Den kunstinteresseredeI læge Johan Jacob Ekman mødte Thorvaldsen på sin medicinske studierejse, under et ophold i Rom, hvortil han sandsynligvis ankom ultimo 1800. Efter de lange og venskabsvarme breve fra Ekman til Thorvaldsen at dømme, må de være blevet ret gode venner, og under Ekmans ophold modellerede Thorvaldsen en buste af Ekman. Busten kendes imidlertid ikke i dag.
Fra brevene kan kun med sikkerhed afledes, at Thorvaldsen modellerede busten og med stor sandsynlighed lod den afforme. Derefter kan brevenes informationer ikke entydigt fastlægge bustens videre skæbne. Formentlig har Ekman fået oversendt et gipseksemplar af busten, men dette kan ikke belægges direkte med brevkilder. Denne referenceartikel tilbyder således ikke en endelig afklaring, men derimod en samling og diskussion af de undertiden næsten modstridende informationer, som indeholdes i brevene. Dermed overlades det til læseren selv at konkludere på materialet.
Sagen med busten og de uklare omstændigheder omkring dens hjemsendelse forløber parallelt med en sag omhandlende omhandlende nogle ting, som Ekman angiveligt lod blive tilbage hos Thorvaldsen i Rom. Efter Ekmans død modtog Thorvaldsen en del breve fra hans svoger J.V. Minten, som udbad sig at få udleveret to kasser med ting, som skulle være i Thorvaldsens forvaring. Hvilke ting, der egentlig var tale om, om de blev efterladt hos ThorvaldsenII – endsige udleveret fra samme – kan imidlertid heller ikke endeligt afklares. I det følgende redegøres som nævnt for indholdet af korrespondancen mellem Ekman og Thorvaldsen, først samles informationerne vedrørende Ekmans buste og dernæst dem, der omhandler det gods, som Ekman efterlod hos Thorvaldsen i Rom.
Thorvaldsen modellerede en buste af Ekman. Busten omtales første gang i Ekmans brev til Thorvaldsen 24.2.1801, hvori han kort efter sin afrejse fra Rom sender fire scudi til Thorvaldsen og beder ham bruge dem “til afformning af min buste, som De var så tålmodig at modellere.” Og han fortsætter med en tidlig anerkendelse af Thorvaldsens geni: “Ikke som mit portræt, men som Deres arbejde fortjener den at æres med en afstøbning”. Det er således klart, at Thorvaldsen må have modelleret busten under Ekmans ophold primo 1801, samt at den ikke har været afformet ved Ekmans afrejse fra Rom.
I Ekmans næste brev 10.3.1801 minder Ekman Thorvaldsen om sin buste “Hvis De i mellemtiden har afformet min buste, så send også mig et eksemplar, så jeg ret kan blive klar over min hæslighed, der blot udtrykkes desto bedre, eftersom modellen er gjort af så dygtig en hånd.” Thorvaldsen må have ladet busten afforme, jf. en snedkerregningIII fra ultimo 1804, hvor en post dateret ‘marts 1801’, nævner “lægens buste”. Imidlertid nævnes busten ikke senere i den bevarede korrespondance mellem Thorvaldsen og Ekman, der hovedsageligt foregår i foråret 1801. Det kan der være flere årsager til. Den enkleste og derfor umiddelbart mest sandsynlige forklaring er, at Thorvaldsen har besvaret Ekmans henvendelse angående busten og i overensstemmelse med hans ønske straks oversendt en afstøbning af busten til ham. Mindre sandsynligt, men dog muligt, er, at busten gik tabt under afformningen.
I Ekmans sidste brev, 12.5.1810, der er afsendt ni år efter de øvrige, henvises pludselig til to buster. Efter Ekman har forklaret, at han ser frem til at modtage de ting, som han efterlod i Rom, skriver han: “Jeg glæder mig overordentlig til at modtage…begge busterne, påtrykt stemplet efter Deres hånds fuldendelse.” Else Kai Sass skriver om dette: “To marmorbuster! Man spørger sig, om Dr. Ekman virkelig har bestilt to Marmoreksemplarer af sit eget Portræt, eller om der kan være Tale om to forskellige. Maaske er den ene en Kopi af en antik Buste”, Sass, op. cit., p. 73. Imidlertid kan det ikke brevmæssigt belægges, at der skulle være tale om hverken een eller to marmorbuster af Ekman. Tværtimod ønskede Ekman i sit brev 10.3.1801 jo netop at få en afstøbning af busten tilsendt, og nævnede på intet tidspunkt et marmoreksemplar. Dette udelukker naturligvis ikke, at han senere kan have bedt om et, men eftersom korrespondancen fra Ekman i 1801 synes komplet, og han ikke nævner busten senere end 10.3.1801, synes det ikke sandsynligt, at han skulle have bestilt et marmoreksemplar.
Da der hverken kendes marmor- eller gipseksemplarer af Ekmans buste, kan man kun gisne om, hvilke buster i marmor brevet fra 1810 henviser til. Ekmans interesse for antikke buster har imidlertid været stor, eftersom han i sit brev 10.5.1801 ønsker, at en del af den veksel, han fremsender, skal bruges til “indkøb af 6-8 af de skønneste antikke buster i mellemstørrelse”. Det stærkeste indicium for, at der er tale om antikker er dog, at busterne nævnes i en oplistning af de ting, som Ekman ikke kunne fragte med ved sin afrejse i 1801, og som han nu glæder sig til at modtage. Det kunne således være to kopier efter antikken, som var bestilt allerede ved Ekmans afrejse, sådant gods måtte lades tilbage, fordi det var for vanskeligt at håndtere en sådan ekstra vægt på rejsen over land. Det er dog også muligt, men næppe sandsynligt, at Ekman faktisk bestilte to marmorbuster af sit portræt, i givet fald må det være sket i Rom, før Ekman kendte resultatet af afformingen.
Med sikkerhed vides således, at Thorvaldsen modellerede en buste af Ekman i foråret 1801, samt med at den med stor sandsynlighed blev afformet i marts 1801. Hvad der herefter er sket med busten vides ikke. Muligvis er den gået tabt, eller måske er det en af de endnu uidentificerede busterIV på Thorvaldsens Museum? At busten ikke kan identifceres er særligt ærgerligt, fordi det betyder, at vi ikke har den første portrætbuste, som vi med sikkerhed ved, at Thorvaldsen modellerede af en jævnaldrende, samtidig person.
Eric Salingre, der har skrevet en kort beretning om Ekmans medicinske studierejser, beretter, at busten gik tabt ved et skibsforlis sammen med andre kunstsager (malerier, kobberstik og skulpturer) og bøger, som han havde indkøbt i selskab med Thorvaldsen, jf. Salingre, op. cit., p. 99. Hvornår dette skibsforlis skulle have fundet sted nævnes dog ikke, og det kan ikke belægges med brevkilder.
Ekman boede nær Thorvaldsen under sit ophold i Rom, og sideløbende med passagerne omhandlende busten indeholder korrespondancen også informationer om ting, som Ekman glemte i Rom, og som Thorvaldsen derfor skulle videresende straks, samt ting, som Thorvaldsen fik til opgave at opbevare eller købe. En afformning af sin buste var således ikke det eneste, som Ekman bad Thorvaldsen om at sørge for. I sit brev af 24.2.1801 efterlyser han yderligere sin overfrakke, stambogstegninger fra Thorvaldsen og Zoëga samt et glemt fiskehoved (muligvis en forstening eller en udskåret gemme), som han beder Thorvaldsen sende sammen med navnet på fisken. Gennem de næste breve fra Ekman til Thorvaldsen går således et spor omhandlende glemte, alligevel huskede og efterladte ting.
Men hvilke ting var der egentlig tale om? I brevet 10.3.1801, hvori han meddeler, at han fra anden side har fået sin overfrakke retur, nævnes “meinen Sachen”. Ekman fremhæver, at disse sager ikke umiddelbart kan afsendes, fordi krig mellem Sverige og England forventedes at være nært forestående. Ekman må altså have efterladt noget gods i Rom, som var for stort og dermed dyrt til at blive fragtet over land. Eller han har bestilt nogle værker, som han forventede ville blive færdige inden søvejen igen blev åbnet, og har så muligvis bedt Thorvaldsen om at opbevare dem.
Desværre udspecificerer Ekman ikke, hvilke øvrige sager, der skulle være tale om, men man får fornemmelsen af, at der netop kunne være tale om andre bestilte kunstværker, idet udtrykket “meinen Sachen” bruges i forbindelse med, at han sætter bestillingen af nogle værkerV af billedhuggeren
Kauffmann, nærmere bestemt Æskulap og Hygiea, i bero. Disse værker af Kauffmann er endnu uidentificerede, men der kunne muligvis være tale om to buster.
Også i sit næste brev 27.3.1801 anvender Ekman den ubestemte betegnelse “meine Sachen”, idet han takker for “Überschickung meiner Sachen”, men heller ikke her udspecificeres betegnelsen. Her synes der dog at være tale ovennævnte fiskehoved og muligvis stambogstegningerne samt formentlig en gipsafstøbning af portrætbusten. Med andre ord synes Ekman i flæng at betegne ting, som skal oversendes indenrigs i Italien, og opmagasineret gods med det ret upræcise udtryk “meine Sachen.”
Noget må Ekman imidlertid have efterladt, jf. brevet 10.5.1801 hvori han igen beder Thorvaldsen ordne diverse angående ting i Rom. Han medsender en veksel, som skal fordeles til betaling af hans gæld, herunder gæld til kunstneren Kauffmann for en Apollo. Desuden beder han Thorvaldsen om for de resterende penge at sørge for anskaffelse og betaling af gipsafstøbninger af 6-8 af de skønneste antikke buster af middel størrelse samt en håndtegning af Angelica Kauffmann, der kan “meinen übrigen Sachen beygepackt werden”. Når Ekman her omtaler “meinen Sachen”, mener Else Kai Sass, at der må være tale om nogle kasser med ting, Sass, op. cit., p. 72. Sass’ formodning skyldes muligvis, at Ekmans slægtninge efter hans død flere gange efterlyser to kasser med vaser, buster og mineraler, som Ekman angiveligt har efterladt hos Thorvaldsen i Rom. Se brevene 11.7.1821, 27.3.1822, 24.4.1822 og 19.9.1827. Imidlertid fremgår det ikke af brevene fra Ekman selv, at der skulle være tale om nogle kasser. Tværtimod takker han i sit brev 27.3.1801 for Thorvaldsens brev og ‘Überschickung meiner Sachen’ og i sit brev 10.5.1801 undskylder han, at Thorvaldsen forgæves har ledt efter nogle udskårne sten og bøger, idet disse allerede var nedpakket i en kasse med kobberstik, som han selv havde medbragt fra Rom. Dermed besvares også det spørgsmål, som Else Kai Sass indirekte rejser i Thorvaldsens Portrætbuster, vol. III, p. 131, note 208, om hvordan nogle af Ekmans kasser alligevel kom til Göteborg, for svaret ses af brevet 10.5.1801, nemlig at han selv medbragte dem.
At det ikke var usædvanligt at efterlade de ting, som var for vanskelige at fragte ses af Anckarsvärds brev 10.3.1801 , hvori han beder om, at få sine ting ekspederet til havnen i Livorno og senere i et brev fra 27.3.1801, hvori Ekman på hans vegne beder om at få at vide, om de allerede er afsendt, ellers ønsker han dem sendt til Napoli. Det er altså ikke usandsynligt, at Ekman har efterladt gods hos Thorvaldsen, men korrespondancen mellem Ekman og Thorvaldsen (hvoraf udelukkende Ekmans breve er bevarede) tillader ingen endelig afklaring af, hvad han efterlod.
Da Thorvaldsen ikke svarede på Ekmans brev og pengeanvisning 10.5.1801, skrev Ekman 2.7.1801 til Thorvaldsen for at sikre sig, at hans veksel var nået frem. Herefter stopper korrespondancen imidlertid brat og genoptages først med Ekmans brev 12.5.1810.
Også det ni år senere brev 12.5.1810 til Thorvaldsen afslører, at Ekman mente endnu at have ting i Rom. For heri omtaler han “Meine in Rom hinterlassenen Sachen, die Sie gütigst beherbergen” og beder om, at “die Kiste”, må blive ekspederet til Joachim Grabien i Livorno.
Det fremgår tydeligt af ovennævnte breve fra 1821-27, at de efterladte slægtninge mente, at Ekman havde efterladt nogle kasser hos Thorvaldsen, men her nævnes kun en kasse, og denne henvisning behøver ikke at henvise til en allerede pakket kasse. Ekman kan også mere underforstået have henvist til, hvordan han forventede, at Thorvaldsen ville pakke hans efterladte sager. I givet fald kunne indholdet af kassen måske være værker, som Ekman havde bestilt og betalt, og som han formodede Thorvaldsen opbevarede. Dette sandsynliggøres af, at han i forbindelse med kassen nævner, at han glæder sig til at modtage Kauffmanns Hygiea, en bestilling han bad stillet i bero i sit brev 10.3.1801 og dernæst 10.5.1801 forhørte sig om prisen på. Den kan således ikke være efterladt nedpakket i en kasse ved Ekmans afrejse fra Rom. Endelig resterer den mulighed, at Ekman efter 9 år huskede galt, ligesom han 10.3.1801 efterlyste nogle ting, hvorefter han 10.5.1801 tilkendegav, at han blot havde glemt, at de var pakket sammen med hans øvrige ting.
Som det fremgår, er sagen om Ekmans ejendele forholdsvis kompliceret. For overskuelighedens skyld gives derfor herunder et samlet overblik i tabelformat over de ting, som er efterladt, glemt eller bedes købt i Rom, og som Ekman selv nævner i sine breve. Indførsler med kursiv henviser til, at Ekman har ytret samme ønske i et tidligere brev. Denne næsten pedantisk udførlige tabelform har den fordel, at den samtidig illustrerer den ivrige hyppighed, hvormed Ekman har bedt Thorvaldsen udføre tjenester for sig. Der har med andre ord hersket en udbredt form for venskabelig hjælpsomhed, der tillod, at man kunne regne med, at ærinder, som man bad udført, blev ordnet. Dog syntes Ekmans egen beredvillighed ikke overvældende, da Thorvaldsen i et nu antagelig tabt brev har bedt ham skaffe et cephalometerVI til deres fælles bekendte, lægen Poul Scheel. Hertil svarer Ekman i sit brev 27.3.1801: “Da jeg modtog Deres brev samme dag som jeg rejste fra Firenze, så havde jeg ingen tid at spørge Donato Orso angående Scheels kraniomenter. Jeg håber det ikke gør noget, og hvis Scheel absolut vil have et, så kan han lade sig et gøre i København.” Til gengæld medbragte han en pakkeVII fra Zoëga til Friedrich Münter, jf. 10.5.1801.
| Brevkilde | Ekman udbeder sig aflevering af: | Ekman beder Thorvaldsen: | Afleveret til Ekman: |
| 24.2.1801 | – Frakke. – Fiskehoved + navn på fisken. – Stambogsblade fra Thorvaldsen og Zoëga. – gipsafstøbning af sin buste. |
– betale sin gæld med en vedlagt veksel. – bruge det resterende til en afstøbning af sin buste. |
|
| 10.3.1801 | – 2 medicinske bogværker. – Pakke med sten med fiskeaftryk. – Stambogsblade fra Thorvaldsen og Zoëga. – Afstøbning af Ekmans buste. |
– sige til kunstneren Kauffmann, at hans gæld betales fra Wien. – stille sin bestilling af Aeskulaps og Hygiea hos Kauffmann i bero. |
– Frakke.VIII – Fiskehoved.IX |
| 27.3.1801 | – navn på fisken. | – sende vennens Anckarsvärds bogkasse til Napoli. | – “meine Sachen.X” |
| 10.5.1801 | – betale Ekmans gæld til tre forskellige personer med en medsendt veksel. – Betale Ekmans gæld hos Kauffmann for værket Apollon og et mikroskop. – Spørge De Rossi angående prisen på 3 forskellige malerier. – Minde Kauffmann om et løfte om en håndtegning af Angelika Kauffmann. – Spørge kunstneren Reinhart angående bestilte tegninger. – Hilse Gmelin, Koch og Fernow og sige de snart får brev. |
– 2 medicinske bogværker. – Pakke m. sten m. fiskeaftryk.XI |
|
| 2.7.1801 | – bekræfte at vekslen fra brevet 10.5.1801 er nået frem. | ||
| 12.5.1810 | – “meine SachenXII, die Sie gütigst beherbergen.” | – Købe eller bestille et smykke hos en dygtig håndværker. |
Slægtningene til den afdøde læge Ekman antog, at han havde efterladt to kasser med vaser, bøger, mineraler etc. hos Thorvaldsen i Rom. Dette fremgår dog ikke af brevene fra Ekman. Tværtimod ses af ovenstående tabel, at også bøger og sten blev pakket i den kasse med kobberstik, som Ekman selv medbragte fra Rom, jf. Ekmans brev 10.5.1801. Sidstnævnte brev antyder imidlertid også, at Ekman har efterladt nogle ting hos Thorvaldsen, sammen med hvilke de værker, som Ekman efterfølgende bestiller, skal pakkes. Men at det skulle dreje sig om to kasser kan ikke bekræftes. Der rykkes gentagne gange for udleveringen af kasserne, jf. 11.7.1821, 24.4.1822 og 19.9.1827, men hvorvidt Thorvaldsen har afleveret endsige opbevaret noget for Ekman er usikkert.
Der er dog et stærkt argument for, at der, som slægtningene mente, skulle være tale om netop to kasser; nemlig Mintens brev 11.7.1821, hvoraf det fremgår, at slægtningene 4.12.1819 har modtaget brev fra Thorvaldsen. Brevet er formentlig gået tabt, se evt. referenceartiklen om forsvundne breve. Slægtningene har været således i kontakt med Thorvaldsen under Danmarksopholdet i 1819, og man kunne derfor formode, at deres antagelser angående de to kasser, bygger på oplysninger fra Thorvaldsen. Imidlertid kendes ingen breve fra Thorvaldsen til Minten, men rykkerbrevene ophører brat efter Mintens brev 19.9.1827”:/dokumenter/m121827,nr.116. Dette brev blev afleveret direkte til Thorvaldsen af den svenske købmand Anders Fröding (1802-1860), og han vil ifølge brevet sørge for, at de ting, som Thorvaldsen måtte opbevare, bliver afsendt til Minten i til Göteborg.
Else Kai Sass skriver: “Man skulle tro, at Sagen derefter [efter Mintens brev 19.9.1827] var blevet bragt i Orden. Men desværre er der intet Spor af nogen Buste af Ekman eller noget andet Arbejde af Thorvaldsen, udover det tidligere nævnte Stambogsblad, i Familien Ekmans Eje i Sverige”, Sass, op. cit., p. 74.
I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at familien Ekmans sidste kontakt til Thorvaldsen, et brev fra Ekmans bror Gustav Henrik Ekman 24.4.1843, ikke nævner Ekmans angiveligt efterladte kasser med et ord. Af brevet, hvori Gustav Henrik anbefaler en ung, svensk billedhuggerXIII, fremgår, at han “for nogle år siden” har mødt Thorvaldsen i København. Måske har dette møde, der ikke kan tidsfæstes nærmere, idet det ikke kan belægges med andre kilder, endeligt afklaret sagen med kasserne, men for nærværende forbliver det uvist, hvad Thorvaldsen opbevarede for Ekman, og om det nogensinde kom hans slægtninge i hænde.
Last updated 11.05.2017
Ekman indkøbte adskillige kunstværker i forbindelse med sin rejse. Udover de nedennævnte indkøbte han blandt andet to tegninger udført af Carstens, som i 1798 var afgået ved døden. Se Herman Riegel (udg.):K.L. Fernow: Carstens, Leben und Werke, Hannover 1867, p.144 og 367.
Thorvaldsen flyttede flere gange under sit ophold i Rom, i perioden 1801-1810 dog sandsynligvis kun en gang, før 1804.. Hvis han har opbevaret noget for Ekman, så har han hver gang måttet flytte det med. Se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens bopæle.
På den romerske snedker Giovanni Battista Pincharts regning, der omhandler Thorvaldsens første indkøb af redskaber, samt materialer til transportkasser, bønner til nedpakning etc. ses posten “in marzo 1801…busto del medico”. Snedkeren kan i forbindelsen hermed have tilvirket en transportkasse, men da prisen er lav sammenlignet med prisen for de øvrige kasser og størrelsen taget i betragtning, kan det måske betyde, at snedkeren har afformet busten eller hjulpet Thorvaldsen med materialer hertil. Der må være tale om Ekmans buste og ikke den samtidig bestilte buste af lægen Mathias Saxtorph, idet Thorvaldsen først 20.5.1801 fik oversendt det kobberstik, der skulle lægges til grund for portrætligheden med Saxtorph. Se evt. referenceartiklen om Saxtorphs buste.
Det absolutte referenceværk er i denne forbindelse Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65. Heri angives 24 buster, jf. Sass, op. cit., p. 107-109, uden eller med tvivlsom identifikation af den portrætterede. Der er ifølge Sass ingen buster, som svarer til Ekmans og samtidig kan dateres til perioden omkring 1801. Imidlertid findes en gipsbuste af en ung mand, A292, som Else Kai Sass på baggrund af udelukkende stilistiske argumenter daterer til 1816-19. Imidlertid synes denne buste at have en vis lighed med Ekmans portræt, jf. Salingre, op. cit., p. 89. Om der skulle være tale om Ekmans buste kan dog ikke verificeres, men med forslaget understreges muligheden for, at Thorvaldsen udførte og afformede, og senere afsendte en afstøbning men ikke originalmodellen til Ekman.
Else Kai Sass mener, at der blot er tale om een skulptur, jf. Sass, op. cit., p. 72, hvilket også er en mulighed. Samtidig henviser hun til, at Thiele I, p. 172 misforstår denne passage, idet han mener, at der skulle være tale om et værk af Thorvaldsen ”...en Hygæa, formodentlig en Statuette…”. Det er korrekt, at Thiele tager fejl mht. ophavsmanden til Hygiea, men det er ikke, som Sass skriver, brevet 10.3.1801, som Thiele indirekte angiver som kilde, men derimod brevet 12.5.1810 (det eneste hvori to buster nævnes).
Dvs. medicinsk instrument til måling af kraniet.
Indholdet af Zoëgas pakke til Münter kendes ikke. Der har muligvis været tale et eksemplar af Zoëgas på dette tidspunkt nyudgivne bog om obelisker De origine et usu obeliscorum. Denne bog havde Münter og Zoëga korresponderet om, og den udkom, på trods af årstallet 1797 på titelbladet, først efter august 1800. Tidsmæssigt er der således næsten overensstemmelse mellem brev og bog, idet Zoëga først fik udleveret sine 100 eksemplarer af bogen efter 21.11.1800, jf. Friedrich Gottlieb Welcker: Zoega’s Leben, vol. II, Halle 1913, p. 133-135.
Disse ting blev imidlertid ikke oversendt af Thorvaldsen men af den endnu uidentificerede lejetjener Rosso.
Disse ting blev imidlertid ikke oversendt af Thorvaldsen men af den endnu uidentificerede lejetjener Rosso.
Dette upræcise udtrykke dækker antagelig over:
– Stambogsblade fra Thorvaldsen og Zoëga.
– Fiskehoved.
– Gipsafstøbing af Ekmans buste.
Disse ting er ikke blevet afleveret, men har derimod slet ikke været efterladt i Rom. Det fremgår ikke direkte, at der er tale om disse ting, men Ekman nævner, at han er kommet i tanke om, at de ting, han efterlyste i sit brev 10.3.1801, alle var blevet medbragt i en kasse med kobberstik.
Disse ting skal sendes samlet og betegnes af Ekman “die Kasse”.
Den svenske billedhugger Johan Peter Molin (1814-1873).