Arkivet, Thorvaldsens Museum

Resumé

Disse 6 tekststumper optræder alle på samme side af et stykke papir, der på sin modsatte side har nogle skitser, der knytter sig til Thorvaldsens ophold på Malta. Arket er derfor placeret i tegningssamlingen på Thorvaldsens Museum, C818v.
Arket har været foldet to gange – en gang på hver led – så siden med tekststumperne er opdelt i fire lige store felter og her nummererede 1-4 med de to øverste felter som nr. 1 og 2.
To hjørner af papiret er revet af, hvilket har forårsaget teksttab i tekstfelt nr. 1 og 2, især sidstnævnte med brevudkastet til Jørgen West.

1. De to dansksprogede brevudkast af Thorvaldsen peger på marts 1797 lige efter ankomsten til Rom 8.3.1797: “Nu er ieg endeligen kommen til Rom…” og “Da ieg nu er kommen paa mit [papiret afrevet; Thiele I, p. 106 foreslår “Bestemmelsessted”] og ikke har nødig at Reyse mere [papiret afrevet]”
2. Tekststumpen: “Kiöbenhanv d d 20 Mars” tyder på en datering til 20.3. antagelig 1797. Når Thorvaldsen har skrevet København (endda flere gange) må det opfattes som penneprøver, sikkert fordi han har skullet skrive byens navn på udskriften af et brev, han ville sende til København. “20 Mars” er derfor formentlig en præcis datoangivelse.
3. De to dansksprogede brevudkast kan med rimelig stor sikkerhed siges at være stilet til Jørgen West af flere grunde: De er tydeligvis er skrevet til en god ven, som Thorvaldsen var dus med, og som kendte hans forældre godt, hvilket peger på West. Desuden spurgte Thorvaldsen i et nu ukendt brev til sin far fra senest april 1797, om West havde modtaget det brev, Thorvaldsen havde skrevet til ham, se brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen til sønnen. I sit brev af 14.8.1797 takker West Thorvaldsen for hans brev, der meddelte vennens ankomst til Rom. West undskylder, at han har været længe om at besvare det. Det kan altså fastslås, at Thorvaldsen kort efter sin ankomst til Rom sendte West et brev, som han med rimelighed kunne forvente var ankommet til København senest primo maj 1797. Det afsendte brev til West kunne altså være skrevet den 20.3.1797, sådan som Thorvaldsen har skrevet det på dette ark. Dette ræsonnement giver da en rimelig begrundet datering af de to dansksprogede brevstumper fra Thorvaldsen.
4. De to skitser recto, C818r, kan begge knyttes til Thorvaldsens ophold på Malta omkring årsskiftet 1796-97: Kentauren Chiron underviser Achilleus i lægekunsten minder om en tegning med et lignende motiv på et albumblad, som Thorvaldsen tegnede til skibslægen G.C. Hansen på fregatten Thetis, bladet findes på Thorvaldsens Museum, C499; skitsen af bygningskomplekset forestiller Fort St. Angelo i Vallettas havn. Dette må betyde, at Thorvaldsens har haft arket med på rejsen fra Danmark til Rom, og at brevudkastene verso skal dateres til hans tidligste tid i Italien.
5. Der er et vandmærke midt i papiret: To spejlvendte C’er med et syvtal i hver for Christian 7. Vandmærket er hovedmærke for “N H B Orholm Fabrique”, dvs. Ørholm papirmølle, der lå ved Mølleåen på Sjælland og blev grundlagt 1793. Selvom papiret er dansk, kan det naturligvis være eksportvare, men det mest sandsynlige er dog, at Thorvaldsens havde papiret med hjemmefra på rejsen 1796-97. Dette bestyrker antagelsen, at brevudkastene verso må hidrøre fra hans første tid i Italien.
6. Den tysksprogede meddelelse til Thorvaldsen stammer fra billedhuggeren Peter Kauffmann. Håndskriften har så mange lighedstræk med Kauffmanns senere brev af 15.7.1822 til Thorvaldsen, at ingen tvivl om meddelelsens ophavsmand er mulig.
   Kauffmann ankom også til Rom 1797 og færdedes i samme kreds af tysk-nordiske kunstnere som Thorvaldsen. De må altså have kendt hinanden allerede fra Thorvaldsens første tid i Rom. Den svenske læge J.J. Ekman beder i øvrigt Thorvaldsen hilse “Kaufmann” i brev af 10.3.1801.
   Ved første øjekast kunne Kauffmanns meddelelse ligne det oprindelige brev, som Thorvaldsen siden brugte som kladde til tegninger og brevudkast. Men da Thorvaldsen sandsynligvis havde arket med fra Danmark og helt sikkert har tegnet på det på Malta, er Kauffmanns meddelelse følgelig skrevet efter, at Thorvaldsen havde benyttet arket.
   Kauffmanns notat er da heller ikke hverken dateret eller forsynet med en tilskrift. Det er derfor sandsynligt, at notatet er skrevet på et tidspunkt, hvor Kauffmann har kendt Thorvaldsen så godt, at han har haft adgang til det sted, hvor Thorvaldsen opbevarede sine papirer. Tyskeren har da skrevet sin meddelelse på et tilfældigt stykke kladdepapir fundet i Thorvaldsens lejlighed. Denne hypotese understøttes af, at notitsen ikke ligner en brevtekst, den synes hastigt nedfældet og mangler interpunktion.
   Kauffmann nævner endvidere en “Sigr Orcola”, hvilket kunne læses som Signora Orsola, der kunne være Thorvaldsens værtinde Ursula eller Orsola Polverini Narlinghi i Via Sistina 141, men her boede Thorvaldsen først fra 1800. Thorvaldsen kan dog have kendt værtinden, før han flyttede ind i hendes etablissement.

Disse seks forhold peger altså på, at skitserne recto og tekststumperne verso skal dateres 1796-97. Thorvaldsen må have haft papiret med på rejsen til Italien og brugt det til at tegne på, da han befandt sig på Malta. Da tekststumperne alle befinder sig på verso-siden af arket i forhold til tegningerne, gemte Thorvaldsen tilsyneladende sit maltesiske skitseark og brugte den anden side som kladde til forskellige breve efter sin ankomst til Rom.
De italienske brevudkast er endda skrevet før de to danske tekststykker, dvs. antagelig før 20.3.1797 – kun Kauffmanns notat og de øvrige små brudstykker kan ikke dateres sikkert – skønt Kauffmanns meddelelse dog antagelig er skrevet, før Thorvaldsen lige neden under i tekstfelt 3 skrev sine penneøvelser med bl.a. datoen 20.3. Forestiller man sig nemlig Kauffmann lede blandt Thorvaldsens papirer efter et stykke med et tilpas stort ubeskrevet område til hans meddelelse, ville han næppe have valgt nærværende ark, hvis Thorvaldsen allerede havde fyldt en del af pladsen i tekstfelt 3 ud med sine skriblerier. Skønt dette ræsonnement ang. Kauffmanns notat er spekulativt, forekommer det papirpladsen taget i betragtning mere sandsynligt, at Kauffmann benyttede denne del af papiret før Thorvaldsen end det omvendte. I så fald kunne Kauffmanns notat være skrevet, før Thorvaldsen skrev den “20 Mars”.
Alt i alt behøver papirets tekststumper naturligvis ikke at være skrevet på samme tidspunkt – Thorvaldsens genbrug af gamle papirer til nye tegninger og notater er velkendt, se fx Thiele I, p. XI-XII – men på det foreliggende grundlag forekommer det dog rimeligst at antage, at de kan dateres til nogenlunde samme periode, dvs. omkring marts 1797.