25.12.1819

Afsender

P.O. Brøndsted

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Brøndsted haster med skrivningen for at nå at få brevet med posten. Han har haft travlt med at vise det nyankomne danske prinsepar Rom. Prinsen har besøgt Thorvaldsens værksted, og Brøndsted lover at fortælle mere herom senere. Yderligere forsøger Brøndsted at afklare, om Thorvaldsen ved en fejl har fået udbetalt for lidt for portrætstatuen af Ostermann, A167. Han har desuden modtaget og besvaret et brev angående den østrigske jernkroneorden på Thorvaldsens vegne. Han beder Thorvaldsen om at sige til Rosenkrantz i København, at han først skriver næste onsdag, og om at besøge sin svigerinde og sine børn på godset Iselingen ved Vordingborg.

Dokument

Rom den 25 Decembr. 1819.

Til Thorvaldsen

Kjæreste Ven!
Desværre maa jeg skrive Dig disse Linier i største Hast, da jeg har geleidet Hs Højhed Prinds ChristianI og GemalindeII den ganske Dag først i det pavelige CapelleIII, siden til Audienz hos den gamle elskværdige Pius den 7deIV, og endelig i dit StudiumV, hvor vi have henbragt velsignede Timer lige til nu da Mørket vælder ud som af en ØrkVI og PosttidenVII er forhaanden. Dog vilde jeg end ikke opsætte udbede 1 Postdag for at skrive Dig om nogle Momenter som ingen Opsættelse kunne taale, især eet af disse som angaaer dine egne Anliggender.

1 Hs Højhed Pr. Christian med Gemalinde og Følge ankom i Forgaars Efterm. Kl: 5, den 23 Decembr til denne herlige Stad, hvor vi Danske naturligvis siden meget, og jeg fast bestandig, have været om Dem. Hvor vidt det er en Fordeel for Prindsen at han i Tyskland fik en vis MandVIII med (der ligervis som Flodguden MæanderIX baade fører meget Vand med sig og bevæger sig frem i højst forunderlige Bugter igjennem Europa og igjennem Livet) dette begynder Hs Højhed selv fuldt vel at indsee. Det Bedste er at samme Mand her synes at vælge det Partie slet ikke at følge ved Prindsen og os andre til Kunstverkerne hvori han gjør meget vel, først fordi han slet Intet deraf forstaaerX, dernæst fordi han ikke har Tid dertil for at snakke til alle Mennesker om Prindsessens store Elskværdighed og om Hs M. Kongens store Tillid til ham selv (Manden jeg mener) i det KongenXI gav ham den “udtrykkelige Ordre” at gelejde PrindsenXII gjennem Italien – og for at skrive Breve til alle Mennesker over samme Gjenstande.
  Men mueligen vil just al den megen SkrivenXIII og Snakken hindre ham i at skriveXIV til Dig selv, den nærmest paagjældende Person, det jeg nu vil melde Dig: at Prindsen og Prindsessen (som i Sandhed er saa elskværdig at det, ved en Laas paa Mandens Mund som fordum paa Papageno’s i ZauberfløteXV, skulde aldeles forbydes ham at vandvrøvleXVI derom) nyeligen forlode dit Studium fulde af sand, dybt følt BeundringXVII. I Sandhed Prindsen er en Herre som fortjener at see Rom. Detailler om dette første Besøg i dit Studium og om Prindsens Yttringer til mig og til Tenerani og FreundXVIII skal jeg ordentligere melde Dig i mit næste BrevXIX. I Hast om noget ganske andet men som er af en vis Vigtighed, da det gjælder om meer end 200 ScudiXX i din Kasse:
2 Den herlige siddende Statue af Frue OstermannXXI blev ganske færdig i Marmoren for nogen Tid siden og Freund og Tenerani ønskede at modtage den paa sammes Priis resterende Sum hos ScultheisXXII for nemlig ikke at være nødte til at bruge for mange af dine andre Penge hos Scultheis, hvilke jo ere rentebærende saalænge de blive der i Banken. Man vilde først ikke udbetaleXXIII den resterende Sum førend man fra Scultheis derom havde indhæntet nærmere Ordre fra Ostermann ogsaa yttrede man der i ComptoiretXXIV at man da hellere vilde udbetale disse Penge imod min Qvitering som dansk EmbedsmandXXV her, og hvad man ellers snakkede yttrede – og Freund og Tenerani kom til mig, og da det aldeles var din Interesse at faae disse Penge udbetalte som snarest, saa tog jeg mig alvorlig af denne Sag og fik da og strax Scultheis til at udbetale mig de resterende 1349 ScudiXXVI, det er den ifølge din egen Paaskrivt paa Contracten med Osterman resterende SumXXVII. Thi Contracten lyder paa at Du skal levere Statuen for 2000 Scudi og Du har enten selv skrevet eller ladet Tenerani paaskrive: at Du har modtaget paa denne Sum 300 ZechinerXXVIII; men – denne Paaskrivt er, frygter jeg, en HukommelsesfejlXXIX af Dig til din egen ikke ubetydelige Skade; thi: i Scultheis ComptoirXXX er kun Beviis af Dig for 200 modtagne Zechiner til Afdrag af Ostermannstatuens Priis, og jeg kan ikke formode at Du af Ostermann selv har modtaget 100 Zechiner; da dette dog var mueligt, saa kan jeg ikke fordre hos Scultheis de, i mine Tanker, endnu resterende 100 Zechiner førend Du har meldt mig: om Du vel har modtaget nogen anden Sum til Afdrag paa Statuens Kjøbesum, end hvad Du har faaet hos Scultheis – ?
Meld mig endelig et par OrdXXXI herom, inden Sagen bliver gammel og kunde som man siger gaae i Langdrag – thi har Du ingen flere Penge faaet, end dem for hvilke Scultheis har dit Beviis, saa er din Paaskrivt paa Contracten gal og saa maa vi endnu have 100 Zechiner hos Scultheis.
3 For nogen Tid siden kom et stort BrevXXXII til Dig fra Wien af, hvilket man paa Posthuset ikke vilde udlevere inden jeg hos Marchese MassimiXXXIII derfor havde afgivet Modtagelsesbeviis, jeg fik da Brevet og maatte derfor paa dine Vegne betale 15 [xXXXIV] 16 PaoliXXXV. Brevet var i Grunden ikke det værd og jeg skjønner ikke det fornødent at sende Dig det, det er fra Grev BellegardeXXXVI som Jernkroneordenens CancelliereXXXVII; Du hilses af ham deri som Medbroder i bemeldte Decoration og bedes om at indsende til ham en formelig ricevutaXXXVIII for dit Exemplar af Decorationen med den Forpligtelse at dine Arvinger efter din Død skulle tilholdes at sende den tilbageXXXIX til Ordenskantzleren. Jeg har svaret det Fornødne i dit Navn eller rettere paa dine Vegne, og saaledes presserer dette ikke videre. Men en lille Commission fra mig presserer paa en Maade:
4 Tjen mig endelig i at gaae til GhraadXL RosenkrantzXLI, af hvis sidste Brev til mig af 27 Novembre jeg seer at Du personligen er blevet ham bekjendtXLII, og bede Hs Excellence fra mig at undskylde at det ingenlunde er bleven mig mueligt i Aften at tilskrive Geheimeraaden, hvilket jeg ellers burde; at den Tummel, hvori jeg har maattet henbringe disse to Dage siden Prindsens Ankomst, har hindret mig deri og at jeg næste OnsdagXLIII skal svare Hs Excellence og melde Hvad som kunde interessere Ham i Anledning af Prindsens Nærværelse, hans Audienz hos PavenXLIV etc.
5 Endelig min hjertelige Tak, kjære trofaste Ven, fordi Du har holdt Ord og fulgt med min kjære elskelige SvigerindeXLV til det indviede Sted hvor – al min GlædeXLVI paa Jorden er begravetXLVII – men hold nu og dit givne Løvte til min dyrebare Frederikes TvillingsysterXLVIII: at besøge hende og mine søde BørnXLIX paa Iselingen ved Vordingborg – ak! hold det Løvte! jeg beder saa inderlig derom! – Snart Mere fra din trofaste Ven

Brøndsted

Arkivplacering

m6 1819, nr. 57

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Værker

A167 Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, 1815, inv.nr. A167

Kommentarer

  1. Prins Christian Frederik, den senere Christian 8.

  2. Prins Christian Frederik, den senere Christian 8.’s hustru siden 1815: Caroline Amalie.

  3. Cappella Sistina; det pavelige kapel i Vatikanet opført 1473-1481 til Pave Sixtus 4. (pave fra 1471-1484).

  4. Pave Pius 7., hvis gravmonument Thorvaldsen senere fik til opgave at udføre.

  5. Thorvaldsens studiolo, værksted, hvoraf han havde adskillige i Rom, se herom referenceartiklen Thorvaldsens værksteder. At Thorvaldsen ikke selv modtog prinseparret i sit værksted skyldtes, at han på dette tidspunkt befandt sig i Danmark. Se evt. Thorvaldsenskronologien.

  6. Ligheden med B.S. Ingemanns senere (1839) brug af udtrykket i digtet Bliv hos os, naar Dagen helder er slående. Hos Brøndsted vælder mørket imidlertid ud af en ørk, det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige en stor buelåget kiste med svære jernbeslag.
    Ingemanns version findes i første strofe af ovennævnte digt og lyder:

    Bliv hos os, naar Dagen helder,
    Du kjære Fader og Gud!
    Bliv hos os, naar Mørket vælder
    Af Nattens Sluser ud!

  7. Posten havde, som det fremgår her, faste afsendelsestidspunkter. Se desuden referenceartiklen om datidens postvæsen.

  8. Det fremgår af prinsens brev til Thorvaldsen 14.11.1819, at Thorvaldsen og Brøndsteds fælles ven baron Herman Schubart fra Frankfurt fulgte prinsen til Italien.

  9. Ifølge græske mytologi var Meander en flodgud og søn af havgudinden Tethys og havguden Oceanos.

  10. Det synes her ret tydeligt, at Brøndsted ikke har meget til overs for Schubarts evner som kunstkender. Ikke desto mindre havde Schubart været en vigtig mæcen for Thorvaldsen, og hans landsted Montenero havde i flere omgange været Thorvaldsens sommeropholdssted.
    At Schubart ikke nævnes med navn, synes at antyde, at Brøndsted trods alt ikke kunne få sig til at skrive direkte, at han fandt Schubarts kundskaber udi kunsten for ringe.

  11. Dvs. prinsens fætter, Frederik 6.

  12. Schubart planlagde fx prinsens rejse til Napoli, se hertil Schubarts brev af 5.1.1820.

  13. Schubart var i det hele taget en meget aktiv brevskriver, og også i Arkivet findes mange breve fra ham både som afsender og breve, hvor han har fungeret som koncipist for Thorvaldsen.

  14. Brøndsted tog her i et vist omfang fejl, idet Schubart allerede 5.1.1820 skrev til Thorvaldsen om besøget.

  15. I den østrigske komponist Wolfgang Amadeus Mozarts (1756-1791) opera Tryllefløjten lyver fuglefængeren Papageno så meget om sine bedrifter, at han får en lås på munden, som først bliver fjernet, da han lover aldrig at lyve mere. Da prinsen Tamino og Papageno senere får til opgave at tie helt stille, har Papageno desuden mere end almindeligt svært ved at ‘løse’ opgaven.

  16. Udtrykket synes at være Brøndsteds egen opfindelse og virker som en forstærkelse af ordet “vrøvle”.

  17. Brøndsted overdriver på ingen måde, se fx prinsens eget begejstrede brev til Thorvaldsen 6.1.1820. Efter sin hjemkomst fik Thorvaldsen selv lejlighed til at vise prinsen rundt i sine værksteder, jf. Thiele III, p. 94.

  18. Thorvaldsens assistenter Hermann Ernst Freund og Pietro Tenerani, som havde fået i opdrag at se efter Thorvaldsens værksteder, mens han opholdt sig i Danmark, jf. Thiele III, p. 1. Se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens assistenter.

  19. Det er muligt, at Brøndsted i et efterfølgende brev har beskrevet besøget nærmere, et sådant brev kendes imidlertid ikke idag.

  20. Plural af den romerske møntenhed “scudo”, hvilket betyder ‘skjold’ på italiensk. Mønten kaldtes således fordi den myndighed, der havde slået mønten, ofte satte sit våbenskjold på den. Scudi blev udmøntet med forskellige værdier. Se evt. referenceartiklen om datidens møntenheder.

  21. Thorvaldsens statue af den russiske grevinde Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja, bestilt 1815, originalmodel på Thorvaldsens Museum A167, samt marmorversion udført under tilsyn af H.W.Bissen, A166.

  22. Bankieren Mariano Schultheiss, som Thorvaldsen undertiden benyttede til sine bankforretninger.

  23. Se evt. Freunds brev til Thorvaldsen 3.12.1819, hvori sagen beskrives. Freund skriver bl.a. “Jeg har været med Tenerani hos Schulteiis for at Contrakten fra hans Side kunde blive opfyldet [...] Men han vilde ikke indelade sig paa Noget føren han havde Svar fra General Ostermann i Petersborg paa et Brev som han vilde sende ham.”

  24. Brøndsted mener formentlig comptoir, dvs. kontor. Det er muligt, at han henviser mere direkte til den franske betydning af ordet i finansmæssig sammenhæng: filialkontor.

  25. Brøndsted var udnævnt til den danske hofs agent ved pavestolen, det har således sikkert været mere attraktivt at få hans underskrift som garanti end blot en signatur fra en af de to billedhuggere, som passede værkstedet i Thorvaldsens fravær.

  26. Sædvanligvis foregik betalingen af værker bestilt hos Thorvaldsen i flere rater (ofte fire), første rate ofte ved kontraktens tegning (til indkøb af marmor), næste rate når værket var formet i gips, herefter rater for værkets udhugning i marmor, sidste rate sædvanligvis, når værket stod færdigt. Det har åbenbart været denne sidste rate, der i dette tilfælde udgjorde ca. 67% af den samlede betaling, som Scultheiss har vægret sig mod at udbetale.

  27. Dermed gives en omregning mellem møntenhederne Zecchiner og Scudi. Hvis et fradrag af 300 zecchiner fra 2000 scudi giver en restsum på 1349 scudi, må en zecchino svare til 2,17 ((2000-1349)/300). Se evt. referenceartiklen omhandlende datidens møntenheder.

  28. En Zecchiner eller Sequiner (en zecchino) var en romersk møntenhed; en guldmønt med vægten 3,537 gram. Ang. datidens møntenheder, se evt. referenceartiklen herom.

  29. Da kontrakten ikke kendes, vides det ikke om Thorvaldsen huskede galt, ligeledes er det uvist, om sagen endte med udbetaling af yderligere til Thorvaldsen.

  30. Fra fransk; egentlig disk eller butiksbord, men her brugt som betegnelse for bankfilial. Jf. ordets tidligere anvendelse i dette brev.

  31. Der kendes ikke noget svar fra Thorvaldsen, som afklarer, om han faktisk havde fået udbetalt det manglende beløb direkte fra Jelizaveta Aleksejevna Osterman-Tolstaja eller om han stadig havde det tilgode.

  32. Som det fremgår af det følgende var der tale om brevet af 30.9.1819 indeholdende en udbedelse af bekræftigelse på Thorvaldsens modtagelse af Jernkroneordenen af tredje klasse. Af brevet fremgår, at ordenen er tildelt tidligere, før Thorvaldsens afrejse fra Rom 14.7.1819. I brevet udbedes som nævnt blot bekræftelse på tildelingen af dekorationen, idet den til sin tid skal tilbageleveres.
    Thorvaldsen måtte i øvrigt ansøge det danske Ordenskapitel om tilladelse til at bære Jernkroneordenen. Han modtog tilladelsen af 9.12.1819.
    Se desuden referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens øvrige udnævnelser.

  33. Antagelig kunstmæcenen markis Carlo Massimo (1766-1827), der tilsyneladende har haft et kontrollerende embede ved udleveringen af særlig vigtig post.

  34. Synes at være tegn for Scudi, se hertil referenceartiklen omhandlende møntenheder.

  35. En Zecchiner eller Sequiner (en zecchino) var en romersk møntenhed; en guldmønt med vægten 3,537 gram. Ang. datidens møntenheder, se evt. referenceartiklen herom.

  36. Den tyskfødte greve Heinrich Joseph Johannes von Bellegarde (1756-1845).

  37. Dvs. kansler, her brugt i betydningen administererende embedsmand.

  38. Italiensk dvs. for kvittering. Mao. udbedes i brevet fra Bellegarde en officiel kvittering på, at Thorvaldsen har modtaget dekorationen.

  39. Denne tilbagelevering har sandsynligvis fundet sted efter Thorvaldsens død 24.3.1844, idet jernkroneordenen ikke findes i Thorvaldsens Museums samling, tilgengæld findes et bånd til den østrigske jernkroneorden, N9.

  40. Dvs. Gehejmekonferensraad, hvortil Niels Rosenkrantz udnævntes 1809.

  41. Den danske diplomat og udenrigsminister Niels Rosenkrantz.

  42. Niels Rosenkrantz havde tidligere, 31.8.1811, været i kontakt med Thorvaldsen angående en sag omhandlende den afdøde kunstsamler Hans West efterladte kunstsamling.
    Brøndsted havde allerede 2.10.1819 bedt Thorvaldsen henvende sig til Rosenkrantz, han opfordredes desuden til at besørge sin post til Brøndsted via Rosenkrantz, idet befordringen så ville gå hurtigere. Det er sandsynligt, at Rosenkrantz, der var udenrigsminister, havde adgang til de hurtigste postkanaler.

  43. Den 25. december 1819 var en lørdag, næste onsdag var således fire dage senere, nemlig onsdag den 29. december.

  44. Pave Pius 7., til hvem Thorvaldsen senere fik det ærefulde hverv at udfærdige et gravmonument, A142, til opstilling i Peterskirken i Rom.

  45. Brøndsteds afdøde hustrus tvillingesøster Marie Aagaard.
    Efter søsteren Frederikkes død i 1818, blev hun plejemor for Brøndsteds tre børn. Hun boede på godset Iselingen ved Vordingborg, idet hun 1810 havde ægtet godsejeren Holger Halling Aagaard.

  46. Brøndsted henviser her til sin afdøde hustru Frederikke, med hvem han 1806 forlovede og 1813 giftede sig. Hun døde fem dage efter, at hun havde barslet med parrets tredje barn, datteren Frederikke (1818-1897).

  47. Hustruen Frederikke blev begravet på Assistens Kirkegård i København 15.5.1818.

  48. Den førnævnte svigerinde, se evt. kommentaren hertil.

  49. Brøndsted nåede trods den korte ægteskabslykke, der varede fra oktober 1813 til maj 1818, at få tre børn:
    Sønnen Georg Koës Brøndsted (1814-1878), opkaldt efter Brøndsteds svoger Georg Koës samt døtrene Marie Augusta Brøndsted (1816-1891) og Frederikke Koës Brøndsted (1818-1897).

Sidst opdateret 31.10.2016