Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Maj-november 1843.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 51th part of 60 in all.
[side 269]
22
N 1II
nu forlod vi byenIII og jeg havde flitig BrevIV fra Thorvaldsen hvor han længes efter at komme ud, dog Paulsen er altid farlig syg, endelig Døer hanV, og en 14 Dage efterVI tog jeg ind at hente Thorvaldsen, man havde skrevet mig til at han saae daarlig ud og trængte til at komme fra al den elendighed; ‒ jeg fandt ham sittende i sin KanapeeVII med Hænderne i Skiødet, og saae rigtignok meget forknyt ud da jeg kom, studsede han, og blev et Øieblik Glad, men saa sagde han strax[: “]ak DuVIII vil finde mig 10 Aar ældre, jeg har slet ikke haft det godt siden du reiste, og duer ikke til at see al den elendighed, og høre disse Klager, og denne Jamren, jeg er snart selv daarlig deraf,[”] dog jeg talte munter til ham og opmuntrede ham efter en Halv time var det atter et andet Menneske og han sagde selv, da jeg havde faaet ham ved Narrestræger til ret hiertelig at lee, [“]det ville jeg have troet umuligt at jeg kunde lee igien, og nu føler jeg mig alt et andet Menneske,[”] nu spurgte jeg ham om han vilde tage ud paa LandetIX med mig, og der var intet i Veien, blodt maatte vi reise samme Dag, sagde han
[side]
23
[“]thi i Eftermidag vil min DatterX have mig med ud til Gientofte hos JensensXI, og der bliver det da atter bare bebreidelser, og lamentationer og jeg gruer ordentlig derfor,[”] dog mine Heste havde gaaet om Natten saa maatte de dog hvile; men det hialp ikke, han vilde ikke bie til Næste dag, altsaa bestemte vi at tage extra fra Kiøge; ‒ men nu maatte Thor hen til datteren for at sige hende at han ikke tog til Gientofte men reiste til Nysøe, og der hialp intet jeg maatte gaae med ham jeg kunde ikke faae ham til at gaae Eene derhen, og han bandede paae at jeg skulde gaae med, ellers gik han ikke; Efter hendes uopmærksomhed mod migXII, saa var det mig en hord Tuur, dog Thorv: fik mig gierne Overtalt til hvad han vilde, og jeg Blev nu umaadelig frapert ved at see frue Paulsen, saa daarlig saa hun ud, efter at have sadt lidt, saa kom endelig Thorv: ud med det og der blev megen jamren, dog saa tog jeg Ordet, og sagde at man havde skrevet mig til her fra Byen at all den Elendighed skadede Thors sundhed og opfordret mig til at hente ham; og da hun jo om nogle Dage selv tog til Kokke dalen, til Mandens fammilleXIII, saa haabede jeg hun vilde takke mig om jeg sørgede for hendes Fader, som virkelig ikke taalte at føre et saa sørgeligt Liv, osv [men] havde det godt hos os. osv ‒ nu kom han til sit gamle Nysøe og alle Sorger vare glemte og han begyndte strax at Arbeide ([“]thi nu har jeg dovnet saa længe[,”] sagde han), det var: Amors SvanesangXIV, [“]ak jeg har giort saa mange Amoriner, nu skal denne være den siste,[”] (og det Blev det ogsaa) thi skiønt jeg sagde: at det endnu godt kunde være den Allersiste, og den Aller aller siste, saa fik han kuns tegnet endnu en paa Tavlen, som han havde betænkt som pendant, det var
[side]
24
N 1XV
Det var Hymen med 2 DuerXVI forneden svarende til Svanen, under Amor, dog han blev forstyrret ved den og blev kied af den saa den blev jasket ferdig, imidlertid kom BrevXVII fra fr: P om at komme tilbage og følge med hende til Kokke Dahlen, dog Thorv lod hende svare at hun ikke maatte vente, han kunde ikke forlade sit Arbeide her, han giorde da endnu, Comedie og TragedieXVIII, et lille rundt basrelief, og som pendant, Harmonie og PoesieXIX, begge med 2 figurer x 1
[...]XX
N x 2 Medens vi En dag sadde glade sammen her paa Nysøe, kom Clausen med fammilleXXI og besøgte os, og han var ret saa glad ved at see dem, og saa kom Mayer og MarstrandXXII min Søster SchouvXXIII var her ogsaa, og vi bestemte en Tuuer til MøenXXIV, og vare meget heldige med Veiret, paa store klint spiste vi til Midag og da der just en umvankende spillemand lod sig høre, tog Thorv: mig op til Dands, og vi dandsede ned af Bakken[.]
[side]
3 han var overhovedet saa munter, at Mayer og Marstrand ret glædede sig der over og sagde de havde aldrig seet ham saa tilfreds; og saaledes var han altid paa Nysøe, og alle vore Naboer have seet ham dandse og synge. I Stege var Ildebrand om Natten, jeg havde lavet hans Sæng VærtindenXXV lukket Vinduet[.]
[side]
4 Strax efter Amors Svanesang, tog han fat paa en MedallonXXVI til Gr: HeideckXXVII, som havde ladet udføre Perseus, som befrier AndromedaXXVIII :) i Marmor[.] han tog Maalet af dette, som der staaer en Afstøbning af paa NysøeXXIX i hans Atelier, og han giorde Arkitekturen som omslynger Maler og Billedhugger KunstenXXX, jeg sendte en omrids af samme yndige Basrelief (som siden blev bestemt til MedalleXXXI for Kunstnerne paa hans 50 Aarige Jubeleum) tillige med en Omrids af 3 Gratzier af samme størelse som han havde staaende i Rom, og Gen.XXXII valgte den siste, og saa skrev jeg til Rom for at bestille den Hugget i Marmor for Thorv: nu reiste han in fordie Datteren vilde reise vilde forære H: den til tak for et MalerieXXXIII som denne havde lovet ham.
[side271]
5 Nu kom atterXXXIV brev fra fr: P: at hun havde besluttet at reise til RomXXXV og ønskede at Thorv: skulde komme til Byen, dette giorde hanXXXVI ‒ og da det varede længe, over en Maaned, og BorupXXXVII havde imidlertid opstillet HerculesXXXVIII, saa tog han fat paa den, og nu gik den øvrige tid af Sommeren hen med den, jeg skrev ofte til ham og skynder paa ham at blive ferdig
[side274]
25
N 6 med sinXXXIX Hercules, og i hvert BrevXL hed det: [“]nu avencerer den godt og jeg haaber at komme snart[”], dog Uger og Maaneder gik hen, nu skrev jeg til ham at naar han slikkede for længe paa den saa vilde det gaae med den som med ApostelenXLI, den vilde falde ned, herpaa Svarede han, at jeg havde spaaet rigtig paa en maade, han var kommet i Atelieet og fundet en Arm nedfalden dog var det ikke af Hercules men af EskulapXLII (den samme som efter Thor’s Død størtede næsegruus nedXLIII, som for at straffe den formasteligeXLIV der vilde paatage sig Thorv. Arbeide[.] nu kom jeg til Byen, og hørte at KongenXLV vilde reise, Thor sagde mig at om nogle dage var Herkules ferdig saa frygtede jeg at dersom Kongen tog paa Jagt, uden at have seet Herkules, saa skulle samme staae i Leer, til han kom tilbage, nu traf det at jeg just mødte C DanneskioldXLVI, og jeg sagde til ham hvad jeg frygtede, og om han ikke kunde sige det til Kongen[.] det giorde han strax, og kom tilbage og sagde[: “]om ½ Time kommer Kongen,[”] havde jeg nu bare tiet stille og ladet alt gaae, men jeg var bange at Thor ikke skulde være paaklædt og saa jeg fortalte ham hvad jeg havde giort nu blev han gruelig vred, og skiendte og bannede mig, og holdt et gruelig huus, og saa
[side]
26
løb jeg min vej, fik bare sagt til TienerenXLVII om at giøre reen i Antreen og faae Thor paaklædet, om Eftermidagen kom jeg igien, ‒ ‒ Kongen var ikke kommet, og Thor var vred endnu, den Tanke at have inviteret Kongen til at see paa hans Arbeid, pinte ham, og han kunde ikke tilgive mig, dog jeg forsikkrede ham at Gr: Dan: kuns havde sagt det til Mg: som en Idee fra ham selv osv ‒ ‒ Dog om Aftenen spilte vi lotterie, og saa var alt glemt og han god igien Næste dag kom Majestæten, og han var saa naadig, og meldte ogsaa DroningenXLVIII osv, kort nu var alt godt igien, dog Droningen havde sagt hun kom igien med nogle fremmede Prinsesser troer jeg, kort det trak for længe ud, jeg tog hiem, og da alle besøg vare modtagne og figuren over ladt til Gibseren, saa kom Thor: herudXLIX, og nu fuldendte han det begyndte Basrelief: Hymen med DuerneL, dog som sagt, det gefaldt ham ikke, og da jeg fra Hr: HarzenLI i Hamborg fik spørgsmaal angaande, MalerLII og ArkitekturLIII samt Biled Hugger kunstenLIV, hvorledes deres Atributter vare osv og han sendte Tegning af det Huus han byggede hvor han vilde an bringe det saa giorde Thorv: en Tegning for mig paa Tavlen, og denne gefaldt ham selv, og saa begyndte han at udføre først Skulpturen saa Malerkunsten, derpaa Arkitektuur og PoesieLV jeg meldte de til H: og han fik dem i Terra Cotta til sit HuusLVI[.]
[fortsættes…]LVII
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 51.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Amors svanesang, 1. juli 1843, inv.nr. A456 |
|
|
Hymen, Antagelig december 1843, inv.nr. A731 |
|
|
Tragediens og Komediens muser, juli 1843, inv.nr. A342 |
|
|
Poesiens og harmoniens genier, 30. juli 1843, inv.nr. A528 |
|
|
Gratierne, svævende, Antagelig 1836, inv.nr. A338 |
|
|
Andromeda bortføres af Perseus, Tidligst september 1839 - Senest november 1839, inv.nr. A742 |
|
|
Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst, juli 1843 - august 1843, inv.nr. A525 |
|
|
Malerkunstens genius, 21. juli 1843, inv.nr. A520 |
|
|
Scene fra en spansk bys forsvar under en guerillakrig, 1841, inv.nr. B118 |
|
|
Herkules, august 1843 - november 1843, inv.nr. A14 |
|
|
Judas Thaddæus, Ca. 28. marts 1842 - 10. april 1842, inv.nr. A105 |
|
|
Bygningskunstens genius, 3. december 1843, inv.nr. A521 |
|
|
Billedhuggerkunstens genius, Antagelig 14. juli 1843, inv.nr. A522 |
|
|
Poesiens genius, Medio februar 1844, inv.nr. A527 |
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Teksten på nærværende manuskriptark er delt i to: Den tekstdel, der her er nummereret side 269, følger efter et indskud, der spænder over side 251-268.
Stampe har markeret stedet, hvor indskuddet skal indsættes med N 1.
Før dette indskud blev teksten på dette manuskriptark indledt på side 250.
Familien Stampe forlod København antagelig i slutningen af maj 1843 for at rejse til deres herregård Nysø på Sydsjælland.
De omtalte breve kendes p.t. ikke. Se evt. referenceartiklen Forsvundne breve.
7.6.1843 døde den danske oberstløjtnant og kammerjunker Fritz Paulsen efter en tids sygeleje.
Dvs. omkring 21.6.1843, som det indirekte fremgår af teksten her.
Dvs. en slags sofa, se Ordbog over det danske Sprog.
Her er Thorvaldsen en anelse usædvanligt for Stampes erindringer dus med Christine Stampe. I Rigmor Stampe op. cit., p. 225 er dette “du” ændret til et “De”.
Det er dog spørgsmålet, om ikke den skriftkulturelle norm har været, at man var Des på skrift, mens Thorvaldsen og Stampe i daglig tale var dus.
Se brev af 14.6.1842 fra Stampe til Thorvaldsen som et eksempel på, at dagligtalens dus slår igennem i den ellers mere formelle brevnorm.
Se i øvrigt Dus med Thorvaldsen.
Dvs. Nysø, hvor Thorvaldsen opholdt sig fra omkring 21.6.1843.
Dvs. Elisa Paulsen, som var gift med Fritz Paulsens.
Dvs. den danske maler C.A. Jensen og hans hustru Catharina Lorenzen (1796-1874).
Forholdet mellem Stampe og Elisa Paulsen var ikke det bedste, se fx et tidligere afsnit i erindringerne.
Fritz Paulsens søster Abel Marie Cathrine Paulsen (1793-1870) var gift med Malte Bruun Nygaard (1789-1877), som fra 1843 var bestyrer på Kokkedal gods.
Dvs. Amors svanesang, A456, som blev fuldført 1.7.1843.
Her begynder en passage i manuskriptet, hvor Stampe har nummereret de følgende seks tekststykker, 1-6. De befinder sig imidlertid forskellige steder i manus, men de præsenteres her i den numeriske rækkefølge, Stampe tilsyneladende havde tænkt.
Sidenummereringen springer derfor noget frem og tilbage i det følgende.
Dvs. Hymen, A731.
Antagelig forsvundne brev af 5.7.1843 fra Elisa Paulsen til Thorvaldsen, som han besvarede, jf. svarbrev af 7.7.1843.
Dvs. Tragediens og komediens muser, A342.
Dvs. Poesiens og harmoniens genier, A528, som blev fuldført 30.7.1843.
Mellem afsnit 1 og 2 befinder afsnit 5 sig egentlig i manus. Det gengives imidlertid først nedenfor for at skabe den nummerrækkefølge, Stampe tilsyneladende havde tænkt.
Dvs. den danske teolog og politiker H.N. Clausen, som var gift med Birgitte Francisca Swane (1797-1875). Sammen havde de sønnen Johannes Clausen (1830-1905).
Antagelig juli 1843 var der besøg på Nysø af de danske malere Ernst Meyer og Wilhelm Marstrand.
Dvs. Susette Schouw.
Turen til Møn fandt antagelig sted juli 1843.
Denne værtinde er p.t. uidentificeret.
Antagelig medaljonen Gratierne, svævende, jf. A338, både fordi den er tæt på Perseus og Andromeda-medaljonen i størrelse og også har et svævende motiv, og fordi Gratierne svævende nævnes nedenfor som general Heidecks valg.
Dvs. den tyske general og maler Carl Wilhelm Heideck.
Dvs. Perseus og Andromeda, jf. A742.
Dvs. Perseus og Andromeda, Nysø49.
Dvs. Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst, A525.
Den omtalte medalje er p.t. ikke identificeret.
Dvs. general Carl Wilhelm Heideck.
Dvs. Carl Wilhelm Heidecks maleri Scene fra en spansk bys forsvar under en guerillakrig (1841), B118.
Her synes der at være rod i nummereringen, men Stampe springer her tilbage til side 271, hvor det afsnit, hun har nummereret 5, befinder sig.
Brev af 29.10.1843 fra Elisa Paulsen til Thorvaldsen skrevet i Rom dokumenterer, at Paulsen ganske rigtigt forlod København tidligere i efteråret 1843.
I Rom boede hun med sin mor i Via dei due Macelli 94 til moderens død i 1846.
Thorvaldsen forlod Nysø og vendte tilbage til København på et tidspunkt i august 1843.
Dvs. den danske billedhugger G. Borup.
Dvs. Herkules, A14.
Stampe springer her frem til afsnit 6, der befinder sig på s. 274
Omtalte breve fra Thorvaldsen kendes p.t. ikke.
Antagelig Judas Thaddæus, A105, som under formningen begyndte at slå revner, jf. 39. del, p. 196 af Christine Stampes manus.
Antagelig december 1843 faldt en arm af lermodellen til Æskulap, jf. skitse A20.
Samme statue kom senere ud for et mere alvorligt uheld, se den videre tekst.
Christine Stampe henviser til lermodellen af Æskulap, jf. skitsen A20, som 26.6.1844 styrtede sammen i Thorvaldsens værksted, som da blev anvendt af Andreas Kolberg.
Statuen blev så på ny og senest 1847 opmodelleret og afstøbt i gibs under tilsyn af H.W. Bissen.
Dvs. den danske billedhugger Andreas Kolberg, som i første omgang havde fået opgaven med at modellere Æsklap efter Thorvaldsens udkast.
Dvs. Christian 8.
Sandsynligvis den danske lensgreve Frederik Christian Danneskiold-Samsøe
Dvs. Thorvaldsens kammertjener C.F. Wilckens.
Dvs. Caroline Amalie.
Dvs. Nysø.
Dvs. Hymen, A731.
Dvs. den tyske kunsthandler og købmand Georg Ernst Harzen.
Dvs. Malerkunstens genius, A520.
Dvs. Bygningskunstens genius, A521.
Dvs. Billedhuggerkunstens genius, A522.
Dvs. Poesiens genius, A527.
De fire terrakotta-relieffer i Harzens hus kendes p.t ikke. De findes antagelig ikke længere.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.