Tilbage til W

Hans West

West kendte og omgikkes Thorvaldsen under sit ophold i Rom o. 1810.

Han bestilte samme år selvportrætbusten Bertel Thorvaldsen, jf. A223, i marmor, som han skænkede til den danske konge, i dag på Kunstakademiet. Han havde også planlagt at skænke et eksemplar til Academie des Beaux-Arts i Paris, se Thiele II, p. 174-176.

Bertel Thorvaldsen: Selvportræt, 1810, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København, inv.nr. KS445
Thorvaldsen: Selvportræt, 1810
Det Kongelige Danske Kunstakademi

West virkede fra 1788 som skolemand og samfundsdebattør m.m. i Christiansted på St. Croix i Dansk Vestindien. Han opholdt sig her til 1799 og blev portrætteret af en ukendt kunstner:

NN: Hans West, 1795-1799, Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum, inv.nr. A 4019
NN: Hans West i Vestindien, c. 1795-1799
Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum

1803-05 var han dansk konsul i Nederlandene, hvor han påbegyndte anskaffelsen af en større malerisamling. Han udgav 1807 et katalog over sin samling, op. cit., og lod den vise offentligt i København. Samlingen blev i 1809 solgt til den danske konge og overgik sidenhen til Statens Museum for Kunst.

Portrættet til højre er malet af Charles Pièrre Verhulst (1774-1820). Det er et udsnit af Portræt af Hans West, 1804, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS4596.

Referencer

  • Niels Breitenstein: ‘Hans West’, in: Kulturminder 1955, p. 100-274.
  • Hans West: Raisonneret Catalog over Consul West’s Samling af Malerier med Indledning samt Liste over Haandtegninger, Figurer, Kobberstik og trykte Værker Samlingen tilhørende. Udgivet af ham selv, København 1807.

Sidst opdateret 21.03.2025

Charles Pièrre Verhulst: Portræt af Hans West, udsnit

Hans West

1758-1811 Dansk Rektor, konsul og kunstsamler
Fra Thorvaldsen7 dok.
Til Thorvaldsen7 dok.
I alt14 dok.

Til og fra andre10 dok.
Omtalt i9 dok.