No. 3953 of 10319
Sender Date Recipient
Johan Gunder Adler [+]

Sender’s Location

København

1.4.1826 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet

Bertel Thorvaldsen [+]

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

Payment of the biannual interest of 225 scudi on the loan of 9000 scudi, which Christian (8.) Frederik took from Thorvaldsen, cf. certificate of indebtedness dated 1.4.1821.

See Original

K[øben]havn d 1 April 1826.

Høistærede Herr Ven

Indlagt fremsender jeg en Anviisning paa Scudi 225. som Beløbet af de i Dag forfaldne halvaarlige Renter af H.K. Høiheds Obligation og jeg fornyer derhos den Begjæring, at De paa Obligationen vil tegne at Renten er betalt til 1e. April 1826.

Academiets aarlige Udstilling begynder i Morgen; dens Hovedprydelser ere naturligviis Deres sidst hjemkomne Arbeider i Marmor og Gyps, men ogsaa hvad Elevernes Arbeider angaaer, bestyrkes man i den Overbeviisning at Konsten gaaer frem hos os. Jeg ønsker at sende Dem Cataloget, som indeholder 230 Nos. men jeg frygter, at jeg derved vilde gjøre mit Brev baade usikkert og dyrt og jeg indskrænker mig derfor til at vedlægge det ene Blad hvorpaa Billedhugger-Arbeiderne ere angivne.

Historiemaler Høyers ideligen gjentagne Fornærmelser mod Academiet har foranlediget et Kongl. Rescript, hvori Hans Majestæt tilkjendegiver Sin allerhøieste Mishag med hans Opførsel som Medlem af Academiet og bemyndiger dette til at udelukke ham.

Professor Dahl fra Dresden ventes hertil i denne Maaned; der er et meget smukt Stykke paa Udstillingen af ham: en Udsigt af Castellamare, malet for Geheimeraad Bülow.

Landskabsmaler Møller er udnævnt til Professor.

Secretair Thiele har i sin, igaar oplæste, Beretning om Academiets Virksomhed i afvigte Aar, benyttet Leiligheden til med fortjent Beundring at omtale Deres seneste Frembringelser.

H.K.H. Prinds Frits’s Confirmation er berammet til d. 22e. Maji; den skal finde Sted i Slotskirken, som til den Ende bliver færdig tilligemed nogle tilliggende Aftrædelses-Værelser. I Juny Maaned tiltræder H.K.H. sin Udenlands-Reise, ledsaget af Grev Rantzau Breitenburg og Major v Evald. Det første Aar skal tilbringes i Genf, men siden gaaer Reisen til Italien, hvor da Prindsen vil faae Leilighed til at besøge Danmarks Phidias i hans Værksted.

Deres Carità henstaaer i Prindsens Palais. Gunnerus er død; hans Familie meget trængende, men kommer Kunstværket til Norge, tager Cautionisterne det ligefrem som en Erstatning for hvad de have maattet betale for at dække hans Cassemangel. Det er ikke kommet paa Udstillingen fordi det var mueligt at Familien Gunnerus kunde ønske at udstille det for egen Regning og i saa Fald kan det være godt at Arbeidet ogsaa har Nyhedens Interesse.

Jeg beder Dem hilse Freund og Bissen og stedse at troe mig

Deres

meget hengivne Adler.

General Comment

Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.

Archival Reference
m11 1826, nr. 15
Thiele
Delvis gengivet hos Thiele III, p. 148-149.
Subjects
Christian 8.'s Loan at Interest · Gifts from Thorvaldsen, Artworks · Transportation of Thorvaldsen's Artworks to Copenhagen 1825 · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Exhibitions · Loans and Bills of Exchange · Thorvaldsen's Helpfulness · Thorvaldsen's Financial Circumstances
Persons
H.W. Bissen · Johan Bülow · J.C. Dahl · Carl Ewald · Frederik 6. · Frederik 7. · Hermann Ernst Freund · Hans Henrik Gunnerus · C.F. Høyer · J.P. Møller · Conrad Rantzau · Just Mathias Thiele
Works
Last updated 11.05.2021 Print