Nu var Thorvaldsen ret flitig, og den af Galli opstillede Apostel var ferdig, en 10 a 12 Dage efter, foruden, Christi fødsel, som Thorv: havde giort, i anledning af Julen begynde han nu Maria forkyndelse (: til Hr: Becker fra Paris, som meget ønskede Natten og Dagen i Marmor, og hvoraf Thor: havde fleere Exemplarer, Arbeidede Thor paa et Exemplar i en 14 Dage, à 3 Uger medens Gally opsatte Apostelen som Thor havde giort en Skizze til, disse bleve meget gode og kom til Paris :) neppe var Apostelen støbt for Thor: tog fat paa den Næste. [“]Nu troer han nok han har sat mig i en forfærdelig forlegenhed,[”] sagde han mig, [“]at jeg ikke kan faae den Anden Apostel giort uden hans hielp, jo, det skal jeg vise ham,[”] og vi toge strax fatt derpaae, jeg som havde hiulpet ham paa Nysøe da han giorde sin egen Statye, vi[d]ste lidt besked, med at binde Kors af træpinne i staaltrod, og ligge leer paa osv: osv jeg hialp saa godt jeg kunde, og glattede og bankede saa det stod efter, og da jeg ikke kunde giøre Andet saa sad jeg med mit Arbeide, og pasiarede, og imellem læste høit, og især meget ofte agerede Ciserone for de mange fremmede som kom for at see hans Malerier, som han i denne travele Tid, sielden kunde rive sig løs fra Arbeidet, for at vise omkring, og han var saa Taknemlig, og takkede saa kierligen, naar jeg tog det paa mig, som er et gruelig kiedelig Arbeide Aar ud, og Aar ind, hver dag at vise, og beskrive, de samme ting, og ofte til meget ligegyldige Personer, som blodt vil see det, fordie det engang er skik, at leietienerne fører de fremmede herhen, (i den Anledning falder det mig ind at Thor: har fortalt mig hvorledes fleere
Kunstnere i Rom betale drikkepænge til leietienerne for at bringe de fremmede til dem, og anbefale dem som de berømteste osv, hos Thor: kom samme Leietienere og fodrede Drikkepænge til Nytaar for at have ført saa og saa mange til ham, dog han gav dem en god Dag, sigende, han heldere vilde betale dem for at blive borte, da han slet ikke skøttede om deres Anbefaling osv osv[.] i de første Aar af hans Renomee, saa de Skiæve til ham, dog nu vare de vandte dertil[.] Til Apostelen No 2 brugte Thorv: akurat 14 Dage med Opstilling og alt, og glad var han at det gik saa godt, deels viste han dem at han kunde undvære dem, og deels var han i grunden saa kied af Rom for denne, og fleere lignende smaae schikane Historier, at han paa den Tid blodt tænkt paa at giøre sig ferdig for at reise med os, (dog maa jeg endnu bemærke at den bevi[d]ste Apostel blev begyndt paa at forme, forneden, medens han endnu Arbeidede paa det øverste da vi bemærkede at den just ikke stod aldeles sikker, der viste sig adskillige revner, dette vilde nu Thorv. give mig skyld for, dog jeg var nu saa klog i dette Fag, at jeg vi[d]ste hvor det Skortede og kastede ham beskyldningen tilbage[,] han havde ogsaa herhiemme berømt saa meget det rommerske leer, dog maatte bekiende dette var her bedre osv[.] ved dette Arbeide var Thorv: nu lige saa ivrig, som ved sin egen Statye, og ved Chr: d IV i Kiøbenhavn, hvor Spisetiden blev udsatt fra fire, til fem, ja 6 og 7 imellem og naar vi sendte bud over eller gik selv at vi vare nær ved at døe af sult sagde han altid: vi skulde kuns spise, og sitte mad af til ham, nu kom han strax, dog det vilde vi nødig saa hvor Tolmodighed blev prøvet,
Endnu har jeg glemt at sige, at Morgenen efter at Gallys vare fløttede, fandt jeg Thor ganske allene men Værelset giort reent og Sængene redte, han selv tagende sit Skiæg af, foran en lille haar Børste, med et Speil i, jeg havde givet ham til Reisen og som han i mangel af Anden havde stukket paa Enden i en klat leer paa Bordet, (Gallis havde taget Toilet speilet med dem :) jeg gik nu omkring og fandt alt meget øde, men ret ordentlig, og da jeg spurgte[: “]hvem
hvem har redet Sængene? hvem har feiet osv?[”] [“]Det har jeg, man skal aldrig være raadvild jeg har været vandt til værre en[d] dette[,”] sagde Thorv: [“]jeg skulde dog kunde giøre saa meget endnu, skiønt De jo rigtig nok har for vent mig en heel deel[,”] sagde han, [“]og sandt at sige, mine Skoe baand falde mig lidt besværlig at binde[”]; (jeg fik lov at binde dem, og giorde det hver dag medens jeg var i Rom naar Niels ikke havde tid at være der Som jeg dog nu fik inrettet saaledes at han hver formidag kom hen at hielpe med Paaklædningen, og Vores Pige bragte ham Mælk om Morgenen tidlig og Giorde reen hos ham; (Thorvaldsen har i over, 40 Aar aldrig drukket andet en[d] en Skaal sød Melk om Morgenen, Han har ofte fortalt mig hvorledes han de første Aar hvor han ikke havde raad til at kiøbe sig et Bord, naar nogen kom til ham, toge et Bræt og lagde fra den [ene] Ende til den anden og spiste derpaa[.] jeg kan ikke tænke paa den Morgen tilbage uden rørelse hvor den store Mand, selv havde giort det alleringeste Arbeide, og stod der frie og uafhængig undværende heele Værden; jeg husker godt at da han saae jeg fik Taarene i Øinene, klappede han mig paa Kinden, og sagde[: “]ja ganske saa let, som før gaaer det jo ikke, siden Mutter paa Nysøe har forvendt mig,[”] og her efter sørgede jeg for Speil, og hvad der kunde mangle, og han led ingen Nød, især senere da Holbeck kom der i Huuset. oooo
Da nu Apostelen var ferdig, tog Thor atter fat paa Basreliefferne, og han fortrød ret, at have forsømt saa mange Maaneder hvor han aldeles intet havde giort[.] der blev i den Mellemtid ofte besøgt Atelierene hvor han gav mange Ordre x x paa forskiellige ting, f ex blev Marz eboscharet i Marmor, og Conradin, samt mange smaa Arbeider i de smaa Atelier og i det store hvor der altid foruden Marmor Arbeiderne[,] en Tegner, som Thorvaldsen gav at bestille, og fleere fik lov at logere[.] dog nu havde han set tusende ting og besøgt mange, som ellers havde blevet forsømt, og vi bleve endnu ved at giøre Tuurer, men han kuns de kortere, som kunde gaae for sig om Eftermidagen, hvor ved han havde en god Samvitighed for medels at have været fling til Midag, og skulde en længere Tuur giøres saa valgte vi gierne Søndag tidlig Morgen, saaledes vare vi fleere gange til Tivoli, Albane, o s v ‒
Thorvaldsen lod ogsaa endeel Basreliefer afstøbe som[?] han
maatte ofte løbe for at vælge de meest passende, hvilken han havde bestemt til at decorere min Broder Christians Sahl med, i Livorno, han havde nydt megen Artighed der, og ønskede at glæde dem igien; vi saae dem inmurede ved vores tilbagekomst, og fandt dem meget smukt anbragte, Chr: var meget lykkelig over denne Gave. ‒
oooo Der var ellers mange leiligheder hvor den kiere Mand, havde godt af at have en Gammel Mutter til at udtale sig for, og udrøste Vreden, jeg var glad i den Tid at Gally’s tog bort, at vi vare i Rom, thi der vare ingen som han saaledes havde Tillid til, og Gud ved om han havde holdt den Ærgrelse ud, og gaaet det igiennem, som han var for stolt, til at søge forbedret, naar man ikke som jeg giorde det,: nødte ham til at tage det lidt bedre, og mange havde nok villet, men vare bange for at synes paatrængende osv ‒ ‒ Bravo havde han ingen tillid til, og med hver dag, var han meere vred paa Ham, dertil kom at man nu skulde begynde at pakke ind til Fregatten, som Kongen havde sendt, og som Bravo efter Thors: formening tog sig ikke nok af, han kom og komanderede en heel deel folk, som han hertil havde Ordoneret, men saa gik han og spadserede og lod dem passe sig selv, ja engang var han borte over 8 dage, og Arbeiderne, som fik svær dag løn, giorde hvad de vilde, Een dag skulle vi Tidlig om Morgenen kiøre ud, og Thor: giorde først en lille afstikker til det store Atelier, der fandt han alle Arbeidere siddende, og vente paa Hr: Bravo, med Nøglen, før kunde de intet giøre[.] Nu bandte og skiendte Naturligvis Thorv: paa B: som ikke kunde reiste sig af Sængen, og spilte de kos[t]bare daglønneres Tid, man vil neppe troe hvad det kostede
Thorvaldsen at sende disse Sager hiem, baade for folkene som Pakker i[,] Daglønen, og for at giøre Kasser, det gik i Tusende viis, og da Thor: troede at Hr: Bravo fik de 400 Rd: Aarlig fra Danmark især for at have Opsigt med hans Indpakning, var han rasende Opbragt, og blev det altid meere og meere, og til sist tog han sig selv af det, fik Holbeck, Riepenhausen, og andre, til at hielpe sig og afskedigede ganske Bravo, denne vilde nu have at Thorv: skulde Anbefale en Ansøgning [om] at maatte reise hiem med Fregatten for at passe paa Thors: Sager, dog Thor sagde[: “]søg saa meget De vil, for Deres egne Afairer’s Skyld men ikke for mine jeg vil ikke have deres Hielp,[”] (der af kan man maaske forklare sig Thors Mistanke mod B: senere da de havde skrevet ham at de forlod Livorno d. 3e og reiste alt paa Bravos forsikring at Thor: ikke kommed, d. 2den :)
Den forandring med Gally havde Aficeret Thor: meget, dog som jeg alt dengang sagde til Bravo, og flere trøstede jeg mig med at det rev Thorv: meere og meere fra Rom, havde han været saa lykkelig at treffe paa en Behagelig fammille i hvis omgang han kunde leve lykkelig og roelig, saa troer jeg Thorvaldsen ikke saa let havde revet sig fra Rom, han troede virkelig før at Gally’s holdt af ham; men nu mærkede han at det var meest af Interesserthed at de havde været, saa venlige, mod ham, og han havde fundet samme tilbøilighed hos fleere Italienske Fammiller, saa han var meere og meere kied af at omgaaes dem, og sagde mig fleere gange: [“]jeg er glad for at være løs bunden fra dem, naar jeg nu har sent disse Ting Hiem, er der intet, som holder mig til Italien, og jeg vil vende hiem og leve roelig paa Landet hos min gamle Mutter, og lige saa derhiemme trække mig tilbage fra Hoffet, hvor jeg slet ikke passer og slet ikke føler mig væl[”], hver gang han skulde Klæ[d]es til Hove
[og] have sine Ordner paa var han gnaven, som naar han skulde Forme noget i Gips, saa kunde man ikke komme ham nær, jeg siger man, der med meener jeg dem han ikke schenerte sig for; og det var saa afgiort en Retighed at jeg imellem fik ham til at lee, naar han var vred (ved at sige: [“]I dag skulle man troe at han enten skulde have med Gips at bestille eller, til Hove[”]; skiønt Gud ved det var siælden at man kunde sige han var gnaven naar der ingen Aarsag var dertil udenfra, og det enda reele, thi Vanskeligheder i det Daglige liv brød han sig aldrig om, og aldrig har nogen af os seet eller hørt ham utilfreds, om vi og paa Reisen have havt det nok saa besværligt, og daarlig, der var ingen fandt sig bedre deri en[d] Thorvaldsen; ‒
