Redaktørerne ved Allgemeine Zeitung
München
Omnes
Dateringen fremgår af den avis, hvori denne tekst blev trykt.
Allgemeine Zeitung rapporterer om Thorvaldsens ophold i Berlin og Dresden, om hans kommende ophold i Warszawa, og om det planlagte ophold i München.
Albert Thorwaldsen.
Dresden, 11 Sept. Zu den merkwürdigsten Reisenden, die in großen Schaaren unsre Stadt und die lachende Umgegend durchziehn, dürfen wir zuerst den dänischen StaatsrathI und RitterII v. Thorwaldsen rechnen, welcher von einigen Tagen hier von Berlin angekommenIII, und bei seinem Besuche in unsern MuseenIV von den ihn zahlreich bewillkommenden Künstlern und Kunstfreunden empfangen worden ist. Durch anspruchlose Einfachheit und neidlose Mittheilung erkannten Alle, daß auch in ihm der Charakter wahrer Größe sich nie verläugne. Er ist durch alle Ehrenbezeugungen und Feste, womit ihn sein Vaterland Monate lang ehrteV – man erinnere sich nur an das auch in der Zeitung verkündigte große Banket auf dem SchießhauseVI von Kopenhagen – nicht stoltz oder übermüthig geworden, und spricht stets mit großer BescheidenheitVII von den Leistungen, wodurch sein Ruhm in ganz Europa begründet wurde. Bekanntlich reisteVIII er schon im vorigen Jahre mit dem dänischen Maler LundIX von Rom ab, und bestimmte auf seiner Durchreise durch die Schweiz zu LuzernX die Ausführung des DenkmalsXI auf die 1792 in Paris gefallenen treuen Schweizer.
So lange die Muse der Geschichte ihren Griffel führt, wird auch der aus lebendigem Fels ausgehauene kolossale Löwe, der selbst bei tödlicher Verwundung noch das Wappen Frankreichs mit seiner Tatze schirmt, als Beispiel hoher SymbolikXII belobt und gedeutet worden.
Thorwaldsen ging bei seiner HinreiseXIII über StuttgartXIV, FrankfurtXV und HamburgXVI nach KopenhagenXVII, wo er nach einer 24jährigen AbwesenheitXVIII nur begeisterte Freunde und dankbare Mitbürger fand.
Hundert kleine Beweise von Aufmerksamkeit und Liebe rührten sein gefühlvolles Herz, und es mag unentschieden bleiben, ob ihn der rührende Orgelklang, womit er beim Eintritt in die Kirche auf einem Gute des Grafen v. HolsteinXIX, wo er den Taufstein mit den berühmten vier BasreliefsXX geschmükt, empfangen wurde, oder die bei seinem Fest erschallenden KanonenschüsseXXI in Kopenhagen, mehr gefreut haben. Der gefeierte Künstler verließ, von einem jungen Architekten, PontoppidanXXII, den der König nach Italien schikt, begleitet, Kopenhagen mit mehr BestellungenXXIII, als er in langer Zeit zu leisten im Stande seyn wird. Wenn wird sein herrlicher Triumpheinzug Alexanders in BabylonXXIV an der Friese des neuen SchlossesXXV von Kopenhagen prangen? Ende Augusts trat er in einem kleinen UeberfahrtsschifXXVI seine Rükreise an, und landete, nicht ohne lebensgefährlichen SturmXXVII, an der Küste von Mecklenburg, wo er Blüchers Statue von SchadowXXVIII in Rostock besuchte, und dem alten Meister gerne Gerechtigkeit wiederfahren ließ.
In Berlin konnte er sich nur sechs Tage aufhaltenXXIX, und dort die geniale Schöpfung der Bildnerei am neuen (mit dem Anfang des Jahrs 1821 zu eröfnenden) SchauspielhauseXXX, und was in Schadow’sXXXI, Rauch’sXXXII, Tiek’sXXXIII und anderer Künstler Werkstätten aufblüht, Schadows Luther für WittenbergXXXIV, Rauchs Blücher für BreslauXXXV u.s.w., in Augenschien nehmen, am Arm seines alten Freundes HirtXXXVI die GiustinianischeXXXVII und SollyscheXXXVIII Gemäldesammlung betrachten, und die Künstler und Kunstliebhaber besuchen, mit welchem er sich früher in Rom als Lehrer und Freund in den angenehmsten Verhältnissen befunden hatte.
Er sah dort die große tragische Schauspielerin, die SchröderXXXIX, und huldigte dankbar einer so einzigen Virtuosität. Von einigem ihm dort gewidmeten FestenXL haben auch öffentliche Blätter Erwähnung gethan. Hier in DresdenXLI durchwanderte er die KunstmuseenXLII mit freudiger Anerkennung alles Vortreflichen, was hier versammelt ist, stand mit Bewunderung vor unserer Rafaelischen MadonnaXLIII, vor Correggio’s und Tizians Farbenzauber; betrachtete mit hohem Genuß die Werke der altgriechischen KunstXLIV, den Sturz der alten Minerva mit dem Gigantenkampf auf dem GewandXLV, von deren Verwandtschaft mit der äginetischen er sehr ergriffen war, bemerkte mit Kennerblik die Ueberarbeitung in den schönen HerkulanerinnenXLVI, und huldigte der sonst AgrippinaXLVII genannten griechischen Heroin im Antikenmuseum; erkannte den unschätzbaren Werth des jetzt einzigen Mengsischen MuseumsXLVIII, und stand versunken in Bewunderung vor den kolossalen Gruppe des Menelaus und PatroclusXLIX.
Er sah mit Wohlgefallen die Säle der AkademieL, den Gyps- und Antikensaal, und fand in der noch immer geöfneten Ausstellung manches Vorzügliche. Als er in der italienischen Oper Rossinis ElisabetaLI hörte, erfüllte ihn seltne Luft über das unvergleichliche Zusammenspiel des Orchesters.
In der mit Blumengewinden geschmükten kleinen Villa des Professors MatthäiLII in der äußersten Vorstadt empfing ihn ein KünstlergastmahlLIII, wobei sich sehr viele hiesige Künstler der mit ihm in Rom verlebten Tage, der ihnen bewiesenen Freundschaft und Aushülfe erinnerten.
Um die 10te Stunde zogen an 100 Zöglinge der hiesigen Kunstakademie hinaus und brachten dem Meister, welcher der ganzen europäischen Kunstwelt angehört, ein jubelndes Fakelvivat. Der Vorredner hieß KoopmanLIV aus Hamburg. Da rief der bis zu Thränen gerührte Meister: wäre ich ein reicher Mann, ihr alle müßtet mit mir nach Rom! Ich wollte dort gern euer Vater seynLV.
Den 12LVI reist der vielfach beeilte Mann auf dem kürzesten Weg über BreslauLVII nach WarschauLVIII, um dort in Gegenwart des großherzigen Kaisers AlexanderLIX den Platz zu wählen, auf welchem, nach seinem Modelle und Vorbildungen, die kolossale Reiterstaute des Helden PoniatowskyLX, der bei Leipzig fiel, in Bronze gegossen und mit zwei bezeichnenden ReliefsLXI und Inschriften auf der Basis geschmükt werden soll. Der Summe, welche eine patriotische Unterzeichnung zu diesem Zweke zusammenbrachte, fügte der Kaiser, der in den so hochgefeierten Todten nur den Helden erblikt, auch seinen Beitrag hinzu. Bei Thorwaldsens Anwesenheit wird sichs bald bei mündlicher Verständigung entscheiden, ob der Held im allein selbstständigem, keinem Modenwechsel unterworfenen antiken Kostum, oder in der sarmatischenLXII Nationaltracht, oder in der mißgestaltenden Feldherrn-Uniform unserer Tage dargestellt werden sollLXIII. Möge der gute Geschmak für das erstere entscheiden! Von Warschau wird unser Reisender auf dem geradesten Weg und in der kürzesten Frist die kunstliebende Kaiserstadt an der DonauLXIV nur auf wenige Tage besuchen, und von da nach MünchenLXV gehen, um die unter Leitung des Oberbauraths KlenzeLXVI indeß weit vorgerükte GlyptothekLXVII des KronprinzenLXVIII von Baiern, die ein großes Basreliefs von Thorwaldsen aus dem christlichen CyklusLXIX als Friese schmüken wird, und was der Bund der Kunst mit der Wissenschaft dort sonst noch Herrliches geschaffen hat, zu betrachten. Hier sollen ja auch die herrlichen äginetischen Marmore ihre Ehrenstellen erhalten, nachdem sie Thorwaldsen in seiner Kunstwerkstätte mit bewundernswürdigem Aufspüren und Erfassen ihres ursprünglichen Charakters wieder ergänzt, und im Geist ihrer frühern Aufstellung geordnet hatLXX. Noch sind sie in Rom unter des dazu beauftragten Professor WagnersLXXI Aufsicht.
Sein Aufenthalt kan auch in München nur kurz seynLXXII, weil ihn sehr wichtige Gründe bewegen, schon Ende Oktobers wieder als Schöpfer und Lehrer in seiner KunstwerkstätteLXXIII, seinen lang verwaisetenLXXIV zahlreichen Schülern und Kunstgenossen zur Freude, aufzutreten, und seine Lehrstelle in der jetzt so gut organisirten Akademie des heiligen LucasLXXV wieder auszufüllen. Möge auch nur ein Hunderttheil der Wünsche und Trinksprüche in Erfüllung gehen, die bei den großen Festlichkeiten in Kopenhagen Dichterbegeisterung und Vaterlandsliebe so kräftig aussprachen!
Denne artikel blev trykt i Beilage zur Allgemeine Zeitung, Nr. 144, 5.10.1820.
Det meste af teksten blev oversat til dansk og udkom i avisen Dagen 17.10.1820, No. 248.
|
|
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
|
|
Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1 |
|
|
Maria med Jesus og Johannes, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,2 |
|
|
Tre svævende engle, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,3 |
|
|
Kristus velsigner børnene, Tidligst 1806 - Senest 1808, inv.nr. A555,4 |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505 |
|
|
Monument over Józef Poniatowski, Ultimo 1826, inv.nr. A123 |
|
|
Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse, Flugten til Egypten, Indtoget i Jerusalem, Nadveren, Jesu vandring til Golgata, Nedtagelsen af korset, Kvinderne (De tre Mariaer) ved graven og andre scener fra Jesu liv, inv.nr. C878 |
Sidst opdateret 04.06.2020
Thorvaldsen var 12.11.1819 blevet udnævnt til ‘virkelig etatsråd’, se evt. Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen havde i 1820 modtaget tre ridderkors:
28.1.1810, Ridder af Dannebrog, N8
28.1.1814, Ridder af Begge Sicilier, N24
10.6.1819, Ridder af Jernkroneordenens tredje Klasse, Østrig, N9.
Se mere i Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen ankom til Dresden 6.9.1820.
Han havde før det opholdt sig i Berlin fra 29.8.1820 til 3.9.1820.
Thorvaldsen besøgte Dresdens kunstsamlinger i al fald den 7.9.1820, 8.9.1820 og 9.9.1820.
Der var flere fester til Thorvaldsens ære i København før hans afrejse 11.8.1820. Der var fx fest i Skydeselskabet 28.6.1820 (se det følgende i teksten) og i Borups Selskab 7.7.1820.
Dvs. Den Kongelige Skydebane i København bag Vesterbrogade 59 (tidligere Københavns Bymuseum).
Thorvaldsen blev ofte fremhævet for sin beskedenhed, se evt. emneordet herom.
Se evt. Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819.
Dvs. den danske maler J.L. Lund.
Thorvaldsen var i Luzern 12.8.1819.
Dvs. Thorvaldsens Døende løve (Schweizerløven), jf. A119.
Læs mere herom i Døende løve og Schweizerløven i Luzern og dens Forhistorie.
Læs mere om monumentets symbolik i Døende løve.
Dvs. Rejsen til Danmark, juli-oktober 1819.
Thorvaldsen var i Stuttgart fra 16.8.1819 til 21.8.1819.
Thorvaldsen var i Frankfurt am Main fra 24.8.1819 til 30.8.1819.
Thorvaldsen opholdt sig nogle dage i Hamborg/Altona antagelig fra 13.9.1819 antagelig til 18.9.1819.
Thorvaldsen ankom til København 3.10.1819.
Thorvaldsen havde været borte fra sin fødeby i 23 år, nemlig siden 30.8.1796.
Allgemeine Zeitung tager fejl, da det af det følgende fremgår, at der hentydes til Thorvaldsens besøg på Brahetrolleborg på Fyn, der ikke var ejet af Holstein’erne, men af Sybille og Ludvig Reventlow (1751-1801).
Avisen forveksler Reventlow’erne med deres slægtninge, familien Holstein på Holsteinborg på Sjælland, som Thorvaldsen besøgte kort tid efter 30.9.-2.10.1819.
Dvs. Thorvaldsens Døbefont med dets fire relieffer, jf. A555,1, A555,2, A555,3 og A555,4.
Læs mere herom i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.
Der hentydes sandsynligvis til den storslåede fest 16.10.1819 på Den Kongelige Skydebane, hvor der bla. blev affyret kanoner til billedhuggerens ære.
Dvs. den danske arkitekt Simon Christian Pontoppidan, der ledsagede Thorvaldsen på Rejsen til Rom, august-december 1820.
Der henvises sandsynligvis til Thorvaldsen store opgaver for den danske stat: Bestillingen til Christiansborg, Bestillingen til Vor Frue Kirke, Bestillingen til den danske kongefamilie og antagelig også Bestillingen til Kunstakademiet.
Dvs. Thorvaldsens relieffrise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505.
Dvs. Christiansborg i København, der var under genopbygning i disse år.
Thorvaldsen rejste med skib fra Nysted på Lolland 24.8.1820.
Under overfarten over Østersøen 24.8.1820 var Thorvaldsens sejlbåd nær kæntret pga. en voldsom storm.
Læs mere herom i skipper Jens Løyes biografi.
Dvs. den tyske billedhugger Johann Gottfried Schadow, der lige havde fuldendt sit Monument til marskal Gebhard Leberecht von Blücher. Monumentet blev indviet 26.8.1820.
Thorvaldsen må have planlagt sin rejse, så han kunne deltage i indvielsen.
Thorvaldsen opholdt sig i Berlin fra 29.8.1820 til 3.9.1820.
Dvs. den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkels nyklassicistiske hovedværk, Schauspielhaus, 1818-21, det nuv. Konzerthaus Berlin på Gendarmenmarkt.
Den skulpturelle udsmykning på bygningen stod den tyske billedhugger Christian Friedrich Tieck for i samarbejde med Schinkel.
Dvs. ovennævnte billedhugger Johann Gottfried Schadow.
Dvs. den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch.
Dvs. den tyske billedhugger Christian Friedrich Tieck.
Dvs. Schadows monument til Martin Luther i Wittenberg.
Statuen står under en støbejernsbaldakin udformet af Karl Friedrich Schinkel.
Dvs. Rauchs monument til marskal Gebhard Leberecht von Blücher, der indtil 1944 stod i Breslau / Wrocław.
Monumentet blev først indviet i 1827.
Dvs. den tyske arkæolog Aloys Hirt.
Den Giustiniani’ske malerisamling blev købt af den prøjsiske konge Friedrich Wilhelm 3. i 1815 i Paris. Samlingen stammede fra fyrstehuset Giustiniani i Rom. Den rummede på det tidspunkt, den kom til Berlin, ca. 170 malerier.
I Berlin blev samlingen opbevaret i Palais des Prinzen Heinrich, dvs. det nuværende Humboldt-universitet.
Den Solly’ske malerisamling var samlet af den engelske købmand Edward Solly (1776-1848), der boede i Berlin.
Samlingen bestod hovedsageligt af italiensk 1300- og 1400-tals maleri, som samleren havde opkøbt på sine rejser i Italien. Samlingen på ca. 3000 numre blev solgt i 1821 til kongen af Prøjsen.
Da Thorvaldsen besøgte samlingen befandt den sig i Palais Solly i Wilhelmstrasse 67.
Schröder er p.t. ikke sikkert identificeret, men der er muligvis tale om den tyske skuespiller Sophie Schröder (1781-1868), der på dette tidspunkt havde base i Wien, men kunne have optrådt i Berlin.
Disse fester i Berlin til Thorvaldsens ære er p.t. ikke identificeret.
Thorvaldsen opholdt sig i Dresden 6.9.1820 til 12.9.1820 under sin rejse fra København til Rom, august-december 1820.
Thorvaldsen besøgte under sig ophold i Dresden flere gange byens kunstmuseer, fx 7.9.1820, 8.9.1820 og 9.9.1820.
Dvs. den italienske kunstner Rafaels (1483-1520) berømte Den sixtinske Madonna, 1512.
Maleriet befinder sig i dag på Gemäldegalerie Alte Meister.
Dvs. den oldgræske kunst i den berømte samling af antik skulptur, som i løbet af 1700-tallet var blevet samlet i Dresden – både i form af antikke originalskulpturer og afstøbninger.
Antiksamlingen er i dag en del af Skulpturensammlung, der igen er en del af Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Sandsynligvis er der tale om den Athene / Minerva-statue, der kaldes Dresdner Pallas, og som har en afbildning af gudindens kamp med giganterne på sin kjole, se Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Da Thorvaldsen så statuen fremstod den dengang i en restaureret udgave med hoved, arme og fødder, der ikke var originale, se illustrationen her.
Statuen fik ganske kort tid efter Thorvaldsens besøg afmonteret sine arme og hovedet, se Heinrich Hase: Verzeichniss der alten und neuen bildwerke und übrigen alterthümer in den Sälen der Kgl. Antiken-Sammlung zu Dresden, Dresden 1839, nr. 154, p. 49.
Der var allerede tidligt blevet sat spørgsmålstegn ved det påsatte hoved, se J.G. Lipsius: Beschreibung der Churfürstlichen Antiken-Galerie in Dresden…, Dresden 1798, p. 229.
Thorvaldsen skulle under sit besøg også have sat spørgsmålstegn ved hovedets autenticitet, men dette har p.t. ikke kunnet bekræftes.
Det vil sandsynligvis sige den antikke statue, der kendes under navnet Den store herkulanerinde, se Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Der kunne dog også være tale den såkaldte Lille herkulanerinde, smst.
Der er formodentlig tale om statuen Afrodite i haven (såkaldt Agrippina), se Staatliche Kunstsammlungen Dresden.
Dvs. den samling af støbninger af antikke skulpturer, som den tyske maler Anton Raphael Mengs havde samlet i Rom, og som efter Mengs’ død blev købt i 1783 af antikmuseet i Dresden. Mengs’ samling omfattede 833 værker og blev siden stærkt forøget.
Dvs. en gipsafstøbning af den såkaldte Pasquino-gruppe / Menelaos med Patroklos’ lig, der befandt sig i den mengske afstøbningssamling i Dresden.
Mengs havde i 1771 taget gipsafstøbninger af de to versioner af statuen, der befinder sig i hhv. Loggia dei Lanzi og Palazzo Pitti i Firenze. Begge statuer er rekonstruktionsforsøg af et antik fragment af skulpturen – den såkaldte Pasquino, der befinder sig på Piazza Pasquino i Rom. Hvordan originalen så ud, vides ikke. Mengs’ afstøbninger var et forsøg på at sammensætte et nyt rekonstruktionsforsøg ud fra de to eksisterende.
Dvs. Kunstakademie Dresden.
Dvs. Gioachino Rossinis (1792-1868) opera Elisabetta, regina d’Inghilterra (1815), som Thorvaldsen så om aftenen 9.9.1820.
Dvs. den tyske maler og direktør for Kunstakademiet i Dresden, Friedrich Matthäi.
Dette aftenselskab og det studenterfakkeltog, der beskrives i det følgende, fandt sted 10.9.1820.
Dvs. den tyske maler Carl Koopmann.
Thorvaldsen optrådte ofte som vejleder for yngre kolleger, se emneordet Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere.
Dvs. 12.9.1820, hvor Thorvaldsen ganske rigtigt forlod Dresden på vej mod Warszawa, se Rejsen til Rom, august-december 1820.
Thorvaldsen nåede Breslau / Wrocław 15.9.1820.
Thorvaldsen nåede Warszawa 19.9.1820.
Dvs. den russiske zar Alexander 1.
Dvs. Thorvaldsens rytterstatue Józef Poniatowski, jf. A123.,
Disse to relieffer blev aldrig realiseret. Deres motiver blev diskuteret intensivt med komiteen, der stod for bestillingen af statuen, se mere herom i Rytterstatuen af Józef Poniatowski.
Dvs. fra Sarmatien – et landområde i oldtiden nord for Sortehavet, hvor kriger- og nomadefolket sarmaterne boede.
Det vides ikke, hvorfor Allgemeine Zeitung mente, at netop denne dragt var på tale til Poniatowski.
Også Poniatowskis klædedragt blev drøftet med bestillerne af rytterstatuen, se mere herom i Rytterstatuen af Józef Poniatowski.
Dvs. Wien, hvor Thorvaldsen opholdt sig fra 5.11.1820 til 26.11.1820.
Thorvaldsen kom aldrig til München på denne rejse. Han ændrede planer, da han i Wien blev underrettet om Gulvkollapset i Thorvaldsens værksted og derfor tog en mere direkte vej til Rom, se Rejsen til Rom, august-december 1820.
Dvs. den tyske arkitekt Leo von Klenze.
Dvs. kunstmuseet Glyptotheket i München, der blev bygget 1816-30 efter Klenzes planer.
Dvs. den bayerske kronprins Ludwig (1.).
Dvs. Thorvaldsens aldrig realiserede relieffer til Apostelkirche i München. Relieffernes motiver skulle have været nytestamentelige scener. Thorvaldsen tegnede antagelig i 1817 en skitse med alle de påtænkte relieffer til frisen, C878.
Læs mere om den ikke-udførte bestilling i Jesu liv i Thorvaldsens fortolkning. Projekt Münchener Apostelkirche.
Dvs. Thorvaldsens restaurering af de såkaldte ægineter, dvs. de antikke gavlskulpturer, som stammede fra Aphaia-templet på den græske ø Ægina, og som den bayerske kronprins Ludwig (1.) havde købt i 1812.
Jf. referenceartiklen Restaurering af Ægineterne.
Dvs. den tyske billedhugger og maler Johann Martin von Wagner.
Som nævnt nåede Thorvaldsen aldrig til München, men tog en hurtigere rute til Rom, som han nåede frem til 16.12.1820.
Se evt. Thorvaldsens værksteder.
Thorvaldsen havde borte fra sine værksteder i Rom i mere end et år, nemlig siden 14.7.1819.
Dvs. det pavelige kunstakademi i Rom Accademia di S. Luca. Når akademiets gode organisation nævnes, skyldes det reformeringen af det i 1818, se statutterne af 15.2.1818.