Relationen til Thorvaldsen og tidens liberale ideer

Bolette Puggaard lærte Thorvaldsen at kende under familiens ophold i Rom fra ultimo oktober 1835 til 24.4.1836. Hun fik, sammen med sin daværende teenagedatter Marie, et nært forhold til Thorvaldsen, og inviterede to gange ugentligt danske og andre kunstnere til middag og soiréer i det romerske hjem i Via degli Avignonesi, tæt ved Piazza Barberini og dermed Thorvaldsens værksteder. Dele af opholdet i Rom er levende beskrevet i datteren Maries dagbøger, jf. Saabye, op. cit.

Bolette Puggaard var datter af købmanden Christopher Friedenreich Hage og Christiane Arnette Just (1778-1866), og voksede op i Stege på Møn, bl.a. med brødrene Johannes Hage, Alfred Hage og Hother Hage (1816-1873). Hun blev, angiveligt uden overvældende begejstring, jf. Nørregaard Pedersen, op. cit, p. 108, i 1816 gift med den flittige og selvgjorte handelsmand Hans Puggaard. Hun fik med ham et liv i velstand og ganske stor frihed ift. at udfolde sine evner som landskabsmaler, men hun opbyggede med sin mand også et yderst centralt mødested for demokratisk-sindede kunstnere, intellektuelle og politikere. Det Puggaardske hjem, hvad enten det var lejligheden i Store Kongensgade i København eller landstedet Skovgaard i Ordrup, blev således et kulturelt og liberalt samlingspunkt i samtiden. Begge boliger blev udsmykket i pompejansk stil og med værker af bl.a. Thorvaldsen, jf. også Nørregaard Pedersen, op. cit., og Saabye, op. cit.

Som kunstner malede Bolette Puggaard bl.a. flere italienske landskaber, hvoraf to på et tidspunkt tilhørte Thorvaldsen eller hans museum; ingen af dem er dog bevaret i hans samling i dag.

I Thorvaldsen-sammenhæng bør hun udover det tætte forhold til billedhuggeren under opholdet i Rom og de enkelte værker i hans kunstsamling især huskes for sin politiske manifestation ifm. rejsegildet for Thorvaldsens Museum i København 18.12.1841, hvor hun insisterede på at lade symbolet på en ny demokratisk og liberal samfundsorden, den franske frihedsfane, trikoloren, vaje øverst på tagkonstruktionen. Datteren Marie beskrev sommeren 1842 den politisk ikke ufarlige happening i et brev til Thorvaldsen:

i Vinter da Krandsen skulde sættes paa Bygningen bandt Moder en stor Krands dertil, og havde den Dristighed (i vore oprørte Tider) at hænge en tricolore Fane øverst op paa den; vi andre søgte at afskrække med Hovedvagten og Tiltale, som jo hører til Dagens Orden; men hun lovede nok at skulle forsvare sin Fane, om det saa var for Kongen selv; Frihed i Konsten, mente hun, har Thorvaldsen indført, at den maae bestaae, maae være vor fornemste Atraae, og hans Museum skal staae frit fra enhver Forbindelse med Slottet eller andet deslige.

Sygdom og død

Bolette Puggaard var langvarigt syg af tuberkulose. Ifølge Nørregaard Pedersen, op. cit., døde hun af sygdommen 10.11.1847. Et brev, op. cit., fra maleren Jørgen Roeds hustru, Emilie, født Kruse (1804-1896), der beretter om Bolette Puggaards nylige død, angiver dog influenzaepidemien samme år som det afgørende slag:

Her har været en slem Grib i Kiøbenhavn som i den sidste Maaned har haft fat paa nogle og 40,000 Patienter; og hvor man giennem Taagen vandrede. Her hørtes Nysen Hosten og Klager – men naar man ikke selv feilede Noget tænkte man paa Thorvaldsen da han skabte sin Danserinde i Colera-Tiden – og blev saa grusom let om Hiertet. […] Men det værste var dog Fru Puggaards Død! Sonne tegnede lidt efter hende til Musæet mens hun var i Roeskilde og han fandt hende dengang fri for det Vattersottige som havde viist sig tidligere men Uroen drev hende ind; Bang talte bestemt om en organisk Hiertesygdom og Leversyge og da Gribben kom og anfaldt hende og hele Huset[,] meente Fru Lehmann at det blev Nødvendigt at tage Moderen ind til sig da hun ikke kunde faa eg: finde sig i Pleie af Nogen Anden; vi var hos L[ehmann]s om Mandagen for at høre ham deklamere et langt Digt af Herz og sad ret fredeligt der, og om Onsdag Nat var hun alt død; Mælet forlod hende da den sædvanlige Dødsrallen begyndte 12 Timer før det var forbi, hun kaldte da tit De Andre om sig og vilde sige noget Noget men formaaede kun at sige det utydeligt. – Men da hun var død havde hendes Træk faaet en Fred og en Skiønhed som Ingen havde seet før og alt om Søndagen var hendes sidste fest tilberedet. [...] Værelset var formørket og oplyst med Candelabre og Prof. Clausen holdt en kort Tale; det var et mildt Solskinsveir, de sang smukt for hende i Kirken sagdes der og Kolthoff holdt en smuk Tale hvori han lignede hende med Biergstrømmen som sieldent hvilede og brusede fremad og fremad men først fandt Hvile naar den forsvandt for vore Øine og blev borte i Havet. (: Farvel = Farvel! vi bringe med Taarer Dig et ømt Farvel! :) – Begge Sønnerne ere i England og Sine med; den Gamle er fuld af Uro og gaar tit ud om Natten for at blive søvnig og faa Ro; – – Fru L. var med i Kirken og ved Talen og stod med sædvanlig Holdning ved dette store Tab som maaske i Tiden vil føles endnumere. […]

Bolette Puggaard nåede dermed ikke at opleve enevældens afskaffelse 1849.

Til museets arkitekt Gottlieb Bindesbøll skrev hun d. 25.3.1844 et brev, hvori hun hun takkede ham for besøg på aftenen for Thorvaldsens død, 24.3.1844, og hun fortsatte:

Aandelig Slægtskab er dejligt, der behøves ikke ingen Ord. – Jeg afbrydes af Louise Hage der iaftes var i Theatret og saae Thorvaldsen døe – hvilken Død! hans skjønne Engle hentede ham til en bedre Verden!

Denne beskrivelse af Thorvaldsens død, kombineret med udsmykningen af Thorvaldsens eget gravkammer (designet af Bindesbøll, jf. bl.a. D917), kom til at præge hendes egen bisættelse. Emilie Roed beskriver i førnævnte brev Bolette Puggaards kiste, der var dekoreret af Constantin Hansen i etruskisk stil:

Const. Hansen havde ladet Kisten male i hetrusisk Stiil med Opstandelsens Engle ved Hovedet og ovenpaa laa en levende Palme og en Rosengreen, rundt om en tyk hvid Blomsterkrands og Guirlander af Laurbær. Det var ingen Bussemands-Kiste som sædvanligt men et dejligt Syn som dulmede Sorgen.

Portrætter
Portrættet øverst til højre er et udsnit af C.A. Jensens maleri fra omkring 1838: Portræt af fru Bolette Puggaard, født Hage. Portrættet er venligt stillet til rådighed af AROS - Aarhus Kunstmuseum. Olie på lærred. 23,5×18,7 cm. Inv. nr. Maleri 444. Portrættet ses i sin helhed herunder.

Et tidligere portræt, udført 1823 af den danske maler Hans Hansen, findes formentlig i dag i privateje; det er sidst registreret til salg i 1977 hos auktionsfirmaet Bruun Rasmussen, jf. udklip opbevaret i Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedsamling, op. cit. Maleriet er gengivet herunder:

Bolette Puggaard er også portrætteret blandt de danske kunstnere, der var i Rom på samme tid som hende 1835-36, i nedenstående tegning af Ditlev Blunck. Tegningen blev lavet til Bolette Puggaards stambogsblad i 1836. Blyant på papir, 200×274 mm, privateje. Tegningen findes også gengivet i Saabye, op. cit. p. 76.

De afbildede på tegningen er (set øverst fra venstre mod højre): Bolette Puggaard, Ernst Meyer, Bertel Thorvaldsen, Gottlieb Bindesbøll og Constantin Hansen; og nederst fra venstre mod højre: Fritz Petzholdt, Ferdinand Thöming, Johan Bravo, Jørgen Sonne, Albert Küchler og tegneren Ditlev Blunck selv.

Bolette Puggaard ligger begravet på Holmens Kirkegård sammen med sin mand.

Bolette og Hans Puggaards gravmæle, Holmens Kirkegård, København

Referencer

• Hans Hansen: Portræt af Bolette Puggaard, f. Hage, 1823, Bruun Rasmussen auktionskatalog, nr. 360, 1977, ill. nr. 85. Billedsamlingen. Danske portrætter. Puggaard, Bolette Cathrine Frederikke. Stregkode: 011821950-000010.
• Korrespondance med museumsinspektør Erik Nørager Pedersen, AROS, jf. Thorvaldsens Museum, jr.nr. 2018-0123821.
• Kirsten Nørregaard Pedersen: Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark, [Humlebæk] 2011, bd. I, p. 149-164.
• Brev fra Emilie Roed til forældrene og sønnen Holger, dateret november 1847, Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 297 ^IIIb, 2^o.
• Marianne Saabye: ‘Puggaardske studier’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1978, p. 72-116.
• Weilbachs Kunstnerleksikon.

Sidst opdateret 20.08.2020