i det færdige resultat. Der er dog to væsentlige ændringer: Thorvaldsen besluttede sig for ikke at nævne, at han ikke var ophavsmand til busten af Mathias Saxtorph, selvom han dog selv havde omtalt dette i sit første udkast, se mere herom i referenceartiklen om Saxtorphs buste. Og Thorvaldsen ryddede kraftigt ud i de afsluttende høflighedsfraser, som han tydeligvis ikke fandt nødvendige at anvende i så rigt mål over for Abildgaard. Hans afslutning forekommer høflig og venlig:
Jeg anbefaler mig til Justisraadens vedblivende Godhed for mig og med Høyagtelse og Taknemmelighed forbliver jeg Deres
ærbødigste Tiener
– men mindre krybende og mere selvbevidst end Høyers lidt hule galanterier:
Jeg ønsker stedse at Høystærede Hr Justisraaden med kiære Familie lever vel
Og anbefalende mig med dyb Ærbødighed er ieg stedse med Al Høyagtelse Deres taknemligste og ganske hengivne
Samme nedtoning af høflighedformer ses også i brev af 6.8.1804 fra Thorvaldsen til Abildgaard, hvor Herman Schubart skrev et første udkast, der afspejler en mere formel brevskrivningsnorm end den mere venskabelige tone, som præger det afsendte brev, og som stod i større overensstemmelse med den tone, Thorvaldsen sædvanligvis anvendte i sine breve til Abildgaard.
De tre faser i udarbejdelsen af brevet af 23.9.1806 eksemplificerer antagelig en typisk brevskrivningsproces for Thorvaldsen. Hans brevskrivningsproblemer er tydelige, men en del af dem skyldes også, at han – antagelig på grund af hans manglende skolemæssige uddannelse – ofte formulerede sig mere direkte end, hvad der dengang synes at være blevet opfattet som formfuldendt og korrekt.
Thorvaldsens brev fra omkring 1.2.1804 til Herman Schubart udgør også et meget illustrativt eksempel på en brevskrivningsproces. I dette tilfælde foreligger kun brevudkastet, der er skrevet med blyant af Thorvaldsen, mens Georg Zoëga må være ophavsmand til flere overstregninger, rettelser og tilføjelser med blæk. Rettelserne bærer umiskendelig præg af Zoëgas hånd som i fx breve af primo februar 1802 og 24.10.1797.
Første side af Thorvaldsens blyantsudkast med Zoëgas rettelser i blæk.
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Det oprindelige blyantsudkast giver et meget godt indtryk af, hvordan Thorvaldsen skrev, når han skulle klare sig på egen hånd. For at tydeliggøre forskellen mellem Zoëgas tilrettede version og Thorvaldsens oprindelige, er blyantsudkastet skrevet af nedenfor uden Zoëgas rettelser.
Teksten er til tider meget vanskelig at dechifrere ikke bare pga. af Zoëgas blækrettelser, men også grundet Thorvaldsens egne blyantsoverstregninger og -overskrivninger. Ordlyden gengives så nøjagtigt som muligt; det gråmarkerede blev korrigeret i Zoëgas redigering af udkastet, mens det sorte fik lov at blive stående:
Det er for mig umulig Deres Eccellenza at udtrykke den hengivenhed og taknemmelighed ieg føler Ved at see ennumer[?] frugter af Deres inderlige Godhed imod mig[,] vad min største fornøielse skal være, da ieg er saa Lykkelig at have Dem til min Velgører [, er] at søge saa Vit som mulig at giøre mig Deres Edle og fortreffelige Sindelag verdig[.] Deres
eyegode søster Grevinde Schimelmannoversættelsen af de tvende Breve fra Deres eyegode Søster grevinde Schimelmann har inderlig rørt mig at igennemlæse det.De to busterieg teg[xxx?] at have den Godhedieg bederDeres Eccelenze x[?] at takke Grevinden for mig. Det giør mig unt at de to Buster som var i min forglemte Kasse ikke har kundet Været Grevinden til fornøyelse, men jeg smigre mig med det haab at Ved Deres ielp at faae et got Raad for at forferdige noget som kunde fornøie Deres gode Søster[.] jeg har den ære at takke Deres Excellenzafor det førstefor den første summa[.] saa snart jeg begynder at arbeyde noget for mig selv, saa skal ieg tage mig den Frihed at bede Deres Excelenza at[?] forstrække[?] mig med noget, jeg er ennu ikke ret i gan men haaber det skal snart gaa, ieg har ikke giod andet Ef[t]er Deres afreyse herfra en[d] som modeller[et] nogle Buster, som er Prin[c]esse de Galitzin Hendes Søster Søn, Vorontzo og Grev Moltke[.] Deres Bernsto[r]ff har ieg under arbeide og saa snart har jeg den ferdig vil jeg modellere en Figur som ieg ennu ikke ret e[r] eenig med mig selv hvad det skal blive[.] Min Jason er saa vit at den venter paa mig men ieg tør ikke endnu vaage at arbeyde i mit Ver[k]ste[d] formedel[st] Fugtighed[.] Deres Eccelenza maa forladedettemig dette Smørerie da ieg af uvane i at skrive maa bebyrde Dem med et saadan Brev som De mox[e]n vilde kunde lese men jeg stoler paa Der[e]s Godhedsomsom ieg har saa mange Beviser paa og saaledes henlever Dere[s]
Hoibaarne Herr Baron
Det er for mig umulig at udtrykke til Deres Eccellenza den Hengivenhed og Taknemmelighed ieg føler ved bestandig at see nye Frugter af Deres inderlige Godhed imod mig. Hvad min største Fornøielse skal være da ieg er saa Lykkelig at have Dem til min Velynder, er at søge saa vit som mulig at giøre mig Deres edle og fortreffelige Sindelag verdig. Den mig meddelte Oversættelse af de tvende Breve fra Deres Frue Søster Grevinde Schimelmann har inderlig rørt mig, ieg beder Deres Eccelenze at takke Grevinden i mit Navn. Det giør mig ont at de to Buster som var i min forglemte Kasse ikke har kundet komme hende til, men nu venter jeg af Deres Godhed et Raad hvad Sujet jeg helst kunde udarbeide som maatte være til hendes Fornøielse. Med hiertelig Taknemmelighed imodtager jeg det tilbudne Forskud, og naar jeg igien begynder at arbeyde noget for mig selv, saa skal ieg tage mig den Frihed at bede Deres Excelenza om sammes Udbetaling. Jeg er endnu ikke ret i gang men haaber at det snart skal gaae. Siden Deres Afreise har ieg ei andet giort end modellere nogle Portræt Büster, nemlig Prin[c]esse de Galitzin Hendes Søster Søn, Vorontzo og Grev Moltke[.] Deres Bernstoff har ieg under arbeide og naar den er færdig agter ieg modellere en Figur som ieg ennu ikke ret er eenig med mig selv hvad den skal blive. Min Jason er saa vit at den venter paa mig men ieg tør ikke endnu vove at arbeyde i mit Verksted formedels Fugtigheden. Deres Eccelenza maa forlade mig dette Smørerie da ieg af uvane i at skrive bebyrder Dem med et Brev som De mox[e]n vil kunde lese. Jeg stoler paa Der[e]s Godhed som ieg har saa mange Beviser paa og saaledes henlever Dere[s]
Selvom Thorvaldsen til sidst i udkastet undskylder sit “Smørerie” med manglende skriverutine, og selvom der er en del fejl i det ikke-korrigerede blyantsudkast, så afkræfter det dog alligevel myten om, at billedhuggeren ikke havde nogle skriftlige formuleringsevner overhovedet, se en nærmere diskussion heraf i referenceartiklen om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Sidste side af Thorvaldsens blyantsudkast med Zoëgas rettelser i blæk.
Klik her for at se en større udgave af fotoet.
Til Thorvaldsens ikke-kendte brev af 27.10.1804 til Herman Schubart findes to udkast i Arkivet – det ene lidt mere udførligt end det andet. Selvom alle led i skriveprocessen ikke er kendt i dette tilfælde, så giver de to udkast et meget godt billede af de konkrete vanskeligheder, Thorvaldsen havde, når han skulle skrive på egen hånd.
Sidst opdateret 12.10.2015
Kommentarer til indholdet af udkastet findes her.
Kommentarer til indholdet af udkastet findes her.
Kommentarer til indholdet af brevet findes her.
Kommentarer til indholdet af brevet findes her.