P.O. Brøndsted
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Brøndsted undrer sig over, at han ikke har fået svar på en bestilling, som han har formidlet i sit sidste brev. Han frygter, at brevet er gået tabt og gentager derfor bestillingen. Brøndsted fortæller desuden om sin families forøgelse, der har forårsaget udsættelse af hans rejse til Rom og om nye værker af kunstnerne i København. Afslutningsvis sender han hilsner til Thorvaldsen og andre venner i Rom.
Bedste Thorvaldsen!
Khvn den 18 Febr. 1817.
Endskjøndt Din Ulyst til BrevskriverieI er mig baade vitterlig og synes mig heel tilgivelig saa maa jeg dog forundre mig over at jeg slet Intet hører fra Dig da jeg for omtrent 3/4 Aar siden skrev Dig omstændelig til en SagII angaaende der nødvendigen behøvede et Par Ord af Dig til Svar og Fremvisning for Vedkommende. Jeg maa næsten begynde at troe at Du slet ikke har modtaget mit BrevIII, enddog dette forekommer mig usandsynligt. Jeg har noteret mig i min Kalender at det var skrevet den 16 Maj 1816. Jeg medgav detIV Dagen efter en hr SchmidtV en tysk Rejsende som var kommen fra Sverrig, som jeg her var bleven bekjendt med og som gik directe til Wien. Han rejste paa en Maade som Coureer og da Sagen mit Brev indeholdt ikke just hastede saa overmaade meget, lod jeg mig forføre til en flauVI Oeconomie med Portoen og medgav ham Brevet at levere paa Posten i Wien. Jeg ærgrer mig nu derover og skal ærgre mig endydermere hvis jeg af Hvad Du nu monneVII svare mig erfarer at bemeldte hr. Schmidt har været en SluppertVIII og at Du ikke har modtaget mit Brev. Sagen var den samme som jeg nu maa repetere: en Bestilling nemlig fra min Ven Capitain-Lieutenant i SøeEtaten J. de FalsenIX, Commandeur af DannebrogX, om et lille MarmorMonumentXI han ønskede fra Din Haand og som han vilde sætte paa hans nyelig afdøde KonesXII Grav paa AssistentsKirkegaarden. Falsen var den Gang, i Maj, nyelig afrejst til Holland og Frankrig. Han er nu nyeligen hjemkommen og hans første Besøg, troer jeg, i Kjøbenhavn, var her hos mig for at erfare hvad Du havde svaret paa vort Andragende. jeg maatte give ham den uvederqvægende Besked: at jeg endnu Intet havde hørt fra Dig, og fortalte ham angd: mit Brev. Han bad mig endelig igjen at skrive og her er jeg da atter. Jeg kan ikke forklare Dig han[s] Ønske bedre end ved atter at afskrive Falsens skriftlige Anmodning til mig førend han i Fjor rejste til Paris:
“Gode “Professor Brøndsted! Da min Kone, som De veed, er bortdød fra
“ mig, og jeg gjerne efter Evne ønskede at sætte hende et Minde
“ paa sin Grav, saa vover jeg, i Tillid til Deres Godhed, at
“ anmode Dem om at formaae Professor RidderXIII Thorwaldsen, helst
“ ham, men om han skulde undslaae sig derfor, da en anden berømt
“ Billedhugger i Rom, til at forfærdige mig et Monument, hvortil
“ Indskriften opgives men Form og Stiil overlades Konstnerens
“ eget Skjønnende; dog saaledes at dets Priis ikke overstiger
“ 400 SpeciesXIV (omtrent 400 Scudi RomaniXV eller lidt mere) i
“ Konstnerens Studium. Dersom det ønskes skal Summen til
“ Monumentet strax vorde anviist.
“ Med den hjerteligste Taknemmelighed vil jeg paaskjønne Deres
“ Ulejlighed for mig til dette Ønskes Opnaaelse og bemyndiger
“ Dem herved til paa mine Vegne at foranstalte det Nødvendige.
“ Med hjertelig Hengivenhed Deres forbundne Falsen ”
Han gav mig første Gang et Exemplar af IndskriftenXVI, som havde været indrykket i en Journal, men den sendte jeg i mit første BrevXVII og jeg kan i Dag ikke faae fat paa noget andet Exemplar. jeg har blot noteret mig at den var 35 Linier lang. Falsen har ellers yttret at den gjerne kunde forandres hvis den generede Dig.
Denne Commission paatog jeg mig gjerne, saameget hellere som jeg haabede saaledes at medanledige at Vi fik et lille Arbejde af Dig her til Kjøbenhavn, hvilket dine Landsmænd saa meget mere kunne trænge til da de hidtil kun fik meget faa af dine senere FrembringelserXVIII at see – jeg tør nu ikke forgribe Nogen din egen Mening denne Sag angaaende, men dog vil jeg sige Dig: at jeg har tænkt om ikke det Monument Du bestemte for Falsen kunde blive en Vase i antik Form maaskee lignende den Borgesiske Vases FormXIX, med en Basrelief af din Opfindelse ? Dog – jeg vil hellere tie og vente paa din Mening – Kuns eet beder jeg om: lad endelig denne Sag være Dig angelegen, opsæt den ikke og skriv mig strax til naar Du har bestemt Dig; Kunde Du i dit Brev til mig lade medfølge en lille SkizzeXX, contureretXXI med Pennen, af Hvad Du besluttede at udføre paa den, Falsen bestemte Marmor saa vilde Du gjøre ham og mig en Fornøjelse dermed. Angiv endelig bestemt den sidste Termin da Arbejdet kunde være færdigt i dit Studium og siig os bestemt om Du forud vil have Anviisning paa Rom for hele Summen eller for Halvparten eller hvor meget. En saadan Vexel skal da strax følge.
––––––––
Jeg vilde gjerne skrive Dig lidt omstændelig om Et andet men dertil har jeg slet ikke Tid i Aften da det er nær Posttid og jeg endnu maa skrive en lille EpistelXXII til vore venner RiepenhausenerneXXIII. Du og mine Romerske Venner havde formodentlig ventet mig i afvigte Sommer eller Efteraar, i følge mine forrige Breve til Dig, Riepenh. og ÅckerbladXXIV – Det er blot Familieforhold som gjorde at jeg besluttede at opsætte min Rejse til næste Sommer 1817. Min FrederikkeXXV var nemlig frugtsommelig og skænkede mig sidste Junii Maaned en sød lille Pige, som Du skal knæsætteXXVI engang ved Lejlighed; hun hedder Augusta MarieXXVII efter min ModerXXVIII og SvigerindeXXIX. Min lille Georg KoësXXX er en rask Gut. Kom Du ikkeXXXI til os som Du havde lovet her til Kongens Kjøbenhavn saa ville vi nu hjemsøge Dig i Pavens Rom. jeg skal nærmere tilskrive Dig naar jeg forlader KhvnXXXII og i hvad Maaned jeg haaber at være i Rom. – Hvorledes lever vor gode LundXXXIII ? jeg ønskede nok at høre lidt om ham og hans Arbejder – Fra EckersbergXXXIV kan jeg hilse Dig. Han befinder sig vel og er meget flittig. Han har nyelig malet en Madonna med Barnet omgiven af en EngleglorieXXXV – ganske dejligt! Grosserer NathansonXXXVI har faaet dette velsignede Billede. jeg har paa Nathansons Vegne bestilt en stor Tegning hos Riepenhausenerne. Paa det Intet skulde hindre dem fra at tage fat paa den som snarest, sender jeg dem en Vexel paa Halvdelen af Betalingen nemlig paa 50 Scudi – jeg formoder at de nok modtage Bestellingen; skulde de imidlertid ikke have Tid at give sig af dermed, saa ville de, hvorom jeg har bedet, uden videre afgive Vexelen til Dig. –
jeg er vis paa at Du, gode Ven, omhyggelig varerXXXVII mig mine hos Dig hensatte Papirer og SagerXXXVIII, desligeste ÅckerbladXXXIX de Bøger han har af mine (hils ham venligst fra mig) og Theresa TerzianiXL mine og min tabte Vens og FrændesXLI fælleds Musicalia – jeg længes ret af mit Hjertes Grund efter Eder og Rom – hils hr. Dr. BrandisXLII fra mig hvis han endnu er i Rom hos NiebuhrXLIII.
Min FrederikkeXLIV hilser Dig, skjøndt personligen ubekjendt, ret hjerteligen. Desligeste min unge LunziXLV som er bleven stor og flink. Jeg faaer ikke Tid til Mere denne Gang – Skriv nu snart til
Din hengivneste
Brøndsted.
[herunder er med en anden, spinklere skrift formentlig Lunzis egen tilføjet:]
Mange Hilsner ogsaa til Dem, gode
Thorvaldsen, fra Deres
hengivne
C. Lunzi.
Sidst opdateret 20.02.2014
Se hertil emnet Thorvaldsens ringe skrivelyst og referenceartiklen Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Sagen omhandlende Falsens bestilling, se hertil brevets fortsættelse.
Brevet, der som Brøndsted nævner, var skrevet 16.5.1816 kendes ikke fra Thorvaldsens arkiv og er antagelig gået tabt. Se evt. listen over forsvundne breve.
Det var ikke usædvanligt, at man lod rejsende medtage sine breve en del af eller hele vejen til destinationen, se hertil referenceartiklen om datidens brevkultur.
Denne tyske rejsende, hr. Schmidt er endnu uidentificeret.
Dvs. flov i betydningen ‘meget lav pris’, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1,3).
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 1), sige: ‘måtte’ (udtrykker en (tænkt) mulighed).
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige en ‘slet’, ‘sjusket’ og ‘sløset’ person, kort sagt: ‘en slyngel’.
Den danske søofficer Jørgen Conrad de Falsen.
Falsen blev dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrog, efter at han ved flere lejligheder i 1810 havde ført danskerne til sejr i nærkampe mod engelske skibe.
Se hertil den efterfølgende forklaring i brevet, næste kommentar samt evt. referenceartiklen omhandlende Falsens Bestilling.
Cecilie Catharina Høyer (1784-1816), som var afgået ved døden 15.2.1816. Hun var iøvrigt datter af den præst Christian Frederik Høyer ved Holmens Kirke, som konfirmerede Thorvaldsen.
Monumentet blev aldrig opstillet på Assistens Kirkegård i København. Falsen modtog en version af Natten, originalmodel A369, samt et relief af en genie, fra Thorvaldsen, jf. Falsens brev 15.12.1825. Han valgte dog at lade et epitafium udføre blot med Natten, værket kan i dag ses i Holmens Kirke på korgangens sydvæg. Se desuden referenceartiklen omhandlende Falsens bestilling.
Thorvaldsen var i 1805 blevet udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København og 28.1.1810 til Ridder af Dannebrog, se evt. referenceartiklen omhandlende Thorvaldsens udnævnelser.
Dvs. specierigsdaler, se evt. referenceartiklen omhandlende datidens møntenheder, samt brevene tilknyttet emnet omhandlende Thorvaldsens værker, priser.
Dvs. romerske scudi. En scudi var en stor italiensk sølvmønt, se hertil referenceartiklen omhandlende datidens møntenheder.
Den lange indskrift kendes ikke. Det endelige værk, et epitafium, hvori en udgave af Thorvaldsens relief Natten, originalmodel (A369) på Thorvaldsens Museum, er integreret, bærer blot indskriften:
CECILIA CATHARINA FALSEN
FØDT HØYER
DØD DEN XV FEBRUAR MDCCCXVI
Brøndsteds ovennævnte brev af 16.5.1816. Brevet kendes ikke idag, se evt. listen over forsvundne breve.
Et af de værker, som på dette tidspunkt var kommet til Danmark, var Thorvaldsens Døbefont til Brahetrolleborg Kirke, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, se hertil referenceartiklen omhandlende bl.a. den begejstrede reception af værket.
Egentlig en antik klokkeformet krater fra ca. 40-30 før vor tidsregning, kaldet den Borghesiske vase, fordi den indtil 1808 befandt sig i Villa Borghese i Rom. Vasen er 1,35 m i diameter og på ydersiden udsmykket med basrelieffer, den findes i dag på Musée du Louvre.
Det vides ikke, om Thorvaldsen har udført en sådan skitse. Tegninger eller udkast hertil er ikke identificerede blandt tegningerne i Thorvaldsens Museum. En plan over sit forehavende må Thorvaldsen imidlertid have fremsendt, da det fremgår af Brøndsteds næste brev 2.1.1818, at Falsen er tilfreds med den fremsendte plan.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘at trække en genstands konturer tydeligt op’.
Fra græsk epi-stéllein (tilsende). Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige en skriftlig meddelelse, som sendes til en fraværende, med andre ord: et brev.
Thorvaldsen og Brøndsteds fælles venner, kobberstikkerne og brødrene Riepenhausen.
Brøndsted må her referere til sit brev af 2.12.1815, hvoraf det fremgik, at han havde planer om at komme til Rom i sommeren 1816; brevene til brødrene Riepenhausen og den svenske orientalist Johan David Åkerblad kendes ikke.
Brøndsteds hustru Frederikke.
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘tage på skødet’, der henvises således ikke til den i dag mere almindelige betydning af udtrykket: ‘tvinge i knæ’.
Brøndsteds datter Augusta Marie Frederikke Brøndsted (1816-1891).
Brøndsteds mor, Mette Augusta f. Petersen (1758-1832).
Brøndsteds svigerinde Marie Koës, gift Aagaard (1790-1858), som var tvillingesøster til hans hustru Frederikke.
Sønnen Georg Koës Brøndsted (1814-1878), opkaldt efter Brøndsteds svoger Georg Koës, som var død 1811 på øen Zante / Zakynthos under en arkæologisk ekspedition til Grækenland, hvor bl.a. Brøndsted og andre videnskabsmænd deltog.
Brøndsted havde i sit brev 2.12.1815 forsøgt at påvirke Thorvaldsen til at foretage en rejse til Danmark. Muligvis har Thorvaldsen i denne forbindelse lovet ham et besøg. Se hertil brevene tilknyttet emnet omhandlende Thorvaldsens forbliven i Rom.
Det blev først i 1818, at Brøndsted forlod København for at rejse mod Rom. Brøndsteds rejse blev nemlig udskudt endnu en gang, idet hans hustru blev frugtsommelig igen og i 1818 skænkede ham endnu en datter. Hustruen Frederikke døde imidlertid i barselsseng kort efter nedkomsten, og efter at have placeret sine nu tre børn i pleje hos sin svigerinde, rejste Brøndsted tilbage til Rom, hvortil han ankom i januar 1819.
Thorvaldsens og Brøndsteds fælles ven, maleren J.L. Lund.
Thorvaldsen og Brøndsteds fælles ven, maleren C.W. Eckersberg.
Formentlig C.W. Eckersbergs kopi efter Rafaels (1483-1520) Madonna di Foligno, tidligere altertavle i Slagslunde Kirke. (Værket kan endnu ses i kirken, men altertavlen er udskiftet med et værk af af billedhuggeren Erik Heide (f. 1934), som blev indviet søndag den 18. oktober 1981. Eckersberg har dog kun kopieret Madonnamotivet, mens Rafaels værk medtog yderligere fem personer, bl.a. Johannes Døberen. En mindre kopi af samme motiv, muligvis et forstudie til altertavlen også af Eckersberg og ligeledes fra 1816, findes på Thorvaldsens Museum, B215.
Eckersbergs mæcen, den danske købmand, forfatter og redaktør Mendel Levin Nathanson (1780-1868).
Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige: ‘er opmærksom på’ eller ‘passer på’.
Brøndsted efterlod en del af sine papirer, små vaser og bøger hos Thorvaldsen i Rom, da han i 1813 rejste tilbage til Danmark efter sin videnskabelige ekspedition til blandt andet Grækenland. Se hertil Brøndsteds brev 2.12.1815, som afslutningsvis omtaler det efterladte gods. Det var ingenlunde usædvanligt, at man lod de ting, der var for tunge til at fragte over land blive tilbage hos gode venner. Enten med henblik på senere afsendelse via søvejen eller senere tilbagekomst til Rom. Se fx referenceartiklen omhandlende Ekmans buste og forsvundne kasser.
Den svenske orientalist Johan David Åkerblad.
Teresa Terziani (?-18??) var datter af den i samtiden kendte komponist Pietro Terziani (1765-1831) og kendt som en fremragende amatørsangerinde.
Brøndsteds svoger Georg Koës, som 1811 døde på øen Zante / Zakynthos under en arkæologisk ekspedition til Grækenland.
Den tyske gesandtskabssekretær i Rom, Christian August Brandis (1790-1867). Han drog til Pisa 29.11.1817 og kom i slutn af jan. 1818 tilbage til Rom, hvor han opholdt sig til 2.5.1819, så formentlig har han været i Rom på det tidspunkt, hvor Thorvaldsen har modtaget brevet.
Den dansk-tyske embedsmand Barth. Georg Niebuhr.
Brøndsteds hustru Frederikke.
Brøndsteds plejesøn N.C. Lunzi, som var fulgt med Brøndsted fra Grækenland til Danmark i 1813.