1.4.1826

Sender

Johan Gunder Adler

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet

Abstract

Payment of the biannual interest of 225 scudi on the loan of 9000 scudi, which Christian (8.) Frederik took from Thorvaldsen, cf. certificate of indebtedness dated 1.4.1821.

Document

K[øben]havn d 1 April 1826.

Høistærede Herr Ven

Indlagt fremsender jeg en Anviisning paa Scudi 225. som Beløbet af de i Dag forfaldne halvaarlige Renter af H.K. HøihedsI ObligationII og jeg fornyer derhos den Begjæring, at De paa Obligationen vil tegneIII at Renten er betalt til 1e. April 1826.

Academiets aarlige UdstillingIV begynder i Morgen; dens Hovedprydelser ere naturligviis Deres sidst hjemkomneV Arbeider i Marmor og Gyps, men ogsaa hvad Elevernes Arbeider angaaer, bestyrkes man i den Overbeviisning at Konsten gaaer frem hos os. Jeg ønsker at sende Dem CatalogetVI, som indeholder 230 Nos. men jeg frygter, at jeg derved vilde gjøre mit Brev baade usikkert og dyrt og jeg indskrænker mig derfor til at vedlægge det ene Blad hvorpaa Billedhugger-Arbeiderne ere angivne.

Historiemaler Høyers ideligen gjentagne Fornærmelser mod Academiet har foranlediget et Kongl. Rescript, hvori Hans Majestæt tilkjendegiver Sin allerhøieste Mishag med hans Opførsel som Medlem af Academiet og bemyndiger dette til at udelukke ham.

Professor Dahl fra Dresden ventes hertil i denne Maaned; der er et meget smukt Stykke paa Udstillingen af ham: en Udsigt af Castellamare, malet for Geheimeraad Bülow.

Landskabsmaler Møller er udnævnt til Professor.

Secretair Thiele har i sin, igaar oplæste, Beretning om Academiets Virksomhed i afvigte Aar, benyttet Leiligheden til med fortjent Beundring at omtale Deres seneste Frembringelser.

H.K.H. Prinds Frits’s Confirmation er berammet til d. 22e. Maji; den skal finde Sted i Slotskirken, som til den Ende bliver færdig tilligemed nogle tilliggende Aftrædelses-Værelser. I Juny Maaned tiltræder H.K.H. sin Udenlands-Reise, ledsaget af Grev Rantzau Breitenburg og Major v Evald. Det første Aar skal tilbringes i Genf, men siden gaaer Reisen til Italien, hvor da Prindsen vil faae Leilighed til at besøge Danmarks Phidias i hans Værksted.

Deres CaritàVII henstaaer i Prindsens Palais. GunnerusVIII er død; hans Familie meget trængende, men kommer Kunstværket til Norge, tager Cautionisterne det ligefrem som en Erstatning for hvad de have maattet betale for at dække hans Cassemangel. Det er ikke kommet paa Udstillingen fordi det var mueligt at Familien Gunnerus kunde ønske at udstille det for egen Regning og i saa Fald kan det være godt at Arbeidet ogsaa har Nyhedens Interesse.

Jeg beder Dem hilse Freund og Bissen og stedse at troe mig

Deres

meget hengivne Adler.

General Comment

Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.

Archival Reference

m11 1826, nr. 15

Thiele

Delvis gengivet hos Thiele III, p. 148-149.

Subjects

Persons

Works

A598 Caritas, 1810, inv.nr. A598

Commentaries

  1. Den danske kronprins Christian (8.) Frederik.

  2. Jf. Christian (8.) Frederiks gældsbevis af 1.4.1821.

  3. Thorvaldsen skulle selv notere rigtigheden af den udbetalte halvårlige rente på gældsbeviset, jf. også brev fra Johan Gunder Adler af 8.9.1821.

  4. Jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Academie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1826, samt referenceartiklen Kunstakademiets udstillinger.

  5. Jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.

  6. Jf. Fortegnelse over de ved det Kongelige Academie for de skjönne Kunster offentligen udstillede Kunstværker, København 1826.

  7. Relieffet Caritas, jf. A598.

  8. Fra fængslet i Norge skrev den norske toldkasserer Hans Henrik Gunnerus i 1822 til Thorvaldsen og bad ham om at skænke et værk, hvis kapital kunne udfri den gæld, han sad fængslet for. Thorvaldsen donererede i brev af 24.5.1822 relieffet Caritas, jf. A598 til Gunnerus. Relieffet nåede dog ikke frem i tide, og Gunnerus døde i fængslet. Siden hen blev relieffet solgt til fordel for den efterladte familie og indsat i fattigblokken i Vor Frue Kirke, København. For mere om denne sag, se referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens værkdonation.

Last updated 11.05.2021