Åkerblad opholdt sig flere gange i Rom og lærte Thorvaldsen at kende allerede fra februar 1798 til maj 1799, hvor han boede midlertidigt i Rom under sin tilbagerejse fra Konstantinopel til Sverige, jf. Thomasson, op. cit. 2009, p. 20 & 203-204.
Siden hen opholdt sig han igen i Rom 1806-07, og slog sig ned i byen fra 1809 og forblev dér indtil sin død, jf. Thomasson, op. cit. 2009, p. 20.

Under sit romerophold i 1798-99 gav Åkerblad formentlig anledning til, at Thorvaldsen fik en mild irettesættelse af Abildgaard for ikke arbejde nok i Rom.
21.7.1800 skrev Abildgaard til Thorvaldsen: “Overmaade kiært er det mig at erfare De arbeider og er flittig, her er De bleven beskyldt for det modsatte, hvortil en Stambog, som ieg icke erindrer hvem tilhørte har givet nogen anledning”. Da historikeren H.F.J. Estrup under sit besøg hos Thorvaldsen i Rom 1818 samlede oplysninger til en biografi over billedhuggeren, gengav han en historie, der synes at have forbindelse til Abildgaards udtalelse om rygtet om Thorvaldsens manglende flid: “En fremmed Reisende, som han [Thorvaldsen] troer svenskeren Åckerbladt fortalte Abildgaard, at Thorvaldsen intet bestilte i Rom, og voldte ham derved en Irettesættelse.”

Blandt Åkerblads papirer i Kungliga Biblioteket, Stockholm, findes ikke en stambog, som nævnt i Abildgaards brev, men derimod en liste over kunstnere i Rom 1798-99, hvor der om Thorvaldsen står følgende: “Thorwaldsen Danese fa niente” [dvs. “Thorvaldsen, dansk, bestiller intet”]. Åkerblad kunne muligvis have set en stambog med et Thorvaldsen-motiv, som har været så uoplagt, at det fik ham til at kritisere Thorvaldsens indsats, (jf. i øvrigt referenceartikel om Thorvaldsens stambog).
Som det ses af Abildgaards reaktion, så var der tale en ret forsigtig irettesættelse, selvom Thorvaldsen kan have følt det værre end det lød.

Åkerblad spillede også en vigtig rolle som arkæologisk rådgiver i forbindelse med Thorvaldsens udarbejdelse af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A505, til Palazzo del Quirinale, Rom i 1812. Den tyske maler Rudolph Suhrlandt skulle have oplyst, at “Der… Däne Zoëga und der Schwede Ackermann waren es denn auch, welche ihm für seinen ‘Alexanderzug’ die Ideen angaben”, jf. Portig, op. cit., p. 11.
Zoëga bidrog ikke til idéudvikling af Alexanderfrisen, da han døde 1809, men den omtalte Ackermann er uden tvivl en fejlstavning for Åkerblad, som det i 1979 blev påvist af Hartmann & Parlasca, op. cit. Præcis hvad Åkerblad drøftede med Thorvaldsen, vides ikke, men der har sandsynligvis været tale om rådgivning mht. klædedragter og udseende af de orientalske figurer, der optræder i frisen, og muligvis også henvisning til litterære kilder om Alexander d. Store, jf. også Thomasson, op. cit. 2009, p. 389-392. Åkerblad skrev i et brev af 12.6.1812, at han tilbragte et par timer hver dag i Palazzo del Quirinale, mens kunstnerne – heriblandt Thorvaldsen – arbejdede på udsmykningen af paladset, ibid, p. 390.

Åkerblads karriere var delt mellem hans virksomhed som forsker og diplomat. Som forsker rejste han i Mellemøsten i 1780’erne og 1790’erne. Han virkede desuden som diplomat i Haag og Paris, i hhv. 1802 og 1804.

Han var som diplomat og orientalist et anset navn i den internationale lærde verden. Han var ven med arkæologen P.O. Brøndsted, og nævnes blandt andet i brevet 6.7.1813, hvor Brøndsted bad Thorvaldsen give ham en besked, hvis de stødte på hinanden i Rom.
Han korresponderede også med Friedrich Münter og Friederike Brun.

Åkerblad var involveret i de første forsøg på at tyde hieroglyfferne ved hjælp af Rosettestenen, jf. hans Lettre sur l’inscription égyptienne de Rosette…, Paris 1802. Han kommunikerede med Jean-François Champollion herom fra 1812, jf. Thomasson, op. cit. 2009, bl.a. p. 20, 280 & 289.

Han blev medlem af Accademia di S. Luca i 1812, jf. Thomasson, op. cit. 2009, p. 387.

Åkerblad ligger begravet på den protestantiske kirkegård / Cimitero Acattolico i Rom.

Åkerblads gravsten, Cimitero Acattolico, Rom

Referencer

• Jørgen Birkedal Hartmann & Klaus Parlasca: Antike Motive bei Thorvaldsen. Studien zur Antikenrezeption des Klassizismus, Tübingen 1979, p. 94.
• Gustav Portig: Der Maler Rudolph Suhrlandt, Leipzig 1885.
• Fredrik Thomasson:‘A Dangerous Man of the Enlightenment’. J.D. Åkerblad and Egyptology and Orientalism in Times of Revolutions, European University Institute, Fiesole 2009.
• Frederik Thomasson: Rosettastenens förste tolkare. Johan David Åkerblads liv i Orienten och Europa, Stockholm 2016.

Sidst opdateret 07.02.2018