Kiære Herr Etatzraad!
Kiøbenhavn 7 April 1838.
Fregatten Rota ført af Capitain Dahlerup vil afseile herfra først i May Maaned til Livorno for at afhente hvad De maatte have at hiemsende. Hans Majestæt Kongen har givet Admiralitetet Ordre til at indrette Fregatten saa beqvemt som mueligt i Tilfælde at De skulde bestemme Dem til selv at ville reise med – og alle til Deres Følge hørende Personer; det er kongeligt og stort men intet mindre kunde Danmark tilbyde sin verdensberømte Landsmand. Fregatten vil paa Hiemreisen gandske være til Deres Disposition og anløbe hvad Havn De maatte ønske; dette har Etatzraad Wiborg sagt mig var Kongens Ordre til Admiralitetet. – De reiste fra Fædrelandet i en Orlogsmand – dengang kuns lidet bekiendt; – og hvis De nu bestemmer Dem til at reise hiem med Fregatten som ene er udrustet for Deres Skyld, kommer De i Triumph tilbage. Sikkert vil Dan[mark] ikke længere forgiæves vente at favne sin hæderkronte Søn!
Jeg skrev til Kückler om at bestille mig en Afstøbning af Deres Alexander Tog til min Sal – men har siden ikke hørt fra ham; – i denne Anledning bad jeg ham raadføre sig med Dem – og i ethvert Tilfælde faae samme saa betimelig færdig at det kunde hiemsendes med Fregatten hvormed jeg ogsaa glæder mig til at faae mine længe forventede 3 Gratier – da dette vil være den sidste Leilighed. Vil De tiene mig i at bede Kückler besvare mit Brev – ogsaa fra Kolb vilde det være mig kiert at høre. – Kunstforeningen har udsadt en Præmie af 500 Rbd for den bedste Tegning af et Museum for Thorwaldsens Værker. – Af Professor Hetsch er udarbeidet Plan og Tegninger til et saadant Museum i den meest grandiose Stiil hvortil Marmor Kirkens Substructioner skulle benyttes; – den er udstillet i Academiet og vinder almindelig Biefald og Beundring – en saadan Bygning vilde være Dem og Danmark værdig; men der kan ingen Bestemmelse tages før De kommer – o – maatte det skee snart
Deres H Puggaard