Herman Schubart
Montenero
Rødt laksegl: Baron Schubarts våbenskjold omkranset af Dannebrogskæden, flankeret af to løver. Skjoldet afbilder en Herkules med kølle, hvilket dog ikke ses i dette aftryk. En tydeligere udgave af våbenskjoldet ses på brev af 3.6.1808.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Monsieur / Monsieur Alberto Thorwaldsen / Professeur de l’accademie de Copenhague, / et de cette des beaux atrs a Florence / a / Rome
Dateringen fremgår af brevet.
Schubart opfordrer Thorvaldsen til at komme til Montenero. Han glæder sig over, at busterne af Herman Schubart, A219, Jacqueline Schubart, A220 og A.P. Bernstorff, A207 er færdighuggede i marmor. Han beder ham afstøbe de to første i tre eksemplarer og at fremskynde produktionen af Døbefont, jf. A555,1.
Schubart sender 100 scudi som afbetaling på sin gæld og vil lade Thorvaldsens stipendium fra Fonden ad usus publicos udbetale. Brødrene Matthäi og H.V. Lundbye er på Montenero, og J.C. Meldal besøger stedet ofte.
Schubart forhører sig om den frihedsgudinde, Thorvaldsen skal udføre til USA, og om han er i gang med sin skulpturgruppe til G.R. Torlonia. Han håber ikke, Thorvaldsen vil flytte til Danmark.
MonteneroI d: 15 August 1806
Jeg har med største Fornøyelse og Deeltagelse læst Deres kjere Brev af 8de AugustII, og jeg iiler med at besvare det, til Deels for at bevidne Dem den Glæde jeg føler hver Gang jeg faaer Efterretninger fra Dem min gode Ven; til Deels ogsaa for at søge ved nogle Venskabelige Ord at opmuntre Dem; thi jeg mærker af den melancoliske ToneIII som hersker i Deres Brev at De meer end nogensinde behøver Trøst, og Opmuntring. Gid De med Vor Ven Matthæi og hans BroderIV havde kundet giort en liden Reise til MonteneroV. Vore landlige Glæder, vor jevne Levemaade, vor Chiant Viin havde vist nok bidraget til at opklare Deres Sjel, og til at fordrive de mørke Skyer som svæver over Deres Horizont.
Vi leve her i Midden af Konsterne; thi vore to Matthæier ere ret flittige hver paa sin Side. FritzVI er utrættelig; den anden behøver Opmuntring; men da han mærker at vi alle uden Untagelse føre et virksomt Liv, begynder han ogsaa at blive virksom. Han beskjæftiger sig med en Studie af S. GualbertiVII som nedtræder Kjætterie, og forunderligt nok er det at vore hellige Fædre i MonteneroVIII have overdraget en KjetterIX dette Arbejde.
Nu agter han at begynde en Camée i Pietra duraX til min Kones Fødselsdag den 10e September, og har valgt dertil et skiønt Hoved paa en lille Guld Medaille jeg for nogle Uger siden fik fra Sicilien. Efter Beskrivelsen som fulgte med denne Medaille skulle det være en DidoneXI; men den Engelske Præst HalXII som er en Myntkjender, siger at det er en CerereXIII, fordi hun har Kornax paa Hovedet; men da Præsten Hal er ikke infaillibleXIV som Paven, kunne han maaskee tage Fejl; thi min Beskrivelse siger at disse Kornax betyde Afrikas Kysters Frugtbarhed, og Hesten paa den anden Side Cartagos Vaaben, og det Cartaginiensiske Folkes Stridbarhed. Kort, det maae være Didone eller Cerere, saa er Hovedet overmaade smukt og fortreffelig conserveret.
Jeg er ret glad over at De [har] endt mine tre BysterXV, og skiøndt jeg nok ønskede at besidde dem, saa staaer de saa godt i Deres Værksted, at jeg maae bede Dem om at beholde dem indtil jeg selv engang afhenter dem i RomXVI, og imidlertid beder jeg Dem om min gode Ven, at lade min og min KonesXVII Byste forme og af hver støbe i Gibs 3 ExemplarerXVIII, da man giør dette bedre i Rom end i nogen anden Verdens Deel. At min Bas relief med MuserneXIX er næsten halv færdigt, glæder mig usigelig, og endnu meere vil det glæde mig at kunne see det færdigt naar jeg kommer til Rom. Min Ankomst beroer paa Omstændighederne. Faaer vi Fred, og vort HofXX erkjender formelig den nye Konge af NeapelXXI, saa bliver jeg ventelig sendt til ham for at lykønske ham, og i saa Fald kommer vi til Rom. og hvad meere er, jeg agter did at lade min Kone [opholde sig] indtil jeg kommer tilbage fra Vesuv Foden. Jeg beder Dem inderlig om at iile med DaabenXXII, da min Søster Grevinde SchimelmannXXIII ofte erindrer mig om dette skiønne Arbejde som hun saa længselsfuld venter.
De forlanger med saa megen BeskeedenhedXXIV de Penge som De har til gode; thi BysterneXXV ere jo færdige, og andre ArbejderXXVI for mig begyndte, saa jeg strax vil fyldestgiøre Deres billigeXXVII Begiering, i det mindste for en liden Deel, og fortryder særdeles paa at jeg i dette Øyeblik, net op, ikke kand udrykke med fleer PengeXXVIII. Her vil De finde 100 Scudi Romani, som De er saa god at lade Dem strax udbetale, da Vexlen paa PappianiXXIX er avistaXXX, følgelig behøver De blot at skrive bag paa Vexelen ricevuto og Deres Navn – I tilkommende Maaned skal De faae meerXXXI, og skal jeg tillige give Ordre til at den bevidsteXXXII GratificationXXXIII bliver Dem udbetalt. Det giør mig ondt at jeg blot kan skikke 100 Scudi i dette Øyeblik; men De maae tage til Takke dermed indtil jeg kand betale meere, Den gode LundbyXXXIV er med os paa Montenero. Han beskjæftiger sig som sædvanlig med Græsk, og CaldæiskXXXV, Arabisk etc; og arbejder paa en Bog over TunisXXXVI hvor alle muelige BeyersXXXVII og Tyrkers Genealogie bliver bragt i det sandeste Lys. Skade at den gode Mand hverken føler Naturens Skiønheder, eller det sælskabelige Livs Glæder. Vi kand neppe faae ham til at gaae ud af hans Stue, hvor han synes at være fængslet til hans Skriver Pult, og det for at læse, og at slenge paa Papiiret de tørreste, og kjedeligste Sager som man kand tænke sig.
Hans Biographie om de fæle Tuniske Beyer maae jeg baade læse og høre. Imidlertid giver jeg ham og en haabenXXXVIII at bestille; da han maae renskrive mine Depecher, og chifrereXXXIX dygtig. Dette Arbejde giør han gjerne, da han tænker med Tiden at blive ansadt som Legations Sekretair ved et af vore Gesandtskaber.
MeldahlXL kommer flittig til os. Han er ret et godt Menneske, saa godlidende, saa oprigtig. Han er net op det Modsatte af Philosophen Lundbye. Han er fornøyet med sig selv, med andre Mennesker og med den heele Verden, i Steden for at Lundbye svæver stedse i en mørk Skye af underlige Griller, og henfører alt til sit eget selv. –
Alle Aviser have talt om den kolossalske Friheds StatueXLI som De skal forfærdige for de Nord Amerikanske Stater. Gid De ville sige mig noget herom, og tillige hvad der bliver af den Pendent af Torlonias store HerculesXLII som De skulle forarbejde? Jeg var saa glad over at De kom til at staae lige over for CanovaXLIII.
Kommer vi til Rom, skal vi opmuntre vor gode Thorwaldsen. Det lover jeg ham, og maaskee vil han da ikke tænke paa at sysselsætte sig i Vort kolde DanmarkXLIV.
Lev vel min gode Landsmand. Min Kone hilser kjerligst og begge Matthæi beder at erindres af Dem. Jeg er tilfreds med Ernstes Flid, som med hans Helbred, som har meget vundet paa Montenero
Deres oprigtige Ven og Landsmand
B[aron] Schubart
P.S.
Jeg beder Dem kjere Thorwaldsen, med nogle Ord at indberette mig den rigtige ModtagelseXLV af denne min lange og kjedelige Skrivelse.
|
|
A.P. Bernstorff, 1804 - marts 1806, inv.nr. A207 |
|
|
Herman Schubart, Tidligst juni 1805 - marts 1806, inv.nr. A219 |
|
|
Jacqueline Schubart, august 1805 - marts 1806, inv.nr. A220 |
|
|
Musernes dans på Helikon, juni 1806 - 1807, inv.nr. A705 |
|
|
Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1 |
|
|
Den fredsbringende Mars, 1808 - 1811, inv.nr. D174 |
|
|
Mars og Amor, Antagelig 1810 - Antagelig senest juli 1823, inv.nr. A7 |
Sidst opdateret 29.01.2015
Dvs. familien Schubarts sommerbolig Montenero, som lå i det bakkede område af samme navn ca. 8 km syd for Livorno.
Dvs. brev af 8.8.1806.
Thorvaldsen fortalte i sit brev om sine problemer mht. sin økonomi og mht. at få bestillinger, hvilket alt sammen fik ham til at overveje at vende hjem til Danmark.
De må være disse noget triste udsigter, der her får Schubart til at karakterisere brevet som melankolsk.
Dvs. den tyske maler Friedrich Matthäi og hans bror, billedhuggeren Ernst Gottlob Matthäi.
Familien Schubarts Montenero var et samlingssted for billedkunstnere, forfattere, musikere m.m.
Dvs. Friedrich Matthäi.
Dvs. helgenen S. Giovanni Gualberto (985 el. 995-1073).
Det omtalte værk af Matthäi kendes p.t. ikke.
Dvs. benediktinermunkene, der drev Santuario della Madonna delle Grazie i Montenero. Munkene stammede fra Vallombrosa, Vallombrosianernes grundlægger var netop den omtalte helgen S. Giovanni Gualberto (985 el. 995-1073).
Dvs. en protestant.
Den samme pointe blev fremført mange år senere, da Thorvaldsen – som “kætter” – udførte Pius 7.s gravmæle i Peterskirken i Rom, jf. A142.
Dvs. en kamé med indlagte halvædelsten, ofte i forskellige farver.
Ernst Gottlob Matthäi udstillede kaméer med antikke hoveder på Kunstakademie Dresden i 1807, jf. Johann Georg Meusel: Archiv für Künstler und Kunstfreunde, Dresden 1808, vol. II, 3. Hefte, p. 11.
Dvs. mytologiens dronning Dido fra Karthago.
Dvs. den amerikanske præst Thomas Hall fra Livorno.
Dvs. Ceres, den romerske gudinde for plantevækster, især korn.
Dvs. ufejlbarlig, se infallible i Ordbog over det danske Sprog.
De tre buster var marmorportrætterne af Herman Schubart, A219, Jacqueline Schubart, A220 og A.P. Bernstorff, A207.
Schubart havde bestilt busterne af sig selv og sin kone under Thorvaldsens ophold på Montenero sommeren 1804.
Busten af Bernstorff blev bestilt allerede i 1803, jf. brev af 12.11.1803 fra Schubart til Thorvaldsen.
De tre buster blev aldrig afhentet eller betalt af Schubart, først pga. tilfældigheder, siden af andre årsager, navnlig Schubarts stigende økonomiske problemer.
Se Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 103.
Dvs. Jacqueline Schubart.
Thorvaldsen afstøbte busterne af Schubart og hans kone i tre eksemplarer, som han meddelte i brev af 30.1.1807.
Dvs. Thorvaldsens relief Musernes dans på Helikon, A705. Relieffet blev aldrig hugget helt færdigt.
Dvs. det danske hof.
Som det fremgår af det følgende skulle Schubart i sin egenskab af dansk diplomat evt. rejse fra Pisa til Napoli og møde den nye konge. Det vides p.t. ikke, om rejsen blev til noget.
Dvs. Joseph Bonaparte (1768-1844), der af sin bror Napoleon var blevet udnævnt til konge af Neapel og Sicilien 30.3.1806.
Dvs. Thorvaldsens Døbefont, jf. A555,1, som senest stod færdig i marmor 22.10.1808.
Se mere om dette værk i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.
Dvs. Schubarts søster, Charlotte Schimmelmann. Sammen havde de bestilt Døbefonten, jf. A555,1, hos Thorvaldsen, se mere i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.
Beskedenhed var et karaktertræk hos Thorvaldsen, som blev fremhævet af mange iagttagere, se emneordet Thorvaldsens beskedenhed.
Dvs. de ovennævnte tre buster.
Dvs. ovennævnte Musernes dans på Helikon, A705, og Døbefont, jf. A555,1.
Dvs. rimelige, berettigede, se betydning 1.1. af billig i Ordbog over det danske Sprog.
Schubart havde livet igennem økonomiske problemer, og hans manglende evne til at betale Thorvaldsen hele sin gæld på dette tidspunkt synes at vidne herom.
I Schubarts næste brev til Thorvaldsen af 9.1.1807 opregner han, hvor mange penge Thorvaldsen havde modtaget af ham, men undlod at opstille det tilsvarende regnskab for, hvad han skyldte billedhuggeren. Han vedstod sig dog sin gæld, som langt oversteg, hvad Thorvaldsen havde fået.
Den romerske bankier Domenico Pappiani.
En avistaveksel er en veksel – dvs. datidens check – hvor beløbet blev udbetalt straks ved forevisning, som det italienske udtryk a vista lader ane.
Schubart betalte yderligere 50 scudi, som han lod den af de to brødre Matthäi – sandsynligvis maleren Friedrich Matthäi – overbringe til Thorvaldsen.
Se brev af 9.1.1807.
Dvs. omtalte, pågældende, se betydning 1 af bevidst i Ordbog over det danske Sprog.
Schubart hentyder til det ekstraordinære stipendium på 300 rigsdaler, som Thorvaldsen modtog 6.3.1804 fra Fonden ad usus publicos, der netop blev kaldt en “Gratification”, dvs. en gave eller en belønning.
Han afgav dog ikke ordren til udbetaling af beløbet med det samme – som han lover her – og Thorvaldsen gjorde heller ikke krav på beløbet. Først i sit næste brev af 9.1.1807 vedlagde Schubart en avistaveksel på de 300 rigsdaler i romerske scudi.
Se i øvrigt Møntenheder.
Dvs. den danske diplomat Henrik Vilhelm Lundbye.
Kaldæisk er et sprog og betegner også det, der vedrører Kaldæa, et område i det sydlige Babylonien.
En sådan bog af Lundbye udkom så vidt vides aldrig.
Dvs. fyrster, ledere eller statholdere, se
Ordbog over det danske Sprog.
Der var fx en bey i Tunis og i Tripoli.
Dvs. en hob, en masse, se
Ordbog over det danske Sprog.
Det vil egentlig sige skrive med hemmelige tegn. Det er dog tvivlsomt, om det er det, Schubart har bedt Lundbye om.
Se chifrere i Ordbog over det danske Sprog. Det modsatte af dechiffrere.
Dvs. den danske diplomat Johan Christian Meldal.
Dvs. den frihedsgudinde, som det var planlagt at Thorvaldsens skulle have udført til USA, se mere herom i Thorvaldsen og to monumentale Arbejder til de forenede Stater og Bestilling af en frihedsgudinde til USA.
Værket blev aldrig til noget.
Thorvaldsen modtog i 1805 en bestilling på en kolossalgruppe fra den romerske bankmand Giovanni Raimondi Torlonia.
Thorvaldsen valgte Mars og Venus som motiv. Som det fremgår indirekte af det følgende, skulle gruppen opstilles som pendant til Herkules og Lichas af Antonio Canova i det nu nedrevne Palazzo Torlonia på Piazza Venezia.
Værket blev imidlertid aldrig færdigt af uvisse grunde. Thorvaldsen nåede dog at udføre Mars i kolossalstørrelse. Denne figur blev omarbejdet til Den fredsbringende Mars, som nu kun kendes fra stikværket Ferdinando Mori: Le statue e li bassirelievi inventati e scolpiti in marmo dal cavaliere Alberto Thorwaldsen scultore danese, vol. I, Rom 1811, pl. 32, jf. fortegningen D174.
Denne Mars-figur indgik senere i gruppen Mars og Amor, A7.
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova.
Thorvaldsen havde i sit forrige brev af 8.8.1806 udtrykt så stor bekymring ved udsigten til arbejdsløshed i Rom, at han på dette tidspunkt overvejede at rejse tilbage til Danmark snart.
Som bekendt blev det ikke til noget.
Schubart har uden tvivl tilføjet dette PS, fordi han kendte til Thorvaldsens ulyst til at skrive breve.