Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver spredte begivenheder, der kan tidsfæstes til 1833, 1840-41, 1842, 1844.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 6th part of 60 in all.
[side26]
Han forsikkrede mig at han endnu blev Ganske kold, over sit heele Legeme naar han tænkte paa sin lille SønII, som han mestedeIII[.] Aaret xIV denne dreng var 5 Aar gammelV, og var det eneste som trak ham hen til dens ModerVI, hver Aften gik han et par Timer der hen, og sad og spøgte med dette usedvanlig opvakte, og interesandte Barn, denne sad paa hans Knæe og Tegnede, og han paastod at han giorde det bedre, en[d] datter Sønnen lille AlbertVII, som var 9 Aar gam[mel.]
[side]
han har ofte fortalt mig om de Sorgens dage, som var ham de bittreste han havde oplevet (skiønt han havde sørget umaadelig ved hans egen Moders DødVIII, og sagde i den Anledning at han troede vist at havde han pludselig kunde vise sig for hans Moder, saa var hun levet op igien, saa umaadelig elskede hun ham, og det giorde ham altid Vemodig naar han tænkte paa, at han medens hun levede ikke havde kunnet giøre noget for hende :) med Sønnens død løste sig alle de baand, der af den Natur kunde have interesse for ham[,] han tærede hen, og var selv vis paa at skulle følge snart efter, in[d]til en Ven af ham engang talte kraftige Ord til ham, disse toge han sig saaledes til Hiertet at han besluttede med Magt, at rive sig ud af denne Apatie. Den lille PigeIX (: nu frue P:) maatte ikke komme ham nær x var for farlig naar de saaledes snoede sig om een, han vilde ikke udsætte sig for xxX et lignende Punkt i sit liv[”], [“]thi jeg vil ikke ataschereXI mig til nogen meere,; skal jeg leve[,] saa skal det være for Kunsten aleneXII[”] ‒ [han] sørge for at hun oXIII intet mangler men lod mig ikke oXIV see hende; ‒ da Barnet voxede til saa han nok at Moderen ikke, var noget godt Eksempel for Barnet, hvorfor han lod det sitte i et KlosterXV hvor hun fik en Ganske ordentlig Opdragelse[.]
[side]
[“]man lærer lidt fransk[”], sagde han[, “]hun skriver en ganske smuk Haand og de læret at klæde dem paa og læse deres PaternosterXVI, samt fare l’amoreXVII men Klaveer, som hun har spildet paa i 10 Aar, og som jeg kunde have haft fornøielse af, det var ikke at tænke paae, jeg hørte altid det samme stykke, og videre bragte hun det ikke[.”] (Nei, da er JeaninaXVIII en anderledes brava ragazzaXIX)
Nonnerne, som han saae naar han besøgte Datteren, begyndte nu at arbeide paa at giøre ham Katolsk ofte har han fortalt den Historie, og ved Bordet d 24de Marz 1844XX paa hans Dødsdag fortalte han den endnu i Anledning af KychlerXXI hvorledes man havde begyndt det med ham[.] kort det lykkedes ikke. Datteren blev nu taget fra Klosteret[,] for die der var KopperXXII og bragt til ButisXXIII og begyndte hun at faae smaae Historier, og fik kierligheds breve og friere, en var der som Thorv: gierne havde seet som Svigersøn, dog hun vilde ikke, P:XXIV friede og fik: Nei, men en frue HornXXV tog sig af hans Sag for datteren og en dag saa kommer hun til faderen og siger nu vil hun have P: [“]jeg[”] sagde Th: [“]har altid sagt, tag hvem du vil, om en Skomager eller Skrædder xXXVI [(]x I Anledning af Skrædder maa jeg her fortælle en Historie som Thor: ofte har sagt mig, jeg troer næsten det var MyratXXVII, NapoleonsXXVIII Svoger, som var meget vanskelig med sit Fodtøi, men især klagede over alt hvad man giorde i Italien, som inte duede mod Frankrige, nu kom han til Mayland, og man anbefalede ham en SkoemagerXXIX som er bekiendt som mageløs, han lader ham tage maal, men river med det samme dygtig ned paa Italien Skomageren bringer sin Støvle og Myrat finder den fortreffelig, men [“]hvor er den Anden spørger han?[”, “]ja den maa de bestille dem i deres Frankrig, jeg syer dem ingen[”], samme Konstner forsyned Thor: gratis saa længe han levede med Støvler, han døde 1836XXX ‒ Thorvaldsen giorde ham et Marmor ArbeideXXXI, jeg husker ikke hvad, Han var Kunstelsker[)] er mig det samme naar det blodt er en brav Mand[”; han] havde intet her imod; Nu kom P:XXXII og forlangte hende, meget ydmyg forsikrede at han slet ikke tænkte paa Interesse her ved, han havde jo selv formue osv. nu bleve de viede i TriestXXXIII, og man fortalte i Rom at da de vare fleere paa Reisen med, saa een af Herrene
[side]
maatte sitte paa Kuske Sædet, saa maatte det tilfalde Brudgommen, som den yngste af Aar, dog da han yttrede at det ikke kunde passe sig for hans Rang, saa satte den kiere Thorvaldsen sig paa Bukken hos Kusken og jeg skulde meene at han derfra dog saae ud som den fornemste. ‒
Lidt efter lidt, mærkede Thorv: at det dog ikke var saa ganske i sin Orden, med P’s uintereserthed, han speculerte, og vilde nu blande sig i Thor’s Afairer, som han forsikrede denne, det var bedre han ganske overlod til ham P: o.s.v og da Thor: talte om at hans Malerier skulde til Danmark vilde P. lade dem taksere først, hvor paa Thor blodt svarte ham,: [“]Troer De jeg vil sælge dem? nei jeg forærer dem[.”] senere begyndte P: at bearbeide Thor til at skrive sit Testamente, og han vilde hielpe ham, osv: han raadte ham til at kiøbe Godser, og desangaaende havde han opsat en deilig Plan: disse Godser skulde gaae til Thorvaldsens Børnebørn, og skulle der ingen være af dem meere skulle det gaae til den Paulsenske Fammile,[“] saa troede [han,] jeg var en han kunde giøre med hvad han vilde, og meget forstod jeg mig ikke paa saa danne Sager, men dette si[d]ste forstod jeg kuns alt for godt, og jeg takkede ham for hans Tilbud og Raad, men jeg skulde nok bestyre mine Afairer selv[” .] han var og[så] meget misfornøiet, med at Thor satte sine Pænge hos ThorloniaXXXIV, som gav saa lidet Renter, (: og endnu 1842 hvor vi vare med P: hos Thorlonia, kunde Paulsen ikke bare sigXXXV for at beklage sig for mig, over Thor’s daarskab, og hvad han alt havde tabt ved ikke at betroe sine Ting til ham P’s[: “]jeg kunde
[side]
fordoblet hans CapitallXXXVI havde han lydt mig, det jeg selv haver har jeg saaledes haft held med i NeapelXXXVII,[”] osv[.] Men Thor vilde ikke speculere i Pænge og heldere ingen Renter have en[d] som at resikere det heele, og [“]da jeg har selv tient, hvad jeg eier saa vil jeg have lov at giøre der med hvad jeg vil[”], dog det, og fleere Pænge Sager, gav Anledning til ubehageligheder imellem dem, og datteren viste sig ganske saa intereseret, som hendes Mand, osv[.] ‒ (da jeg var i Rom 1842, og vi ordnede en smule hans PapirerXXXVIII, fandt jeg fleere for seglede Breve liggende der adreserede til Thor: og paa mit Spørgsmaal hvad det var sagde Thor: det var fra P: som boede ovenpaa i samme huus, [“]dog sligt har jeg aldrig aabnet, eller svaret paa thi, han kunde jo komme herned, vilde han mig noget[”]) Brevene finder ComiteenXXXIX bestemt endnu i Bord Skuffen i hans Sovekammer i Rom)
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 6.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
George Gordon Byron, Antagelig 1824, inv.nr. A256 |
Last updated 30.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Dvs. Thorvaldsens og Anna Maria Uhdens søn Carlo Alberto Thorvaldsen.
Dvs. mistede.
Kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.
Carlo Alberto Thorvaldsen døde 1811.
Dvs. Thorvaldsens italienske kæreste Anna Maria Uhden, med hvem han fik sønnen Carlo Alberto og datteren Elisa Paulsen, f. Sophia Charlotte.
Dvs. Elisa Paulsen ældste søn Alberto Paulsen, som var født 1834 og derfor ikke var ni år gammel men kun ca. fem i 1839, hvor denne historie antagelig stammer fra.
Dvs. Thorvaldsens mor Karen Thorvaldsen. Karen Thorvaldsen døde i København 7.1.1804.
Dvs. Thorvaldsens datter Elisa Paulsen.
Dobbelt kryds. Dvs. indvisningstegn. Der er intet modsvarende kryds i teksten.
Dvs. tilknytte, tiltrække, interessere sig for, jf. attachere i Ordbog over det danske Sprog.
Se evt. emneordet Ugift og fri.
Cirkel. Dvs. indvisningstegn. Der er ingen modsvarende cirkel i teksten.
Cirkel. Dvs. indvisningstegn. Der er ingen modsvarende cirkel i teksten.
Dvs. den franske klosterskole for piger i Rom Maison Royale de S. Denys.
Dvs. bønnen Fadervor på latin.
Efter italiensk: at praktisere kærlighed.
Thorvaldsens bemærkning om, at studinerne lærte at “fare l’amore” kan umiddelbart synes overraskende i en klosterskoles kontekst. Men Rigmor Stampe, op. cit., p. 99, foreslår i en note, at udtrykket “fare l’amore” skal forstås som at “have kærlighedshistorier”, dvs. gøre eleverne klar til at håndtere overgangen fra ugifte frøkener til gifte koner på en værdig facon.
Dvs. Christine og Henrik Stampes yngste datter Jeanina Emile Stampe.
Efter italiensk, dvs. dygtigt eller godt pigebarn.
Thorvaldsens død 24.3.1844.
Dvs. den danske maler og senere katolske munk Albert Küchler.
Dvs. en smitsom og akut virussygdom med udslæt i form af blærer, som efterlader vansirende ar over hele kroppen.
Dvs. den italienske pensionatsværtinde Anna Maria Buti, som ejede pensionatet Casa Buti, hvor Thorvaldsen boede i sine år i Rom. Se også referenceartikel om Casa Buti.
Dvs. den danske oberstløjtnant og kammerjunker Fritz Paulsen, som i 1832 blev gift med Elisa Paulsen.
Dvs. Fru Horn.
Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage, skrevet i venstre margen på den anden led: “x I Anledning af Skrædder[...]Han var Kunstelsker[)]”
Dvs. den franske konge af Napoli Joachim Murat (1767-1815).
Dvs. den franske kejser af Frankrig (1804-1814) og konge af Italien (1805-1814) Napoleon 1.
Dvs. den italienske skomager Anselmo Ronchetti.
Anselmo Ronchetti døde 1833.
Thorvaldsen forærede Ronchetti en marmorkopi af George Gordon Byrons buste, jf. A256, i 1833.
Dvs. Fritz Paulsen.
Dvs. den italienske havneby Trieste. Elisa og Fritz Paulsen blev dog gift i den nuværende slovenske hovedstad Ljubljana, jf. brev af 1.1.1833 fra Fritz Paulsen til Bertel Thorvaldsen. Se evt. emneordet Elisa og Fritz Paulsens giftermål.
Dvs. den italienske bankier Alessandro Torlonia eller hans storebror den italienske bankier Marino Torlonia.
Dvs. afholde sig fra eller lægge bånd på sig, jf. bare i Ordbog over det danske Sprog.
Se evt. emneordet Thorvaldsens økonomi.
Dvs. den syditalienske by Napoli.
“ordnede en smule” er Christine Stampes eufemisme for, at hun med Thorvaldsens billigelse brændte en del af billedhuggerens papirer. Dette skete mindst to gange under Rom-opholdet – i november 1841 og ultimo marts 1842.
Samme slags afbrænding fandt sted i Danmark antagelig august 1840 og ultimo april 1841.
Se også emneordet Censur.
Dvs. Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum, der også tog sig af Thorvaldsens dødsbo.
Christine Stampes brug af præsens indikerer, at udsagnet var gyldigt på skrivetidspunktet, hvorfor denne del af originalmanuskriptet antagelig er forfattet forholdsvis kort tid efter Thorvaldsens død i foråret 1844. Som Comitteens udsending til Rom fandt J.M. Thiele nemlig størsteparten af Thorvaldsens efterladte breve o.a. i Casa Buti i sommeren 1844.
Se i øvrigt Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.