Hage virkede egentlig som lærer, men fra 1835 blev han medredaktør på ugeavisen Fædrelandet. Han blev kendt for sine skarpe og kritiske artikler om bl.a. den enevældige statsadministration og om sociale forhold. Hans oppositionelle indstilling førte til, at han 26.6.1837 ved højesteret blev idømt en bøde og livsvarig censur. Dette slag mod sit levebrød kom han sig ikke over, hvorfor han begik selvmord senere samme år. I den thorvaldsenske sammenhæng kendes han for sit forsvar for planerne om opførelsen af Thorvaldsens Museum og den dengang nyligt påbegyndte landsindsamling til museet. Han var bror til maleren Bolette Puggaard, der var ven af Thorvaldsen, men Hage har formentlig ikke personligt kendt billedhuggeren. Alligevel blev Hages bedrifter og liberale ideer kædet nøje sammen med Thorvaldsen og oprettelsen af museet, jf. digt af 21.9.1838. I digtet, der tager udgangspunkt i Thorvaldsens hjemkomst, men samtidig minder om Hages begravelse året forinden, håber forfatteren, at Hages “politiske frø” ved Thorvaldsens hjemkomst og folkegave vil kunne spire og bringe nye, frie og velstående tider for landet. Han blev født i Stege på Møn som søn af købmanden Christopher Friedenreich Hage og Christiane Arnette Just (1778-1866). Hage boede 1824-27 på Borchs Kollegium i København. Portrættet til højre er et udsnit af et maleri af C.A. Jensen i 1837. Portrættet befinder sig på Nivaagaards Malerisamling. Referencer
Sidst opdateret 08.11.2020 |