Khvn den 2 Januar 1818
Bedste Thorvaldsen!
Endelig modtog jeg da men meget silde nys afvegne Aar, dit venlige lille Brev af 24 Maj 1817, som indeholdt Svar paa mine to sidste Breve til dig (af hvilke det ene dog, som jeg erfarer af dit Svar, er forulykket, iddio sà come) og jeg er hjerteglad over at høre baade af Hr L. Kruse, af Dig selv og vor fælleds Ven Lund og endnu senere i Breve fra Baron Schubart, at Du er frisk og flittig og vel tilmode – ogsaa har det glædet mig at Du er villig til at udføre det forlangte Gravminde for Capitain Falsen. Saaledes faae vi dog een lille Marmor fra din Haand offentligen udstillet.
Jeg skriver Dig dette i største Hast, da Koch som skal have det med, vil rejse og jeg for sildig er kommen til at epistolere. Thi maa Du denne Sinde tage til Takke med faa og smaa Linier. Inden Du modtager dette Blad (som vel neppe kommer Dig tilhænde før henad Sommeren) vil Du have modtaget en anden Skrivelse fra mig med Posten, hvori jeg udførligere skal melde Dig om Mangehaande hvad jeg kan troe interesserer Dig meest her, ogsaa om mig selv og min Rejse til Eder – Selv om jeg idag fik Tid hertil huede det mig ikke at skrive et ordentligt Brev fordi det altid ennuyerer mig at vide af Hvad jeg nu skriver ikke kommer Vedkommende tilhænde før efter mange Maaneder. Jeg har da egentlig blot to Ting at sige Dig paa dette lille Blad, den ene: At Capit: Falsen med Første vil anvise mig de 200 Scudi som betales forud paa hans afdøde Hustrues Gravminde og at jeg ufortøvet skal sende Dig Anvisningen saasnart jeg har imodtaget den. Falsen lader Dig bede endelig ikke at opsætte Udførelsen af din Plan hvormed han er vel tilfreds. Paa Betalingens rigtige Erlæggelse kan Du være saa sikker som om disse Penge allerede befandt sig i dit Chatulle.
Det andet jeg her har at skrive om, er: at anbefale Dig paa bedste Maade tvende unge Landsmænd som Du snart vil lære at kjende, begge Elever af vort Konstacademie, den ene som Sculpteur Freund, den anden som Architect Koch. Denne sidste vil bringe Dig dette Blad, da han nu sidst afrejser og først i Dresden vil samles med sin Compagnon Freund som er gaaet didhen i Forvejen. Jeg veed af Bygmester EtatsRaad Hansen har det bedste Haab om Koch, men ham kjender jeg ikke saa meget til. Freund kjender jeg nøjere som et saare flittigt og efter Kundskab og Dannelse higende ungt Menneske. Begge være Dig hjerteligen anbefalede! Freund brænder af Længsel efter at see dine Arbeider tilgavns og lære Dig personlig at kjende. Du kan have den største Indflydelse paa ham og han vil vist bestræbe sig ivrigen for at vise sig din Godhed og Tillid værdig.
Endnu eet: hils hjerteligen den gode Lund – jeg skal snart hjemsøge ham med en egen Epistel – og tjen mig i at purre vore fælleds Venner Riepenhausenerne at De ikke længere udsætte at melde mig Noget om den af Grosserer Nathanson ved mig forlangte Tegning. Saasnart den er færdig og Du maaskee vil have den Godhed at modtage den paa mine Vegne, da meld mig et Ord derom og jeg skal strax foranstalte at de andre 50 Scudi bliver dem udbetalte.
Endskjøndt jeg, inden Du faaer dette Blad, tilskriver mine Venner Br Stackelberg og Linckh, saa kan jeg dog ikke afsende noget scriptum til Rom uden at sende disse mine kjære Rejsefæller en hjertelig Hilsen. En saadan sendes ogsaa Dig og Lund fra min elskte Hustrue og den unge Lunzi som befinde dem vel, desligeste mine to nysselige Glutter og jeg selv
Din hengivneste Brøndsted.