Han forsikkrede mig at han endnu blev Ganske kold, over sit heele Legeme naar han tænkte paa sin lille Søn, som han mestede[.] Aaret x denne dreng var 5 Aar gammel, og var det eneste som trak ham hen til dens Moder, hver Aften gik han et par Timer der hen, og sad og spøgte med dette usedvanlig opvakte, og interesandte Barn, denne sad paa hans Knæe og Tegnede, og han paastod at han giorde det bedre, en[d] datter Sønnen lille Albert, som var 9 Aar gam[mel.]
han har ofte fortalt mig om de Sorgens dage, som var ham de bittreste han havde oplevet (skiønt han havde sørget umaadelig ved hans egen Moders Død, og sagde i den Anledning at han troede vist at havde han pludselig kunde vise sig for hans Moder, saa var hun levet op igien, saa umaadelig elskede hun ham, og det giorde ham altid Vemodig naar han tænkte paa, at han medens hun levede ikke havde kunnet giøre noget for hende :) med Sønnens død løste sig alle de baand, der af den Natur kunde have interesse for ham[,] han tærede hen, og var selv vis paa at skulle følge snart efter, in[d]til en Ven af ham engang talte kraftige Ord til ham, disse toge han sig saaledes til Hiertet at han besluttede med Magt, at rive sig ud af denne Apatie. Den lille Pige (: nu frue P:) maatte ikke komme ham nær x var for farlig naar de saaledes snoede sig om een, han vilde ikke udsætte sig for xx et lignende Punkt i sit liv[”], [“]thi jeg vil ikke ataschere mig til nogen meere,; skal jeg leve[,] saa skal det være for Kunsten alene[”] ‒ [han] sørge for at hun o intet mangler men lod mig ikke o see hende; ‒ da Barnet voxede til saa han nok at Moderen ikke, var noget godt Eksempel for Barnet, hvorfor han lod det sitte i et Kloster hvor hun fik en Ganske ordentlig Opdragelse[.]
[“]man lærer lidt fransk[”], sagde han[, “]hun skriver en ganske smuk Haand og de læret at klæde dem paa og læse deres Paternoster, samt fare l’amore men Klaveer, som hun har spildet paa i 10 Aar, og som jeg kunde have haft fornøielse af, det var ikke at tænke paae, jeg hørte altid det samme stykke, og videre bragte hun det ikke[.”] (Nei, da er Jeanina en anderledes brava ragazza)
Nonnerne, som han saae naar han besøgte Datteren, begyndte nu at arbeide paa at giøre ham Katolsk ofte har han fortalt den Historie, og ved Bordet d 24de Marz 1844 paa hans Dødsdag fortalte han den endnu i Anledning af Kychler hvorledes man havde begyndt det med ham[.] kort det lykkedes ikke. Datteren blev nu taget fra Klosteret[,] for die der var Kopper og bragt til Butis og begyndte hun at faae smaae Historier, og fik kierligheds breve og friere, en var der som Thorv: gierne havde seet som Svigersøn, dog hun vilde ikke, P: friede og fik: Nei, men en frue Horn tog sig af hans Sag for datteren og en dag saa kommer hun til faderen og siger nu vil hun have P: [“]jeg[”] sagde Th: [“]har altid sagt, tag hvem du vil, om en Skomager eller Skrædder x [(]x I Anledning af Skrædder maa jeg her fortælle en Historie som Thor: ofte har sagt mig, jeg troer næsten det var Myrat, Napoleons Svoger, som var meget vanskelig med sit Fodtøi, men især klagede over alt hvad man giorde i Italien, som inte duede mod Frankrige, nu kom han til Mayland, og man anbefalede ham en Skoemager som er bekiendt som mageløs, han lader ham tage maal, men river med det samme dygtig ned paa Italien Skomageren bringer sin Støvle og Myrat finder den fortreffelig, men [“]hvor er den Anden spørger han?[”, “]ja den maa de bestille dem i deres Frankrig, jeg syer dem ingen[”], samme Konstner forsyned Thor: gratis saa længe han levede med Støvler, han døde 1836 ‒ Thorvaldsen giorde ham et Marmor Arbeide, jeg husker ikke hvad, Han var Kunstelsker[)] er mig det samme naar det blodt er en brav Mand[”; han] havde intet her imod; Nu kom P: og forlangte hende, meget ydmyg forsikrede at han slet ikke tænkte paa Interesse her ved, han havde jo selv formue osv. nu bleve de viede i Triest, og man fortalte i Rom at da de vare fleere paa Reisen med, saa een af Herrene
maatte sitte paa Kuske Sædet, saa maatte det tilfalde Brudgommen, som den yngste af Aar, dog da han yttrede at det ikke kunde passe sig for hans Rang, saa satte den kiere Thorvaldsen sig paa Bukken hos Kusken og jeg skulde meene at han derfra dog saae ud som den fornemste. ‒
Lidt efter lidt, mærkede Thorv: at det dog ikke var saa ganske i sin Orden, med P’s uintereserthed, han speculerte, og vilde nu blande sig i Thor’s Afairer, som han forsikrede denne, det var bedre han ganske overlod til ham P: o.s.v og da Thor: talte om at hans Malerier skulde til Danmark vilde P. lade dem taksere først, hvor paa Thor blodt svarte ham,: [“]Troer De jeg vil sælge dem? nei jeg forærer dem[.”] senere begyndte P: at bearbeide Thor til at skrive sit Testamente, og han vilde hielpe ham, osv: han raadte ham til at kiøbe Godser, og desangaaende havde han opsat en deilig Plan: disse Godser skulde gaae til Thorvaldsens Børnebørn, og skulle der ingen være af dem meere skulle det gaae til den Paulsenske Fammile,[“] saa troede [han,] jeg var en han kunde giøre med hvad han vilde, og meget forstod jeg mig ikke paa saa danne Sager, men dette si[d]ste forstod jeg kuns alt for godt, og jeg takkede ham for hans Tilbud og Raad, men jeg skulde nok bestyre mine Afairer selv[” .] han var og[så] meget misfornøiet, med at Thor satte sine Pænge hos Thorlonia, som gav saa lidet Renter, (: og endnu 1842 hvor vi vare med P: hos Thorlonia, kunde Paulsen ikke bare sig for at beklage sig for mig, over Thor’s daarskab, og hvad han alt havde tabt ved ikke at betroe sine Ting til ham P’s[: “]jeg kunde
fordoblet hans Capitall havde han lydt mig, det jeg selv haver har jeg saaledes haft held med i Neapel,[”] osv[.] Men Thor vilde ikke speculere i Pænge og heldere ingen Renter have en[d] som at resikere det heele, og [“]da jeg har selv tient, hvad jeg eier saa vil jeg have lov at giøre der med hvad jeg vil[”], dog det, og fleere Pænge Sager, gav Anledning til ubehageligheder imellem dem, og datteren viste sig ganske saa intereseret, som hendes Mand, osv[.] ‒ (da jeg var i Rom 1842, og vi ordnede en smule hans Papirer, fandt jeg fleere for seglede Breve liggende der adreserede til Thor: og paa mit Spørgsmaal hvad det var sagde Thor: det var fra P: som boede ovenpaa i samme huus, [“]dog sligt har jeg aldrig aabnet, eller svaret paa thi, han kunde jo komme herned, vilde han mig noget[”]) Brevene finder Comiteen bestemt endnu i Bord Skuffen i hans Sovekammer i Rom)