Herman Schubart
Pisa
Rester af Herman Schubarts laksegl i utydeligt aftryk.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur A. Thorwaldsen / Professeur del’accademie Royale des / beaux-arts a Copenhague / a / Rome
Dateringen fremgår af brevet.
Schubart glæder sig over, at Thorvaldsen har modtaget bestillingsopgaver fra Danmark. Han vil bede Charlotte Schimmelmann om at tale med C.F. Hansen ang. materialevalget til statuerne af Solon og Lykurgos til Råd- og Domhusets facade. Han beder Thorvaldsen sende afstøbninger af busterne af A.P. Bernstorff, A207, Jacqueline Schubart, A220, og Herman Schubart, A219. Han bifalder Thorvaldsens ændringsforslag til Døbefont, jf. A555,1 og beder ham færdiggøre dette værk først. Han inviterer Thorvaldsen til Montenero den kommende sommer.
Pisa d: 9de Martz 1807
Jeg skylder Dem Svar min bedste Thorwaldsen paa to meget behagelige Breve som De har tilskrevet mig; det eene under den 30 JanuariI, og det andet under d: 21 FebruariII sidstl:III Indholdet af det sidste var mig saa glædelig at jeg ikke finder Ord til at udtrykke Dem min Fornøyelse. At De nu endelig er sadt i Arbejde for FædrelandetIV er mig overmaade behageligt, og jeg tør paastaae at den Glæde jeg føler er ligesaa stor som Deres egen. Skjøndt jeg ikke strax besvarede Deres Brev, har jeg dog ikke været uvirksom; efterdi jeg ufortøvet har skrevet min Søster Grevinde SchimelmannV til, og har bedet hende om at lade den gode Professor HansenVI komme, for at takke ham i mit og alle oprigtige Danske Mænds Navn fordi han beskjæftiger vor elskede Thorwaldsen. Jeg har tillige bedet hende at formidle hos HansenVII at De kunde forfærdige Solon og LucurgeVIII i Marmor, efterdi Omkostningen ikke vilde være meget større i ordinair Marmor end i Sandsteen, som De aldrig med Ære kunne forarbejde. Det skulle ret smerte mig om disse ærværdige Lovgivere ikke bleve udførte i Marmor, da den Grædske Costüme, og deres ædle Ansigter ville gjøre dem til Konstens Mesterstykker. Jeg haaber at vores foreenede ForestillingerIX vil synes antagelige, og om det beroer paa Hansen er jeg vis paa at han vil søge at bevise min Søster denne Velvillie. De vil og kunne Modelere ret skjønne ronde MedaillonerX, og et saadant Arbejde vil vist gjøre Dem Ære. Illigemaade vil de fier ronde BasreliefsXI af vidt Marmor med Allegorier paa de store Figurer som staaer i NiskerneXII, og som forestille Retfærdighed, SundhedXIII, Klogskab og Styrke, blive meget interessante, eftersom man overlader Dem Valget af SujetetXIV, skjøndt Deres Genie derved indskrænkes, at der ikke kan komme store historiske ScenerXV i hver Medaillon; dog vil De vide at raade Bod derpaa ved at forestille enkelte Fakta. At De har forlangt en aaben Credit af henved 1000 PiaterXVI, er meget klogt, da Udgifterne vil blive store, og Deres Arbejde let kunne standses af Mangel paa Penge Understøttelse. De har giort vel i at bestille Marmor, og jeg raader Dem som en oprigtig Ven, at være ret flittig, og at Arbejde modig og uophørlig saasnart De, ved den forlangte Credit, sattes istand til at kunne begynde at beskjæftige Dem.
Min KoneXVII og alle Deres Venner deeltage i Deres naturlige Glæde over disse gode Efterretninger. Med levende Enthousiasme forestiller jeg mig de prægtige Grædske Lovgivere, og deres smukke Costüm, samt deres charakteristiske Figurer. Dette Arbejde, hvis det bliver udført i Marmor, vil lægge Grundvolden til Deres Lykke, og forøge Deres gode Navn og Rygte; ja selv udbrede det, i alle Verdens DeeleXVIII.
Hvad Deres første BrevXIX angaaer, saa takker jeg Dem for at de tre BysterXX som ere færdige ere blevne afstøbedeXXI. Gid De ville sende mig et Exemplar af hver af disse Afstøbninger, ja selv alle, ved de FelukkerXXII som næsten ugentlig gaae fra Rom til Livorno. Tal derom med Herr PappianiXXIII, og send dem til Livorno med det første, eftersom jeg ønskede at skikke et Exemplar til Danmark med Skibslejlighed, til min Søster Grevinde Schimelmann. Vore Büster ville geraade Dem til Ære, da alle som har seet dem i Rom, finde dem saa overmaade skjønneXXIV.
De kan gjærne anvende det fornødne paa DaabenXXV for at gjøre den i den Smag De foreslaaer; men jeg beder Dem ret inderlig, at anvende den Tid dertil førend De faar bestemt Svar fra Kjøbenhavn; thi siden efter, maae De opofre ald Deres Tid paa Fædrelandets Arbejde. Min SøsterXXVI ønsker saa gjærne denne Daab, og da hun har stor Indflydelse, var det nyttigt for Dem om dette Arbejde jo før jo hellere kunde blive tilendebragt. Hun ville derved blive Dem forbunden og beskytte Dem i alle paakomende Tilfælde.
Hvad der virkelig smerter mig er at forudsee hvorledes Sommeren vil henløbe uden at see Dem i Vores MonteneroXXVII, som nu er bleven meget forskjønnet ved adskillige Forandringer, og Forbedringer som vi have gjordt ville vist behage Dem, og maae jeg forestille Dem, at De let kunne modelere Deres Bas reliefs hos osXXVIII, og ville ved den sunde Luft vinde Kræfter og Helbred. Betænk vel dette, og troe ikke at jeg foreslaaer Dem dette af Egennytte; men jeg troer gandske tilforladelig at Deres Arbejder ville vinde ved dette lidet Ophold paa Montenero. Jeg har bedet Ernst MatthæiXXIX at komme, og om Hr WahlXXX ville følge med, saa ville disse tre Romere giøre os vort Ophold overrnaade angenemt, og De ville samle nye Kræfter til at begynde de Arbejder som De samtlig kunne udkaste i Montenero. Maaske den gode ZoegaXXXI følger med.
Min Kone som hilser ret hjertelig har aldrig nogen Vinter været saa vel, som i denne; og De begriber let hvor lykkelig jeg føler mig.
Deres oprigtige Ven B[aron] Schubart
P.S. Eftersom jeg om nogle Uger sender Professor Hansen et Patent som Corresponderende Medlem af det Italjenske AcademieXXXII, skal jeg ikke mangle at opmuntre ham til at giøre Thorwaldsen godt
|
|
Hebe skænker Herkules udødelighedens drik, Antagelig november 1808, inv.nr. A317 |
|
|
Hygieia giver næring til Æskulaps slange, Antagelig november 1808, inv.nr. A318 |
|
|
Minerva giver sjæl til menneske skabt af Prometheus, 1807 - 1808, inv.nr. A319 |
|
|
Nemesis læser menneskenes gerninger højt for Jupiter, 1810, inv.nr. A320 |
|
|
A.P. Bernstorff, 1804 - marts 1806, inv.nr. A207 |
|
|
Herman Schubart, Tidligst juni 1805 - marts 1806, inv.nr. A219 |
|
|
Jacqueline Schubart, august 1805 - marts 1806, inv.nr. A220 |
|
|
Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1 |
Sidst opdateret 15.07.2016
Dvs. Thorvaldsens brev af 30.1.1807.
Dvs. Thorvaldsens brev af 21.2.1807.
Dvs. sidstleden, for nylig, forleden, se Ordbog over det danske Sprog.
Thorvaldsen havde i sit brev af 21.2.1807 meddelt Schubart, at han havde modtaget bestilling på arbejder for den danske stat, se Bestillingen til Christiansborg og til Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Schubart skriver, at bestillingen fra det officielle Danmark “endelig” var indløbet, fordi det siden 6.3.1804, hvor Thorvaldsen opnåede formel tilladelse til at blive i Italien, havde været tanken, at han i Rom skulle udføre opgaver for den danske stat.
Se mere herom i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Dvs. den danske kulturpersonlighed Charlotte Schimmelmann.
Dvs. den danske arkitekt C.F. Hansen, der var ophavsmand til både Christiansborg Slot og Råd- og Domhuset på Nytorv i København.
Charlotte Schimmelmann må have bedt sin mand, finansminister Ernst Schimmelmann at holde et møde med Hansen. I al fald fortæller arkitekten i sit brev af 15.5.1807, at han havde talt med Schimmelmann om statuerne Solon og Lykurgos, som Thorvaldsen ønskede udført i marmor, Hansen i et andet materiale – se det følgende.
Uenigheden om materialevalget var sandsynligvis årsagen til, at statuerne aldrig blev udført, se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dvs. statuer af Solon og Lykurgos, som skulle anbringes i nicher på facaden af Råd- og Domhuset.
Solon (ca. 638 – ca. 560 f. Kr.) var en atheniensisk statsmand , der blev kaldt en af oldtidens syv vise, og kendt for citatet: Intet i overflod.
Lykurgos var vistnok en historisk person fra 700-tallet f. Kr. og kendt for sin lovgivning i Sparta.
Ingen af de to statuer blev til noget, men de tomme nicher ses stadig i dag på Domhusets facade, se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dvs. indstillinger, forslag, henvendelser, se betydning 5.2 og 5.3 af substantivet forestilling i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. de to medaljoner, som Hansen havde bedt om over de to statuer på facaden af Råd- og Domhuset.
Heller ikke disse relieffer blev udført, se mere i Bestillingen til Råd- og Domhuset.
Dvs. de fire allegoriske relieffer, som Thorvaldsen udførte til Christiansborgs Slots facade:
Styrke: Herkules og Hebe, jf. A317,
Sundhed: Hygieia og Æskulap, jf. A318,
Klogskab: Minerva og Prometheus, jf. A319,
Retfærdighed: Nemesis og Jupiter, jf. A320.
Hansen havde tænkt disse relieffer som pendanter til de fire statuer, der blev anbragt i nicher nedenunder hvert relief – som det fremgår af det følgende.
Dvs. nicherne. Stavemåden er nu forældet, se Ordbog over det danske Sprog.
De omtalte figurer er de fire statuer til Christiansborgs facade, som Thorvaldsen siden hen fik bestilling på at udføre, se mere i Bestillingen til Christiansborg.
Schubart skriver her Sundhed, fordi han gentager, hvad Thorvaldsen havde meddelt ham i sit brev af 21.2.1807. Imidlertid havde Hansen i sit bestillingsbrev tydeligt skrevet Sandhed. Thorvaldsen havde fejllæst ordet – eller evt. foretrukket sundhed frem for sandhed.
Se mere herom i Bestillingen til Christiansborg.
Dvs. valget af motiver til de fire relieffer.
Thorvaldsen fortalte i sit brev af 21.2.1807, at Hansen havde givet ham forholdsvis frie tøjler mht. valget af motiver – dog inden for de overordnede rammer, som opgaven satte:
De fire bestilte relieffer skulle være allegorier på de begreber, der nævnes i det foregående. Men præcis hvordan, måtte Thorvaldsen selv bestemme.
Denne grad af frihed i forbindelse med kunstnerisk udsmykning til offentlige bygninger var sikkert ganske usædvanlig i det enevældige Danmark.
Se også emneordet Kunstnerisk frihed.
Schubart hentyder her til, at Hansen havde bedt om, at der kun var få figurer i hvert relief, fordi de ville blive anbragt højt på facaden, men stadig skulle kunne opfattes fra slotspladsen.
Se hhv. Hansens og Thorvaldsens breve af 31.1.1806 og 21.2.1807.
Dette forskud på 1000 piaster / scudi blev udbetalt til Thorvaldsen med Slotsbygningskommissionens brev af 16.5.1807.
Dvs. Jacqueline Schubart.
Som sagt blev det ikke til noget med disse statuer, så selvom Schubarts profetier gik i opfyldelse, var det ikke på grund af Thorvaldsens værker til Domhuset.
Dvs. ovennævnte brev af 30.1.1807.
Dvs. Thorvaldsens buster af
A.P. Bernstorff, A207, hugget i marmor 1804-marts 1806,
Jacqueline Schubart, A220, hugget i marmor august 1805-marts 1806, og
Herman Schubart, A219, hugget i marmor sommer 1805-marts 1806.
Alle tre buster var bestilt af familien Schubart.
Schubart havde bedt om disse 2×3 gipsafstøbninger af sin og sin kones buste i sit brev af 15.8.1806.
Dvs. en feluke, et lille sejlskib, som også kunne betjenes med årer, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den romerske bankier Domenico Pappiani.
Se fx Friedrich Matthäis rosende omtale af busten af Herman Schubart, A219 i brev af 19.7.1805.
Dvs. Thorvaldsens Døbefont, marmorversionen hugget til Brahetrolleborg, jf. A555,1.
Hugningen var færdig senest 22.10.1808.
Billedhuggeren havde i sit brev af 30.1.1807 foreslået at tilføje flere relieffer til værket, som det fremgår af det følgende.
Se mere om værket i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.
Schubart mener sandsynligvis ovennævnte Charlotte Schimmelmann. Værket var bestilt af hende og Schubart selv til deres søster, Sybille Reventlow.
Dvs. familien Schubarts sommersted Montenero, ca. 7 km syd for Livorno.
Schubart havde indrettet et lokale til værksted for Thorvaldsen på Montenero.
Dvs. den tyske billedhugger Ernst Gottlob Matthäi.
Dvs. den danske maler Johan Georg Wahl.
Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.
Dvs. Accademia Italiana i Livorno, som Schubart var vicepræsident for.
Thorvaldsen blev medlem samme år, nemlig 4.5.1807.