N.C.L. Abrahams
Paris
Abrahams parisiske adresse står skrevet til sidst i brevet: Rue Richelieu, Hôtel de Valois No 71 à Paris.
Brevet bærer et stort rødt laksegl med utydelige initialer.
Poststemplet: I DECEM[BRE] / BEAUVOISINI / N / SIN samt yderligere et utydeligt poststempel.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: All’illustrissimo Signore Pne Colmo / Il Signor Cavaliere A Thorvaldsen / Celebre Scultore / a / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Abrahams rapporterer fra Paris. Han har mødt bronzestøberen Louis-Claude-Ferdinand Soyer, som har forbedret støbeteknikken og glæder sig til at støbe Thorvaldsens Victoria, jf. A48. Abrahams hilser sine mange venner i Rom.
Paris d. NovbrII 1827.
Høivelbaarne Hr. Etatsraad!
Tilskriv det ikke Ligegyldighed eller Utaknemmelighed, at jeg, skjøndt allerede over fem Maaneder borte fra RomIII, nu først griber Pennen for at lade Dem høre Noget fra mig og for ret hjerteligen at takke Dem for al beviist, uforglemmelig Godhed under mit Ophold i det evige, herlige Rom. Jeg veed, at De ved PersianisIV er bleven nogenlunde underrettet om vor Reise fra Rom til GenèveV; den gik over Florenz, Genua, Mailand og Simplonbjerget. I Genf traf vi vor unge PrindsVI og tilbragte der en høist behagelig Tid i Prindsens og hans udmærkede VeilederesVII Selskab. Ventelig kommer Prindsen til Italien i Vinter; hvis han skulde komme til Rom, da beder jeg Dem formælde ham og hans Ledsagere min underdanigste og ærbødigste Hilsen. Fra Genf gik vi nu over Lyon til ParisVIII, hvor vi indtraf for lidt over en Maaned siden, og denne Maaned er da forløben som et Pust med evig Omløben og Beseen, thi Paris er en Stad, hvor man, trods al Sindighed og Philosophie, dog løber omkring og gloer som et Barn; hele Byen er, saa at sige, een stor Boutik, hvor Alting er opstillet paa det prægtigste og smagfuldeste for ret at falde i Øiet, og man maa lægge store Hængelaase for sine Buxelommer, for at ikke de kjære Penge altfor hurtigt skulle flyve ud deraf. Her er for Øieblikket en stor KunstudstillingIX af Malerier, Sculpturarbeider, Kobberstik og Lithographie. Antallet af Nummerne i Cataloget er ikke mindre end 1416 og der kommer endda mere til. Skulde jeg give en Oversigt over denne Udstilling med Hensyn til Gjenstandene, saa vilde jeg sige, at der findes en Sværm Portraiter, mangfoldige Genrestykker, en Deel historiske Malerier, og forholdsmæßigen faa Landskaber og Qvægstykker. Til de fortrinligere Arbeider høre de, der ere udstilte af de romerske PensionairerX CourtXI, BonnefondXII, ChauvinXIII, RobertXIV o.fl. Af Sculpturarbeider ere her ikke mange, og, i mine Tanker, ingen gode; Lithographie og Kobberstik er drevet overordentligt vidt.
Jeg kommer i denne Anledning til at tale om en Kunstner, Bronzearbeideren SoyerXV, der nyligen er kommen tilbage fra Rom, hvor jeg veed at De kjendte ham. Jeg har besøgt ham i hans Atelier og mener, at han er en fortrinlig Kunstner i sit Fag. Han arbeider for Øieblikket paa det skjønne JupiterhovedXVI fra Vaticanet; jeg vilde ønske De saae det, det vilde vist behage Dem. Soyer har i disse sidste Dage gjort en Opdagelse, der vil have en vigtig Indflydelse paa Bronzestøbningen i Almindlighed. Jeg behøver ikke at sige Dem, at den Hurtighed hvormed den flydende Maße størkner i Formen er Aarsag i at fornemmeligen de større Arbeider i Bronze maae efterbedres og Manglerne udfyldes; Soyers Opdagelse bestaaer nu deri, at han kan holde Maßen varm og flydende, saa at Figuren maa komme complet ud og ikke behøver de senere Efterhjælpninger, der saavel i kunstnerisk som oeconomisk Henseende ere skadelige. Soyer smigrer sig med at have Noget at bestille for Dem, han venter med Smerte Ordre til at gjøre Deres VictoriaXVII; ubeskriveligt kjært vilde det være mig, om jeg kunde bidrage Noget til at tilveiebringe en Overeenskomst i saa Henseende, og saaledes kunde medvirke til at skaffe Nutiden og Efterverden endnu et Arbeid af Deres Mesterhaand til at beundre.
BrøndstedXVIII er her og kommer ikke til Rom før Slutningen af næste AarXIX; ThorlaciusXX er endnu ikke kommen hertil. Secretair MoldenhawerXXI reiser herfra om nogle Dage og kommer til Rom venteligen i Januar Maaned. Capitain HindenburgXXII er her og han, saavelsom GersonXXIII, bede mig hilse Deres Høivelbaarenhed paa det Taknemmeligste og Venskabeligste. Vi have adskillige danske Søofficerer i fransk Tjeneste, og af disse ere nogle reiste herigjennem i denne Tid; igaar erholdt vi Efterretning om at to af disse, Lieutenanterne v. DockumXXIV og E. SuensonXXV have været med i det blodige og mærkværdige Slag ved NavarinXXVI, og ere lykkeligviis komne heelskindede derfra.
I Paris ændser og sandser man i denne Tid ikke Andet end Valgene til det nye Deputeredes Kammer. Udfaldet af dette Valg interesserer ikke blot Franskmændene, men maa være vigtigt for Enhver, der hylder liberal Tænkemaade og frie Principer, og saaledes er jeg ligesaa spændt paa Udfaldet som de Franske.
Jeg er nu kommen til den sidste Side af mit Brev, og for ikke at mangle Plads, vil jeg strax begynde paa en heel Deel Hilsener, som jeg beder Hr. Etatsraaden ved Leilighed at udrette for mig. Først til mine kjære Landsmænd i Rom, FreundXXVII, BissenXXVIII, BødtcherXXIX, KoopXXX, MartensXXXI, HolbeckXXXII, BravoXXXIII, MeyerXXXIV, HansonXXXV, KraftXXXVI; dernæst til RiepenhausenerneXXXVII, WagnerXXXVIII, PettrichXXXIX, LaunitzXL, FlorXLI, KopmannXLII, SenffXLIII, WolfXLIV, TeneraniXLV, CatelXLVI, BunsensXLVII Familie, KestnerXLVIII, o.s.v.; endelig til de italienske Familier, hvor jeg blev optaget med saameget Venskab og hvor jeg tilbragte saamange behagelige og uforglemmelige Timer, jeg mener GagiottisXLIX, PersianisL, GiromettisLI, CarnevalisLII o.fl. Hvis De seer den tyske Architect NebelLIII, saa beder jeg Dem sige ham, ikke at glemme mig; ogsaa til min forrykte Ven TambroniLIV beder jeg hjertelig Hilsen formældt.
Hvad skal jeg sige Dem mere ? at jeg længes efter Rom, mit Para[dis paa]LV Jorden, vil De vist troe; Intet kan erstatte mig Savnet af det herlige, [romer]skeLVI Drømmeland, af det rolige, herlige Liv i Rom. I Tankerne er jeg ofte hos Dem, og føler mig da som falden fra en Himmel i en Kjelder, naar jeg kommer til mig selv igjen. Her forevises i denne Tid et fortræffeligt Panorama over Peterskirken; Illusionen er fuldkommen, man troer at staae midt i den herlige Kirke; jeg var nær ved at græde da jeg var der, Dørrene vare aabne, jeg saae ud paa Pladsen, men det var kun et Billed og det var mig nægtet at gaae ud af Kirken, ad bekjendte Veie, til bekjendte uforglemmelige Venner. Non c’è rimedio, bisogna consolarsiLVII. – Lev ret vel og tilfreds, kjære Hr. EtatsraadLVIII! tænk engang imellem paa mig, og – men det er formeget at bede omLIX – skriv mig med to Ord at De lever vel. Dersom De har Noget her at udrette, saa brug mig til Deres CommissionairLX; dette vilde være en Maade hvorpaa jeg kunde bevise Dem at jeg er og stedse skal være Deres taknemmelige og hengivne
| Addresse: Rue Richelieu, Hôtel de Valois No 71 à Paris. | Abrahams. |
|
|
Victoria, 1827, inv.nr. A48 |
Sidst opdateret 18.10.2018
Pont de Beauvoisin var grænsebyen mellem Frankrig og det daværende kongedømme Sardinien. Brevet blev altså stemplet ved passage af grænsen. Byen ligger i dag i det sydlige Frankrig, ca. 50 km nord for Grenoble, på grænsen mellem de to franske departementer Isère og Savoie.
Abrahams har efterladt et mellemrum før måneden, men har tydeligvis glemt at skrive datoen på. Det må udledes, at han sandsynligvis arbejdede med brevet over flere dage i november 1827.
Abrahams forlod Rom 24.5.1827.
Familien Persiani var både Abrahams’ og Thorvaldsens gode venner i Rom, selvom der p.t. ikke vides så meget om dem, se Giulia Persianis biografi.
Abrahams’ rejse fra Rom til Genève er beskrevet i hans erindringer – Meddelelser af mit Liv, København 1876, p. 359-383.
Dvs. den danske prins Frederik (7.)
Prins Frederik (7.) var ledsaget af hofembedsmændene Conrad Rantzau og Carl Ewald.
Abrahams’ ophold i Paris – fra oktober 1827 til 12.4.1828 – er beskrevet i hans erindringer – Meddelelser af mit Liv, København 1876, p. 407-447.
Abrahams hentyder til Salonen 1827 på Louvre, hvor antallet af udstillingsgenstande ganske rigtigt var højt, også højere end de 1416, der nævnes i det følgende.
Dvs. de franske billedkunstnere, som havde modtaget stipendier fra den franske stat til at videreuddanne sig i Rom.
Disse kunstnere blev kaldt pensionærer, se betydning 1.2 af ordet i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den franske maler Joseph-Désiré Court (1797-1865), der i 1827 opholdt sig i Rom, som Abrahams bemærker.
Dvs. den franske maler og litograf Claude Bonnefond (1796-1860), der i 1827 opholdt sig i Rom, som Abrahams bemærker.
Dvs. den franske maler Pierre Athanase Chauvin, der boede i Rom.
Dvs. den fransk-schwieziske maler Louis Léopold Robert, der i 1827 opholdt sig i Rom, som Abrahams bemærker.
Dvs. den franske billedhugger og bronzestøber Louis-Claude-Ferdinand Soyer.
Dvs. kolossalbusten Jupiter Otricoli i Museo Pio Clemente i Vatikanet.
Dvs. Thorvaldsens idé om at fremstille en sejrsgudinde øverst på det museum for hans værker, som allerede begyndte at rumstere i 1820ernes slutning. Han fremstillede en statuette-sktise til statuen, A48 i 1827.
Tanken blev dog først realiseret efter billedhuggerens død på toppen af Thorvaldsens Museum, udført af 1845-48 af H.W. Bissen.
Dvs. den danske arkæolog og filolog P.O. Brøndsted.
Brøndsted nåede ikke til Rom i 1828 eller nogensinde mere.
Dvs. den danske teolog Børge Thorlacius.
Formodentlig den danske bibliotekar Carl Edvard Moldenhawer (1795-1870).
Dvs. den danske officer Georg Daniel von Hindenburg.
Dvs. den danske pianist og bankier Nicolai Gerson.
Dvs. den danske søofficer Carl Edvard van Dockum (1804-93).
Dvs. den danske søofficer Edouard Suenson (1805-87).
Slaget ved Navarino (græsk: Pylos) fandt sted 20.10.1827 ud for vestkysten af Peloponnes i Grækenland.
En fransk-engelsk-russisk flådestyrke besejrede en tyrkisk. Slaget var en del af den græske frihedskamp i 1820erne.
Den danske billedhugger Hermann Ernst Freund.
Den danske billedhugger H.W. Bissen.
Den danske forfatter Ludvig Bødtcher.
Den danske maler Andreas Ludvig Koop.
Den danske maler Ditlev Martens.
Den danske maler N.P. Holbech.
Den danske maler og senere konsul Johan Bravo.
Den danske maler Ernst Meyer.
Den danske maler Christian Heinrich Johann Hanson.
Den danske maler August Krafft.
De tyske malere, brødrene Riepenhausen.
Den tyske maler og billedhugger Johann Martin von Wagner.
Den tyske billedhugger Ferdinand Pettrich.
Den baltertyske billedhugger Eduard Schmidt von der Launitz.
Den tyske maler Ferdinand Flor.
Den tyske maler Carl Koopmann.
Den tyske maler Adolf Senff.
Den tyske billedhugger Emil Wolff.
Den italienske billedhugger Pietro Tenerani.
Den tyske maler Franz Ludwig Catel.
Den tyske diplomat Christian Karl Josias von Bunsen og hans engelske kone Frances Waddington.
Den tyske diplomat August Kestner.
Om den romerske familie Gaggiotti, se Angelina Gaggiottis biografi.
Om den romerske familie Persiani, se Giulia Persianis biografi.
Den italienske gemmeskærer Giuseppe Girometti og hans familie.
Antagelig en Paolo Carnevali og Clementina Carnevali Mongardi, som dog p.t. ikke er nærmere identificeret.
Sandsynligvis den tyske ingeniør og arkitekt Carl Nebel (1805-1855).
Adolfo Tambroni er p.t. ikke sikkert identificeret, men muligvis var han en italiensk komponist.
Papiret mangler på dette sted i brevet.
Papiret mangler på dette sted i brevet.
Italiensk for: Der er ikke noget at gøre, vi må trøste os selv.
Thorvaldsen blev udnævnt til etatsråd 12.11.1819.
Abrahams kendte tydeligvis Thorvaldsen så godt, at han vidste, at billedhuggeren meget sjældent skrev breve.
Se evt. emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Dvs. en befuldmægtiget, her Thorvaldsens forlængede arm, se kommissionær i Ordbog over det danske Sprog.