Antagelig marts 1797

Afsender

Bertel Thorvaldsen

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Ingen udskrift.

Modtager

Jørgen West

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Om dateringen, se den generelle kommentar.

Resumé

Dette kladdeark rummer forskellige tekststumper på tysk, dansk og italiensk: Først et par italiensksprogede udkast til et kort brev fra Thorvaldsen til en ukendt modtager; dernæst to dansksprogede udkast til begyndelsen af et brev, antagelig til Jørgen West; desuden en kort meddelelse fra Peter Kauffmann; samt løsrevne italienske sætninger af intim karakter.

Dokument

[Tekstfelt 1:I]

[papiret afrevet] [Con m]olto piacere ho ioII recevuto vostro billietto
che [xxx] pregatarviIII[?] di sapere nuove

AareIV[?]
Con molto piacere ho recevutto vostra lettera
Sono tanto obligato di vostra atenzione perone
non mancherebbe che io vieròV a trovarvi, ma
a presente adesso e enposibelli forse sara melegio [meglio?]
vi prego di comodare l’afare con vostra Sorella
molto ebbe[?] a sercateVI di e devertirvi quando potete [potede?]
  AlbertoVII


[TekststykkeVIII på højkant i forhold til de to ovennævnte italiensksprogede:]
Nu er ieg endeligen kommen
til Rom og der kan begynde
at Arbeæde som jeg lenges
meget efter for at komme til

[Tekstfelt 2:IX]

Da ieg nu er kommen paa mit [Bestemmelsessted?X] [papiret afrevet]
og ikke har nødig at Reyse mere [?] [papiret afrevet]
der ham [derhen?] om Du vilde skrive mig [?] [papiret afrevet]
ieg lenges so forskrækellig efter Bre[v] [for at få?] [papiret afrevet]
at hvide vorledes det gor dersom Du vel [spørge?] [papiret afrevet]
mine forældre fra mig om Di har faaet det [Brev?] [papiret afrevet]
som var inden i AcademiesXI. og om Dee vil
skrive mig til eller ikke De gor mig Rele [rigtig?] nok
ondt Da ieg ikke ved vorledes det gaa til
i Kiøbenhavn

[Tekstfelt 3:XII]

Caricima Carissima Amica
KiöbenhanvXIII d d 20 Mars

[TekststykkeXIV på hovedet i forhold til ovennævnte:]
Herr Thorwaldsen ich bitte sie von der gütte zu
seyn und mir disen abend wen es möglich wäre
etwan ein Scudo der Sigr OrcolaXV zu geben[.]
ich werde etwas spetter in abhollen[,] sie werden
sehr verbinden [verbunden?] ihren wahren
  Kauffmann

[Tekstfelt 4:XVI]

Kiöbenhavn
K K K
Ko K Kiöbenhavn K
Kio K

[et ulæseligt ord]

[TekststykkeXVII på hovedet i forhold til ovennævnte:]
Tu fai la furbanella
Ecco – mi a te d’intro no

Oversættelse af dokument

[Text 1]

[paper torn off:][Con m]olto piacere ho io recevuto vostro billietto
che [xxx] pregatarvi[?] di sapere nuove

Aare[?]
Con molto piacere ho recevutto vostra lettera
Sono tanto obligato di vostra atenzione perone
non mancherebbe che io vierò a trovarvi, ma
a presente adesso e enposibelli forse sara melegio [meglio?]
vi prego di comodare l’afare con vostra Sorella
molto ebbe[?] a sercate di e devertirvi quando potete [potede?]
  Alberto


[Text upright compared to the two Italian texts above:]
Now I have finally come
to Rome and here I can begin
to work which I long
very much to get down to

[Text 2:]

As I have now reached my [destination] [paper torn off]
and do not need to travel more [?] [paper torn off]
which him [there?] if you would please write to me [?] [paper torn off]
I do so long [to get ?] a letter [paper torn off]
to know how it goes if you will [ask?] [paper torn off]
my parents from me if they have received the [letter?] [paper torn off]
which was enclosed in that to the Academy and if you will
write to me or if not you make me really [rigtig?]
sad as I do not know what happens
in Copenhagen

[Text 3:]

Caricima Carissima Amica
Copenhagen March 20th

[Text upside down compared to the above text:]
Herr Thorwaldsen ich bitte sie von der gütte zu
seyn und mir disen abend wen es möglich wäre
etwan ein Scudo der Sigr Orcola zu geben[.]
ich werde etwas spetter in abhollen[,] sie werden
sehr verbinden [verbunden?] ihren wahren
  Kauffmann

[Text 4:]


Copenhagen
K K K
Co C Copenhagen C
Co C

[An illegible word]

[Text upside down compared to the above:]
Tu fai la furbanella
Ecco – mi a te d’intro no


[Translated by Karen Husum]

Generel kommentar

Disse 6 tekststumper optræder alle på samme side af et stykke papir, der på sin modsatte side har nogle skitser, der knytter sig til Thorvaldsens ophold på Malta. Arket er derfor placeret i tegningssamlingen på Thorvaldsens Museum, C818v.
Arket har været foldet to gange – en gang på hver led – så siden med tekststumperne er opdelt i fire lige store felter og her nummererede 1-4 med de to øverste felter som nr. 1 og 2.
To hjørner af papiret er revet af, hvilket har forårsaget teksttab i tekstfelt nr. 1 og 2, især sidstnævnte med brevudkastet til Jørgen West.

Ang. datering:
Arkets skitser recto, C818r, og tekststykkerne verso, C818v, kan dateres 1796-97 på grundlag af følgende spor:
  1. De to dansksprogede brevudkast af Thorvaldsen peger på marts 1797 lige efter ankomsten til Rom 8.3.1797: “Nu er ieg endeligen kommen til Rom…” og “Da ieg nu er kommen paa mit [papiret afrevet; Thiele I, p. 106 foreslår “Bestemmelsessted”] og ikke har nødig at Reyse mere [papiret afrevet]”
  2. Tekststumpen: “Kiöbenhanv d d 20 Mars” tyder på en datering til 20.3. antagelig 1797. Når Thorvaldsen har skrevet København (endda flere gange) må det opfattes som penneprøver, sikkert fordi han har skullet skrive byens navn på udskriften af et brev, han ville sende til København. “20 Mars” er derfor formentlig en præcis datoangivelse.
  3. De to dansksprogede brevudkast kan med rimelig stor sikkerhed siges at være stilet til Jørgen West af flere grunde: De er tydeligvis skrevet til en god ven, som Thorvaldsen var dus med, og som kendte hans forældre godt, hvilket peger på West. Desuden spurgte Thorvaldsen i et nu ukendt brev til sin far fra senest april 1797, om West havde modtaget det brev, Thorvaldsen havde skrevet til ham, se brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen til sønnen. I sit brev af 14.8.1797 takker West Thorvaldsen for hans brev, der meddelte vennens ankomst til Rom. West undskylder, at han har været længe om at besvare det. Det kan altså fastslås, at Thorvaldsen kort efter sin ankomst til Rom sendte West et brev, som han med rimelighed kunne forvente var ankommet til København senest primo maj 1797. Det afsendte brev til West kunne altså være skrevet den 20.3.1797, sådan som Thorvaldsen har skrevet det på dette ark. Dette ræsonnement giver da en rimelig begrundet datering af de to dansksprogede brevstumper fra Thorvaldsen.
  4. De to skitser recto, C818r, kan begge knyttes til Thorvaldsens ophold på Malta omkring årsskiftet 1796-97: Kentauren Chiron underviser Achilleus i lægekunsten minder om en tegning med et lignende motiv på et albumblad, som Thorvaldsen tegnede til skibslægen G.C. Hansen på fregatten Thetis, bladet findes på Thorvaldsens Museum, C499; skitsen af bygningskomplekset forestiller Fort St. Angelo i Vallettas havn. Dette må betyde, at Thorvaldsens har haft arket med på rejsen fra Danmark til Rom, og at brevudkastene verso skal dateres til hans tidligste tid i Italien.
  5. Der er et vandmærke midt i papiret: To spejlvendte C’er med et syvtal i hver for Christian 7. Vandmærket er hovedmærke for “N H B Orholm Fabrique”, dvs. Ørholm papirmølle, der lå ved Mølleåen på Sjælland og blev grundlagt 1793. Selvom papiret er dansk, kan det naturligvis være eksportvare, men det mest sandsynlige er dog, at Thorvaldsens havde papiret med hjemmefra på rejsen 1796-97. Dette bestyrker antagelsen, at brevudkastene verso må hidrøre fra hans første tid i Italien.
  6. Den tysksprogede meddelelse til Thorvaldsen stammer fra billedhuggeren Peter Kauffmann. Håndskriften har så mange lighedstræk med Kauffmanns senere brev af 15.7.1822 til Thorvaldsen, at ingen tvivl om meddelelsens ophavsmand er mulig.
    Kauffmann ankom også til Rom 1797 og færdedes i samme kreds af tysk-nordiske kunstnere som Thorvaldsen. De må altså have kendt hinanden allerede fra Thorvaldsens første tid i Rom. Den svenske læge J.J. Ekman beder i øvrigt Thorvaldsen hilse “Kaufmann” i brev af 10.3.1801.
    Ved første øjekast kunne Kauffmanns meddelelse ligne det oprindelige brev, som Thorvaldsen siden brugte som kladde til tegninger og brevudkast. Men da Thorvaldsen sandsynligvis havde arket med fra Danmark og helt sikkert har tegnet på det på Malta, er Kauffmanns meddelelse følgelig skrevet efter, at Thorvaldsen havde benyttet arket.
    Kauffmanns notat er da heller ikke hverken dateret eller forsynet med en tilskrift. Det er derfor sandsynligt, at notatet er skrevet på et tidspunkt, hvor Kauffmann har kendt Thorvaldsen så godt, at han har haft adgang til det sted, hvor Thorvaldsen opbevarede sine papirer. Tyskeren har da skrevet sin meddelelse på et tilfældigt stykke kladdepapir fundet i Thorvaldsens lejlighed. Denne hypotese understøttes af, at notitsen ikke ligner en brevtekst, den synes hastigt nedfældet og mangler interpunktion.
    Kauffmann nævner endvidere en “Sigr Orcola”, hvilket kunne læses som Signora Orsola, der kunne være Thorvaldsens værtinde Ursula eller Orsola Polverini Narlinghi i Via Sistina 141, men her boede Thorvaldsen først fra 1800. Thorvaldsen kan dog have kendt værtinden, før han flyttede ind i hendes etablissement.

Disse seks forhold peger altså på, at skitserne recto og tekststumperne verso skal dateres 1796-97. Thorvaldsen må have haft papiret med på rejsen til Italien og brugt det til at tegne på, da han befandt sig på Malta. Da tekststumperne alle befinder sig på verso-siden af arket i forhold til tegningerne, gemte Thorvaldsen tilsyneladende sit maltesiske skitseark og brugte den anden side som kladde til forskellige breve efter sin ankomst til Rom.
De italienske brevudkast er endda skrevet før de to danske tekststykker, dvs. antagelig før 20.3.1797 – kun Kauffmanns notat og de øvrige små brudstykker kan ikke dateres sikkert – skønt Kauffmanns meddelelse dog antagelig er skrevet, før Thorvaldsen lige neden under i tekstfelt 3 skrev sine penneøvelser med bl.a. datoen 20.3. Forestiller man sig nemlig Kauffmann lede blandt Thorvaldsens papirer efter et stykke med et tilpas stort ubeskrevet område til hans meddelelse, ville han næppe have valgt nærværende ark, hvis Thorvaldsen allerede havde fyldt en del af pladsen i tekstfelt 3 ud med sine skriblerier. Skønt dette ræsonnement ang. Kauffmanns notat er spekulativt, forekommer det papirpladsen taget i betragtning mere sandsynligt, at Kauffmann benyttede denne del af papiret før Thorvaldsen end det omvendte. I så fald kunne Kauffmanns notat være skrevet, før Thorvaldsen skrev den “20 Mars”.
Alt i alt behøver papirets tekststumper naturligvis ikke at være skrevet på samme tidspunkt – Thorvaldsens genbrug af gamle papirer til nye tegninger og notater er velkendt, se fx Thiele I, p. XI-XII – men på det foreliggende grundlag forekommer det dog rimeligst at antage, at de kan dateres til nogenlunde samme periode, dvs. omkring marts 1797.

Dokumentstatus

Egenhændigt udkast

Arkivplacering

C818v (tidligere: m28, nr. 109)

Thiele

Det ene brevudkast til West gengives hos Thiele I, p. 106; det italienske udkast omtales indirekte ibid., p. 112-113.

Emneord

Personer

Værker

C818v Brevkoncepter, 1797, inv.nr. C818v
C818r Chiron underviser Achilleus i lægekunsten. Fort Sankt Angelo, Valletta, 1796-1797, inv.nr. C818r

Kommentarer

  1. Det vides ikke, hvem nedenstående brevudkast er stilet til, men håndskriften er Thorvaldsens. De to første linjer må være et første udkast til starten af det følgende, lidt længere udkast, da begge stykker er skrevet med samme blæk og tilsyneladende i samme omgang, og eftersom ordlyden med få korrektioner er identisk.
    Brevstykket må sandsynligvis dateres til marts 1797 eller tidligere. De to dansksprogede brevudkast til Jørgen West i tekstfelt 1 (nederst) og 2 kan nemlig med rimelig stor sikkerhed dateres til dette tidspunkt, og disse to udkast må være senere end det italienske af den simple grund, at det ene danske tekststykke, der begynder: “Nu er ieg endeligen kommen…” uden tvivl er skrevet oven på en del af det italienske (se i øvrigt dateringsdiskussionen i den generelle kommentar).
    Som det ses, lader Thorvaldsens italienske meget tilbage at ønske, hans stavning er fejlbehæftet; han forveksler bl.a. i og e, og n og m; undlader ofte at bruge dobbeltkonsonanter; der mangler trykangivelser; og hans bøjning af verber er usikker. Thorvaldsens ordblindhed har ikke gjort sagen enklere. Trods disse fejlkilder kunne en oversættelse lyde:

    Med megen glæde har jeg modtaget Deres billet,
    hvor De beder om nyt…


    Med megen glæde har jeg modtaget Deres brev
    Jeg er meget taknemmelig for Deres opmærksomhed
    det skulle bare mangle, at jeg kom og besøgte dem, men
    nu for nærværende er det umuligt[,] måske vil det være bedre[.]
    jeg beder Dem ordne anliggendet med Deres søster[.]
    stræb efter at fornøje Dem bedst muligt [eller: når De kan]


    Den sidste linje volder en del forståelseskvaler, og oversættelsen her er tentativ: For det første synes Thorvaldsen at have overstreget de to første ord af linjen (overstregningen er ikke helt tydelig): Der står antagelig: “molto ebbe”, men det kunne også tydes “molto cose”. Uanset hvad har disse to ord sandsynligvis skulle erstattes af ordene “a sercate di”, som Thorvaldsen har tilføjet nedenunder det overstregede. Disse tre ord er skrevet så tæt på den ovenstående linje, at de må skulle forstås som en del af den, og ikke som fortsættelse af de sidste ord i linjen. Denne tydning afhænger dog af, at ordet “sercate” forstås som en bøjning af cercàre, dvs. at tilstræbe eller forsøge, hvorved “a sercate di” kunne forstås som foreslået i oversættelsen.
    Brevudkastets mange formelle fejl kunne umiddelbart tyde på, at Thorvaldsen er udkastets ophavsmand, og at han på brevskrivningstidspunktet altså havde erhvervet sig så stort et kendskab til det italienske sprog, at han trods fejlene forsøgte at begå sig. Men hans italienskkundskaber var små to måneder tidligere i januar 1797 – så vidt vides – meget beskedne, se brev af 27.1.1797 fra Vincenzo Manno til Francesco Manno og i øvrigt referenceartikel om Thorvaldsens tale- og skriftsprog. Det forekommer derfor mest sandsynligt, at Thorvaldsen modtog nogen hjælp til brevudkastet, men fejlene taget i betragtning kan det dog ikke have været fra en øvet brevskriver.

    Om modtageren af brevet kan der ikke siges meget. Vedkommende havde øjensynlig vist Thorvaldsen en eller anden form for opmærksomhed og kan have befundet sig i Rom, men brevudkastet kan også være skrevet under Thorvaldsens månedlange ophold i Napoli i februar 1797 og være stilet til nogen dér. Hvem den omtalte søster er, vides heller ikke.
    Thiele I, p. 112-113 forslår, at brevudkastet er en kærlighedsbillet til Anna Maria Uhden, og selvom ordlyden synes for formel, kunne det være tilfældet, og hun havde en søster. Thorvaldsen og Uhden indledte dog næppe deres forhold i 1797. Dette skete sandsynligvis først året efter, om dette se Uhdens biografi.
    Thorvaldsen har dog underskrevet sig “Alberto”, hvad han meget sjældent gjorde, men det ses netop i hans brev af 26.8.[1805] til Anna Maria Uhden. I tekstfelt 3 af dette ark har han endda skrevet “Carissima Amica” – en tiltaleform han også benyttede over for Uhden, og som muligvis kunne være tænkt som titulering på dette brevudkast.
    Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Thorvaldsen allerede på dette tidspunkt, kort efter sin ankomst til Italien tillagde sig navneformen Alberto, om dette se referenceartiklen, Alberto eller Bertel.

  2. Sætningskonstruktionen med indsat personligt pronomen tyder på, at Thorvaldsen med sine knap så stærke italienskkundskaber påbegyndte sætningen på egen hånd, idet pronomenet jo ikke er nødvendigt på italiensk, men indgår i den tilsvarende danske sætning. Desuden forsvinder pronomenet io i den mere færdige version af samme sætning i udkastet nedenfor, hvilket kunne tyde på, at Thorvaldsen har fået hjælp eller kom på bedre tanker.

  3. Tydningen er her usikker pga. tekstens fragmentariske karakter, det foregående helt utydede ord og den næsten forsvindende blækstreg.
    Meningen med ordet pregatarvi kunne dog enten være: “…hvor De beder om nyt…” (se oversættelsesforslaget i kommentaren ovenfor), eller “…hvor jeg bad om nyt…”
    Det ligner en begynderfejl, hvor vanskelighederne med at at bøje verbummet i tid og person, er tydelige.

  4. Tydningen af ordet er usikker. Placeringen taget i betragtning kunne Thorvaldsen have ment Cara/Caro.

  5. Sandsynligvis et forsøg på 1. person ental, futuro semplice af venire: verrò.

  6. Det er uklart, hvad Thorvaldsen her har ment. Efter sammenhængen at dømme kunne der være tale om en form af cercàre, dvs. at tilstræbe eller forsøge, se oversættelsesforslaget i kommentaren ovenfor.

  7. Det er påfaldende, at Thorvaldsen allerede på dette tidlige tidspunkt under sit ophold i Italien havde tillagt sig navneformen Alberto i stedet for det for italienere ukendte og uudtalelige Bertel. Se referenceartikel herom.

  8. Om denne dansksprogede tekst, se kommentaren til tekstfelt 2.

  9. De to danske egenhændige brevudkast i tekstfelt 1 og 2 er antagelig udkast til samme brev.
    Et hjørne af papiret i tekstfelt 2 er afrevet, så de første seks linjer af den ene tekststump er ufuldstændige.
    Udkastet i dette tekstfelt gengives hos Thiele I, p. 106 med udfyldning af hullerne.
    Da brevmodtageren tiltales med et Du, er teksten stilet til en nær ven, som også kendte Thorvaldsens forældre, antagelig Jørgen West. Se i øvrigt særskilt artikel Dus med Thorvaldsen.
    Det forekommer rimeligt at antage, at konceptet skal dateres til omkring 20.3.1797, se dateringsdiskussionen i den generelle kommentar.

  10. Ordet bestemmelsessted foreslås af Thiele I, p. 106.
    Den efterfølgende linje taget i betragtning virker forslaget fornuftigt.

  11. Formentlig det brev af 21.2.1797 fra Thorvaldsen til forældrene, som faderen takker for i sit brev af 8.5.1797. Dette i dag ukendte Thorvaldsen-brev er da blevet fremsendt i Thorvaldsens brev af 13.2.1797 til Kunstakademiet.
    Brevdatoen den 21.2. er muligvis faderens skrivefejl for den 12.2., ellers kunne brevet til Kunstakademiet være blevet glemt og ikke afsendt før efter 21.2.

  12. De løsrevne ord først i tekstfelt 3 skal vel først og fremmest opfattes som penneprøver.
    Tiltalen Carissima amica benyttede Thorvaldsen i øvrigt kun sjældent. Andre kendte eksempler ses i hans breve af juni-juli 1804 og [26.]8.1805 til Anna Maria Uhden, og ordene her kunne muligvis være møntet på hende, se kommentaren til tekstfelt 1.
    Om tekststumpen: “Kiöbenhanv d d 20 Mars”, se dateringsdiskussionen.
    Når Thorvaldsen har skrevet København (endda flere gange, se også tekstfelt 4), skyldes det vel, at han skulle sende et brev dertil.

  13. Stavemåden Kiöbenhanv med nv forekommer at være et karakteristisk eksempel på Thorvaldsens ordblindhed især i betragtning af, at han på samme ark, i tekstfelt 4 staver byens navn korrekt, se i øvrigt referenceartikel om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  14. Den korte tysksprogede meddelelse stammer uden tvivl fra billedhuggeren Peter Kauffmann, da håndskriften er den samme som i Kauffmanns brev af 15.7.1822 til Thorvaldsen.
    Kommentarer til Kauffmanns korte meddelelse findes i dateringsdiskussionen i den generelle kommentar.

  15. Muligvis den gamle padrona di casa Ursula eller Orsola Polverini Narlinghi i Via Sistina 141, hos hvem Thorvaldsen og vennen og kunstnerkollegaen Joseph Anton Koch boede 1800-1804, se referenceartikel om Thorvaldsens bopæle.

  16. Ordstumperne øverst i tekstfelt 4 er udformet med sirlige slyngninger af blækstregen, og må opfattes som penneprøver.
    Thorvaldsen har vel øvet sig på at skrive sin fødebys navn og begyndelsesbogstav pænt, fordi han skulle skrive brev dertil.

  17. Den korte italienske tekst er sandsynligvis skrevet med Thorvaldsens hånd. Hans italienskkundskaber gør det imidlertid uklart, hvordan den sidste sætning skal forstås, Thorvaldsen har muligvis misforstået præpositionen “a”, men en læsning kunne være: “…Ecco, me a te, [ma] dentro no”, hvorved en oversættelse kunne lyde:

    Du spiller den skælmske
    se – mig på dig, men indeni nej


    Bøjningen af furbanella fastlægger, at disse linjer er tiltænkt en kvinde, og der er næppe tvivl om, at indholdet har erotisk karakter. Det seksuelle spil mellem afsender og modtager synes endda ganske sofistikeret: Kvinden er ikke skælmsk, men lader kun som om. De kan lege sammen, men tilsyneladende kun til en vis grænse (“…indeni nej…”).
    Har Thorvaldsen skrevet disse linjer ned for at kunne have ordlyden klar ved passende lejlighed?
    Det vides ikke, hvem der var genstand for billedhuggerens kurtisering, men det kunne muligvis have været Anna Maria Uhden allerede på dette tidlige tidspunkt i Thorvaldsens tid i Rom, se kommentaren til tekstfelt 1.

Sidst opdateret 24.08.2017