Hage virkede egentlig som lærer, men fra 1835 blev han medredaktør på ugeavisen Fædrelandet. Han blev kendt for sine skarpe og kritiske artikler om bl.a. den enevældige statsadministration og om sociale forhold. Hans oppositionelle indstilling førte til, at han 26.6.1837 ved højesteret blev idømt en bøde og livsvarig censur. Dette slag mod sit levebrød kom han sig ikke over, hvorfor han begik selvmord senere samme år.

I den thorvaldsenske sammenhæng kendes han for sit forsvar for planerne om opførelsen af Thorvaldsens Museum og den dengang nyligt påbegyndte landsindsamling til museet.
I en af sine artikler for museumssagen af 4.2.1837, argumenterede han bl.a. med følgende kulturpolitiske pointer (som synes lige så gangbare dengang i 1837 som i dag): ”...Hovedsagen er dog altid: at man nok har Raad til hvad man ret har Lyst til.” Og selvom museet ikke ”...vil tjene til den materielle Productions Oplivelse, saa vil det dog ufeilbarligen tjene til at oplive og styrke det, der er ligeså vigtigt…”

Han var bror til maleren Bolette Puggaard, der var ven af Thorvaldsen, men Hage har formentlig ikke personligt kendt billedhuggeren. Alligevel blev Hages bedrifter og liberale ideer kædet nøje sammen med Thorvaldsen og oprettelsen af museet, jf. digt af 21.9.1838. I digtet, der tager udgangspunkt i Thorvaldsens hjemkomst, men samtidig minder om Hages begravelse året forinden, håber forfatteren, at Hages “politiske frø” ved Thorvaldsens hjemkomst og folkegave vil kunne spire og bringe nye, frie og velstående tider for landet.

Han blev født i Stege på Møn som søn af købmanden Christopher Friedenreich Hage og Christiane Arnette Just (1778-1866).

Hage boede 1824-27 på Borchs Kollegium i København.

Portrættet til højre er et udsnit af et maleri af C.A. Jensen i 1837. Portrættet befinder sig på Nivaagaards Malerisamling.

Referencer

• Hans Jensen: ‘Johannes Hage’, in: Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 2. juli 2018.

Sidst opdateret 17.07.2022